Arne Bang stentøj.

At skabe smukke funktionelle ting til hverdagsbrug og overkommelige priser, så det store publikum kunne få fat på det. Sådan var tanken bag Arne Bangs stentøjsting fra Holmegaard. I dag er samlerinteressen for hans ting stor og priserne høje.

Især det riflede stentøjsgods, der kom frem fra midten af 30’erne, er efterspurgt og i meget høj kurs. I 1957 kunne man i Magasin få en lille rund skål på 12 cm i diameter til 20 kr, mens de nu sagtens kan runde et 4-cifret beløb. Den lyse skål til venstre fra freeforms.com, er 21,5 cm og koster ca. 8000 kr.

Arne Bang col1

Efter sin afgang fra Kunstakademiet bliver Arne Bang i 1929 knyttet til Holmegaards Glasværk, hvor hans bror Jacob året før var blevet kunstnerisk leder. Man byggede en ovn og satte gang i stentøjsproduktionen. De tidlige ting er signeret HG for Holmegaard, men hurtig skifter mærket til AB. Det daglige arbejde blev udført af 12-15 mand efter de modelnumre, som Arne Bang havde tegnet.

På Vejen Museum er de specialister i dansk keramik. Museet har lavet en omfattende database, som du kan bruge til at identificere Arne Bangs stentøj. Hver genstand er registreret med mærke, mål, modelnummer og – hvis muligt – datering i forhold til katalogerne fra 1932 eller 1937.

Vejen oversigt

Fra hovedsiden vælger du Kunsten, klikker på feltet med Arne Bang og dernæst værkoversigt, hvor der også er links til fulltekst udgaver af de to kataloger fra 1932 og 1937.

Bakker du tilbage til Arne Bang feltet, kan du også vælge at læse en fremragende kronologisk biografi på 41 sider eller se en oversigt over Arne Bangs arbejder i metal for bl.a Evald Nielsens og Anton Michelsens sølvsmedier.

Tilbage til værkoversigten. Den er formentlig den mest komplette gennemgang på Nettet af Arne Bangs arbejder. Billederne er dog ikke alle lige gode. Nogle er små og kan ikke forstørres.

Du kan supplere med hjemmesiderne grothcollection.comkunstform.dk eller klassik.dk. Her er der færre genstande. Til gengæld er billederne bedre, og signaturene bliver ikke kun beskrevet, men også vist. Det spiller en rolle, fordi AB signaturen godt kan variere.

Arne Bang col2

A’et kan være stejlt eller mere blødt. Sammenfletningen mellem bogstaverne kan være forskellig. Nogle gange er bogstaverne indridset, andre gange malet på godset. A og B står dog altid ved siden af hinanden.

Har du en ting mærket med A, som står ovenover B, er det ikke Arne Bang, men derimod keramik eller porcelæn formgivet af Axel Brüel.

Annoncen fra 1957 stammer fra Magasins julekatalog og er hentet på Det kongelige Biblioteks hjemmeside med digitaliserede varehuskataloger. Signaturbillederne er fra grothcollection.com, bortset fra det nederste fra kunstform.dk

Forf: JM

One comment

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s