Messing & sølv & tin

Bakken i rodekassen.

I en skrammelkasse på et loppemarked syd for Århus kunne man finde en gammel bakke for en halvtredser.

Men så fulgte der også en bonbonniere og tre ballonglas med i handlen. Bakken er absolut den mest interessante.

Den er af sølv, vejer 130 gram og er af ældre dato. Stilen er helt enkel og kunne for så vidt ligne et moderne arbejde fra Georg Jensen, men bakken er fra 1821 og i empire stil.

Empiren er en klassicistisk stil med navn efter Napoleon Bonaparte. I Frankrig brugte stilen et ofte voldsom symbolsprog med inspiration fra oldtidens Egypten, Grækenland og Rom. Formålet var at udtrykke magt og glorificere sejre som f.eks. Napoleons felttog til Egypten i 1798-1801.

I Danmark fik empire stilen et mere enkelt udtryk. Et typisk eksempel er den bådformede bakke med de svungne hanke fra loppemarkedets skrammelkasse.

Med bunden i vejret fortæller bakken en hel del om sig selv. Modsat provinssølv, der kun havde et mestermærke og i nogle tilfælde også et mærke med byvåben, så var der flere mærker på sølvet fra København.

Det første stempel fra venstre er Københavns bymærke med de tre tårne. Tallet 21 er 1821.

Det næste stempel er guardeinen Frederik Fabritius. Guardein betyder “ham der vogter” og er altså et kontrol og kvalitetsmærke. Det var nødvendigt at kontrollere lødigheden, fordi der altid blev blandet lidt kobber i sølvet, ellers var det umuligt at smede, men indholdet af sølv skulle mindst være 833 af 1000. Ordningen med guardeinstempler var lovbestemt i København mellem 1677 og 1892. Derefter blev det en frivillig sag at stemple.

Det tredje er et mesterstempel. Det er lidt svært at tyde og vender på hovedet, men initialerne er CW, som peger på Casper Julius Worm. Han var fra Odense, men fik borgerskab i København i juli 1810. Casper Worm blev en af de fineste mestre i København med en betydelig produktion. Han var blandt andet med til at fremstille et stort sølvservice med fade, terriner og 144 tallerkener til Prins Ferdinand og Prinsesse Carolines bryllup i 1829. Året efter blev Casper Worm oldermand for det københavnske guldsmedelav.

Yderst til højre ses det såkaldte månedsmærke. Man brugte tegn fra dyrekredsen, og tegnet på bakken ligner med lidt god vilje en tyr. Brug af månedsmærker med dyretegn på københavnsk sølv fandt sted i perioden 1676 til 1852.

Bakken fortæller ikke, hvad den har været beregnet til. Måske har der hørt flere dele til. Salt og peberbøsser kunne være et bud, men den kan også blot have være brugt til visitkort.

Referencer: antikabc.dk, wikipedia.dk, denstoredanske.dk, nobelantik.dk, Danske guld og sølv smedemærker før 1870 af Chr. A. Bøje, Bind 1, 1979.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: HSN og JM

Sølvbøger på bogudsalg i januar 2018.

Boghandlerkæden Arnold Busck tyvstartede allerede i starten af januar årets bogudsalg. De andre boghandlere venter til februar/marts.

Samlere med interesse for sølv kan gøre et par gode kup. Restoplag af et par ældre titler fra Nyt Nordisk Forlag, som Gyldendal i 2016 overtog fra Arnold Busck, er nu kommet på udsalg. Det er bøgerne “Dansk Sølv – 20. århundrede” fra 2004 samt “Hofjuveler A. Michelsen” fra 2007.

Dansk Sølv fokuserer kun på sølvkorpus. Bogen har kunstnerbiografier og en liste over stempler. Desuden skildrer den kronologisk udviklingshistorien fra art nouveau og skønvirke til 1990’ernes moderne sølv kunsthåndværk.

Besættelsesårene med råvaremangel var en udfordring for sølvsmedene. Derfor måtte kunderne bringe gammelt sølv med ind i forretningen for at få lov til at købe noget nyt: “Sælg os Deres ubrugelige, ødelagte eller interesseforladte Sølvting” skrev Kolding sølvsmedjen Hans Hansen i deres annoncer. Andre fik lavet aftaler med tandlæger om at få leveret affald fra sølvplomber.

Opfindsomheden var stor. Man forsøgte sig med artikler, hvor sølv blev kombineret med andre materialer. Træ, lak, jern og emalje blev anvendt og i nogle tilfælde også rødspætteskind. Ofte var forbruget af sølv reduceret til et minimum som i Erik Herløws Amico serie i sprøjtelakeret træ. Sølvet blev lagt på som tynde plader monteret på overfladen med celluloselim.

Kunsten var at få det til at ligne intarsia, selvom det ikke var. For at få sølvet til at flugte i niveau skulle overfladen sprøjtelakeres flere gange og til sidst slibes. Teknikken er udførligt beskrevet i bogen om A. Michelsen, hvor du kan læse mere om Erik Herløw og hans sølvarbejder.

“Dansk sølv – 20. århundrede” af Lise Funder, Nyt Nordisk Forlag 2004, isbn. 87-17-03792-1. Før 179,95 kr. Nedsat til 99,95 kr.

“Hofjuveler A. Michelsen” af Malene Dybbøl og Sabrina Ulrich Vinther, Nyt Nordisk Forlag 2009, isbn. 978-87-17-04065-6. Før 299,95 kr. Nedsat til 149, 95 kr.

arnoldbusck.dk

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

En sjov æske med låg.

Lisbeth har sendt nogle billeder af en æske med håndtag og hængslet låg. Hvad er den beregnet til, vil hun gerne vide?

Æsken er en såkaldt Silent Butler. Sådan nogle var især udbredt i England og USA i første halvdel af 1900-tallet.

En Silent Butler havde man typisk stående på spisebordet. Her var den beregnet til at opsamle aske eller brødkrummer. Låget har en praktisk funktion. Når det er lukket, blæser asken eller krummerne ikke ud på dugen.

Stemplet i bunden er svært at tyde. Måske står der “Belhin eller Berlin Plate”.

Er det Berlin, har det ikke noget med Tysklands hovedstad at gøre, men er sikkert navnet på sølvvarefabrikken. Betegnelsen plate er det samme som pletsølv på dansk, altså forsølvet messing eller kobber. Tallet 8 er formentlig et modelnummer.

Forf: JM

Klassiske danske smykker.

Næsten 1000 danske smykker fra det 20. århundrede udstilles i Århus. Samlingen blev oprindelig skabt af et tysk ægtepar og er nu erhvervet af Den Gamle By. Til udstillingen er der også udgivet en bog.

Danske sølvsmede gjorde oprør i begyndelsen af 1900 tallet. De gik ud i naturen og lod sig inspirerer af, hvad de kunne finde i grøftekanter, på markerne og ved stranden. Det var et oprør på flere niveauer. De vendte sig samtidig imod massefremstilling samt støbte og maskinprægede smykker. Nu skulle det gode håndværk tilbage i fokus. Stilen fik betegnelsen skønvirke, og det er her både udstilling og bog begynder.

Bogen indledes med et fint og veldisponeret periodisk overblik, hvor læseren introduceres til de forskellige stilarter. Udover skønvirke er det funktionalisme, modernisme og tiden efter 1970, som lidt upræcist blot kaldes nye tider.

Herefter kommer en katalogdel med fortegnelse over samlingens enkelte stykker. 516 smykker er udførligt dokumenteret med illustration og beskrivelse, mens de øvrige 429 kun er summarisk nævnt.

I udstillingen er der dunkelt. Det er svært at se alle detaljer på afstand bag montrerne, og der er generende genskind fra de små LED lamper. Sådan er det ikke i bogen. Her er alle illustrationer knivskarpe og smykkerne er gengivet næsten, som hvis du sad med dem i hånden. En mesterlig fotografering og en billedbehandling i topklasse.

Bogens intention er også at være opslagsværk. Her fungerer den knapt så godt. Vil du lave opslag på en enkelt designer eller sølvsmed, skal du bladre lidt rundt og lede. Informationerne er spredt. Det er naturligvis, fordi bogen er kronologisk disponeret efter stilarterne.

Bagerst er der en kunstnerbiografi på 19 sider, der samtidig fungerer som en slags register med nummerreferencer til katalogdelen. En alvorlig mangel er fraværet af stempler. De er ganske vist beskrevet i katalogdelen, men ikke illustreret. Det havde ellers været oplagt at indsætte billeder af stemplerne i det biografiske afsnit. Kun enkelte steder undervejs i katalogdelen vises ganske få stempler, men de kommer sådan lidt tilfældigt og dækker ikke alle designere. Det er simpelthen ikke godt nok, når bogen skal bruges som opslagsværk.

En reaktion imod skønvirke stilen brød igennem i 1930’erne. Smykkerne ændrede udseende og form med enkle rene linjer og væk med overflødig dekoration.

Karl Gustav Hansen var eksponent for den nye funktionalistiske stil, som var stærkt inspireret af den tyske Bauhausskole. Han ville lave nogle smykker, som verden aldrig havde set mage til før.

Med afsæt i bjælken som geometrisk form skabte han en serie på 50 forskellige brocher. Alle helt enkle og i modsætning til skønvirkes naturinspirerede dekorationer var den nye stil non-figurativ. Serien kaldte han Future, og Hans Hansens sølvsmedje i Kolding blev et af de mest toneangivende værksteder i Danmark.

“Smykkeskrinet – Dansk smykkekunst 1900-2000” af Jens Ingvordsen, Strandberg Publishing & Den Gamle By 2017, isbn. 978-87-92949-80-6. Pris 289 kr.

http://www.dengamleby.dk/smykkeskrinet/

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Norsk designklassiker fundet i Frankrig.

Armlænken sidder på en usædvanlig heldig hånd. Den er fundet på et loppemarked i Frankrig, men stammer fra Norge og er tegnet af Grete Prytz Kittelsen.

Et regulært kup gjort af Karen en regnfuld torsdag i oktober på et lille sydfransk loppemarked i Marseillan. Måske sådan et fund der kun sker once in a life-time.

boelge-armlaenke

Lænken kom fra et dødsbo, og da prisen var beskedne 45 € svarende til 335 kroner, gjaldt det om at bevare masken og slå til med det samme, selvom pulsen steg. En auktionsvurdering vil formentlig ligge et sted mellem 8000-10.000 kroner.

Karen samler på ting af Grethe Prytz Kittelsen. En af Norges helt store designere, især kendt for formgivningen af de ikoniske lotusskåle for emaljeværket Cathrineholm, men Kittelsen har også tegnet en lang række smykker, sølvgenstande og hverdagsbrugsting. Hun regnes for en central aktør indenfor norsk designhistorie.

Armlænken stammer fra en mindre serie kaldet Bølge, som også omfatter broche, halssmykke, ørevedhæng og nogle fingerringe. Bølge er tegnet i 1947 og fremstillet i sølv og spejlemalje hos guldsmedefirmaet J. Tostrup.

Her eksperimenterede Grete Prytz Kittelsen med nye former og teknikker. Ofte klippede hun til at starte med formen ud i papir og foldede og bøjede det, indtil hun kom frem til den færdige skabelon helt uden brug af dyrt specialværktøj

Tiden lige efter 2. verdenskrig var præget af materialemangel. Ved brug af valsemaskine kunne det kostbare sølv udnyttes rationelt. Sølvet blev stanset ud i ultra tynde plader formet efter skabelonen, dernæst håndfræset og fyldt med emalje. Med den teknik kunne man øge volumen og samtidig sænke omkostningerne.

Bølgeserien vakte opsigt og vandt priser på nordiske og internationale udstillinger af brugskunst, og serien blev forløber for en lang række andre emaljesmykker designet af Grete Prytz Kittelsen for J. Tostrup.

litt-gpk

Et overblik over de mange smykker finder du i Karianne Bjellås Giljes store biografi om Grete Prytz Kittelsen, der udkom på norsk i 2008 og senere på engelsk i 2012. Bogen har et kapitel på 38 sider om hendes smykker samt en komplet værkfortegnelse over alt hun har formgivet, også skålene fra Cathrineholm.

Du kan også læse om Grete Prytz Kittelsen i Jan-Lauritz Opstads værk om norsk emalje, hvor der er to kapitler på i alt 28 sider om efterkrigstidens emaljekunst.

“Grete Prytz Kittelsen – Emalje og design” af Karianne Bjellås Gilje m. fl., Norsk Gyldendal 2008, isbn. 9788205376533.

“Grete Prytz Kittelsen – The Art of Enamel Design” by Karianne Bjellås Gilje et al., Norton Inc., isbn. 9780393733310.

“Norsk emalje – kunsthåndverk i verdenstoppen” af Jan-Lauritz Opstad, C. Huitfeldt Forlag 1994, isbn. 8270031275.

Bølgesmykkerne er udstillet på det norske Nasjonalmuseum og det Nordenfjeldske Kunstindustri-museum. Det er Grete Prytz Kittelsens egne eksemplarer, som er testamenteret til museerne. De kan ses online på digitaltmuseum.no.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: KKL & JM

Et barok bæger fra 1700 tallet.

En læser har sendt nogle billeder af et gammelt sølvbæger. Det er et mindre bæger på 6 cm, det vejer 58 g og har et mærke i bunden, som han har svært ved at tyde.

col3 barokbæger

Mærket har tre bogstaver i et hjerte. Det er lidt utydeligt, men det første bogstav er et I og det nederste ser ud til at være et S. Det er nok til at identificere mesteren.

Dit bæger stammer fra Aalborg og er lavet af Jens Kjeldsen Sommerfeldt. Han får borgerskab i 1726, bor i Bispensgade og er aktiv indtil 1767, hvor han afstår sin forretning.

Du kan finde mærket i Chr. A. Bøjes fortegnelse fra 1982 over danske guld og sølvsmedemærker før 1870. Kig i bind 2 med mærker fra købstæderne. Først slår du op i bogens alfabetiske mestermærkeregister, hvor alle bogens mærker er illustreret. Derefter følger du henvisningen til bogens artikel om mesteren.

De tre bogstaver er I K S. Dengang brugte man I og J i flæng. Mærket er utydeligt, fordi stemplet sikkert har været temmelig slidt, da det blev brugt. Derfor stammer bægeret nok fra slutningen af Jens Kjeldsen Sommerfeldts borgerskab.

Bægre fra 1700 tallet kaldes barok bægre. Dit bæger har været brugt til brændevin. Snaps har i dag en alkoholprocent på omkring 40, men i 1700 tallet var procenten meget lavere. Ejeren af bægeret væltede altså ikke omkuld, med mindre han skænkede op af flere omgange.

Nogle jyske sølvforskere har i flere år arbejdet på en afløser til Chr. A. Bøjes bøger om mestermærker. Man satser på udgivelse i 2016 eller 2017. Det nye værk bliver udvidet med helt nye biografier og med rettelser og mærker, som ikke var kendte i 1982.

“Danske guld og sølv smedemærker før 1870 – Bind 2 Købstæderne” af Chr. A. Bøje, Revideret udgave ved Sven Fritz, Politikens Forlag 1982, isbn. 87-567-3637-1.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: HSN & JM

Beholder med indsats.

En stor beholder af kobber og messing med en indsats af zink. Alex har fået sådan en og vil gerne vide, hvad den har været brugt til, og hvorfra den kommer?

opsats col1

Mon ikke din beholder er beregnet til planter. Altså en urtepotteskjuler. Låget har man lagt på, når der ingen plante var i skjuleren, så behøvede man jo ikke at gemme den væk. Den var stadig en pryd, der kunne stå fremme i stuen og pynte.

Hvor den kommer fra er svært at vurdere. Den kan sagtens være dansk, men den kan også være importeret fra Tyskland eller Sverige.

Ornamenterne er lavet med en træform, som en billedskærer har skåret med mønstret spejlvendt på den indvendige side. Bagefter har kobbersmeden lagt kobber- og messingpladerne i formen og har banket dem ud og formet dem.

Stilen peger tilbage på klunketiden mellem ca. 1880-1900. Perioden kaldes også historicismen. Arkitektur og boligindretning var en sammenblanding af stiltræk fra mange forskellige historiske perioder. Jeg synes, at opsatsen både har noget orientalsk over sig, men også klassisk antik inspiration.

I et perfekt klunkehjem havde man gerne bregner og eksotiske planter som en del af interiøret. Bregnerne stod typisk på en piedestal.

Jeg har fundet nogle billeder fra klunkehjem. Din opsats passer perfekt i stilen.

opsats col2

Den grønne stue kommer fra et skrædderhjem i Den Gamle By i Århus, mens den røde stue er en af salonerne i Nationalmuseets såkaldte klunkehjem. En grossererbolig indrettet i 1890. Museet overtog den stort set uforandret i 1963.

Der er begrænset adgang til hjemmet, men du kan se en video derfra på museets hjemmeside.

Forf: JM

Guldsmedeslægten Bödewadt i Tønder.

Vibeke Maarssø har udgivet endnu en bog i serien om danske guld- og sølvsmede.

Den afviger fra de tidligere ved at behandle én enkelt slægt med guldsmede gennem 205 år. Uden tvivl har det været noget af en bedrift at få alle oplysninger fremskaffet. Dertil kommer, at forfatteren har været heldig at få fotografen Steffen Riis til at fotografere den komplette samling af genstande og tegninger fra familen Bödewadt på Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Tønder.

Derudover er genstande i privateje blevet registreret og fotograferet sammen med gamle fotografier fra Bödewadt-slægten. Denne gang er der også fotos af guldsmedenes stempler, hvilket har været savnet i de tidligere bøger. De mange fotos gør bogen meget relevant for sølvinteresserede.

Sølv fra Slesvig og Holsten afviger i sin stil fra sølvtøj lavet i det øvrige kongerige. Tønder i Nordslesvig har altid haft sin egen stil. Faktisk er der også i stilen et vist slægtskab med den norske guldsmedetradition.

De fleste kender til de sønderjyske hovedvandsæg med talrige flusser og de specielle spiseskeer med urner og perlestav. Filigran er også meget udbredt både til smykker, salmebogsbeslag og skeer – også et særkende fra frisisk og norsk sølv. Alt dette er på fornemmeste vis med i bogen.

Bödewadt saltske

Måske kunne der være gjort lidt mere ud af de helt specielle sønderjyske lødighedsstempler, som sølvforskere aldrig har kunnet få klarhed over. Man stemplede nemlig med tallene 20-22-24-26-28 og i enkelte tilfælde 30. Tallet 26 ligger tæt på det tyske 12-lødig sølv, og 28 er 13-14 lødig, hvilket svarer nogenlunde til det moderne 830S.

“Bödewadt – guldsmedeslægt i Tønder gennem 205 år” af Vibeke Maarssø og Steffen Riis, Books on Demand 2015, isbn 9788771702927. Pris 330 kr.

Illustrationen af saltskeen er ikke fra bogen, men er fotograferet af en privat samler. Mesteren er Andreas Christian Bödewadt, som fik borgerskab i Tønder i 1761.

Forf: HSN

Ny bog om guldsmede og sølvsmede i Danmark.

Vibeke Maarssø har udgivet endnu en bog i serien om danske guld- og sølvsmede.

Forfatteren fortæller, at bogen er skrevet i stor respekt for guld- og sølvsmedene, der gennem århundreder har bevaret og videreført det smukke gamle kunsthåndværk. Gennem 9 år har hun været i arkiverne og har opsøgt efterlevende familiemedlemmer. Virkelig beundringsværdigt at det har kunne lade sig gøre at finde tilstrækkeligt stof til bogen, som er den 6 og måske også den sidste i serien.

Bogen beskriver mest guldsmede fra nyere tid, men der er også blandet et par ældre mestre ind imellem.

Den gamle mester Sivert Thorsteinsson (1714-1799) ses på maleriet herunder. Om ham berettes der på hele 15 sider. Sivert kom oprindelig fra Island, men fik borgerskab i København i 1742 og havde en meget stor produktion i høj kvalitet. Fire gange blev han genvalgt som laugets oldermand, hvilket siger noget om den store tillid, han nød.

Sivert Thorsteinsson PR2

Også en Aarhus-mester er repræsenteret, nemlig Carl Christian Hansen (1785-1847). Med borgerskab i 1812 fik han sin sag for, idet tiderne ikke var særlige gunstige omkring statsbankerotten. Bogen bringer uddrag fra to regnskabsbøger fra 1826-1836. Her kan man studere datidens priser og lønninger.

Af de moderne guldsmede kan nævnes Peter Vang (1943-2010) og Poul Warmind (1929-). Også flere kvindelige guldsmede er der blevet plads til, bl.a Eva Dora Lamm (1952-), Agnete Dinesen (1943-) og den japanskfødte Yuki Ferdinandsen (1958-).

Bagerst i bogen er der et navneregister, som dækker samtlige guldsmede fra alle Vibeke Maarssøs 6 bøger. Nyttigt og meget praktisk.

Forfatteren fremsætter i forordet et ønske om etablering af et guldsmedemuseum, der kan have skiftende og permanente udstillinger med engagerede museumsfolk og med “rigelige mængder pudseklude”. Ikke nogen dårlig ide.

“Guldsmede og sølvsmede i Danmark: Rundt om udvalgte guldsmede og sølvsmede i Danmark og deres efterkommere med samme fag” af Vibeke Maarssø, Books on Demand 2015, isbn. 9788771701593. Pris 354 kr.

Portrættet af Sivert Thorsteinsson er malet i 1764 af E. H. Løffler og tilhører anmelderen.

Forf: HSN