Den glemte keramiker.

Tekopper med hvid bundglasur og blomsterdekoration. De fleste kender Lars Syberg Keramikken med det lette naturalistiske udtryk.

Stellet er indbegrebet af dansk sommer og blev produceret i perioden 1928-1989 i 85 forskellige form- og farvevarianter, men det var ikke Lars Syberg, som opfandt det. Keramikeren Grete Jensen har slået stregerne.

Grete Jensen tog afgang fra Kunstindustrimuseets håndværkerskole i 1928 og dannede samme år med sin fætter Hans Syberg keramikværkstedet Hans og Grete. Først i 1931 kommer Lars Syberg til værkstedet. Arbejdsløs ingeniør hjemvendt i 1930 fra USA som følge af depressionen efter børskrakket i Wall Street.

Grete Jensen forlader Hans og Grete i 1934 og åbner en kunsthandel i København med bohave til moderne lejligheder.

Lars Syberg overtager værkstedet og viderefører Grete Jensens keramik i sit eget navn Syberg Keramik. Testellet med blomsterdekorationen sælges nu hos stormagasinerne Magasin, Illum samt Illums Bolighus og opnår stor popularitet i slutningen af 30’erne. Det oplever Grete Jensen ikke. Hun dør i 1935.

Fortællingen om Grete Jensen kan læses i en biografi fra 2018 skrevet af hendes niece og udgivet af Østfyns Museer.

Grete Jensen arbejder var banebrydende og nød stor anerkendelse på udstillinger. Bogen bygger bla. på samtidige avisudklip og kunstanmeldelser samt brevvekslinger fra familien. Efter manges opfattelse stjal Lars Syberg billedet fra Grete Jensen. Ikke kun forme og dekoration, men også Hans og Gretes bomærke et hjul med 5 eger genbrugte han.

Bogen understøttes af en hjemmeside med talrige eksempler på Grete Jensens keramik. På siden findes også en oversigt over forskellige signaturer. Selvom Grete Jensen stod for tegningerne var der på værkstedet tilknyttet forskellige malerpiger, og keramikken fra Hans og Grete kan også være forsynet med deres signaturer.

Grete Jensen havde det ikke nemt. Hun led af sygdom og døde ung. Tiden var heller ikke nem for unge kvindelige kunstnere. Selv i kulturradikale miljøer herskede en latent nedvurdering af kvinders indsats. Biografien om Grete Jensen afsluttes med et fremragende essay om kvindellige kunstneres kamp for en plads i solen i det danske kunstnermiljø i begyndelsen af 1900-tallet.

Referencer: “Grete Jensen – keramiker 1906-1935” af Alhed Maria Larsen og Lise Seisbøll Mikkelsen, Johannes Larsen Museet 2018, isbn 978-87-92620-72-9. Bogen kan Købes hos Østfyns Museer ; hjemmesiden: gretejensenkeramik.dk .

Artiklens billeder er affotograferet fra bogen om Grete Jensen eller er hentet fra hjemmesiden. Undtagen de tre tekopper, som er privateje, og det røde cabaretfad, som er affotograferet fra bogen “Syberg – Fra akvarel til keramik” af Michael Blædel, Faaborg Museum 2003, isbn 87-88686-13-2.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: Jens Møller

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s