Ny udgave af bogen om emaljeskilte.

Gadens blikfang er kommet i en ny opdateret 2. udgave. Et mesterværk ligesom den forrige fra 2002.

Flere skilte er beskrevet. Nu er der 1768 med, mens den gamle udgave havde 1380. De kultur- og industrihistoriske afsnit er udvidet og skrevet fuldstændig om med mange nye illustrationer. Nyt er også en kronologisk kavalkade med emaljeskiltetyper i forskellige perioder.

Plattenslageri og forfalskninger er fulgt i kølvandet på stigende interesse for gamle skilte. Bogen advarer mod dygtige konservatorer, som med en mirakelkur kan forvandle en rustbunke af et gammelt motivskilt. Ofte er renoveringen temmelig svær at gennemskue, med mindre du bruger en lampe med infrarødt lys.

GB col 1

Ikke alle 1768 skilte er vist som illustration. Til gengæld er de alle detaljeret beskrevet i bogens katalogdel med et index på 100 sider. Har du et skilt, som ikke er illustreret i bogen, er det altså muligt at lave en sikker identifikation på grundlag af data i katalogdelen.

Som opslagsværk må der bladres en del. Nogle gange skal du bladre om til et selvstændigt afsnit med noter til index, og du skal måske også slå op for se, om der er en illustration. Bogen kan derfor godt virke lidt tung at orientere sig i, men egentlig er den ret logisk opbygget. Indexet er emneopdelt efter varegrupper. Der er en meget udførlig vejledning til at bruge det, og registrene bagerst i bogen er trimmet og gjort mere overskuelige i forhold til den tidligere udgave fra 2002.

Illustrationerne er second to none. Skarpe og trykt på lækkert blankt papir – både de mange store helsides illustrationer og alle de lidt mindre.

Gadens blikfang er underholdende, velskrevet og vidner om et kæmpe stykke research. Et must for samlere. Har du allerede udgaven fra 2002, kan du med fordel supplere med den nye. Også marskandisere, antikvitetshandlere og auktionshusenes kuratorer kan hente nyttig viden i bogen.

“Gadens Blikfang” af John Juhler Hansen, Forlaget Permild & Rosengreen 2016, isbn. 978-87-990816-4-6. Pris 349 kr.

Bogen kan ikke købes hos boghandleren, men leveres direkte fra forlaget.

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s