Keramik

To ikoniske stel fra keramikfabrikken Eslau.

Amerikanske Ted Nierenberg fik Eslau til at producere to stel i stentøj til sit firma Dansk Designs. Begge blev gevaldige salgssuccesser i USA, men det ene stel var tæt på at knække fabrikken.

Flamestone hed det første stel, tegnet af Jens Harald Quistgaard og produceret på Eslau fra 1957. Fabrikken i Sengeløse skulle nu til at levere store partier til det amerikanske marked.

Det var en kæmpe udfordring. To nye ovne og en ny stor transformator blev bygget. Når begge ovne var i gang, kunne det mærkes i hele byens strømforsyning. Så meget at filmapparatet på den nærliggende skole gik i stå.

Til Flamestone brugtes to stentøjsmasser. Først en mørk til korpus og senere en lys til den hvide glatte inderside. Det var svært at få de to masser til at arbejde sammen. Ved brændingen svandt den mørke mere end den lyse, så risikoen for, at hele partiet sprængtes ved den efterfølgende nedkøling, var høj.

“Vi kom hovedkulds ud på det amerikanske marked. Eksporten var meget kapitalkrævende, og vi skulle fra dag til dag forøge produktionen. Virksomheden var ikke gearet til det”, udtalte den ene af Eslaus ejere senere.

Banken ville efterhånden ikke mere, så Ted Nierenberg måtte træde til med ny kapital. Konstant var der problemer. Eslau kunne ikke levere i de mængder, som Dansk Designs ville have. En kort overgang forsøgte man at få Kronjyden i Randers til at supplere produktionen. Færdig forarbejdet og indfarvet stentøjsmasse blev sendt til Randers, men det blev ingen succes. I 1974 valgte Eslau helt at droppe produktionen af Flamestone, der herefter blev fremstillet i Japan.

Afløseren som eksportsucces til det amerikanske marked blev tegnet af Niels Refsgaard i 1964. Stellet hed Generation. Helt anderledes rustikt i sit udtryk og karakteristisk med de mange brune pletter. De fremkom ved at glødeskaller af jern blev knust og blandet i stentøjsmassen. Nogle af delene er dekoreret. Der findes 12 forskellige mønstre. Alle håndmalet med kohornsteknik.

Denne gang løb Eslau ikke ind i vanskeligheder. Generation reddede fabrikken og blev en rigtig god forretning. Færre arbejdsgange og mindre energiforbrug. Til Flamestone skulle der bruges tre medarbejdere til at fremstille 400 tallerkener, mens to mand kunne klare 3000 Generation tallerkener på samme tid.

Mærkerne under Flamestone har ændret sig gennem årene. Der er flere varianter. Alle bærer Quistgaards initialer IHQ. Kun de dansk fremstillede dele er mærket Danmark eller Denmark.

Niels Refsgaards initialer NR sidder altid under Generation. Mærkerne kan enten være blåmalede eller præget i godset uden brug af farve.

Reference: “50 år med Eslau. En dansk keramikfabriks historie” af Jørgen Bjerre. Jubilæumsskrift Eslau 1994.

Du kan læse en kort præsentation af Eslau’s historie på virksomhedens hjemmeside. Eksempler på andre arbejder af Niels Refsgaard finder du på hans hjemmeside.

Billederne af Flamestone er fra bogen og fra lauritz.com. Generation steldelene er fotograferet hos forretningen DesignRetro i Odense. Øvrige billeder kommer fra etsy.com og ebay.com.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Et uofficielt stentøjsstel fra Kronjyden.

Glasuren har markant lighed med Relief fra Kronjyden, men det runde cirkelmønster er anderledes.

Kan det være Jens Quistgaard, som har tegnet det, spørger Christa og Ib. De har sendt billedet af gryden. Saucekanden til højre har jeg selv spottet på et lokalt loppemarked.

kronjyden-coll-b

Steldelene er ofte ustemplede, men hvis der er et stempel, så er det altid det ældre Kronjyden bomærke, der forestiller en gryde på ild med en krone af mursten over. Det gamle mærke er fra tiden, før Richard Nissen overtog virksomheden. Om det har været i brug efter 1959, hvor Relief blev lanceret, er usikkert.

Stellet med det runde cirkelmønster blev produceret som en slags prøveserie. Officielt eksisterer det ikke og har heller ikke noget navn, men det er tegnet af Quistgaard og kan dateres til kort før 1959.

Det fortæller Stig Guldberg, co-kurator på HEART’s store Quistgaard udstilling i 2015-16 og instruktør af dokumentarfilmen om Quistgaard fra 2009. Det navnløse stel er ikke signeret. Det kunne have bragt Quistgaard i konflikt med firmaet Dansk Designs, hvor han samtidig var chefdesigner. Af samme årsag lagde han heller ikke officielt navn til de andre stel fra Kronjyden.

Men indirekte bærer stellene alligevel hans signatur. Kig på de forskellige stempler og mærkater under Relief. Quistgaard beskæftigede sig også med grafisk design!

relief-coll-a

stentoej.dk er der en oversigt over alle delene til Relief. Gryden har ændret form, og grebet på låget er blevet meget mere praktisk. Den navnløse gryde er smuk og meget skulpturel i sit udtryk, men det er lidt svært at holde fast på det tunge låg. Det kan nemt glide ud af hånden.

Måske har det irriteret Quistgaard, som lagde stor vægt på funktionalitet og ofte arbejde med flere prototyper, før han fandt den endelige form. Hans ting skulle være rare at røre ved og nemme at bruge. På Relief gryden kan fingrene meget bedre få fat i håndtaget, der nu er formet som en bøjle.

Læs eller se mere om Quistgaard: 1) “DANSK – Design af Jens Quistggard, HEART 2015, isbn. 978-87-88367-48-5. Pris 175 kr. Fås på heartmus.dk . 2) “Designeren Jens Quistgaard. En gryde til min kone”. Dokumentarfilm af Stig Guldberg, ABC-Film 2009, isbn. 978-87-7955-770-3.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Tysk keramik efter 1960.

En englænder og en dansker er gået sammen om en ny bog med titlen German Ceramic. Den dækker perioden 1960-1990 og er en hurtig guide for samlere.

“Vær selektiv” lyder et råd i bogens forord, ellers ender du med en gevaldig rodebutik. Der findes utrolig mange stykker, især de store fabrikker masseproducerede i kæmpe oplag. Ruscha, Steuler og Scheurich kørte med de samme forme i flere år, men skiftede i nogle tilfælde glasur hvert år. Konkurrencen var benhård, så fabrikkerne måtte hele tiden udvikle og forny sortimentet.

Bogen er primært en billedbog med flotte illustrationer. Med få undtagelser er det vaserne, som er i fokus.

gruppe-taet

Nogle vaser har hanke. Ikke fordi de skulle bruges som kander til praktisk formål. Hanken var bare tænkt som et dekorativt element og en del af vasens formsprog. Et stiltræk som ofte ses på efterkrigstidens tyske vaser. Kopiering af former og glasurer var udbredt. Forfatterne peger på udbredt gensidig inspiration fabrikkerne imellem, og nogle kunstnere skiftede desuden mellem de forskellige fabrikker.

glasur-taet

De fleste sider i bogen bruges på en alfabetisk præsentation af alle fabrikkerne med korte virksomhedsbiografier, deres mærker og de vigtigste kunstnere. Desværre er det hele lidt for summarisk. Du savner en kobling mellem vaserne på billederne og hvem, der har formgivet dem. Datering får du stort set heller ingen information om.

Gode sider på Nettet til identifikation er fatlava.com og GinFors, som du kan finde links til i en tidligere artikel om fat lava.

Der er naturligvis grænser for, hvor dybt emnet kan behandles på 120 sider. German Ceramic adskiller sig markant fra en anden bog fra 2005 om tysk keramik i 50’erne. Den omfatter 671 sider og er nærmest en afhandling med grundig research. Den egner sig derfor meget bedre som værktøj til at identificere enkelte stykker keramik.

Nogle producenter genbrugte modelnumrene i bunden. Det gør ikke identifikation lettere. Særligt slemt er det med vaser fra Scheurich. Her fortæller forfatterne, at samme nummer er blevet genbrugt op til fire gange. En nyttig oplysning, men ærgerligt at de ikke viser nogle konkrete eksempler.

strehla-x

VEB Strehla er også med i bogen. Ellers er det hovedsagelig vesttyske fabrikker som beskrives. Østtysk keramik var mindre farverig end den vesttyske, men Strehla er en undtagelse. Også her eksperimenterede man med stærke farver. En ret stor del af Strehla’s produktion blev solgt til Skandinavien. Det forklarer måske, hvorfor Strehla vaserne tit ses på danske loppemarkeder og i retrobutikker.

Bogen er en appetitvækker. Og til det formål er den perfekt, mens den er knap så velegnet til dokumentation. Til gengæld har den et andet fortrin. Billederne med de mange gruppeopstillinger kan nemlig inspirere dig til selv at gå igang med at arrangere dine samlinger og eksperimentere med kontraster, farver og former.

“German Ceramic 1960-1990” af Kevin James Graham og Henrik Aarøe, Forlaget Baktus, dec. 2016, isbn. 978-87-999483-0-7. Pris 249 kr.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Wiinblad biografi.

Er han mormor eller moderne? Måske begge dele. Bjørn Wiinblads unikke univers er efter at have været dømt ude i 90’erne og 00’erne igen populært. Nu har han fået en biografi.

Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus viste i 2012 en stor udstilling med hovedvægt lagt på Wiinblads keramiske unika produktion. I 2015 var det blevet Kunstmuseet Arkens tur med en kæmpe udstilling, som kom hele vejen rundt om hans mangfoldige univers.

Wiinblad har altid delt vandene. Sådan er det idag, hvor Rosendahl har fået ret til at relancere og nyfortolke Wiinblad produkter, og hvor de gamle originale Nymølle ting igen har fået et publikum på loppemarkeder og i retroshops. Sådan var det også i Wiinblads samtid. Nogle finder hans stil fabulerende og romantisk, andre er ved at få kvalme af kvinderne med trekantede næser eller de orientalske dekorationer.

wi-1

Da Den Permanente i København i 1954 åbnede en stor udstilling med Wiinblads fajancer med kobbertryksteknik fra Nymølle, kaldte en anmelder hans dekorationer kælne og overlæssede med præg af sødlig boudoirraffinement.

Wiinblad havde svært ved enkelhed og ved at begrænse sig. Både i sin kunstneriske stil og som person. Hans ting er ekstremt ornamentale. Formen er kun til for dekorationens skyld.

wi-4-1

Viggo Steen Møller skulle til Landsforeningen for Dansk Kunsthåndværk i 1948 udvælge dansk kunsthåndværk til designmuseet Victoria and Albert i London. Wiinblad blev bedt om at komme med tre ting, som de så ville overveje til udstillingen, men hver ting måtte ikke være større end en underkop. Næste dag leverede Wiinblad et helt flyttelæs. Hele Møllers kontor var fyldt med tingene og var det et par timer, indtil han ringede til Wiinblad og sagde: “Det skal ud. Og de skal ikke mere komme og besøge mig, når de ikke kan forstå en ganske almindelig besked”.

Historien fortælles i Lars Hedebo Olsens bog om Bjørn Wiinblad. Det er en biografi, der kommer rigtig flot rundt om Wiinblads liv og karriere. Ligesom forfatterens biografi om Kay Bojesen er kildematerialet også her i orden med grundig research. Artikler fra aviser, blade og tidskrifter samt ikke mindst interviews med folk, der har kendt og arbejdet sammen med Bjørn Wiinblad er brugt.

Men modsat Kay Bojesen bogen, så kommer du ikke helt ind under huden på Wiinblad. Måske fordi han i virkeligheden var et overfladisk og lukket menneske. Hvad er det, han vil fortælle med sin kunst udover, som han selv formulerede det, at dele sin skaberglæde med sit publikum.

Som læser bliver du efterladt med et billede af en lidt frastødende person. En flamboyant og generøs festabe og samtidig et menneske, der veg tilbage for livets mørke sider. Han ville ikke forholde sig til problemer. Når man var sammen med ham, var det for at have det sjovt. Da en af hans nære venner bliver alvorlig syg af aids, ønsker han ikke at høre om det og besøger slet ikke vennen mere.

wi-6

Spændvidden i Wiinblads univers er stor og hans energi var enorm. Hele tiden på farten og hele tiden produktiv. Han havde boliger i flere lande og var i en periode udenlandsdansker for at undgå at betale skat i Danmark.

Selv tegnede han kun forelæg, mens den daglige produktion blev varetaget af drejere, malere og assistenter. Øjnene ville han dog selv stå for. Når han kom hjem fra udlandet stod der tit en stribe keramikhoveder klar på værkstedet. Wiinblad malede så øjne og gik op og tog sig en lur. De nymalede hoveder blev derefter byttet ud med en ny række, som han igen kom ned og malede færdige.

Køber du bogen får du ikke en værkfortegnelse. Sikkert heller ikke nemt at lave, fordi Wiinblads produktion er så stor og mangfoldig. Derimod får du en spændende og fint illustreret biografi i et velskrevet sprog. Let at gå til. Der fortælles levende lige ud ad landevejen og med mange sjove anekdoter.

“Bjørn Wiinblad – en livskunstner” af Lars Hedebo Olsen, Gyldendal 2016, isbn. 978-87-02-16445-9. Pris 299,95 kr.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Arne Bang stentøj.

At skabe smukke funktionelle ting til hverdagsbrug og overkommelige priser, så det store publikum kunne få fat på det. Sådan var tanken bag Arne Bangs stentøjsting fra Holmegaard. I dag er samlerinteressen for hans ting stor og priserne høje.

Især det riflede stentøjsgods, der kom frem fra midten af 30’erne, er efterspurgt og i meget høj kurs. I 1957 kunne man i Magasin få en lille rund skål på 12 cm i diameter til 20 kr, mens de nu sagtens kan runde et 4-cifret beløb. Den lyse skål til venstre fra freeforms.com, er 21,5 cm og koster ca. 8000 kr.

Arne Bang col1

Efter sin afgang fra Kunstakademiet bliver Arne Bang i 1929 knyttet til Holmegaards Glasværk, hvor hans bror Jacob året før var blevet kunstnerisk leder. Man byggede en ovn og satte gang i stentøjsproduktionen. De tidlige ting er signeret HG for Holmegaard, men hurtig skifter mærket til AB. Det daglige arbejde blev udført af 12-15 mand efter de modelnumre, som Arne Bang havde tegnet.

På Vejen Museum er de specialister i dansk keramik. Museet har lavet en omfattende database, som du kan bruge til at identificere Arne Bangs stentøj. Hver genstand er registreret med mærke, mål, modelnummer og – hvis muligt – datering i forhold til katalogerne fra 1932 eller 1937.

Vejen oversigt

Fra hovedsiden vælger du Kunsten, klikker på feltet med Arne Bang og dernæst værkoversigt, hvor der også er links til fulltekst udgaver af de to kataloger fra 1932 og 1937.

Bakker du tilbage til Arne Bang feltet, kan du også vælge at læse en fremragende kronologisk biografi på 41 sider eller se en oversigt over Arne Bangs arbejder i metal for bl.a Evald Nielsens og Anton Michelsens sølvsmedier.

Tilbage til værkoversigten. Den er formentlig den mest komplette gennemgang på Nettet af Arne Bangs arbejder. Billederne er dog ikke alle lige gode. Nogle er små og kan ikke forstørres.

Du kan supplere med hjemmesiderne grothcollection.comkunstform.dk eller klassik.dk. Her er der færre genstande. Til gengæld er billederne bedre, og signaturene bliver ikke kun beskrevet, men også vist. Det spiller en rolle, fordi AB signaturen godt kan variere.

Arne Bang col2

A’et kan være stejlt eller mere blødt. Sammenfletningen mellem bogstaverne kan være forskellig. Nogle gange er bogstaverne indridset, andre gange malet på godset. A og B står dog altid ved siden af hinanden.

Har du en ting mærket med A, som står ovenover B, er det ikke Arne Bang, men derimod keramik eller porcelæn formgivet af Axel Brüel.

Annoncen fra 1957 stammer fra Magasins julekatalog og er hentet på Det kongelige Biblioteks hjemmeside med digitaliserede varehuskataloger. Signaturbillederne er fra grothcollection.com, bortset fra det nederste fra kunstform.dk

Forf: JM

Næsten 400 sider med svensk keramik.

Det er en tung sag på næsten 2 kg, som skal læses liggende på et bord. Altså ikke en håndbog, men en komplet kultur- og teknologihistorisk gennemgang af svensk keramik og porcelæn.

Bogen Keramik & porslin i Sverige gennem 7000 år er skrevet af 13 forskellige skribenter. Den starter fra begyndelsen med jordfund fra forhistorisk tid og arbejder sig videre op til nutiden. Er din interesse nyere svensk keramik fra efter 1. verdenskrig og frem, skal du et godt stykke ind i bogen og forbi de første knap 200 sider, før den bliver relevant.

keramik porslin 7000 C

Det er de lange linjers udvikling, der fremstilles. Vil du i detaljer med en periode, et tema, en fabrik eller et værksted, er der de senere år udgivet så meget anden fremragende litteratur om nyere svensk porcelæn og keramik, der vil have større relevans for en samler eller en handler.

Det afspejler sig faktisk også i bogens litteraturlister. Alene kapitlet som dækker perioden 1945 til 1970 er forsynet med 57 litteraturforslag. Bogen er et fint udgangspunkt for at finde litteratur til at komme videre med.

Et af de mest interessante kapitler handler om andre materialer end lige keramik og porcelæn. Thomas Lindblad skriver i kapitlet “Porslin i konkurrens”om ny teknik og materialer som presset glas, bakelit, plast, rustfrit stål, der har udfordret den keramisk produktion af husholdnings-artikler til hjemmet.

Bagerst i bogen er der en illustreret gennemgang på 21 sider med værkstedssignaturer og fabriksstempler. En fin oversigt, som dog slet ikke kan måle sig med opslagsværket “Svensk keramik under 1900-tallet” fra 2008. Her får du nemlig ikke kun fabrikkernes stempler, men også en stor oversigt over kunstnersignaturer.

“Keramik & porslin gennem 7000 år” af Bengt Nyström et al., Carlssons Bokforlag 2015, isbn. 978-91-7331-731-3. Pris 399 sv. kr.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf. JM

Veckla og Pungo.

I 50’erne lancerede Gustavsberg to serier kunstkeramik med bløde organiske former og tegnet af Stig Lindberg.

De eksponeredes på internationale udstillinger og vakte stor opmærksomhed, men solgte ikke særlig godt. Idag har de fået status som eftertragtede designikoner og priserne er høje.

Veckla serien var i produktion fra 1950 til 1960. Pungo blev præsenteret i 1953. Få år senere ville Gustavsbergs salgskontor indstille produktionen, men Pungo fik lov at leve videre indtil 1964.

col Pungo Veckla 2

Til Veckla og Pungo brugte man en særlig mat marmoragtig glasur kaldet carrara. Pungo kom også en kort overgang i en sort udgave med tynd hvid kant.

Det er skrøbelige sager af tyndt gods, så perfekte eksemplarer er sjældne.

I det seneste nummer af magasinet Scandinavian Retro er der en guide med priser hentet fra retroshops, antikforretninger og auktioner. Nogle af de største vaser og skåle i Veckla serien handles til over 4000 sv. kroner.

Reference: Scandinavian Retro, nr. 1, februar 2016

Forf: JM

Signaturen HK.

Humlebæk, Hedehusene eller …?

“Der diskuteres af og til i “loppeland”om, hvor især de riflede fade, som dem på de vedhæftede fotos kommer fra. Nogle mener Humlebæk; Andre er lodret uenige. Kan I hjælpe og finde ud af hvor de vedhæftede ting kommer fra? På forhånd tak / Gitte”

Sign HK col1

Flere keramikværksteder hed noget med H og så keramik. Hedebo, Haunsø og Holbæk brugte altid det fulde navn, så de kan udelukkes. Tilbage er så Humlebæk Keramik og Hedehus Keramik. Begge brugte signaturen HK.

I Vingedals bog om porcelæns- og keramikmærker er vist nogle eksempler på Humlebæks signatur. Her står H over K med en vandret streg imellem. Humlebæks signatur skifter dog flere gange og har flere variationer end dem i Vingedals bog. På hjemmesiden strandrokeramik.dk ses et nyere mærke med HK ved siden af hinanden omkranset af Humlebæk i en cirkel.

Søger du på Nettet, får du hits på både Hedehusene Keramik og Hedehus Keramik, men jeg tror, at det må være det samme værksted, og at den korrekte betegnelse er Hedehus Keramik. Kun Hedehus Keramik kan lokaliseres i Kraks provinsregister. Jeg har søgt i forskellige årgange.

Humlebæk og Hedehus col2

Dit fad ligner ikke umiddelbart de andre ting fra Humlebæks produktion. Derfor er jeg næsten sikker på, at det stammer fra Hedehus Keramik, og at det er lavet i 60’erne.

Værkstedet Hedehus Keramik blev dannet af tre brødre: Gunnar, Evald og Ivar Jensen. Det eksisterede i perioden 1946-1989. De havde i 60’erne en stor produktion af støbte keramikvarer. Lervælling hældtes ned i gipsforme. Efter et stykke tid hældte de den overskydende lermasse ud igen. Tilbage var en skal på gipsvæggen, som efter nogle timer kunne tages ud. Næste dag blev skallen så overtrukket med en ny lervælling, f.eks med chamotte, altså ler blandet med brændte knuste ildfaste sten. Teknikken gav overfladen en varieret struktur.

Senere rafinerede værkstedet teknikken og erstattede støbningen med en pressemaskine. Den byggede de selv af dele hentet fra landingsstellet til et gammel tysk Heinkel-fly fundet hos en ophugger i Værløse.

Ruth Jensen viser i en lokalhistorisk artikel et eksempel på et presset reklameaskebæger, der er lavet hos Hedehus Keramik. Det minder en del om dit fad.

Referencer: Porslinsmärken” af S. E. Vingedal, Forlaget Forum 6. udgave 2001, isbn. 91-37-07996-4. Hedehus Keramikaf Ruth Jensen. Trykt i Årsskrift – Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune 1992, side 74-84 . Kraks Provinsregister. Årgang 1962.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Hvordan finder man litteratur om orientalsk keramik?

Therese samler mest på svensk og nordisk keramik, men er faldet over et flot fad, som er orientalsk.

“Hvordan identificerer man, hvor fadet kommer fra? Vi har prøvet at sammenligne tegn i alverdens sprog uden held og er på bar bund. Har Loppefund et råd til, hvordan vi kommer videre? – Mvh Therese.”

fad asiatisk col

Jeg kan ikke afgøre, om skrifttegnene er japanske, kinesiske eller måske koreanske. I loppefunds netværk har vi både en Kina ekspert og en anden med forstand på japansk porcelæn og keramik, men de er ikke enige.

Tag fadet under armen og opsøg et auktionshus med ekspertise i orientalsk kunst eller en forretning, som handler med den slags. Bruun Rasmussen, Lauritz.com eller forretningen Green Square i København kan være nogle forslag.

I kan også komme videre ved at søge international litteratur om emnet i bibliotek.dk, som er de danske bibliotekers fælles katalog.

Bruger I bibliotek.dk skal I prøve flere gange med forskellige søgeord i forskelige kombinationer. Her kommer et eksempel på, hvordan det fungerer.

Søg på ordene ceramics chinese. Der kommer så 249 hits, der matcher de to ord. Nu kan I indsnævre jeres søgning ved at bruge filtrene i framen til venstre. Her kan I afgrænse ved at sætte flueben ud for forskellige kategorier, f.eks. bog som materialetype eller emne eller årstal.

bibliotek.dk søgning 1

Der er mange muligheder. Hvis I klikker på + i hver kategori, får I flere tilbud. Det gælder om at få antallet af hits ned, så det er til at overskue, men vær samtidig klar over at jo mere der afgrænses, jo større er risikoen for at overse noget, der kan være vigtigt.

Hvis der er nogle hits, I vil se nærmere på, klikker I på titlen i den store rude til højre, så kommer der flere data frem. Det kan f.eks. være emneord. Læg også mærke til hvor mange sider en publikation er på. I skal have fat i et hovedværk – ikke en lille pjece.

bibliotek.dk søgning 2

Et godt råd er at udskifte eller tilføje forskellige søgeord. Tilføj f.eks. marks eller udskift ceramics med pottery. I kommer til at bruge en del tid på at lave flere søgninger og alle mulige kombinationer. Og når I er færdige med ceramics eller pottery eller marks kombineret med chinese, begynder I forfra og udskifter chinese med japanese og senere korean.

Ved at søge på ceramics chinese marks, fandt jeg en bog med kinesiske mærker, som I måske kan bruge. Den hedder “Marks on chinese ceramics” af Gerald Davison og er fra 2010. Desværre findes bogen kun på Det Kongelige Bibliotek og er kun til brug på læsesalen. Det kan I se ved at klikke på “Se hvilke biblioteker der har materialet”.

De fleste bøger kan I låne hjem, og I kan bestille dem til afhentning på jeres lokale bibliotek. Har jeres bibliotek ikke selv bogen, skaffer de den fra et bibliotek, der har den. Det er gratis. Klik på den turkise knap til højre og følg den videre procedure, men I skal først være oprettet som bruger på jeres lokale bibliotek

Forf: JM