Fritstående skrivebord.

Med skuffer foran og boghylder samt et lille barskab på bagsiden egner dette skrivebord sig bedst til at stå frit. Det har ingen stempler, så hvem har mon lavet det, spørger en læser?

Andreas pedersen col 2

Det har Møbelfabrikken AP Møbler.

Mærker kan falde af, især papirmærker og klisteretiketter. Nogle producenter havde desuden den praksis kun at mærke deres møbler til det amerikanske marked, mens dem til Danmark ikke blev mærket.

Dit bord har formentlig haft en rund mærkat magen til den, du kan se herunder.

AP etiket PR

Usikkerhed med hensyn til ophav giver tit plads til kreative tilskrivninger. Det gælder i høj grad også dit skrivebord.

En salgsportal i San Francisco hævder, at det er tegnet af Hans Wegner. Det passer ikke. Ihvertfald ikke af den Hans J. Wegner, de fleste danskere kender. Man har sikkert forvekslet med AP Stolen i København, der fremstillede mange af Wegners møbler.

Tilsvarende borde er til salg hos Nemos i Estland, via Antique Atlas, på Orange&Brown og flere andre engelske hjemmesider. Alle stederne beskrevet som designet af J. Svenstrup for AP Møbler. Eksemplet viser hvor vigtigt det er at være uhyre kritisk, når du laver research på Nettet. Den samme fejl vandrer ofte fra side til side.

AP Møbler lå i Svenstrup Jylland, deraf J’et på etiketten. Ejeren var Andreas Pedersen. Han kaldte også sin virksomhed for Andreas Pedersen’s Møbelfabrik.

andreas-pedersen 65

Dokumentationen er hentet fra en gammel reklame i tidsskriftet Mobilia, hvor fabrikken i 1965 havde indrykket en annonce. Du kan se flere annoncer i Loppefunds nyredigerede sektion med gamle møbelreklamer.

Forf: JM

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s