Møbler

Tag fleksibiliteten til bords.

De er praktiske, mobile og funktionelle. Indskudsborde er populære igen. Det var de også i 60’erne og 70’erne. Ligesom i dag skulle de dengang helst være i teak eller palisander.

Birgitte har sendt et par billeder af et sæt på tre borde, som hun gerne vil have identificeret.

col-thi-4

Dine borde er fremstillet hos Thisted Trævareindustri. Modellen hedder nr. 54 og kan dateres til ca. 1964. Fabrikken viste dem på Møbelmessen i Fredericia samme år. Kunderne kunne vælge mellem træsorterne eg, teak eller palisander.

thisted-1964-r

Bordene kan sagtens være tegnet nogle år før 1964, og de har med sikkerhed været i produktion hele vejen op gennem 60’erne, idet de igen blev vist i en annonce i et eksportkatalog fra 1970-71.

Kvalitet og forarbejdning ser ud til at være god. Thisted Trævareindustri var også nødt til at gøre sig umage. De var medlem af foreningen Danish Furniture Makers Control, som grundigt testede møblernes holdbarhed og konstruktion.

Referencer: Katalog fra Møbelmessen Danmark, Fredericia 28-31. maj 1964, udgivet af Møbelfabrikant foreningen i Danmark samt Export Directory of Denmark 1970-71, udgivet af Krak.

Forf: JM

En gedigen lounge stol.

Ventetiden i lufthavne eller afgangshaller kan være ulidelig lang. Så er det rart med magelige møbler at sætte sig i.

Lonnie har sendt nogle billeder af en lounge stol, som hun gerne vil have identificeret. Måske har den engang stået i et offentligt rum. Den er i hvert fald godt brugt og er et typisk eksempel på en lounge stol.colax

Stolen er tegnet i 1969 af Ditte og Adrian Heath, har modelnummer 186 og er fremstillet hos Cado. Stellet er af støbt aluminium med polstret ryg og sæde.

Man kunne vælge mellem stof eller læder. Man kunne også supplere med armlæn, og modulerne kunne kobles sammen til en sofabænk. Tilhørende borde var en mulighed i form af firkantede eller trekantede plader. Det hele kunne bygges op til fleksible møbellandskaber, der snoede sig uden om søjler eller rundt om hjørner.

På Nettet kan du finde tilsvarende stole, der hævdes lavet af France & Søn i Hillerød. Det er ikke helt korrekt, men heller ikke helt forkert.

France & Søn blev i 1966 solgt til Poul Cadovius. Med fulgte også rettigheder til at videreføre nogle af møblerne, men da model 186 er fra 1969, må den altså være tegnet til Cado.

Året før – i 1968 – tegnede Ditte og Adrian Heath nogle andre stole til Cado i ask og orgeon pine med stiltræk, der minder temmelig meget om model 186.colbxDe var beregnet til private hjem. Lænestolen øverst til højre hedder model 242, mens udgaven nederst med canvas betræk til brug ved et spisebord hedder model 194. Og nu bliver det så lidt nørdet. For model 194 er mærkværdigvis ofte mærket France & Søn, selvom den er fra efter 1966.

Du kan finde alle stolene i Designmuseum Danmarks møbeldatabase. Her har de garderet sig og anfører både France & Søn samt Cado som producenter. Find din lounge stol ved at skrive heath i feltet “Designer” og 1969 i feltet “Year”.

Ditte Heath var uddannet på Kunstakademiet i København med afgang i 1948. Adrian Heath blev arkitekt fra School of Architecture i London i 1951. I 1950’erne arbejde de for London Councils arkitektkontor, og i 1963 etablerede de sammen tegnestue i Danmark. Udover møbler til Cado og France & Søn tegnede de også til FDB samt snedkermester Søren Horn. Begge har undervist på Arkitektskolen i Århus.

Referencer: Tidsskriftet Mobilia nr. 165, april 1969 og nr. 154-155, maj/juni 1968 samt Den store danske møbelguide af Per H. Hansen 2005. De to billeder til højre i den nederste collage er hentet fra auktionshuset lauritz.com. Det er varenumrene 3846909 og 3669639.

Forf: JM

Ergonomisk stol fra Sorø Stolefabrik.

Robust armstol fra en lægepraksis i Sorø, hvor den stod i venteværelset. I dag tilhører den Emilie, som gerne vil vide mere om stolens historie, udover at den er lavet på Sorø Stolefabrik.

KLL col1

Lægen i Sorø har valgt nogle sidderigtige møbler til sit venteværelse. Stolen er tegnet af Kai Lyngfeldt Larsen som en del af serien Otium 400.

Det var solide møbler beregnet til offentlig anvendelse, f.eks. i institutioner eller venteværelser, hvor det er vigtigt med møbler, som ældre eller gangbesværede nemt kan sætte sig i og komme op fra igen.

Otium 400 serien fra Sorø Stolefabrik kunne leveres både i eg og som din stol i bøg. Der var forskellige varianter. Nogle med polstrede armlæn og lukkede sider. Møbelstoffet ser ud til at være slidstærkt og kan godt ligne noget fra Hallingdal.

En helt præcis datering er vanskelig, men Otium 400 var i produktion i 1979-80. På det tidspunkt brugte Sorø Stolefabrik det enkle bomærke med to S’er på skrå. I 50’erne og 60’erne var deres mærke anderledes. Dengang indgik Sorø’s byvåben i fabrikkens bomærke.

Sorø Stolefabrik havde en annonce i Møbelfabrikantforeningens årskatalog fra 1979-80. Her kan du til venstre se nogle af Otium 400 varianterne.

KLL col 2

Kai Lyngfeldt Larsen tog afgang fra Kunstakademiet i København i 1946. Forinden var han blevet udlært som murer og konstruktør. I mange år arbejde han på Steen Eiler Rasmussens tegnestue, hvor han var med til at tegne Tingbjerg bebyggelsen i Brønshøj.

På møbelfronten har han tegnet til flere møbelfabrikker. Udover Sorø Stolefabrik også til Søborg Møbler. Især er han kendt for nogle skolemøbler fra midten af 50’erne, der som noget helt nyt tog vare på børnenes ergonomi. Stolen til højre i den nederste collage er fremstillet på Danbork Møbler i Kolding til Rungsted skole.

Referencer: Opslag på Kai Lyngfeldt Larsen i Kunstindeks Danmark. Billedet af skolestolen er hentet fra auktionshuset Lauritz.com.

Forf: JM

To stole og en sofa.

En læser har overtaget nogle møbler fra sin svigermor og vil gerne finde ud af, hvem der har lavet dem:

“De er købt samlet ca 1959/60. De er siden blevet ombetrukket. Min svigermor oplyser, at de kostede en mindre formue dengang, og hun fik at vide, at det var en anerkendt dansk designer, men hvilken kan hun ikke huske / AHO”

IW col 1

IW col 2

De to stole og sofaen er alle tegnet af møbelarkitekten Illum Wikkelsø og fremstillet hos A. Mikael Laursen i Århus.

Iflg. Håndbog for medlemmer af Møbelfabrikantforeningen 1967 havde A. Mikael Laursen adresse på Sct Pauls Kirkeplads 9C. Det er midt i Århus, hvor jeg selv bor. Jeg kan ikke forstå, hvordan der har været plads til en møbelfabrik der, men den har sikkert ligget inde i baggården.

Illum Wikkelsø har tegnet møbler for mange forskellige producenter.

De krydsstillede ben, hvor de bagerste næsten “sparker” flat bagud, er et karakteristisk stiltræk ved de polstermøbler, som Wikkelsø tegnede for A. Mikael Laursen.

Omkring 1960-61 tegnede han sofaen ML 140 og lænestolene ML 141 og 142. Jeg tror, at sofaen og den røde stol er nogle lidt tidligere – og lidt anderledes modeller – fra omkring 1957-58. Og det passer jo meget godt med tidspunktet, hvor de er købt. Siden 1stdibs viser en sofa magen til din gule.

Borset fra ryglænets facon minder den lave lænestol med lyst betræk en del om nogle andre høje og lave stole med model nummer ML 90. Stole af samme slags kan ses på siderne Retrostart og Classic Modern.

Forf: JM

Danske møblers storhed og fald.

Fortællingen om hvordan dansk møbeldesign blev en eksportsucces udkom første gang i bogform i 2006. Nu er der kommet en ny udgave.

Hverken den gamle eller den nye udgave giver en gennemgang af møbler fra perioden. Det er historien om interne magtkampe mellem netværket af møbelsnedkere, arkitekter, fabrikanter og designkritikere, men også om iscenesættelsen af den gode kvalitet og smag samt en forståelse af, hvorfor Danish Modern i 50’erne blev en stor succes hos bestemte kunder. En fortælling om hvordan netværket dygtigt lykkedes med at markedsføre dansk møbeldesign til storhed, men mod slutningen af 60’erne også forsømte at forny sig.

forsider-da-dk-moe

Forfatteren Per H. Hansen har lavet enkelte opdateringer og indraget ny litteratur fra efter 2006. Nogle pointer er strammet op og uddybet, men bogens kapitler er grundlæggende uændrede. Billederne er også de samme, men flere af de sort-hvide er trykt i bedre gengivelse og fremstår skarpere. Nogle af dem er desuden forstørret.

Alligevel er der sket en væsentlig tilføjelse. Den nye udgave er vokset med 52 sider til 696 sider. En tung sag at sidde med i hånden. Kapitel 21 er stærkt udvidet, og sammen med et helt nyt kapitel 22 tages der fat på det, som var den første udgaves lidt svage punkt, nemlig den nyeste historie.

Dansk Møbeldesign i dag har tre spor. Markedet for de originale gamle danske møbelklassikere, der nu er blevet vintage. Markedet for de samme møbelklassikere, blot som nyproducerede. Dem betegner forfatteren lidt misvisende som retromøbler. Og endelig er der markedet for en helt ny generation af danske møbelarkitekters design.

En original Finn Juhl høvdingestol produceret i 50’erne hos snedkermester Niels Vodder kunne i 1999 ikke sælges på auktion hos Christies for vurderingen på £ 8-10.000, men i 2013 fik en tilsvarende stol hammerslag ved £ 422.500. Eksemplet illustrerer hvad der er sket med danske vintage møbler i løbet af de 14 år.

hoevdingestol-2

Per H. Hansen afdækker, hvordan et nyt netværk af medier, store internationale auktionshuse og ikke mindst gallerier er aktører på markedet for danske vintage møbler. Gallerierne prøver benhårdt at styre udbuddet, og netværket er lykkes med at opfinde en ny branding omkring de danske møbelklassikere, hvor man systematisk i fællesskab opbygger viden og skaber behov.

En branding som har paralleller til den gamle fortælling fra møblernes storhedstid i 50’erne, men nu løftet om på et højere og endnu mere eksklusivt niveau. Igen er det den gamle fortælling om kvalitet og samarbejdet mellem snedkere og arkitekter, der trækkes frem.

De bedste kulturværdier handles ud af landet til priser, som de færreste danskere kan følge med til. Noget der kan lade sig gøre, fordi en kreds af internationale feinschmeckere bruger dem til at iscenesætte deres identitet og livsstil.

“Da danske møbler blev moderne” af Per H. Hansen, Lindhardt og Ringhof 2. udgave 2016, isbn. 978-87-11-54154-8.

Vejledende pris fra forlaget er 499,95 kr. Men du skal se dig for. På Nettet svinger prisen inkl. fragt på anden udgaven mellem 406-532 kr. med Bogreolen som den billigste og Bog & Ide som den dyreste.

Det kan absolut anbefales at investere i den nye udgave. Den gamle fra 2006 har i længere tid været udsolgt fra forlaget. Noget der ofte afspejles i ublu priser i landets antikvariater. Rekorden har et århusiansk antikvariat, som i skrivende stund på antikvariat.net tilbyder den gamle udgave til 1250 kr, men så skulle det også være et velholdt eksemplar.

Forf: JM

Sofabord med flere funktioner.

Jesper har sendt nogle billeder af et sofabord med skuffe, udtræksplade og underliggende hylde.

“Jeg har et sofabord i teak, som jeg godt kunne tænke mig at kende fabrikanten på. Der står noget ret utydeligt under bunden. 32 vistnok og så et tegn med noget tekst, jeg ikke kan tyde”.

Coll 1 teakbord

FDB’s Møbelfabrik har fremstillet sofabordet, som er tegnet i 1955 af Ejvind A. Johansson.

Arkitekten Ejvind A. Johansson blev først udlært som møbelsnedker i 1942. Derefter kom han på Kunsthåndværkerskolen, hvorfra han tog afgang i 1949. Fra 1955 til 1958 var han leder af FDB’s møbeltegnestue.

Det er et super praktisk sofabord med flere funktioner. I skuffen har der nok oprindelig været en indsats med forskellige rum til garnnøgler, sytråd og nåle. Mens husmoderen sad og nørklede med sit sytøj, kunne manden i den anden ende slappe af og nyde en kold pilsner. Udtrækspladen af formica er beregnet til flasker og glas. Her kunne den slags anbringes, så den fine bordplade blev skånet for rande og mærker.

Der var to udgaver D 32 og D 33. Begge udført enten helt i eg eller i eg med plade af teak. Jeg har fundet bordet i en gammel møbelannonce fra 1956. Her præsenteres D 32 som udgaven uden skuffe. Lidt sært for dit bord er jo stemplet 32 og har skuffe. Pladerne er helt ens, så måske har fabrikken kludret i det og er kommet til at montere en “forkert” plade.

DaKu 56-10

Endnu mere sært er det, at dit bord har det røde runde bomærke, som jeg heller ikke kan tyde, men det er ihvertfald ikke FDB Møblers mærke. De brugte altid deres logo. Det kunne være som et brændemærke eller især på de senere møbler som en etiket.

Næsten alle FDB møblerne blev fremstillet på Tarm Stole- og Møbelfabrik, som FDB havde købt i 1947 og omdøbt til FDB’s Møbelfabrik. I begyndelsen af 60’erne kunne fabrikken slet ikke følge med. De blev nødt til at udvide, men indtil det skete, trådte andre møblelfabrikker med ledig kapacitet til som underleverandører. Det kan være forklaringen på det ukendte bomærke, men det er meget usandsynligt, at der ikke også engang har været et FDB mærke. Formentlig en etiket der senere er faldet af.

Historien om FDB møbler er dokumenteret i Per H. Hansens bog: En lys og lykkelig fremtid fra 2014. Annoncen fra 1956 stammer fra tidsskriftet Dansk Kunsthaandværk 1956 nummer 10.

D 32 og D 33 er også vist i Designmuseum Danmarks møbeldatabase. Find det ved at skrive 32 i feltet “Model/Description” og johansson i feltet “Designer”.

Forf: JM

Bakkebord i teak.

Et rundt bakkebord i teak og med hjul. Intet stempel eller mærkat. Det tilhører Jonna, som gerne vil vide, hvem der har lavet det?

bakkebord

Dit bord er dansk og fremstillet af Sika Møbler. Formentlig fra slutningen af 60’erne eller tidligt i 70’erne.

Flere møbelfabrikker producerede bakkeborde. Dit bord har to særlige stiltræk. De trekantede stolper og de markante sinker i bakkernes ramme.

Googler du på ordene: danish teak trolley round og vælger billedvisning, finder du et bord magen til på okayart.com. De skriver, at det er fremstillet hos Sika Møbler. Nu kan du udvide søgningen med producenten og kan finde flere lignende eksempler. Hvis du vil se, hvordan den manglende etiket har set ud, finder du den på Antiques on Kent.

Sika Møbler er mest kendt for sine flettede kurvemøbler i rattan, men i 60’erne og 70’erne lavede de også indskudsborde, bakkeborde og syborde. Desuden nogle ikoniske havemøbler i Bangok teak, som idag er eftertragtede samleobjekter. Se annoncen fra 1965 i Loppefunds sektion med gamle reklamer.

Firmaet eksisterer stadig. Sika præsenterer nogle historiske højdepunkter på deres hjemmeside. Her kan du finde denne collage fra 60’erne.

Sika historie

Det er lidt utydeligt, men hvis du klikker på billedet, så det åbner forstørret i en ny fane, kan du sikkert genkende dit bakkebord i nederste højre hjørne.

Idag ligger Sika i Rynkeby, men i 1965 holdt de til i Odense og en overgang i 60’erne havde de også produktion i Langeskov.

Forf: JM

Retro Ikea Museum.

I Älmhult ligger verdens ældste Ikea varehus. Det åbnede i 1958 og lukkede igen i 2012, da man byggede et nyt ved siden af. Det gamle varehus er nu omdannet til museum.

Ikeas grundlægger Ingvar Kamprad siges at være ekstremt sparsommelig. Intet må gå til spilde. Han har sagt om sig selv: “Jeg er nærig, og det er jeg stolt af”. Museet afspejler på en måde hans filosofi. I stedet for at rive det gamle varehus ned, bliver det genbrugt og får nyt liv.

Bygningen er restaureret og ført tilbage i sin oprindelige skikkelse fra 1958. Indenfor kan man gå rundt i klassiske Ikea miljøer fra 1958 og årene frem. I restauranten serveres naturligvis de ægte köttbullar lavet efter originalopskriften.

coll-ikea1

Museet fokuserer på tre temaer. Ikeas rødder, Ikeas fortællinger og kundernes oplevelser med nogle af de mest ikoniske møbler gennem tiden: Billy reolen og Klippan sofaen.

Museets kuratorer har brugt de gamle årskataloger som en helt central kilde til at genskabe de autentiske miljøer. Nogle ting er hentet i Ikeas eget arkiv, mens andre er købt på loppemarked eller auktion.

coll-ikea2

Ikea’s årskataloger siges at udkomme i større oplag end Biblen, og i modsætning til den er det svært at skaffe gamle eksemplarer. Kunne Ikea Museum ikke tage initiativ til at digitalisere hele deres samling og få den publiceret på hjemmesiden.

Kun sjældent udbydes Ikea kataloger til salg på Nettet. Du kan dog få et begrænset, men gratis kig. En blogger har lagt nogle sider fra 1965 kataloget på Nettet. En anden har gjort det med katalogerne fra 1958, 1977 og 1985.

Ikea Museum ligger i Småland. Fra København er det nemt at komme dertil. Med bil tager det 2 timer. Med tog varer turen en halv time længere med skift til Øresundstog på Copenhagen Airport (enkelte afgange også i Hässleholm). Der er 6 minutters gang fra Älmhult station til museet.

Artiklens Referencer:

Ikea Museum, Forbes Lifestyle, curbed.com, Scandinavian Retro nr. 3, 2016.

Forf: JM

Fritstående skrivebord.

Med skuffer foran og boghylder samt et lille barskab på bagsiden egner dette skrivebord sig bedst til at stå frit. Det har ingen stempler, så hvem har mon lavet det, spørger en læser?

Andreas pedersen col 2

Det har Møbelfabrikken AP Møbler.

Mærker kan falde af, især papirmærker og klisteretiketter. Nogle producenter havde desuden den praksis kun at mærke deres møbler til det amerikanske marked, mens dem til Danmark ikke blev mærket.

Dit bord har formentlig haft en rund mærkat magen til den, du kan se herunder.

AP etiket PR

Usikkerhed med hensyn til ophav giver tit plads til kreative tilskrivninger. Det gælder i høj grad også dit skrivebord.

En salgsportal i San Francisco hævder, at det er tegnet af Hans Wegner. Det passer ikke. Ihvertfald ikke af den Hans J. Wegner, de fleste danskere kender. Man har sikkert forvekslet med AP Stolen i København, der fremstillede mange af Wegners møbler.

Tilsvarende borde er til salg hos Nemos i Estland, via Antique Atlas, på Orange&Brown og flere andre engelske hjemmesider. Alle stederne beskrevet som designet af J. Svenstrup for AP Møbler. Eksemplet viser hvor vigtigt det er at være uhyre kritisk, når du laver research på Nettet. Den samme fejl vandrer ofte fra side til side.

AP Møbler lå i Svenstrup Jylland, deraf J’et på etiketten. Ejeren var Andreas Pedersen. Han kaldte også sin virksomhed for Andreas Pedersen’s Møbelfabrik.

andreas-pedersen 65

Dokumentationen er hentet fra en gammel reklame i tidsskriftet Mobilia, hvor fabrikken i 1965 havde indrykket en annonce. Du kan se flere annoncer i Loppefunds nyredigerede sektion med gamle møbelreklamer.

Forf: JM