Lamper

En englænder i Berlin.

Sæson 1 af Babylon Berlin vises på DR fra oktober til december 2018. Den dyreste tyske TV-serie nogensinde, og den giver fuld valuta for pengene.

Bundløs armod og dekadent fest går hånd i hånd med intriger, korruption, drugs og våbenhandel. Babylon Berlin er fremragende og et fantastisk udstyrsstykke. Ikke mindst lampesamlere kan glæde sig over synet af de mange tidlige tyske Bauhaus lamper.

Scenerne fra politigården Rote Burg, hvor Charlotte Ritter, Gereon Rath og Bruno Wolter arbejder, vrimler med lamper fra Rondella, Molitor-Zweckleuchten, Vogel & Co samt Gebr. Kaiser. Her er det Kaiser Idell modellerne 6585 og 6621

Kaiser Idell lamperne er dog en anelse for tidligt på den. Christian Dell indledte sit samarbejde med Gebr. Kaiser i 1933, men seriens første seks afsnit foregår nogle år før i 1929.

Noget af Rote Burg belysningen er iøvrigt slet ikke tysk. Bakelit bordlampen med svanehals vises i flere scener. Den er tegnet af englænderen Eric Kirkman Cole og var spritny i 1929. Cole’s bakelit lamper blev i begyndelsen produceret af Ekco i England, men senere i Tjekkoslovakiet på licens.

Modellen hedder type 11105. Det er en solid konstruktion, idet basen under bakelit-soklen er støbt i beton. Lampen står derfor godt fast på sit underlag. Formsproget er funktionalistisk og klart inspireret af Bauhaus skolen.

Erik Kirkman Cole tegnede også en lidt større bordlampe uden svanehals. Den er også med på kontorene i Babylon Berlin, har type nummer 11126 og er lidt mere rustik og brutal i sit udtryk. Efter 2. verdenskrig forsatte produktionen af Cole lamperne i Tjekoslovakiet til ind i 50’erne. Begge modeller kunne leveres i enten sort eller rødbrun.

Lamperne blev betragtet som en sekundær niche. Hjemme i England koncentrerede Ekco sig om at fremstille radioer. Virksomheden var en af Englands største producenter. I 30’erne lancerede de radioer i bakelit, som fuldstændig brød med gængse normer for, hvordan en radio skulle se ud og som senere er blevet ikoniske samlerobjekter.

Selvom Ekco’s nye radioer i deres udtryk har klare lighedstræk med lamperne, så er de tegnet af andre designere end Cole.

Den runde model AD-65 kunne fås i sort, rødbrun, mintgrøn eller valnød-look og er formgivet af Wells Coates i 1932. Den enkle form er super funktionalistisk og radikalt anderledes end datidens andre radioer, der mest havde karakter af møbler overlæsset med overflødig ornamentering. Den firkantede model AC-74 er tegnet i 1934 af arkitekten Serge Ivan Chermayeff. Farverne var sort eller valnød-look.

Navnet Ekco er en sammentrækning af Eric Kirkman Cole. Han ikke bare tegnede lamperne, men grundlagde også virsomheden i 1924.

Referencer: Idee Christian Dell – Einfache, zweckmässige Arbeitsleuchten aus Neuheim, udgivet af Museum für Licht und Beleuchtung e. V. Arnsberg 1995, isbn 3-928394-13-4. Wikipedia, Vintageradio , Greatbritishrevievals samt babylonberlin.com

Billederne fra Babylon Berlin er skærmdumps fra afsnit 4, 5 og 6. De indsatte produkter er hentet fra Kaiser Idell Arbeitslampen-Katalog 1936/1937. Billedet af lampe model 11126 kommer fra en annonce på 1stdibs. Radio model  AD-65 er fra Victoria and Albert Museum. Reklamen for model AC-74 er fra Vintageradio. Lampe model 11105 på billederne i den tredje collage tilhører artiklens forfatter.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Historien om Fog og Mørup.

De begyndte i 1904 med engros i isenkram fra tre små værelser og en kælder i Århus. 25 år efter var forretningen vokset til en af Danmarks største lampeproducenter.

I 1906 købte Ansgar Fog og Erik Mørup et kuldsejlet firma i København, der havde handlet med belysningsartikler for gas og petroleum. Hele engrolageret i Århus blev pakket sammen i en jernbanevogn og flyttet til København. Med sig tog de også den eneste ansatte, buddrengen Jørgen. Han sprang dog hurtigt fra. En morgen lå der en seddel. Han var rejst hjem til Århus, “fordi han ikke kunne holde det ud for længsel”.

Handlen med belysningsartikler gik strygende og virksomheden voksede. I 1915 oprettede Fog og Mørup tre små værksteder, som fremstillede lysekroner. Værkstederne blev starten på den egentlige lampefabrikation.

I 30’erne stod det klart, at repertoiret skulle fornyes. Et af de første tiltag var Kongelys lampen. Den skulle siden hen blive en klassiker. Oprindelig tegnet af Niels Rasmussen Thykier i 1930,  men sat i produktion af Fog og Mørup i 1937. Det første eksemplar blev givet som en gave til Kong Christian X i anledning af hans 25 års jubilæum som regent.

Kongelys havde i begyndelsen skærm af pap. Det var et meget skrøbeligt materiale, så derfor fik efterfølgende udgaver mere robuste skærme af stof, acrylplast eller metal. Også stand, fod og afbryderkontakt ændres med tiden.

De første lamper var fremstillet i bruneret messing, Senere skiftede man til poleret messing, og en kort overgang kunne Kongelys fås i forcromet stål. Afbryderkontakten sidder på de ældste lamper lige over foden nederst på stammen, og på de allerældste er kontakten gennemgående. På nyere udgaver er afbryderen anbragt længere oppe på fatningshuset.

I 1999 og 2004 blev produktionen genoptaget i et oplag på 500 hvert af årene, men da var Fog og Mørup i 1988 blevet overtaget af Lyfa, som allerede året efter selv blev overtaget af Lyskjær. Horn Belysning købte Lyskjær i 1991, som i 2005 skiftede navn til Lightyears. Rettighederne til Kongelys fulgte med hele vejen gennem alle ejerskiftene.

Du kan læse hele historien om Fog og Mørups tidlige år i to jubilæumsskrifter skrevet af Erik Mørup i henholdvis 1929 og 1944. Et kort sammedrag finder du på lampist.dk, hvor der også er gengivet flere billeder fra 1929 publikationen.

Komplette Fog og Mørup kataloger finder du på siden Mats Linder Scandinavian Design. Der er to. Et fra ca. 1969 og et fra ca. 1974.

Billedet af den tidlige Kongelys lampe er hentet fra forretningen Sommernips og Spindelvæv. De sort-hvide billeder er affotograferet fra Erik Mørups jubilæumsskrift 1925. Tegningen er fra 1944 jubilæumsskriftet.

“Fog og Mørup gennem 25 aar, ved E. Mørup, Kbh. 1929.

“Et lille kig bag murene hos Fog og Mørup 1904-1944” af E. Mørup, Kbh. 1944.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Italiensk lampe-ikon.

På et loppemarked fandt en læser en flot rød bordlampe. Hun har sendt nogle billeder og vil gerne have den identificeret.

Telegono hedder lampen. Den er tegnet i 1968 af Vico Magistretti og er fremstillet i Italien hos Artemide. Materialet er ABS plast.

Farverne var hvid, sort, rød eller orange. Senere kunne den også leveres i brun og beige. En kort årrække fandtes der to varianter. Standard udgaven uden sokkel og en særlig udgave med sokkel samt tilhørende ruminddelt bakke. De praktiske rum kan bruges til skriveredskaber, hvis lampen står på et skrivebord, eller til smykker og armbåndsur, hvis den fungerer som natbordslampe.

Vico Magistretti lavede flere skitser, før han lagde sig fast på den endelige udformning. I 60’erne tegnede han to andre bordlamper ud fra næsten samme geometriske princip som Telegono.

Den første fra 1965 var sengelampen Eclisse. Som Telegono havde den også drejelig skærm, men Eclisse var fremstillet af emaljeret metal. Ligeledes i 1965 kom bordlampen Dalu. Som den senere Telegono var den i ABS plast, men formet i et stykke, altså uden mulighed for at dreje skærmen. Måske den flotteste af de tre lamper med sit enkle formsprog, men også den mest upraktiske, fordi den mangler mulighed for afblænding.

I slutningen af 60’erne fik Ikea retten til at forhandle Telegono, hvorefter den debuterede i 1970 kataloget til en pris af kun 77 kroner. Demokratisk design i international klasse til lavpris. Men selvom den allerede havde opnået status som international klassiker, var der ikke potentiale til noget storsalg hos Ikea. Allerede året efter gled den igen ud af sortimentet.

Referencer: Fondazione Vico Magistretti, Göteborg Posten 13 januar 2008 samt “1000 Lights” – vol. 2 1960 to present, af Charlotte & Peter Fiell, Taschen Verlag 2005, isbn 3-8228-2475-5.

Forf: JM

Hvem har tegnet LamPetit?

Det eneste den ikke kan bruges til er gadebelysning, men ellers kan den bruges til næsten alt. Louis Poulsen sagde selv om deres LamPetit, at der ville være 117 anvendelsesmuligheder.

Den så dagens lys i 1966. Først kun i farven sort, men allerede året efter lanceredes den i orange og grå. Senere igen kom også en rød variant.

Anmelderne betragtede den nærmest som en dansk verdensrevolution, selvom Louis Poulsen i sine reklamer fortalte, at teknologien bag LamPetit var international og efter amerikansk ide, men designet det var ægte dansk.

Lamper til lavvolt blev opfundet af Jay Monroe i 1959 og markedsført under navnet Tensor. Ideen var praktisk og genial. Mange andre lampeproducenter fik travlt med at lave nogle lignende små kompakte lamper med 12 volts automobilpærer.

Louis Poulsen skrev aldrig i sine produktblade eller reklamer, hvem der var ophav til LamPetit. Er det en medarbejder fra Louis Poulsens eget designerteam, som stod bag, eller blev den tegnet af Verner Panton?

Siden Classic-Modern peger i en artikel fra april 2010 på Verner Panton. De citerer fra en booklet angiveligt udgivet af Louis Poulsen på et tidspunkt efter Pantons død i 1998, men referencen er problematisk. Den kan ikke efterprøves. Der gives ingen yderligere bibliografiske data, ligesom det heller ikke tydeligt fremgår af artiklens indsatte skærmdump, at det skulle stamme fra en officiel Louis Poulsen publikation.

Vitra Design Museum er eksperter i Verner Panton. Deres store retrospektive bog fra 2000, som bygger på hans efterladte arkiv og skitser, har en komplet værkfortegnelse med alle lamperne. Her er LamPetit dog ikke nævnt.

Det er den derimod i Louis Poulsens firmablad LP & CO Nyt. I nummeret fra 28. oktober 1966 fortælles det, at LamPetit er formet af Louis Poulsens medarbejder Bent Gantzel Boysen.

Bent Gantzel Boysen var i 70’erne leder af Louis Poulsens eget designteam, der stod bag lamper som IT-serien fra 1972 samt PH 80 lamperne, der blev tegnet i 1968 efter Poul Henningsens død året før.

Efter tiden hos Louis Poulsen fortsatte Bent Gantzel Boysen med at tegne lamper til Ikea. En af de mere spektakulære fra 1983 var punktbelysningen Duett med seks farvede metalskærme.

Referencer: LP & CO Nyt 28. oktober 1966, Bo Bedre oktober 1967, Taklampor från Ikea trykt i Hus & Hem Retro [nr 1], sommer 2011, Verner Panton – Das Gesamtwerk, Vitra Design Museum 2000, isbn. 3-931936-22-8, danishvintage.design

De sort-hvide illustrationer er hentet fra LP & CO Nyt samt Bo Bedre.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Kandem Lamper.

Christian Dells lamper for Kaiser & Co Leuchten er ikoniske. Men også andre lampefabrikanter samarbejdede med designerne fra Bauhaus skolen i 20’erne og 30’erne.

Begge parter fik noget ud af det. Fabrikkerne fik sig nogle kreative samarbejdspartnere. Bauhaus folkene fik nogle producenter, som kunne realisere deres ideer, og samtidig fik de forståelse for og erfaring med den industrielle produktions metoder.

Ikke altid gik partnerskabet uden gnidninger. Et af de mest vellykkede var Körting & Mathiesen i Leipzig. Deres lamper blev solgt under varemærket Kandem. To af de mest markante designere var Marianne Brandt og Hin Bredendieck. Hele tiden udviklede designerne lamperne sammen med fabrikken og fortog mindre eller større modifikationer. Derfor findes der et hav af varianter af de forskellige grundmodeller.

Et rigtig godt sted at få et hurtigt overblik er hjemmesiden kandemlampen.de, som viser mange modeller med beskrivelse og datering.

Kandem 1

Men hvis du går mere grundigt til værks og vil dykke ned i detaljerne mellem modellerne, så kommer du ikke udenom bogen Bauhausleuchten – Kandemlicht.

Her får du en gennemgang af de forskellige generationer af modeller og alle variationerne på sokler, fatningshuse og kontakter.

Kandem col

Bogen udkom i 2002 i forbindelse med en udstilling på Museum für Kunsthandwerk i Leipzig. Katalogdelen udgør hovedparten af siderne, men der er også designerbiografier, historiske afsnit og en oversigt over lampernes mærkning.

De ældste lamper er mærket K & M. Det ændredes senere til Kandem i et tandhjul. Tandhjulet beholdt fabrikken indtil 1934, hvor den nydannede nazistiske organisation Deutsche Arbeitsfront benyttede et lignende tandhjul i deres logo. Herefter redesignede fabrikken deres mærke til en rund cirkel omkring Kandem. Mærket kan være præget på undersiden af lampernes sokkel eller det kan være trykt på en label. Efter krigen endte Leipzig i Øst og fabrikken skiftede navn til VEB Leuchtenbau Leipzig. Efterkrigstidens design byggede videre på de gamle modeller fra før krigen og er mærket LBL.

“Bauhausleuchten? – Kandemlicht!” af Justus A. Binroth m.fl. Arnoldsche 2002, isbn. 3-89790-181-1.

Forf: JM

Tensor lavspændingslampe.

Konen kunne ikke falde i søvn om aftenen og klagede over skæret fra hans sengelampe. Så tog han en 12 volt pære fra bilen og et målebæger fra køkkenet, satte dem på en stang og forbandt til en transformer som reducerede netspændingen fra 220 volt til 12.

Konen var tilfreds og prototypen til den første Tensor lampe var født. Manden hed Jay Monroe. Med en baggrund som ingeniør udviklede han sin lampe og satte den i produktion i 1959 på en fabrik i Brooklyn. Den simple lampe blev hurtigt en succes.

I begyndelsen blev den markedsført til laboratorier, hospitaler og lægeklinikker. Hurtig kom der flere udgaver og målgruppen blev udvidet til almindelige forbrugere.

col-tensor2

Standard udgaven i starten af 60’erne var model 7200. Den blev især populær som arbejdslampe på kollegieværelser, fordi den var billig og effektiv. Tensor var genial og banebrydende med sit unikke koncept om intenst lys, der tillod skygger, farver og objekter at træde tydeligt frem uden at blænde omgivelserne.

Hastigt steg salget af Tensor. Medvirkende var eksponering i USA’s største årlige varekatalog Hammacher Schlemmer med oplag på flere millioner. Men fabrikken havde svært ved at følge med efterspørgslen, og Jay Monroe var ikke god til management.

I slutningen af 60’erne var Tensor blevet overhalet af andre producenter, der havde kopieret konceptet og engageret kendte designere.

col-lax-pant3

Michael Lax formgav Lytegem Minispotlight for amerikanske Lightolier i 1965, og i 1966 fulgte Louis Poulsen efter med LamPetit. Begge bygget på teknologien fra Tensor, men ændret med teleskoparme i stedet for flexarm.

Fortællingen om hvordan Tensor blev overhalet af andre producenter, selvom de havde et godt produkt, er sidenhen blevet brugt som case study på mange amerikanske business schools.

Jay Monroe døde som 80-årige i 2007 efter et langt liv som opfinder af lamper, luftrensere, elektriske blyantspidsere og et autopilotsystem til Skylark missiler.

Referencer: NY Times 2. juli 2007, Engineering Ethics Blog 29. april 2013 samt “1000 Lights vol 2, af Charlotte & Peter Fiell, Taschen 2005, isbn. 3-8228-2475-5.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Kuglelampe i Panton stil.

Hvad er det for en lampe, vil Jonna gerne vide. Hun har sendt et billede af en standerlampe med rød kugleformet skærm.

ml-2

Din lampe hedder Mooon Light. Den er produceret af danske Quality System og er tegnet af Preben Jacobsen og Flemming Brylle.

Dateringen er jeg lidt usikker på. Mit gæt er omkring 1969-1970. Moon Light var en serie lamper, der blev produceret i forskellige versioner. Mest almindelig er den lille bordlampe. Den kan også monteres med vægophæng som lampet. Derudover er der en stor bordlampe, en pendel samt en standerlampe.

Quality Systems Moon Light er futuristisk i sit formsprog og kan minde lidt om astronauternes hjelme.

Da Neil Armstrong i juli 1969 som det første menneske satte sine fødder på Månen var det en teknologisk bedrift. En trumf for USA i rumkapløbet med Sovjetunionen. Begivenheden var i flere måneder før omgivet af et gigantiske hype, som kulminerede med selve landingen den 21. juli, og som blev transmitteret til milliarder af TV-seere verden over. Alle talte om det. Sikkert også Preben Jacobsen og Flemming Brylle.

qs-3

Annoncen er fra Bo Bedres juni nummer i 1970. Altså kort tid før månelandingen. Standerlampen er ikke vist. Måske er den først kommet til på et senere tidspunkt.

Quality System var ellers mest kendt for nogle helt andre lamper fremstillet i plast og baseret på et gør-det-selv princip, hvor forbrugerne selv skulle samle lamperne. Formerne spænder fra det helt enkle udtryk til det meget sofistikerede og skulpturelle.

De første plastlamper kom i 1965, firmaet lukkede i 1985, men genopstod atter i 2010 under medvirken af de oprindelige stiftere Preben Jacobsen og Flemming Brylle.

lampesamlerens hjemmeside finder du en kort præsentation af Quality System, og i tidsskriftet Mobilia nr. 215 fra juni 1973 har Klaus Meedom skrevet en artikel om Quality System og deres produktionsfilosofi.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Tysk lampeklassiker.

Henne om hjørnet hos den lokale marskandiser har jeg købt en gammel tysk bordlampe. Den fremstår i god stand med den originale bemaling.

Formen er inspireret af Bauhausskolen, og konstruktionen er genial. Overskærmen sidder på et stativ, der klemmes fast på en tragtformet underskærm. Når pæren skal skiftes, er det nemt at frigøre og løfte overskærmen, som samtidig er så tilpas overdimensioneret, at den spreder lyset uden at blænde.

Schröder Schumacher col

Lampen er ikke sjælden og findes i flere farver. Mest almindelig i sort eller mørk grøn. Med jævne mellemrum dukker den op på internationale auktioner. Formentlig er den produceret gennem en længere årrække. Alligevel er det begrænset, hvad det er muligt at grave frem om dens historie.

Den er fremstillet hos metalvarefabrikken Werner Schröder i Lobenstein, har modelnummeret Schröder 2000 og er tegnet i 1934 af billedhuggeren Max Schumacher til Luftfartsministeriet i Det tredje Rige.

Rettighederne til lampen overlod Max Schumacher til Werner Schröder. Det fortælles, at han som honorar fik stillet et hus i Lobenstein til rådighed.

Lobenstein ligger i Thüringen, som efter 1945 ender i den sovjetiske besættelseszone. Metallwerk Werner Schröder skifter i DDR tiden navn til VEB Mewa Lobenstein og senere igen til Lomafa, men nu fremstilles der primært militærudstyr og hjulkapsler til biler.

Produktionen af Schröder 2000 lampen i efterkrigsårene taber sig i det uvisse. Modernes Berlin og Avisen Die Zeit mener, at den fremstilles i Neheim, Sauerland i Nordrhein-Westfalen.

Her ligger da også en belysningsfabrik med navnet Schröder & Co, men den er næppe lavet der. For det er en helt anden virksomhed grundlagt i 1895, hvis lamper sælges under varemærkerne Esco og Escolux.

Referencer: www.modernesberlin.de  www.zeit.de  www.otz.de  www.designretter.de

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Loftslampe af træ.

En læser har fundet en sjov lampe af træ. Han har sendt et billede og vil gerne vide, hvornår den er fra og hvem der har lavet den?

Coll Conus A

Din lampe hedder Conus. Den er designet af Jørgen Wolff og er også fremstillet hos ham. Træet er orgeon pine.

Jørgen Wolff var snedkermester med forretning i Hellerup. Nogle af lamperne var stemplet indvendigt med et brændmærke som det øverst til højre.

Dateringen er jeg lidt usikker på, men Jørgen Wolff’s Møbelsnedkeri deltog flere gange i 50’erne og 60’erne på Københavns Snedkerlaugs udstillinger på Kunstindustrimuseet. I 1959 og 1960 hang der lamper magen til din over møblerne på hans stand. Billedet nederst til venstre er fra 1959 og er affotograferet fra Grete Jalk’s bog om dansk møbelkunst.

Ophænget ser ud til at mangle. Er du fiks på fingrene, kan du måske selv lave et, som skal hvile på de tre små tapper, der sidder inde i lampen. Du kan se, hvordan det originale ophæng er konstrueret nederst til højre.

Coll Conus C

Alternativt kan du tænke omvendt og bygge en montering i den anden ende, så din lampe kan stå på gulvet.

Svenske Modernity viser på deres hjemmeside en udgave af Conus som standerlampe. De mener, at Jørgen Wolff har fået den fremstillet hos Torben Ørskov, men deres oplysning kan jeg ikke verificere andre steder.

Referencer: “Dansk Møbelkunst gennem 40 aar” af Grete Jalk. Bind 4 1957-1966 side 106-107, Teknologisk Instituts Forlag 1987, isbn. 87-7511-714-2. Eureka Premium Vintage Collection, græsk hjemmeside hvorfra billedet af ophænget er hentet. Modernity, forretning i Stockholm med high-end skandinavisk design, hvorfra billederne af brændmærket og gulvlampen er hentet.

Forf: JM