Lamper

Kandem Lamper.

Christian Dells lamper for Kaiser & Co Leuchten er ikoniske. Men også andre lampefabrikanter samarbejdede med designerne fra Bauhaus skolen i 20’erne og 30’erne.

Begge parter fik noget ud af det. Fabrikkerne fik sig nogle kreative samarbejdspartnere. Bauhaus folkene fik nogle producenter, som kunne realisere deres ideer, og samtidig fik de forståelse for og erfaring med den industrielle produktions metoder.

Ikke altid gik partnerskabet uden gnidninger. Et af de mest vellykkede var Körting & Mathiesen i Leipzig. Deres lamper blev solgt under varemærket Kandem. To af de mest markante designere var Marianne Brandt og Hin Bredendieck. Hele tiden udviklede designerne lamperne sammen med fabrikken og fortog mindre eller større modifikationer. Derfor findes der et hav af varianter af de forskellige grundmodeller.

Et rigtig godt sted at få et hurtigt overblik er hjemmesiden kandemlampen.de, som viser mange modeller med beskrivelse og datering.

Kandem 1

Men hvis du går mere grundigt til værks og vil dykke ned i detaljerne mellem modellerne, så kommer du ikke udenom bogen Bauhausleuchten – Kandemlicht.

Her får du en gennemgang af de forskellige generationer af modeller og alle variationerne på sokler, fatningshuse og kontakter.

Kandem col

Bogen udkom i 2002 i forbindelse med en udstilling på Museum für Kunsthandwerk i Leipzig. Katalogdelen udgør hovedparten af siderne, men der er også designerbiografier, historiske afsnit og en oversigt over lampernes mærkning.

De ældste lamper er mærket K & M. Det ændredes senere til Kandem i et tandhjul. Tandhjulet beholdt fabrikken indtil 1934, hvor den nydannede nazistiske organisation Deutsche Arbeitsfront benyttede et lignende tandhjul i deres logo. Herefter redesignede fabrikken deres mærke til en rund cirkel omkring Kandem. Mærket kan være præget på undersiden af lampernes sokkel eller det kan være trykt på en label. Efter krigen endte Leipzig i Øst og fabrikken skiftede navn til VEB Leuchtenbau Leipzig. Efterkrigstidens design byggede videre på de gamle modeller fra før krigen og er mærket LBL.

“Bauhausleuchten? – Kandemlicht!” af Justus A. Binroth m.fl. Arnoldsche 2002, isbn. 3-89790-181-1.

Forf: JM

Tensor lavspændingslampe.

Konen kunne ikke falde i søvn om aftenen og klagede over skæret fra hans sengelampe. Så tog han en 12 volt pære fra bilen og et målebæger fra køkkenet, satte dem på en stang og forbandt til en transformer som reducerede netspændingen fra 220 volt til 12.

Konen var tilfreds og prototypen til den første Tensor lampe var født. Manden hed Jay Monroe. Med en baggrund som ingeniør udviklede han sin lampe og satte den i produktion i 1959 på en fabrik i Brooklyn. Den simple lampe blev hurtigt en succes.

I begyndelsen blev den markedsført til laboratorier, hospitaler og lægeklinikker. Hurtig kom der flere udgaver og målgruppen blev udvidet til almindelige forbrugere.

col-tensor2

Standard udgaven i starten af 60’erne var model 7200. Den blev især populær som arbejdslampe på kollegieværelser, fordi den var billig og effektiv. Tensor var genial og banebrydende med sit unikke koncept om intenst lys, der tillod skygger, farver og objekter at træde tydeligt frem uden at blænde omgivelserne.

Hastigt steg salget af Tensor. Medvirkende var eksponering i USA’s største årlige varekatalog Hammacher Schlemmer med oplag på flere millioner. Men fabrikken havde svært ved at følge med efterspørgslen, og Jay Monroe var ikke god til management.

I slutningen af 60’erne var Tensor blevet overhalet af andre producenter, der havde kopieret konceptet og engageret kendte designere.

col-lax-pant3

Michael Lax formgav Lytegem Minispotlight for amerikanske Lightolier i 1965, og i 1966 fulgte Louis Poulsen efter med LamPetit. Begge bygget på teknologien fra Tensor, men ændret med teleskoparme i stedet for flexarm.

Fortællingen om hvordan Tensor blev overhalet af andre producenter, selvom de havde et godt produkt, er sidenhen blevet brugt som case study på mange amerikanske business schools.

Jay Monroe døde som 80-årige i 2007 efter et langt liv som opfinder af lamper, luftrensere, elektriske blyantspidsere og et autopilotsystem til Skylark missiler.

Referencer: NY Times 2. juli 2007, Engineering Ethics Blog 29. april 2013 samt “1000 Lights vol 2, af Charlotte & Peter Fiell, Taschen 2005, isbn. 3-8228-2475-5.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Kuglelampe i Panton stil.

Hvad er det for en lampe, vil Jonna gerne vide. Hun har sendt et billede af en standerlampe med rød kugleformet skærm.

ml-2

Din lampe hedder Mooon Light. Den er produceret af danske Quality System og er tegnet af Preben Jacobsen og Flemming Brylle.

Dateringen er jeg lidt usikker på. Mit gæt er omkring 1969-1970. Moon Light var en serie lamper, der blev produceret i forskellige versioner. Mest almindelig er den lille bordlampe. Den kan også monteres med vægophæng som lampet. Derudover er der en stor bordlampe, en pendel samt en standerlampe.

Quality Systems Moon Light er futuristisk i sit formsprog og kan minde lidt om astronauternes hjelme.

Da Neil Armstrong i juli 1969 som det første menneske satte sine fødder på Månen var det en teknologisk bedrift. En trumf for USA i rumkapløbet med Sovjetunionen. Begivenheden var i flere måneder før omgivet af et gigantiske hype, som kulminerede med selve landingen den 21. juli, og som blev transmitteret til milliarder af TV-seere verden over. Alle talte om det. Sikkert også Preben Jacobsen og Flemming Brylle.

qs-3

Annoncen er fra Bo Bedres juni nummer i 1970. Altså kort tid før månelandingen. Standerlampen er ikke vist. Måske er den først kommet til på et senere tidspunkt.

Quality System var ellers mest kendt for nogle helt andre lamper fremstillet i plast og baseret på et gør-det-selv princip, hvor forbrugerne selv skulle samle lamperne. Formerne spænder fra det helt enkle udtryk til det meget sofistikerede og skulpturelle.

De første plastlamper kom i 1965, firmaet lukkede i 1985, men genopstod atter i 2010 under medvirken af de oprindelige stiftere Preben Jacobsen og Flemming Brylle.

lampesamlerens hjemmeside finder du en kort præsentation af Quality System, og i tidsskriftet Mobilia nr. 215 fra juni 1973 har Klaus Meedom skrevet en artikel om Quality System og deres produktionsfilosofi.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Tysk lampeklassiker.

Henne om hjørnet hos den lokale marskandiser har jeg købt en gammel tysk bordlampe. Den fremstår i god stand med den originale bemaling.

Formen er inspireret af Bauhausskolen, og konstruktionen er genial. Overskærmen sidder på et stativ, der klemmes fast på en tragtformet underskærm. Når pæren skal skiftes, er det nemt at frigøre og løfte overskærmen, som samtidig er så tilpas overdimensioneret, at den spreder lyset uden at blænde.

Schröder Schumacher col

Lampen er ikke sjælden og findes i flere farver. Mest almindelig i sort eller mørk grøn. Med jævne mellemrum dukker den op på internationale auktioner. Formentlig er den produceret gennem en længere årrække. Alligevel er det begrænset, hvad det er muligt at grave frem om dens historie.

Den er fremstillet hos metalvarefabrikken Werner Schröder i Lobenstein, har modelnummeret Schröder 2000 og er tegnet i 1934 af billedhuggeren Max Schumacher til Luftfartsministeriet i Det tredje Rige.

Rettighederne til lampen overlod Max Schumacher til Werner Schröder. Det fortælles, at han som honorar fik stillet et hus i Lobenstein til rådighed.

Lobenstein ligger i Thüringen, som efter 1945 ender i den sovjetiske besættelseszone. Metallwerk Werner Schröder skifter i DDR tiden navn til VEB Mewa Lobenstein og senere igen til Lomafa, men nu fremstilles der primært militærudstyr og hjulkapsler til biler.

Produktionen af Schröder 2000 lampen i efterkrigsårene taber sig i det uvisse. Modernes Berlin og Avisen Die Zeit mener, at den fremstilles i Neheim, Sauerland i Nordrhein-Westfalen.

Her ligger da også en belysningsfabrik med navnet Schröder & Co, men den er næppe lavet der. For det er en helt anden virksomhed grundlagt i 1895, hvis lamper sælges under varemærkerne Esco og Escolux.

Referencer: www.modernesberlin.de  www.zeit.de  www.otz.de  www.designretter.de

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Loftslampe af træ.

En læser har fundet en sjov lampe af træ. Han har sendt et billede og vil gerne vide, hvornår den er fra og hvem der har lavet den?

Coll Conus A

Din lampe hedder Conus. Den er designet af Jørgen Wolff og er også fremstillet hos ham. Træet er orgeon pine.

Jørgen Wolff var snedkermester med forretning i Hellerup. Nogle af lamperne var stemplet indvendigt med et brændmærke som det øverst til højre.

Dateringen er jeg lidt usikker på, men Jørgen Wolff’s Møbelsnedkeri deltog flere gange i 50’erne og 60’erne på Københavns Snedkerlaugs udstillinger på Kunstindustrimuseet. I 1959 og 1960 hang der lamper magen til din over møblerne på hans stand. Billedet nederst til venstre er fra 1959 og er affotograferet fra Grete Jalk’s bog om dansk møbelkunst.

Ophænget ser ud til at mangle. Er du fiks på fingrene, kan du måske selv lave et, som skal hvile på de tre små tapper, der sidder inde i lampen. Du kan se, hvordan det originale ophæng er konstrueret nederst til højre.

Coll Conus C

Alternativt kan du tænke omvendt og bygge en montering i den anden ende, så din lampe kan stå på gulvet.

Svenske Modernity viser på deres hjemmeside en udgave af Conus som standerlampe. De mener, at Jørgen Wolff har fået den fremstillet hos Torben Ørskov, men deres oplysning kan jeg ikke verificere andre steder.

Referencer: “Dansk Møbelkunst gennem 40 aar” af Grete Jalk. Bind 4 1957-1966 side 106-107, Teknologisk Instituts Forlag 1987, isbn. 87-7511-714-2. Eureka Premium Vintage Collection, græsk hjemmeside hvorfra billedet af ophænget er hentet. Modernity, forretning i Stockholm med high-end skandinavisk design, hvorfra billederne af brændmærket og gulvlampen er hentet.

Forf: JM

Lampeklassiker i plastik.

Med mere end 4 millioner producerede eksemplarer er den svenske væglampe Fabian måske en af verdens mest solgte.

Født i 1969 hos Fagerhult AB og tegnet af Håkan Fransson, som to år tidligere var blevet ansat som designer. “Jeg har altid haft en svaghed for kurver og buttede linjer”, sagde Håkan Fransson om sit hit.Fabian colFabian ramte flere parametre for succes. Den kunne fås i mange farver, kostede ca. 35 kroner, kom i en smart emballage og var billig at producere. Det tog 11 sekunder at samle lampen.

I starten kunne lampen kun fås hos den svenske varehuskæde EPA, som lagde ud med at bestille 5000 eksemplarer, men andre forhandlere kom hurtigt til. Omkring 1973-76 solgtes lampen i Danmark gennem Ikea.

Farverne skifter med moden. I 70’erne solgtes Fabian i stærke farver. I slut 80’erne og start 90’erne kom der varianter i mere dæmpede pastelfarver. Eksklusive udgaver i sølv- og guldfarvet plast var fremme i begyndelsen af 80’erne.

På danske loppemarkeder er det rimelig nemt at finde en Fabian til overkommelig pris. Vær opmærksom på at den sorte reflektor vender rigtigt. Den kan forsigtigt tages ud af lampehuset, hvilket gør det nemmere at skifte pæren. Monteret rigtigt skal reflektoren stikke en anelse ud i forhold til lampehusets underside.

På nogle lamper er reflektoren fjernet – sikkert fordi man har ønsket flot ensfarvet sidelys ud gennem hele skærmen. Det er en dårlig ide, fordi lampen så bliver brandvarm med risiko for smelteskader.

Mest almindelig er væglampen, men Fabian blev også lanceret som stander- og bordlampe. De er dog meget sjældne.

Forf: JM

Upcycling lamper.

Folkene bag shoppen Genanvendt laver brugskunst af materialer, der ellers ville blive skrottet. Det handler om at give tingene en anderledes funktion og en ny værdi. De har blandt andet specialiseret sig i sjove lamper.

At tage overdelen fra en gammel Nilfisk støvsuger og bygge den om til en pendel har efterhånden fået status som en en regulær recycling klassiker. Men de andre dele kan også sagtens bruges. Motoren kan blive til en elegant bordlampe og underdelen til et paraplystativ eller en spand til affald.

Nilfisk collage A

Det gælder om at bruge sin fantasi, tænke ud af boksen og være kreativ. Genanvendt har også lamper lavet af gamle dørslag eller gamle kasserede vinyl LP’er.

På Nettet kan du hente inspiration. Søg for eksempel på recycling lamps og du finder hurtigt en masse eksempler. Nogle af ideerne er lige til at gå til, mens andre kræver lidt mere håndelag. Tingene du skal bruge, har du måske allerede selv, ellers kan du nemt finde dem hos marskandiseren eller på det næste loppemarked.

Upcycling lamper collage B

Et sted på Nettet med gode ideer og inspiration er idLights, hvor du også kan uploade dine egne eksempler til upcycling lamper.

Eller prøv at kigge på WebEcoist. Her finder du lysekronen bygget af en større samling plastik kuglepenne, scooter bordlampen og den orange pendel, hvor man har genbrugt det midterste glas fra et trafiksignal.

LP lamperne og det gule dørslag er fundet på siden Genanvendt, som også har en webshop med salg af lamper.

Forf: JM

Håndgranater i Den Gamle By.

I Den Gamle By i Århus er nogle af husene indrettet med lejligheder og butikker fra 1974.

I juni måned åbnede et minimarked med delvis selvbetjening. På hylderne findes lange rækker med Jakabov, lys grundsovs, romessens, pulverpiskeskum, mokkaispulver og minutcreme uden kogning. I 1974 kunne man også få Marie Kiks. Dengang kostede en dåse 1 krone og 98 øre. I dag koster den samme dåse typisk 200 kroner uden indhold, men så er det som retro ikon på et loppemarked.

Gl By købmand 1 M

Inventaret stammer fra købmand Folmer Rahbek i Gedved. Han åbnede sit minimarked i 1962. Da forretningen senere lukkede, blev tingene gemt og er derefter endt på Købstadsmuseet i Århus.

Folmer Rahbek har haft sans for design. På det store billede til højre skimtes over disken det underste af en sort Alvar Alto pendel. Den kan være lidt svær at se. Klik på billedet, så det åbner i en ny rude i større format.

Modellen hedder A110. Den er tegnet i 1952 til den finske ingeniørforenings hus i Helsinki. Lampen kunne fås i sort eller hvid og har også kælenavnet “The Hand Grenade Pendel”, fordi inspirationen til designet er fundet i datidens tyske håndgranater, som havde næsten samme form.

A110 er indvendig beklædt med matpoleret messing, og på den nederste store cylinder er der en reflektor af blankpoleret messing. Besøger du minimarkedet i Den Gamle By og ser rigtig godt efter, så mangler begge lamper reflektoren. Har købmanden i sin tid pillet dem af?

Forklaringen er nok en anden. Lamperne blev nemlig i en kort periode omkring 1967 produceret i Danmark i to forskellige størrelser hos Louis Poulsen.

Den originale finske A110 fra Valaistustyö Ky /Artek var 15 cm i diameter, men Louis Poulsen fremstillede også en anden mindre udgave uden reflektor med en diameter på kun 12,5 cm, som havde betegnelsen Dobbeltcylinder nr. 16530. Det er den, der hænger hos købmanden.

De to pendler på det lille billede til venstre er fra Louis Poulsen, mens den til højre er en original fra Artek.

Finske Artek har genoptaget produktionen af A110. Som ny koster den 2960 kroner hos Paustian, mens en brugt kan løbe op i en vurdering hos Bukowskis i Stockholm på 6700 kroner.

Du kan læse mere om 1974 kvarteret på Den Gamle Bys hjemmeside.

Forf: JM

Er lampen tegnet af Bent Karlby?

Anja har fundet en lampe og vil gerne vide, hvem der har formgivet den.

“Jeg vedlægger et billede af en lampe, som jeg har fundet hos en ældre dame. Den har hængt i hendes hus, da hun overtog det for mange, mange år siden. Jeg har fået at vide, at den bærer tegn på Bent Karlby, men alligevel ikke helt. Kan I hjælpe? – Med venlig hilsen Anja”

Anjas lampe er den til venstre på billedet, og den er helt sikkert tegnet af Bent Karlby og fremstillet hos Lyfa.

Bent Karlby col M

Lampen har nogle særlige stiltræk, som entydigt peger på ham. Dels metalskærmens perforerede underkant, og dels den gennembrudte messingkant som danner afslutning øverst på glasset. Begge detaljer ses også på nogle af Bent Karlbys øvrige lamper, f.eks. har de fleste udgaver af den såkaldte Kina pendel (til højre) nøjagtig den samme kant af messing.

Bent Karlby tegnede en lange række lamper for Lyfa. De første kom i begyndelsen af 40’erne og de sidste i midten af 70’erne. Hele vejen igennem var Bent Karlby meget optaget af at standardisere lampernes enkeltdele. Sådan blev lamperne billigere at fremstille, og det kom forbrugerne til gode.

Mit gæt er, at lampen med den grønne metalskærm stammer fra en større serie, som kom frem i 1949.

I samtiden fik Bent Karlby ind i mellem drøje hug for sit formsprog. Kollegaen Poul Henningsen kunne være skarp, nogle gange grænsende til det perfide. De to arkitekter var hinandens modsætninger. Henningsen fokuserede på funktionel belysning, mens Karlby udover funktionen også mente, at lamper skulle have dekorative elementer.

I tidskriftet Dansk Kunsthaandværk fra 1949 afleverede Poul Henningsen denne svada: “Hvor er de dog søde Bent Karlbys blondebuksekanter. Kan nogen gi en krukke korset paa saa følsomt som han – saa sikkert lige midt i den allerkæreste bourgeoissmag”.

Citatet er hentet fra Vibeke Andersson Møllers bog om Bent Karlby, hvor der er et mindre kapitel på i alt 18 sider om hans lamper.

Wikipidia er der en oversigt over nogle af Bent Karlbys mange lamper. Desværre uden billeder.

“Arkitekten og designeren Bent Karlby” af Vibeke Andersson Møller, Forlaget Rhodos 2014, 129 sider, isbn. 978-87-7999-002-9. Pris 158 kr.

Forf: JM