Måned: april 2016

Arkivskab fra Bjerringbro.

Søren fortæller, at han har købt et arkivskab i palisander:

“Der er et Danish Furniture Makers Control mærke – og der står 8850 Bjerringbro Danmark. Men selvom jeg har søgt på Bjerringbro Møbelfabrik eller lignende, kommer der ikke rigtig noget frem. Måske kan I hjælpe med, hvad firmaet hedder? Og måske endda hvem der har tegnet det smukke møbel?”

BS col 1

Hvem der har tegnet skabet, kan jeg ikke opklare, men det er fremstillet på virksomheden Bjerringbro Savværk.

Allerede i slutningen af 30’erne begyndte de at specialisere sig i kontormøbler. Dit møbel er sikkert fra slut 60’erne eller første halvdel af 70’erne. Det har været i produktion i en længere årrække. I 80’erne indgik det i serien System B8, men dit eksemplar må være lidt tidligere. Det vurderer jeg ud fra etiketten.

Lidt svært at se hvad der har stået længst til venstre. Der mangler noget, men jeg tror, der har været et stort B omkranset af et hvidt S. Sådan var etiketten nemlig i 60’erne og 70’erne. Senere kom der til at stå System B8 til venstre.

Jeg har fundet nogle billeder af en gammel og en ny etiket. Den gamle er til højre.

BS col 2

Bjerringbro Savværk skiftede i 1985 navn til System B8 og senere igen til Duba B8 efter en fusion med møbelfabrikken Duba på Falster. Virksomheden ligger stadig i Bjerringbro, og da den fyldte 100 år i 2014, skrev Viborg Stifts Folkeblad en jubilæumsartikel.

I Loppefunds sektion med Retro Reklamer er der kommet en ny kategori med kontor- og opbevaringsmøbler. Her kan du se et par eksempler på ældre møbler fra Bjerringbro Savværk.

Forf: JM

Reklamer

Lotus fra Cathrineholm.

Hvor mange farvevarianter er der i Lotus serien?

Spørgsmålet stilles i det nyeste nummer af Scandinavian Retro, som har en stor og informativ guide på 10 sider om emaljevarerne med Lotus dekoration fra norske Cathrineholm i Halden.

CaH col 1

Redaktionen har talt sig frem til 20, men de er ikke helt sikre. Nogle farver blev kun lavet i kort tid og i begrænset oplag. En lyserød variant blev udelukkende markedsført i USA og er ekstrem sjælden og værdifuld.

Også de mere almindelige farver er eftertragtede. Den mindste skål på 10 cm i turkis kostede i december 1965 hos en dansk isenkræmmer 9,35 kr. En tilsvarende skål i perfekt stand vurderes i Scandinavian Retro til mellem 500-1000 sv.kr.

Guiden kommer hele vejen rundt om Lotus temaet og viser repertoiret af skåle, fade, kasseroller, gryder og kander. Også de knap så almindelige ting er med. Enkelte dele blev faktisk slet ikke fremstillet i Norge. Dåserne findes både i emalje og blik. Dem af blik blev fremstillet på licens i Japan.

I Danmark blev Lotus mønstret brugt af Lyngby Porcelænsfabrik som en variation på deres Danild og Trend stel. Også danske Lundtofte Stål har haft et samarbejde med Cathrineholm. Hvordan sammenhængen præcis har været er uklar. Lotus tingene kan være blevet fremstillet på licens i Danmark. Mere sandsynligt er det, at Lundtofte Stål har været agent og importør af de norske produkter på det danske marked.

Cah col 2 xx

Designeren Grete Prytz Kittelsen er formgiver til skålene i Cathrine serien fra 1956 samt gryderne og kasserollerne i Sensasjons serien fra 1964. Først i 1965 satte fabrikken Lotus på. Hvem der fandt på mønstret var længe uklart. Grete Prytz Kittelsen brød sig ikke om det: “Særlig synes jeg lotusbladene ødela kjelene og pannene. Og de bollene og fatene som fikk den minste varianten av lotusbladene som en pyntebord langs kanten, er ikke gode”, udtalte hun mange år senere.

Idag er det anerkendt , at det var dekoratøren Arne Clausen fra Cathrineholm, som tegnede det, men forud gik en bitter strid mellem Arne Clausens børn og en inspektør fra Nasjonalmuseet i Oslo. Først da datteren kunne fremlægge dokumentation i form af nogle signerede skitser faldt tingene på plads.

Emaljetingene blev løbende produktudviklet. En af de sidste udgaver af gryderne havde praktisk teflonbelægning, så maden ikke brændte på. Til gengæld nedbrændte hele fabrikken i 1972, og produktionen i Norge ophørte.

Ikke alle tingene er signeret. Nogle har et trykt logo i form af en C-bue tegnet af Grete Prytz Kittelsen, andre har blot teksten Made in Norway, mens andre igen har en label af papir.

CH col mrk

Varemærket Lotus blev registreret af Cathrineholm i august 1966 og udløb i marts 1992.

Det danske firma Lucie Kaas har nu erhvervet retten til Lotus mønstret og har sat det på en serie keramik og porcelæn, der bliver fremstillet i Portugal, og som ikke har tilknytning til de originale emaljeting fra Norge.

Referencer: Scandinavian Retro, nummer 2 (april) 2016, Månedsmagasinet Bo Bedre, nummer 12 (december) 1965. Aftenposten, 24. november 2013 samt Trademarkia.com

“Grete Prytz Kittelsen – emalje og design” af Karianne Bjellås Gilje m.fl., Norsk Gyldendal 2008, isbn: 978-82-05-37653-3. 

Forf: JM

En samling saltkar.

At holde styre på flere end 2600 saltkar kræver et godt overblik. En samler har fotograferet hele sin samling og lagt den på Nettet.

Alle saltkar er beskrevet og lagt i en database. Det er nemt at finde rundt med flere forskellige søgekriterier, som kan kombineres. Ikke alle er lige brugbare. De mest relevante er materiale, producent og hvilket land saltkaret kommer fra.

saltkar ns

Man savner en søgeboks eller flere valgmuligheder blandt producenter. Leder du efter kar fra Hjorth, kan du kalde dem frem ved at kombinere keramik og Hjorth. Der er 23. Men for at finde samlingens 3 saltkar fra Dybdahl Keramik må du bladre igennem samtlige 159 i kategorien keramik. Det ville også være rart, hvis der i oprindelseland kunne skelnes mellem Finland og Norge. Som det er nu, er de slået sammen til Øvrige Norden.

Billederne er en fornøjelse. Alle karrene er vist fra flere forskellige vinkler. Er der stempler eller mærker er det også med. Ting af glas og især sølv er svære at have at gøre med foran en linse, men her er det hele skarpt og i fin kvalitet uden generende genspejling.

Saltkar.dk kan varmt anbefales. Siden er et fremragende eksempel på, hvordan en samling kan præsenteres, så det bliver interessant og brugbart for andre. For dem, der gerne vil læse videre om emnet, er der links og forslag til litteratur..

Forf: JM