Måned: maj 2016

Et barok bæger fra 1700 tallet.

En læser har sendt nogle billeder af et gammelt sølvbæger. Det er et mindre bæger på 6 cm, det vejer 58 g og har et mærke i bunden, som han har svært ved at tyde.

col3 barokbæger

Mærket har tre bogstaver i et hjerte. Det er lidt utydeligt, men det første bogstav er et I og det nederste ser ud til at være et S. Det er nok til at identificere mesteren.

Dit bæger stammer fra Aalborg og er lavet af Jens Kjeldsen Sommerfeldt. Han får borgerskab i 1726, bor i Bispensgade og er aktiv indtil 1767, hvor han afstår sin forretning.

Du kan finde mærket i Chr. A. Bøjes fortegnelse fra 1982 over danske guld og sølvsmedemærker før 1870. Kig i bind 2 med mærker fra købstæderne. Først slår du op i bogens alfabetiske mestermærkeregister, hvor alle bogens mærker er illustreret. Derefter følger du henvisningen til bogens artikel om mesteren.

De tre bogstaver er I K S. Dengang brugte man I og J i flæng. Mærket er utydeligt, fordi stemplet sikkert har været temmelig slidt, da det blev brugt. Derfor stammer bægeret nok fra slutningen af Jens Kjeldsen Sommerfeldts borgerskab.

Bægre fra 1700 tallet kaldes barok bægre. Dit bæger har været brugt til brændevin. Snaps har i dag en alkoholprocent på omkring 40, men i 1700 tallet var procenten meget lavere. Ejeren af bægeret væltede altså ikke omkuld, med mindre han skænkede op af flere omgange.

Nogle jyske sølvforskere har i flere år arbejdet på en afløser til Chr. A. Bøjes bøger om mestermærker. Man satser på udgivelse i 2016 eller 2017. Det nye værk bliver udvidet med helt nye biografier og med rettelser og mærker, som ikke var kendte i 1982.

“Danske guld og sølv smedemærker før 1870 – Bind 2 Købstæderne” af Chr. A. Bøje, Revideret udgave ved Sven Fritz, Politikens Forlag 1982, isbn. 87-567-3637-1.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: HSN & JM

Reklamer

Sofabord i teak med hylde af flet.

Ane har sendt nogle billeder af sit sofabord i teak med underliggende hylde af flet og vil gerne vide, hvem der har lavet det?

fd bord

Mærket fd fortæller, at producenten er France & Daverkosen i Hillerød, der i 1957 ændrede navn til France & Søn og senere i 1967 blev overtaget af Poul Cadovius.

Dit bord er tegnet i 1956 af arkitektparret Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen. Mest almindelig er den rektangulære udgave med modelnummer fd 516, men der blev også lavet en rund udgave, som hedder fd 515.

France & Daverkosen var en fabrik med et særdeles højt ambitionsniveau. Grundlæggeren Charles France ville fremstille møblernes Rolls Royce. Konkurrenten Fritz Hansen beklagede sig med jævne mellemrum over, at France & Daverkosen headhuntede deres dygtigste møbelsnedkere og tilbød højere lønninger og generøse bonus ordninger.

fd 516 bordet er høj forarbejdningskvalitet i alle detaljer. Bordpladen er fremstillet i massiv teak. Det er en stor fordel, hvis du skal restaurere bordet. Modsat plader af finer er det nemt forsigtigt at slibe skjolder og pletter væk på en massiv plade. Bagefter kan den mættes med teakolie, som masseres ned i træet med en blød klud.

Bordet er vist i Designmuseum Danmarks møbeldatabase. Søg på fd 516 i kategorien Model / Description.

Reference: Britiske MCM Interios, der sælger moderne møbelklassikere, har en fin og informativ artikel om France & Daverkosen’s historie med gamle billeder fra fabrikken og eksempler på møblernes mærkning gennem årene.

Forf: JM

Ny udgave af bogen om emaljeskilte.

Gadens blikfang er kommet i en ny opdateret 2. udgave. Et mesterværk ligesom den forrige fra 2002.

Flere skilte er beskrevet. Nu er der 1768 med, mens den gamle udgave havde 1380. De kultur- og industrihistoriske afsnit er udvidet og skrevet fuldstændig om med mange nye illustrationer. Nyt er også en kronologisk kavalkade med emaljeskiltetyper i forskellige perioder.

Plattenslageri og forfalskninger er fulgt i kølvandet på stigende interesse for gamle skilte. Bogen advarer mod dygtige konservatorer, som med en mirakelkur kan forvandle en rustbunke af et gammelt motivskilt. Ofte er renoveringen temmelig svær at gennemskue, med mindre du bruger en lampe med infrarødt lys.

GB col 1

Ikke alle 1768 skilte er vist som illustration. Til gengæld er de alle detaljeret beskrevet i bogens katalogdel med et index på 100 sider. Har du et skilt, som ikke er illustreret i bogen, er det altså muligt at lave en sikker identifikation på grundlag af data i katalogdelen.

Som opslagsværk må der bladres en del. Nogle gange skal du bladre om til et selvstændigt afsnit med noter til index, og du skal måske også slå op for se, om der er en illustration. Bogen kan derfor godt virke lidt tung at orientere sig i, men egentlig er den ret logisk opbygget. Indexet er emneopdelt efter varegrupper. Der er en meget udførlig vejledning til at bruge det, og registrene bagerst i bogen er trimmet og gjort mere overskuelige i forhold til den tidligere udgave fra 2002.

Illustrationerne er second to none. Skarpe og trykt på lækkert blankt papir – både de mange store helsides illustrationer og alle de lidt mindre.

Gadens blikfang er underholdende, velskrevet og vidner om et kæmpe stykke research. Et must for samlere. Har du allerede udgaven fra 2002, kan du med fordel supplere med den nye. Også marskandisere, antikvitetshandlere og auktionshusenes kuratorer kan hente nyttig viden i bogen.

“Gadens Blikfang” af John Juhler Hansen, Forlaget Permild & Rosengreen 2016, isbn. 978-87-990816-4-6. Pris 349 kr.

Bogen kan ikke købes hos boghandleren, men leveres direkte fra forlaget.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM