Tysk lampeklassiker.

Henne om hjørnet hos den lokale marskandiser har jeg købt en gammel tysk bordlampe. Den fremstår i god stand med den originale bemaling.

Formen er inspireret af Bauhausskolen, og konstruktionen er genial. Overskærmen sidder på et stativ, der klemmes fast på en tragtformet underskærm. Når pæren skal skiftes, er det nemt at frigøre og løfte overskærmen, som samtidig er så tilpas overdimensioneret, at den spreder lyset uden at blænde.

Schröder Schumacher col

Lampen er ikke sjælden og findes i flere farver. Mest almindelig i sort eller mørk grøn. Med jævne mellemrum dukker den op på internationale auktioner. Formentlig er den produceret gennem en længere årrække. Alligevel er det begrænset, hvad det er muligt at grave frem om dens historie.

Den er fremstillet hos metalvarefabrikken Werner Schröder i Lobenstein, har modelnummeret Schröder 2000 og er tegnet i 1934 af billedhuggeren Max Schumacher til Luftfartsministeriet i Det tredje Rige.

Rettighederne til lampen overlod Max Schumacher til Werner Schröder. Det fortælles, at han som honorar fik stillet et hus i Lobenstein til rådighed.

Lobenstein ligger i Thüringen, som efter 1945 ender i den sovjetiske besættelseszone. Metallwerk Werner Schröder skifter i DDR tiden navn til VEB Mewa Lobenstein og senere igen til Lomafa, men nu fremstilles der primært militærudstyr og hjulkapsler til biler.

Produktionen af Schröder 2000 lampen i efterkrigsårene taber sig i det uvisse. Modernes Berlin og Avisen Die Zeit mener, at den fremstilles i Neheim, Sauerland i Nordrhein-Westfalen.

Her ligger da også en belysningsfabrik med navnet Schröder & Co, men den er næppe lavet der. For det er en helt anden virksomhed grundlagt i 1895, hvis lamper sælges under varemærkerne Esco og Escolux.

Referencer: www.modernesberlin.de  www.zeit.de  www.otz.de  www.designretter.de

Forf: JM

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s