Legetøj

Historien om Lego minifigurer.

I 1975 kom den første prototype. I 1978 udviklede Lego figuren, og siden er den lavet i mange tusinde varianter. Idag er minifigurerne blevet internationalt samleobjekt.

De fleste er justerbare med bevægelige hoveder, hænder, arme og ben. Minifigurerne kan skilles ad og sættes sammen med dele fra andre figurer eller bygges på Lego klodser.

Selvom de er beregnet til børn og leg, findes der mange voksne samlere. I 2014 udgav det engelske forlag Dorling Kindersley en guide med alle minifigurerne. Den er blevet oversat til dansk og udgivet af Nyt Nordisk Forlag.

mini col 1

Bogen er bygget op som en kronologisk kavalkade. For en samler er det vigtigt, at guiden er komplet. Det er den – ihvertfald indtil 2014. Til gengæld er der ikke gjort særlig meget ud af teksterne, som har karakter af små korte statements. Alligevel er der rundt omkring i bogen mange sjove og nyttige data.

Fra 1975 og frem til 1979 blev der lavet 50 prototyper. De første blev savet ud af almindelige Legoklodser, siden blev de modeleret i plast og støbt i tin. Flere af figurerne er lanceret i temaserier som Star Wars, Super Heroes, Harry Potter eller Ringenes Herre.

Lego pigefigur

Nogle figurer er ekstremt sjældne, fordi de kun er lavet i meget begrænset oplag som en del af en konkurrence eller kampagne. Andre af de sjældne kom med et særligt certifikat. Den slags er vigtigt for samlere, og bogen kan bruges til at få overblik.

På Nettet kan du finde utallige sider for samlere af Lego minifigurer. En af de mere kompetente er Brickipedia, et komplet leksikon med artikler, katalogoversigter, et chatforum og flere andre ting. En anden side har specialiseret sig med salg af displays til figurerne, og på minifigure.org kan du hente en app med guider og kataloger til dine mobile enheder.

Minifigures app

“Lego minifigurer år for år. En visuel historie” af Gregory Farshtey og Daniel Lipkowitz, Nyt Nordisk Forlag 2015, isbn. 978-87-17-04420-3. Pris 300 kr.

Forf: JM

Reklamer

Togmodeller fra Pilot.

I sine forældres lejlighed på Østerbro begynder Henning Cortsen i 1932 at støbe små modeller af skibe udført i bly.

Hurtigt bliver pladsen for trang, så fabrikationen flyttes i 1933 til bedre forhold i en anden københavnsk lejlighed. Samtidig lanceres navnet Pilot Modeller. Det navn fandt han på, fordi hans far arbejdede som lods. Pilot er det engelsk ord for lods.

Allerede i 1936 er der igen brug for mere plads, og Henning Cortsen finder nogle større lokaler på H. C. Ørstedsvej. Lige før 2. verdenskrig er produktionen på sit højeste. Nu beskæftiger virksomheden 20-25 ansatte.

Blyskibene er de mest kendte, men fra 1935 og indtil 1947-48 blev der også lavet små modeller af tog i skala 1:170. De var ikke grebet ud af fri fantasi. Ligesom skibene havde togmodellerne også forbilleder i virkeligheden. De fleste fra De Danske Statsbaner, men til enkelte tog var inspirationen hentet i Tyskland. Måske fordi Henning Cortsen var samarbejdspartner og nær ven med grundlæggeren af det tyske foretagende Wiking, der også fremstillede miniature skibe i bly.

Pilot col 3 M 1600

Bagerst til venstre holder et københavnsk litra MM/FM S-tog. Det kostede 3 kroner i 1936. Motorvognen mangler på taget sine pantografer til strømaftag fra luftledningen. De knækkede nemt af, men man kunne købe et ekstra sæt for 25 øre. Bag den danske sneplov ses en model af det tyske damplokomotiv Baureihe 03-10 med strømlinet beklædning. Den røde rangertraktor er også tysk. Til højre en model af Statsbanernes 3-vognslyntog litra MS og iltogslokomotivet litra K. Alle dele har små messinghjul og kører med håndkraft.

Modellerne stammer fra min egen samling. De er ikke i særlig god stand og har kostet mellem 20-100 kroner stykket. Kun sjældent møder man de små Pilot tog på loppemarked eller hos antikvitetshandlere, men når det endelig sker, skal du være heldig for at finde et fint eksemplar uden alt for mange skrammer i malingen.

I temmelig dårlig stand er ofte de senere modeller fremstillet fra 1940 og frem til årene lige efter 1945. De kan være ramt af zinkpest. Under krigen havde rustningsindustrien brug for alt det bly, der kunne skaffes. Alternativet måtte så blive legeringer med et højt zinkindhold. En model ramt af zinkpest kan kendes på bobler i malingen eller en belægning af løst hvidt pulver på den umalede underside. I slemme tilfælde er korrosionen så fremskreden, at modellen simpelthen er igang med at smuldre.

At datere de enkelte Pilot modeller er ikke let. Kun få kataloger kendes. Samleren Torben Ziegler har på sin hjemmeside danskmodel.dk gjort et stort arbejde med at dokumentere den omfattende produktion af skibe, biler og tog. I Pilot kataloget fra 1934 ses kun ganske få togmodeller, men allerede i 1936 er der kommet flere til. Nu kan man også få tilbehør som skinner, skiftespor, signaler, en station og en remise.

danskmodel.dk. er Pilot togene gemt lidt af vejen. Vælg først modelbiler i framen til venstre, derefter Pilot og til sidst scroller du et godt stykke ned i teksten til lige før “kilder”, hvor der er et link til “generelt om firmaet”. Der er også en artikel i pdf-format af Poul Bech om Pilots historie. Den kommer fra tidsskriftet Samler & Genbrugssprøjten fra juni 1986. De gamle kataloger finder du øverst på siden ved at klikke på ikonet, der forestiller en hånd med et tekstark.

 Forf: JM

Ny bog om Kay Bojesen – Linjen skal smile.

Aben Kay er opkaldt efter sin far. Han har fulgt mig trofast, siden jeg var lille. Lidt patina har han fået med årene, og selvom han engang faldt ned og brækkede sin ene fod, er han stadig fuld af spilopper.

Der skulle være humør i sagerne, mente Kay Bojesen, og det venlige blev et gennemgående træk i hans formsprog. Smil og humor er også en slags rød tråd hele vejen igennem en ny bog om Kay Bojesen og hans brugskunst.

KB abe rez A

Bogens forfatter er Lars Hedebo Olsen, og han skriver formidabelt. Det er et underholdende værk, som bærer præg af grundig research. En vigtig del af kildematerialet har været Kay Bojesens mange scrapbøger med avisudklip til inspiration for mulige modeller og skitser til de forskellige figurer. Desuden er bogen baseret på en lang række interviews, bl.a med Kay Bojesens børnebørn.

Aben blev oprindelig tegnet som en knage, fortæller Kay Bojesen i et interview til en norsk avis. Det tog 4 timer at tegne den. Om det passer eller er en underdrivelse er et åbent spørgsmål, for Kay Bojesen var lidt af en spøgefugl, der kunne drive gæk med sine omgivelser.

Selvom Kay Bojesen havde eget værksted bag forretningen i Bredgade, blev mange af tingene lavet hos andre. Delene til aben blev drejet af Magne Monsen, som havde værksted i nærheden, og Langeskov Legetøjsfabrik på Fyn var storproducent af de mange forskellige legesager i bøg.

Kay Bojesen arbejdede også i flere tilfælde sammen med andre om at udforme sit design. Ole Wanscher tegnede f.eks. nogle af bilerne, Finn Juhl stod bag mange af skålene i teak, Knud Kyhn lavede en sæl i papmaché og teatermaleren Svend Johansen hjalp med at fastlægge dekorationer.

KB col 1 A

Forfatteren kommer hele vejen rundt om Kay Bojesens kæmpe produktion. Ikke bare legetøjet, men også alle brugsgenstandene i sølv, stål, træ og porcelæn. Omkring 2000 ting nåede han at designe, enten selv eller i samarbejde med andre.

Bogen er flot og righoldigt illustreret. Nogle af billederne er næsten nye og stammer fra Bruun-Rasmussens auktioner, men der er også mange ældre samtidige illustrationer. Det er de sjoveste.

Dispositionen er kronologisk. Meget naturligt i en biografi, men det betyder samtidig, at der tematisk hoppes en del rundt. Det er altså ikke sådan, at afsnittene om legtøj, sølvtøj eller bestik er samlet. På den måde bliver bogen temmelig svær at bruge som opslagsværk. Et lille plaster på såret er dog et okay register.

Et stort savn er fraværet af en egentlig værkfortegnelse. Sådan en ville have været guld værd for samlere eller folk, der handler med brugt kunsthåndværk. Bagerst i bogen er forfatteren selv inde på det samme, når han skriver, at det kunne være forjættende, hvis man kunne skabe et helt katalog over Kay Bojesens samlede arbejde. Registrere dem og sætte dem i system. “Men det er umuligt, for hans værker er spredt for alle vinde, og mange blev kun lavet i få eksemplarer enten som prøvekaniner eller i udstillingsøjemed”.

“Kay Bojesen – Linjen skal smile” af Lars Hedebo Olsen, Gyldendal 2014, isbn. 978-87-02-15839-7. Pris 299,95 kr.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra februar 2013.

Første nummer i 2013 af det svenske magasin om retro design er udkommet.

Temaartiklerne handler denne gang om tysk Fat Lava keramik, safaristole, retro tapet, Brio legetøj på hjul og glasservice designet af Bengt Edenfalk.

Der er også en stor guide med loppemarkeder, retrobutikker og retro cafeer i København. Og som sædvanlig er bladet rigt udstyret med gamle autentiske fotos.

Retro 2013, 1, 3m

I en artikel om nylonstrømper ses et herligt ét fra USA i begyndelsen af 40’erne. Nylonstrømper kom på markedet i 1940 og blev en enorm succes, men på grund af krigen havde hæren brug for al nylon til faldskærme. Et alternativ var at få strømperne malet direkte på benene: “No more Ladders – We paint your Stockings on your legs”.

Brio temaet strækker sig over 9 sider. Blandt samlere er nogle af modellerne særdeles eftertragtede og i høj kurs. En Volvo PV 444 fra perioden 1946-49 kan godt snige sig helt op omkring 6000 kroner.

Artiklen om Brio bærer præg af god og grundig research. De fleste modeller blev lavet i bøg, men enkelte er af fyrretræ. Legetøjets stilhistorie gennemgås, og du får hints til at kunne tidsbestemme de forskellige ting ud fra materiale- og farvevalg.

Legetøjet blev i 50’erne udviklet i samarbejde med børnehavepædagoger. Farveskalaen er konsekvent holdt i rene klare kulører. Undtagen nogle af de ting, som er lavet under 2. verdenskrig, hvor det var umuligt at importere farvepigment fra de tyske fabrikker. Så måtte man nøjes med blot at male med klar lak eller tage til takke med de farver, som nu engang kunne skaffes.

Børn som fløj med SAS eller sejlede med rederiet Svenska Amerikalinjen kunne på rejsen underholde sig med trælegetøj. SAS udgav i 60’erne nogle reklamepostkort med stewardesser og børn som leger med Brio.

Her finder du et link til Hus och Hem Retro’s hjemmeside.

Forf: JM

Historien om en kiks og en påklædningsdukke.

I september 2012 udkom en bog om Marie. Den handler om de nok allermest populære påklædningsdukker i 40’erne, 50’erne og frem til starten af 60’erne.

Marie-forside1reBogen er skrevet af Lise Rasmussen og Kirsten Nygaard Andersen. De to har samlet på påklædningsdukken Kikse-Marie og tilhørende tøj i mange år. Forfatterne fandt sammen i fælles fascination af påklædningsdukken, tegnerne og historien bag.

Bogen giver et overblik over kiksefabrikkens historie, om de forskellige kiks der blev lavet samt historien bag vaniljekiksens oprindelse. Samtidig får læseren eksempler på forskellige reklamer samt et nostalgisk tilbageblik på “Store-Marie-Klubben”, som rigtig mange samlere var medlem af som børn.

De første dukker udkom i Billedbladet den 9. april 1940, og den sidste dukke kom i 1964. Der var både Store Marie, Lille Marie og Sorte Marie. Forfatterne har tilsammen en komplet samling af dukker og tøj, og i bogen gengives de mange ark med dukker og kjoler. Alle illustrationer er i farve, og det gør bogen til et flot og brugbart opslagsværk.

Det er fornøjeligt at tage på nostalgitrip i bogens illustrationer. De samlere, som allerede har udklippede kjoler, kan få et fantastisk overblik over, hvilke kjoler de mangler, mens de samlere, der ikke har så mange kjoler, kan glædes over de smukke gengivelser og begynde at planlægge indkøbene på det næste træf.

Det er den rene nostalgi og nydelse at læse og bladre i bogen. Dejligt at de to forfattere vil dele deres kærlighed til Marie og deres samling med os andre. Bogen er i A4 format og er på i alt 54 sider med illustrationer i smukke farver.

“Marie – historien om en kiks og dens påklædningsdukker” af Lise Rasmussen og Kirsten Nygaard Andersen 2012, isbn. 978-87-995522-0-7. Pris 150 kr.

Bogen kan bestilles på websitet mosterlise.dk/

Forf: MSH

Hvad er det for nogle påklædningsdukker?

Loppefund har modtaget 5 billeder af ark med påklædningsdukker. Et af dem er vist herunder.

“Jeg har fået disse påklædningsdukker fra min farfar og farmor. De stammer vist fra deres legetøjsbutik, som de havde i Århus omkring 1968. Ved du hvem der har tegnet dem, hvornår de er fra og hvad de er værd? Med venlig hilsen BR”

De 5 ark er alle tegnet af Axe Boysen og udgivet på Illustrations-forlaget.

Axe Boysen hed oprindelig Axe Djervad. Hun blev født i Århus 21. november 1923 og blev i 1954 gift med Hjalmar A. Boysen Petersen.

I 1956 emigrerede hun med familien til Canada. Hun var en tid modeillustrator for flere store firmaer. Hun lavede også kravlenisser og andre tegninger. Hun døde i 2000 på Vancouver Island.

Jeg kan ikke tidsbestemme dine ark præcist, men de er fra begyndelsen af 1950’erne. Jeg har selv nogle enkelte, jeg ved blev købt af den oprindelige ejer i 1957.

Påklædningsdukker tegnet af Axe og som helark – altså uudklippede – er i høj kurs. Dine ark findes der dog en del dubletter af, men jeg vil tro, at du i hvert fald kan få minimum 80,00-100,00 kr. per ark.

Hvis du kigger på qxl.dk under samleopbjerter og påklædningsdukker, vil du muligvis finde Axe-påklædningsdukker til salg. Hovedparten af disse vil som regel være udklippede.

Forf: MSH

Hus och Hem Retro fra oktober 2012.

Efterårets nye nummer af svenske Retro er det 6. i rækken, og bladet holder det høje kvalitetsniveau fra de fem tidligere numre.

Det er spækket med gode artikler. Som sædvanlig ligger der et stykke gedigent research bag, og også denne gang er det krydret med en masse sjove samtidige retro illustrationer.

Bladet indholdet en komplet præsentation af samtlige dekorationer på Gefle Porslinsfabriks AU-model. Den strækker sig over hele 12 sider. Andre temaartikler handler om grammofoner, retro sofaer, handsker, Stig Lindbergs stoffer og Gunner Anders trædyr fra 40’erne.

Du får også en retro guide med 80 adresser på butikker, loppemarkeder og interessante retro steder i Malmø og omegn.

Edvin Abrahamsson var sløjdlærer og en driftig mand. Han fandt på at fremstille bemalede trædyr. Inspirationen kom fra designeren og billedhuggeren Gunnar Ander, som i 30’erne havde udgivet bøger om at lave legetøj som træsløjd. Ander blev kontaktet, og det kom der nogle sjove karakteristiske bemalede dyrefigurer ud af.

Figurerne var sat sammen af flere dele. Drejearbejdet blev lavet af andre og blev købt færdigt. På Abrahamssons værksted borede man huller til hoveder, haler og ben, lagde grundmaling på og monterede alle delene. Til sidst skulle de males færdig. Det foregik hos private dekoratører, som man havde aftaler med. De sad hjemme i deres stuer og lavede dekorationerne.

De første figurer kom frem i 1946, og de var i produktion indtil første halvdel af 50’erne. Dyrene har en markant lighed med nogle af danske Kay Bojesens tidlige dyr, f.eks. hesten og zebraen fra 1935 og hunden Tim fra 1936. Så måske har Gunnar Ander hentet inspiration fra den anden side af Øresund.

Artiklen om Gunnar Anders dyrefigurer er udstyret med en prisguide. De er i dag blevet et samlerobjekt – og afhængig af stand koster de mellem 200-2000 kroner.

Her finder du et link til Hus och Hem Retro’s hjemmeside.

Forf: JM

Papirpiger – litteratur om påklædningsdukker fra Norden

I Finland, Sverige og Norge er der mange aktive samlere, som skriver om påklædningsdukker.

Der udkom i 2004 et meget fint værk på finsk om påklædningsdukker, men selvom man ikke kan sproget, kan man som samler alligevel få stor glæde af de mange smukke gengivelser af påklædningsdukkerne. En ren nydelse.

“Tyttösille huviksi ja hyödyksi: Kaksi vuosisataa paperinukkeleikkien lumoissa” af Maria-Liisa Lehto, Akatiimi 2004, isbn. 952537808x.

I Sverige er der udgivet en flot bog om to specifikke tegnere: Britt-Lis Erlandsson og Evalisa Agathon. Også denne bog har meget smukke illustrationer – og ikke kun af påklædningsdukker, men også af andre illustrationer, som de to tegnere har lavet. Der er ikke meget tekst, til gengæld taler illustrationerne for sig selv.

“Britt-Lis Erlandsson, Evalisa Agathon: Bokmärken, pappersdockor, bonader” af Kerstin Bergengren & Anne-Maria Jacobsson, Atremi 2009, isbn 9789186129286.

Evalisa Agathons påklædningsdukker er udkommet simultant i Sverige og Danmark, og de er i meget høj kurs og meget efterspurgte. En dansk samler, Lone Mortensen, har i 2007 lavet en meget flot bog om Agathon. Bogen er ikke et katalog over Agathons produktion, men et vue over en samlers samling. Den er på 60 sider med farveillustrationer og er helt fantastisk at orientere sig i og lave ønskesedler ud fra.

“Evalisa Agathon: En billedbog” af Lone Hjorth Mortensen, eget forlag 2007.

Jeg har desværre ingen oplysninger om norsk litteratur, men hvis nogen har kendskab til oversigtsværker om norske påklædningsdukker eller tegnere af påklædningsdukker, modtager jeg gerne en kommentar (Klik på leave a comment herunder).

På Internettet findes mange gode sider lavet af samlere i Finland, Sverige og Norge. For at søge på påklædningsdukker og finde disse sider er det ikke nok at søge på “paper dolls” Der drukner de nordiske hjemmesider i de engelske og amerikanske. På finsk kan man søge på “paperinuket”, på svensk “pappersdockor” og på norsk “papirdukker”.

Hvis du har nogle påklædningsdukker, du vil sælge, må du gerne kontakte mig på margit.helbo@gmail.com. Hvis det drejer sig om vurdering og hvem tegneren er, så vil jeg prøve at hjælpe dig.

Forf: MSH

Papirpiger – litteratur om påklædningsdukker fra Danmark.

Bogen “Pigedrømme” er en rigtig god oversigt over danske tegnere og illustratorer.

Her fortæller Birgitte Glob og Mette Winge om påklædningsdukkernes kulturhistorie, og bogen udgør den første samlede behandling af de danske påklædningsdukkers historie og udbredelse. Heri findes mange fine illustrationer i farver. Et skønt værk, som er uundværlig for en samler.

Desværre findes der ikke andre forlagsudgivne bøger om påklædningsdukker på dansk. Der er dog flere samlere, der har lavet oversigter over bestemte tegnere eller påklædningsdukker, bl.a.: “Verner Larsen’s OTA dukker” af Jette Jensen, “Katalog over Marietøj og ark tegnet af Gerda Vinding” af Margot Martensen , “Oversigt over Jannie og Jettes Christel dukker på helark” af Jannie Nielsen og Jette Jensen samt “Christel dukker” af Jette Jensen.

Som samler benytter jeg mig ofte af disse oversigter til at vurdere, om en påklædningsdukke eller noget tøj er tegnet af en specifik tegner eller som tjekliste på det, jeg mangler.

I slutningen af 1990’erne begyndte to meget engagerede påklædningsdukkesamlere at udgive hver deres blad. Lise Clasen udgav “Påklædningsdukken” i perioden 1995 til 2006. Lone Mortensen udgav “PD Bladet” i perioden 1997-2008. I en kort periode i 2009 udkom “PD Bladet” som en hjemmeside, hvor man kunne tilmelde sig. I 2010 begyndte Lone Mortensen igen at udgive “PD Bladet”, men med nr. 1 fra 2011 var det slut, da hun døde alt for tidligt. Pt. udkommer der ikke noget påklædningsdukkesamlerblad.

Til gengæld er der flere og flere samlere, som har oprettet hjemmesider på Internettet, hvor de viser forskellige påklædningsdukker. Nogle ud fra temaer som f.eks. fastelavn, kongelige, nisser osv. Af gode hjemmesider kan nævnes: Lise Rasmussen’s mosterlise.dk, hvor hun altid har et tema. Hun viser store dele af sin samling, og som noget forholdsvis nyt har hun en salgsside.

Ingrid Molzen har i mange år haft hjemmesiden molzen.dk/paperdolls. Hun skriver meget personligt om de påklædningsdukker, hun viser frem.

Hvis du har nogle påklædningsdukker, du vil sælge, må du gerne kontakte mig på margit.helbo@gmail.com. Hvis det drejer sig om vurdering og hvem tegneren er, så vil jeg prøve at hjælpe dig.

Forf: MSH