Historien om Fog og Mørup.

De begyndte i 1904 med engros i isenkram fra tre små værelser og en kælder i Århus. 25 år efter var forretningen vokset til en af Danmarks største lampeproducenter.

I 1906 købte Ansgar Fog og Erik Mørup et kuldsejlet firma i København, der havde handlet med belysningsartikler for gas og petroleum. Hele engrolageret i Århus blev pakket sammen i en jernbanevogn og flyttet til København. Med sig tog de også den eneste ansatte, buddrengen Jørgen. Han sprang dog hurtigt fra. En morgen lå der en seddel. Han var rejst hjem til Århus, “fordi han ikke kunne holde det ud for længsel”.

Handlen med belysningsartikler gik strygende og virksomheden voksede. I 1915 oprettede Fog og Mørup tre små værksteder, som fremstillede lysekroner. Værkstederne blev starten på den egentlige lampefabrikation.

I 30’erne stod det klart, at repertoiret skulle fornyes. Et af de første tiltag var Kongelys lampen. Den skulle siden hen blive en klassiker. Oprindelig tegnet af Niels Rasmussen Thykier i 1930,  men sat i produktion af Fog og Mørup i 1937. Det første eksemplar blev givet som en gave til Kong Christian X i anledning af hans 25 års jubilæum som regent.

Kongelys havde i begyndelsen skærm af pap. Det var et meget skrøbeligt materiale, så derfor fik efterfølgende udgaver mere robuste skærme af stof, acrylplast eller metal. Også stand, fod og afbryderkontakt ændres med tiden.

De første lamper var fremstillet i bruneret messing, Senere skiftede man til poleret messing, og en kort overgang kunne Kongelys fås i forcromet stål. Afbryderkontakten sidder på de ældste lamper lige over foden nederst på stammen, og på de allerældste er kontakten gennemgående. På nyere udgaver er afbryderen anbragt længere oppe på fatningshuset.

I 1999 og 2004 blev produktionen genoptaget i et oplag på 500 hvert af årene, men da var Fog og Mørup i 1988 blevet overtaget af Lyfa, som allerede året efter selv blev overtaget af Lyskjær. Horn Belysning købte Lyskjær i 1991, som i 2005 skiftede navn til Lightyears. Rettighederne til Kongelys fulgte med hele vejen gennem alle ejerskiftene.

Du kan læse hele historien om Fog og Mørups tidlige år i to jubilæumsskrifter skrevet af Erik Mørup i henholdvis 1929 og 1944. Et kort sammedrag finder du på lampist.dk, hvor der også er gengivet flere billeder fra 1929 publikationen.

Komplette Fog og Mørup kataloger finder du på siden Mats Linder Scandinavian Design. Der er to. Et fra ca. 1969 og et fra ca. 1974.

Billedet af den tidlige Kongelys lampe er hentet fra forretningen Sommernips og Spindelvæv. De sort-hvide billeder er affotograferet fra Erik Mørups jubilæumsskrift 1925. Tegningen er fra 1944 jubilæumsskriftet.

“Fog og Mørup gennem 25 aar, ved E. Mørup, Kbh. 1929.

“Et lille kig bag murene hos Fog og Mørup 1904-1944” af E. Mørup, Kbh. 1944.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s