Måned: september 2016

Arne Bang stentøj.

At skabe smukke funktionelle ting til hverdagsbrug og overkommelige priser, så det store publikum kunne få fat på det. Sådan var tanken bag Arne Bangs stentøjsting fra Holmegaard. I dag er samlerinteressen for hans ting stor og priserne høje.

Især det riflede stentøjsgods, der kom frem fra midten af 30’erne, er efterspurgt og i meget høj kurs. I 1957 kunne man i Magasin få en lille rund skål på 12 cm i diameter til 20 kr, mens de nu sagtens kan runde et 4-cifret beløb. Den lyse skål til venstre fra freeforms.com, er 21,5 cm og koster ca. 8000 kr.

Arne Bang col1

Efter sin afgang fra Kunstakademiet bliver Arne Bang i 1929 knyttet til Holmegaards Glasværk, hvor hans bror Jacob året før var blevet kunstnerisk leder. Man byggede en ovn og satte gang i stentøjsproduktionen. De tidlige ting er signeret HG for Holmegaard, men hurtig skifter mærket til AB. Det daglige arbejde blev udført af 12-15 mand efter de modelnumre, som Arne Bang havde tegnet.

På Vejen Museum er de specialister i dansk keramik. Museet har lavet en omfattende database, som du kan bruge til at identificere Arne Bangs stentøj. Hver genstand er registreret med mærke, mål, modelnummer og – hvis muligt – datering i forhold til katalogerne fra 1932 eller 1937.

Vejen oversigt

Fra hovedsiden vælger du Kunsten, klikker på feltet med Arne Bang og dernæst værkoversigt, hvor der også er links til fulltekst udgaver af de to kataloger fra 1932 og 1937.

Bakker du tilbage til Arne Bang feltet, kan du også vælge at læse en fremragende kronologisk biografi på 41 sider eller se en oversigt over Arne Bangs arbejder i metal for bl.a Evald Nielsens og Anton Michelsens sølvsmedier.

Tilbage til værkoversigten. Den er formentlig den mest komplette gennemgang på Nettet af Arne Bangs arbejder. Billederne er dog ikke alle lige gode. Nogle er små og kan ikke forstørres.

Du kan supplere med hjemmesiderne grothcollection.comkunstform.dk eller klassik.dk. Her er der færre genstande. Til gengæld er billederne bedre, og signaturene bliver ikke kun beskrevet, men også vist. Det spiller en rolle, fordi AB signaturen godt kan variere.

Arne Bang col2

A’et kan være stejlt eller mere blødt. Sammenfletningen mellem bogstaverne kan være forskellig. Nogle gange er bogstaverne indridset, andre gange malet på godset. A og B står dog altid ved siden af hinanden.

Har du en ting mærket med A, som står ovenover B, er det ikke Arne Bang, men derimod keramik eller porcelæn formgivet af Axel Brüel.

Annoncen fra 1957 stammer fra Magasins julekatalog og er hentet på Det kongelige Biblioteks hjemmeside med digitaliserede varehuskataloger. Signaturbillederne er fra grothcollection.com, bortset fra det nederste fra kunstform.dk

Forf: JM

Reklamer

Tysk lampeklassiker.

Henne om hjørnet hos den lokale marskandiser har jeg købt en gammel tysk bordlampe. Den fremstår i god stand med den originale bemaling.

Formen er inspireret af Bauhausskolen, og konstruktionen er genial. Overskærmen sidder på et stativ, der klemmes fast på en tragtformet underskærm. Når pæren skal skiftes, er det nemt at frigøre og løfte overskærmen, som samtidig er så tilpas overdimensioneret, at den spreder lyset uden at blænde.

Schröder Schumacher col

Lampen er ikke sjælden og findes i flere farver. Mest almindelig i sort eller mørk grøn. Med jævne mellemrum dukker den op på internationale auktioner. Formentlig er den produceret gennem en længere årrække. Alligevel er det begrænset, hvad det er muligt at grave frem om dens historie.

Den er fremstillet hos metalvarefabrikken Werner Schröder i Lobenstein, har modelnummeret Schröder 2000 og er tegnet i 1934 af billedhuggeren Max Schumacher til Luftfartsministeriet i Det tredje Rige.

Rettighederne til lampen overlod Max Schumacher til Werner Schröder. Det fortælles, at han som honorar fik stillet et hus i Lobenstein til rådighed.

Lobenstein ligger i Thüringen, som efter 1945 ender i den sovjetiske besættelseszone. Metallwerk Werner Schröder skifter i DDR tiden navn til VEB Mewa Lobenstein og senere igen til Lomafa, men nu fremstilles der primært militærudstyr og hjulkapsler til biler.

Produktionen af Schröder 2000 lampen i efterkrigsårene taber sig i det uvisse. Modernes Berlin og Avisen Die Zeit mener, at den fremstilles i Neheim, Sauerland i Nordrhein-Westfalen.

Her ligger da også en belysningsfabrik med navnet Schröder & Co, men den er næppe lavet der. For det er en helt anden virksomhed grundlagt i 1895, hvis lamper sælges under varemærkerne Esco og Escolux.

Referencer: www.modernesberlin.de  www.zeit.de  www.otz.de  www.designretter.de

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Salg fra automaten.

Klokken er mange, og bageren har lukket. Så måtte man nøjes med en kage eller et stykke wienerbrød fra automaten.

Dengang da forretningerne aldrig havde længe åbent, og døgnkiosker var et ukendt begreb, fortsatte salget efter lukketid fra vareautomaterne. Købmanden, bageren og tobakshandleren havde sådan en hængende på facaden.

bager Århus

I dag er de væk fra gadebilledet, men dukker af og til op på auktioner, hos marskandisere og i retroshops. Udbudet i Danmark er ikke så stort, men i England og USA er der mange. Google på kombinationer med ordene: vending machine retro old og suppler med +sale eller +auction. Så finder du mange eksempler.

Vareautomaterne har det rigtige rå industrielle look. Dem med små rum bag glaslåger egner sig til praktisk opbevaring. Brug dem til dine briller, små ting i køkkenet eller måske til at udstille en samling Teknobiler. Mulighederne er uendelige.

automatlåge

Der er også nogle, som ligefrem samler på vareautomater. En af dem har en blog med gode råd og tips til, hvordan du kan reparere og restaurere en automat. Han har også udgivet en bog om danske automater fra perioden 1880 til 1960.

Bogen er en fremragende registrant over danske automatfabrikker og deres produktion. Udførligt dokumenteret med praktiske informationer om mål, konstruktion og datering. Forfatteren har studeret et omfattende kildemateriale med tegninger og billeder af automater og butiksfacader.

Wittenborg 1

I Danmark har der været mindst 15 producenter af vareautomater. En af de store var Wittenborg i Odense. De lavede automater til tobak, frugt, slik og chokolade. Nogle med flere kolonner, men det kunne godt være en udfordring at fylde på. Forretningen måtte jo sørge for, at hver kolonne havde varer til den samme pris.

Mangefyldeautomaterne opfandt Wittenborg i 50’erne. Bag lågerne var en tromle, der automatisk drejede efter lågen blev lukket. Det var en praktisk nyskabelse. Automaten kunne rumme mange flere varer og skulle ikke påfyldes så ofte. Fine luksusmodeller havde indbygget lys og spejle som eksponerede indholdet bag ruderne.

“Danske vareautomater. Vare- og købmandsautomater fra perioden 1880-1960” af Tommy Richard Fogh Andersen, Books on Demand, Kbh. 2015, isbn. 978-87-7170-385-6. Pris 199 kr.

Bogen kan bestilles fra forfatterens hjemmeside og på hans blog er der råd og tips om at restaurere gamle automater.

Forf: JM