Maden som passer til dit retrostel.

Samvirkes bog om mormormad er et must til dig, der samler bestik, glas og porcelæn fra 50’erne, 60’erne og 70’erne.

mormor col 1

En kogebog med opskrifter fra dengang mormor stod ved komfuret. Nogle opskrifter er forsigtigt peppet op og har fået et moderne tvist. Mormor brugte palmin og kakaopulver til kiksekagen. Det er i bogen skiftet ud med smør og god chokolade.

Der er mange illustrationer. Borddækningen er autentisk, og mellem de mange opskrifter er der originale gamle reklamer hentet i FDB’s arkiver, for det er Samvirke som står bag.

mormor col 2

Bogen er disponeret som en historisk køkkenkrønike. Hvert årti er udstyret med et lille essay om samfund, familiestruktur og tilgang til råvarer.

Alle oldschool-retterne er ledsaget af små sjove anekdoter om klassikere som abemad, skidne æg og frosne industrikyllinger eller hints til tidens gastronomer. En af dem var Kirsten Hüttemeier – hende med skåneærmerne – der skrev om nem mad, som selv deres mand kan lave: “Det er i grunden nemt at røre fars selv. Slagteren hakker kødet to gange. De kommer det i en skål med alt det øvrige og rører det sammen med en ske”.

“Moderne mormormad” af Ditte Ingemann og Helene Wagn, Samvirke 2016, isbn. 978-87-92949-40-0. Pris 199,95 kr.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s