Møbler

Snedkermestrenes møbler.

Grete Jalk udgav i 1987 et firebindsværk om dansk møbelkunst. Det er nu blevet genoptrykt i en ny udgave til langt billigere pris, end hvad den oprindelige udgave koster antikvarisk eller på auktion.

Dansk Møbelkunst har været svær at få fat på. Antikvariaterne har taget sig rasende godt betalt for brugte eksemplarer. Et prisleje på mellem 8000-12.000 kr. har ikke været ualmindeligt. Det nye genoptryk koster kun 2500 kr. Du sparer altså rigtig mange penge, men medaljen har også en bagside. Billedekvaliteten er ikke helt i orden.

Illustrationerne mangler skarphed og enkelte detaljer er gået tabt. Det var Teknisk Forlag, som udgav værket første gang. Genoptrykket står Lindhardt og Ringhof for. De har formentlig ikke haft adgang til de oprindelige billeder fra samtidige kataloger og tidsskrifter og har derfor måtte ty til at scanne eller kopiere siderne på grundlag af udgaven fra 1987.

Forskellen ses mere eller mindre tydeligt. Her er det Finn Juhls NV-53 stol med billedet fra 2017 udgaven til venstre.

Billederne er dog langt fra så dårlige, at man ikke sagtens kan bruge dem til identifikation. Jeg vil også meget hellere bruge mine penge på et møbel, end hælde dem i et grådigt antikvariat.

Snedkermestrenes årlige udstillinger fandt sted mellem 1927 og 1966. I 30’erne begynder nye unge arkitekter at komme på banen, og udstillingerne udviklede sig snart til en slags modeshows for moderne møbler.

Kvaliteten og den faglige stolthed var i top. En del snedkermestre dannede fast makkerskab med bestemte arkitekter. Finn Juhl tegnede f.eks. i mange år for Arne Vodder.

Men arkitekter skal også have smør på brødet. De færreste kunne leve af alene at formgive for mestrene. Så sideløbende tegnede de for møbelindustrien. Fabriksmøblerne falder dog uden for emnet. I Grete Jalks bogværk er der kun fokus på snedkermestrene. Det var jo dem, der stod for de årlige udstillinger.

Du kan læse værket kronologisk eller bruge det som opslagsværk. Forrest i første bind er der registre med opslag på snedkermestre og arkitekter.

Alle bind er ens disponeret. Billeder på højresiderne og beskrivelse i form af anmeldelser til venstre. Kritikken kunne til tider være hård.

Om arkitekt Brockmann Petersens stol fra 1953 for snedkerfirmaet Louis G. Thiersen lød det i Social-Demokraten: “Den eneste hage ved den mærkværdige stol er den, at små mennesker bliver rundryggede af at sidde i den”.

Skudsmålet fra Erik Vørts i tidsskriftet Dansk Kunsthaandværk var lige så nådesløst: “En udvikling indenfor dansk møbelhåndværk, som man ikke gerne vil se på Snedkerlaugets udstilling, en kvasi modernistisk formgivning, som direkte modarbejder de ideer, der gennem mange år er arbejdet for”.

Alligevel fik stolen første præmie i laugets konkurrence.

“Dansk Møbelkunst gennem 40 aar – Københavns Snedkerlaugs Møbeludstillinger 1927-1966, Bind 1-4. Lindhardt og Ringhof 2017, isbn. 978-87-11-56631-2. Pris 2500 kr.

Forf: JM

Stol med mærket NM.

En læser vil gerne vide mere om sin stol, som er brændemærket NM og Danish Furniture Makers Control.

NM stol col2

Danish Furniture Makers Control er et kvalitetsmærke. Det blev introduceret i 1959 og eksisterer stadig.

Din stol er tegnet af Axel Bender Madsen og Ejner Larsen og fremstillet hos Næstved Møbelfabrik. Modellen har nummer 1754 og er tegnet omkring 1961.

NM FI 1754

Axel Bender Madsen og Ejner Larsen er begge udlært som møbelsnedkere og blev efterfølgende uddannet som møbelarkitekter.

Deres biografiske data er næsten ens. De var studiekammerater på Kunsthåndværkerskolens Møbelskole, hvor de tog afgang i 1940, og hvor de begge kom til at undervise i slutningen af 40’erne og starten af 50’erne. I 1947 etablerede de fælles tegnestue. Privat boede de næsten ved siden af hinanden i samme rækkehusbebyggelse på Mulvad i Lyngby.

Tegnestuen var meget produktiv. De har tegnet for møbelsnedkerne Ludvig Pontoppidan og Willy Beck og har samarbejdet med flere møbelfabrikker. Udover Næsteved Møbelfabrik også for Fritz Hansen, Odense Møbelfabrik, Sorø Møbelfabrik samt Brande Møbelfabrik.

Referencer: Kraks blå Bog 1974, Den Store Danske Møbelguide, 1 udgave 2005, side 228 samt opslag på furnitureindex.dk

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Tag fleksibiliteten til bords.

De er praktiske, mobile og funktionelle. Indskudsborde er populære igen. Det var de også i 60’erne og 70’erne. Ligesom i dag skulle de dengang helst være i teak eller palisander.

Birgitte har sendt et par billeder af et sæt på tre borde, som hun gerne vil have identificeret.

col-thi-4

Dine borde er fremstillet hos Thisted Trævareindustri. Modellen hedder nr. 54 og kan dateres til ca. 1964. Fabrikken viste dem på Møbelmessen i Fredericia samme år. Kunderne kunne vælge mellem træsorterne eg, teak eller palisander.

thisted-1964-r

Bordene kan sagtens være tegnet nogle år før 1964, og de har med sikkerhed været i produktion hele vejen op gennem 60’erne, idet de igen blev vist i en annonce i et eksportkatalog fra 1970-71.

Kvalitet og forarbejdning ser ud til at være god. Thisted Trævareindustri var også nødt til at gøre sig umage. De var medlem af foreningen Danish Furniture Makers Control, som grundigt testede møblernes holdbarhed og konstruktion.

Referencer: Katalog fra Møbelmessen Danmark, Fredericia 28-31. maj 1964, udgivet af Møbelfabrikant foreningen i Danmark samt Export Directory of Denmark 1970-71, udgivet af Krak.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

En gedigen lounge stol.

Ventetiden i lufthavne eller afgangshaller kan være ulidelig lang. Så er det rart med magelige møbler at sætte sig i.

Lonnie har sendt nogle billeder af en lounge stol, som hun gerne vil have identificeret. Måske har den engang stået i et offentligt rum. Den er i hvert fald godt brugt og er et typisk eksempel på en lounge stol.colax

Stolen er tegnet i 1969 af Ditte og Adrian Heath, har modelnummer 186 og er fremstillet hos Cado. Stellet er af støbt aluminium med polstret ryg og sæde.

Man kunne vælge mellem stof eller læder. Man kunne også supplere med armlæn, og modulerne kunne kobles sammen til en sofabænk. Tilhørende borde var en mulighed i form af firkantede eller trekantede plader. Det hele kunne bygges op til fleksible møbellandskaber, der snoede sig uden om søjler eller rundt om hjørner.

På Nettet kan du finde tilsvarende stole, der hævdes lavet af France & Søn i Hillerød. Det er ikke helt korrekt, men heller ikke helt forkert.

France & Søn blev i 1966 solgt til Poul Cadovius. Med fulgte også rettigheder til at videreføre nogle af møblerne, men da model 186 er fra 1969, må den altså være tegnet til Cado.

Året før – i 1968 – tegnede Ditte og Adrian Heath nogle andre stole til Cado i ask og orgeon pine med stiltræk, der minder temmelig meget om model 186.colbxDe var beregnet til private hjem. Lænestolen øverst til højre hedder model 242, mens udgaven nederst med canvas betræk til brug ved et spisebord hedder model 194. Og nu bliver det så lidt nørdet. For model 194 er mærkværdigvis ofte mærket France & Søn, selvom den er fra efter 1966.

Du kan finde alle stolene i Designmuseum Danmarks møbeldatabase. Her har de garderet sig og anfører både France & Søn samt Cado som producenter. Find din lounge stol ved at skrive heath i feltet “Designer” og 1969 i feltet “Year”.

Ditte Heath var uddannet på Kunstakademiet i København med afgang i 1948. Adrian Heath blev arkitekt fra School of Architecture i London i 1951. I 1950’erne arbejde de for London Councils arkitektkontor, og i 1963 etablerede de sammen tegnestue i Danmark. Udover møbler til Cado og France & Søn tegnede de også til FDB samt snedkermester Søren Horn. Begge har undervist på Arkitektskolen i Århus.

Referencer: Tidsskriftet Mobilia nr. 165, april 1969 og nr. 154-155, maj/juni 1968 samt Den store danske møbelguide af Per H. Hansen 2005. De to billeder til højre i den nederste collage er hentet fra auktionshuset lauritz.com. Det er varenumrene 3846909 og 3669639.

Forf: JM

Ergonomisk stol fra Sorø Stolefabrik.

Robust armstol fra en lægepraksis i Sorø, hvor den stod i venteværelset. I dag tilhører den Emilie, som gerne vil vide mere om stolens historie, udover at den er lavet på Sorø Stolefabrik.

KLL col1

Lægen i Sorø har valgt nogle sidderigtige møbler til sit venteværelse. Stolen er tegnet af Kai Lyngfeldt Larsen som en del af serien Otium 400.

Det var solide møbler beregnet til offentlig anvendelse, f.eks. i institutioner eller venteværelser, hvor det er vigtigt med møbler, som ældre eller gangbesværede nemt kan sætte sig i og komme op fra igen.

Otium 400 serien fra Sorø Stolefabrik kunne leveres både i eg og som din stol i bøg. Der var forskellige varianter. Nogle med polstrede armlæn og lukkede sider. Møbelstoffet ser ud til at være slidstærkt og kan godt ligne noget fra Hallingdal.

En helt præcis datering er vanskelig, men Otium 400 var i produktion i 1979-80. På det tidspunkt brugte Sorø Stolefabrik det enkle bomærke med to S’er på skrå. I 50’erne og 60’erne var deres mærke anderledes. Dengang indgik Sorø’s byvåben i fabrikkens bomærke.

Sorø Stolefabrik havde en annonce i Møbelfabrikantforeningens årskatalog fra 1979-80. Her kan du til venstre se nogle af Otium 400 varianterne.

KLL col 2

Kai Lyngfeldt Larsen tog afgang fra Kunstakademiet i København i 1946. Forinden var han blevet udlært som murer og konstruktør. I mange år arbejde han på Steen Eiler Rasmussens tegnestue, hvor han var med til at tegne Tingbjerg bebyggelsen i Brønshøj.

På møbelfronten har han tegnet til flere møbelfabrikker. Udover Sorø Stolefabrik også til Søborg Møbler. Især er han kendt for nogle skolemøbler fra midten af 50’erne, der som noget helt nyt tog vare på børnenes ergonomi. Stolen til højre i den nederste collage er fremstillet på Danbork Møbler i Kolding til Rungsted skole.

Referencer: Opslag på Kai Lyngfeldt Larsen i Kunstindeks Danmark. Billedet af skolestolen er hentet fra auktionshuset Lauritz.com.

Forf: JM

To stole og en sofa.

En læser har overtaget nogle møbler fra sin svigermor og vil gerne finde ud af, hvem der har lavet dem:

“De er købt samlet ca 1959/60. De er siden blevet ombetrukket. Min svigermor oplyser, at de kostede en mindre formue dengang, og hun fik at vide, at det var en anerkendt dansk designer, men hvilken kan hun ikke huske / AHO”

IW col 1

IW col 2

De to stole og sofaen er alle tegnet af møbelarkitekten Illum Wikkelsø og fremstillet hos A. Mikael Laursen i Århus.

Iflg. Håndbog for medlemmer af Møbelfabrikantforeningen 1967 havde A. Mikael Laursen adresse på Sct Pauls Kirkeplads 9C. Det er midt i Århus, hvor jeg selv bor. Jeg kan ikke forstå, hvordan der har været plads til en møbelfabrik der, men den har sikkert ligget inde i baggården.

Illum Wikkelsø har tegnet møbler for mange forskellige producenter.

De krydsstillede ben, hvor de bagerste næsten “sparker” flat bagud, er et karakteristisk stiltræk ved de polstermøbler, som Wikkelsø tegnede for A. Mikael Laursen.

Omkring 1960-61 tegnede han sofaen ML 140 og lænestolene ML 141 og 142. Jeg tror, at sofaen og den røde stol er nogle lidt tidligere – og lidt anderledes modeller – fra omkring 1957-58. Og det passer jo meget godt med tidspunktet, hvor de er købt. Siden 1stdibs viser en sofa magen til din gule.

Borset fra ryglænets facon minder den lave lænestol med lyst betræk en del om nogle andre høje og lave stole med model nummer ML 90. Stole af samme slags kan ses på siderne Retrostart og Classic Modern.

Forf: JM

Danske møblers storhed og fald.

Fortællingen om hvordan dansk møbeldesign blev en eksportsucces udkom første gang i bogform i 2006. Nu er der kommet en ny udgave.

Hverken den gamle eller den nye udgave giver en gennemgang af møbler fra perioden. Det er historien om interne magtkampe mellem netværket af møbelsnedkere, arkitekter, fabrikanter og designkritikere, men også om iscenesættelsen af den gode kvalitet og smag samt en forståelse af, hvorfor Danish Modern i 50’erne blev en stor succes hos bestemte kunder. En fortælling om hvordan netværket dygtigt lykkedes med at markedsføre dansk møbeldesign til storhed, men mod slutningen af 60’erne også forsømte at forny sig.

forsider-da-dk-moe

Forfatteren Per H. Hansen har lavet enkelte opdateringer og indraget ny litteratur fra efter 2006. Nogle pointer er strammet op og uddybet, men bogens kapitler er grundlæggende uændrede. Billederne er også de samme, men flere af de sort-hvide er trykt i bedre gengivelse og fremstår skarpere. Nogle af dem er desuden forstørret.

Alligevel er der sket en væsentlig tilføjelse. Den nye udgave er vokset med 52 sider til 696 sider. En tung sag at sidde med i hånden. Kapitel 21 er stærkt udvidet, og sammen med et helt nyt kapitel 22 tages der fat på det, som var den første udgaves lidt svage punkt, nemlig den nyeste historie.

Dansk Møbeldesign i dag har tre spor. Markedet for de originale gamle danske møbelklassikere, der nu er blevet vintage. Markedet for de samme møbelklassikere, blot som nyproducerede. Dem betegner forfatteren lidt misvisende som retromøbler. Og endelig er der markedet for en helt ny generation af danske møbelarkitekters design.

En original Finn Juhl høvdingestol produceret i 50’erne hos snedkermester Niels Vodder kunne i 1999 ikke sælges på auktion hos Christies for vurderingen på £ 8-10.000, men i 2013 fik en tilsvarende stol hammerslag ved £ 422.500. Eksemplet illustrerer hvad der er sket med danske vintage møbler i løbet af de 14 år.

hoevdingestol-2

Per H. Hansen afdækker, hvordan et nyt netværk af medier, store internationale auktionshuse og ikke mindst gallerier er aktører på markedet for danske vintage møbler. Gallerierne prøver benhårdt at styre udbuddet, og netværket er lykkes med at opfinde en ny branding omkring de danske møbelklassikere, hvor man systematisk i fællesskab opbygger viden og skaber behov.

En branding som har paralleller til den gamle fortælling fra møblernes storhedstid i 50’erne, men nu løftet om på et højere og endnu mere eksklusivt niveau. Igen er det den gamle fortælling om kvalitet og samarbejdet mellem snedkere og arkitekter, der trækkes frem.

De bedste kulturværdier handles ud af landet til priser, som de færreste danskere kan følge med til. Noget der kan lade sig gøre, fordi en kreds af internationale feinschmeckere bruger dem til at iscenesætte deres identitet og livsstil.

“Da danske møbler blev moderne” af Per H. Hansen, Lindhardt og Ringhof 2. udgave 2016, isbn. 978-87-11-54154-8.

Vejledende pris fra forlaget er 499,95 kr. Men du skal se dig for. På Nettet svinger prisen inkl. fragt på anden udgaven mellem 406-532 kr. med Bogreolen som den billigste og Bog & Ide som den dyreste.

Det kan absolut anbefales at investere i den nye udgave. Den gamle fra 2006 har i længere tid været udsolgt fra forlaget. Noget der ofte afspejles i ublu priser i landets antikvariater. Rekorden har et århusiansk antikvariat, som i skrivende stund på antikvariat.net tilbyder den gamle udgave til 1250 kr, men så skulle det også være et velholdt eksemplar.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Sofabord med flere funktioner.

Jesper har sendt nogle billeder af et sofabord med skuffe, udtræksplade og underliggende hylde.

“Jeg har et sofabord i teak, som jeg godt kunne tænke mig at kende fabrikanten på. Der står noget ret utydeligt under bunden. 32 vistnok og så et tegn med noget tekst, jeg ikke kan tyde”.

Coll 1 teakbord

FDB’s Møbelfabrik har fremstillet sofabordet, som er tegnet i 1955 af Ejvind A. Johansson.

Arkitekten Ejvind A. Johansson blev først udlært som møbelsnedker i 1942. Derefter kom han på Kunsthåndværkerskolen, hvorfra han tog afgang i 1949. Fra 1955 til 1958 var han leder af FDB’s møbeltegnestue.

Det er et super praktisk sofabord med flere funktioner. I skuffen har der nok oprindelig været en indsats med forskellige rum til garnnøgler, sytråd og nåle. Mens husmoderen sad og nørklede med sit sytøj, kunne manden i den anden ende slappe af og nyde en kold pilsner. Udtrækspladen af formica er beregnet til flasker og glas. Her kunne den slags anbringes, så den fine bordplade blev skånet for rande og mærker.

Der var to udgaver D 32 og D 33. Begge udført enten helt i eg eller i eg med plade af teak. Jeg har fundet bordet i en gammel møbelannonce fra 1956. Her præsenteres D 32 som udgaven uden skuffe. Lidt sært for dit bord er jo stemplet 32 og har skuffe. Pladerne er helt ens, så måske har fabrikken kludret i det og er kommet til at montere en “forkert” plade.

DaKu 56-10

Endnu mere sært er det, at dit bord har det røde runde bomærke, som jeg heller ikke kan tyde, men det er ihvertfald ikke FDB Møblers mærke. De brugte altid deres logo. Det kunne være som et brændemærke eller især på de senere møbler som en etiket.

Næsten alle FDB møblerne blev fremstillet på Tarm Stole- og Møbelfabrik, som FDB havde købt i 1947 og omdøbt til FDB’s Møbelfabrik. I begyndelsen af 60’erne kunne fabrikken slet ikke følge med. De blev nødt til at udvide, men indtil det skete, trådte andre møblelfabrikker med ledig kapacitet til som underleverandører. Det kan være forklaringen på det ukendte bomærke, men det er meget usandsynligt, at der ikke også engang har været et FDB mærke. Formentlig en etiket der senere er faldet af.

Historien om FDB møbler er dokumenteret i Per H. Hansens bog: En lys og lykkelig fremtid fra 2014. Annoncen fra 1956 stammer fra tidsskriftet Dansk Kunsthaandværk 1956 nummer 10.

D 32 og D 33 er også vist i Designmuseum Danmarks møbeldatabase. Find det ved at skrive 32 i feltet “Model/Description” og johansson i feltet “Designer”.

Forf: JM

Bakkebord i teak.

Et rundt bakkebord i teak og med hjul. Intet stempel eller mærkat. Det tilhører Jonna, som gerne vil vide, hvem der har lavet det?

bakkebord

Dit bord er dansk og fremstillet af Sika Møbler. Formentlig fra slutningen af 60’erne eller tidligt i 70’erne.

Flere møbelfabrikker producerede bakkeborde. Dit bord har to særlige stiltræk. De trekantede stolper og de markante sinker i bakkernes ramme.

Googler du på ordene: danish teak trolley round og vælger billedvisning, finder du et bord magen til på okayart.com. De skriver, at det er fremstillet hos Sika Møbler. Nu kan du udvide søgningen med producenten og kan finde flere lignende eksempler. Hvis du vil se, hvordan den manglende etiket har set ud, finder du den på Antiques on Kent.

Sika Møbler er mest kendt for sine flettede kurvemøbler i rattan, men i 60’erne og 70’erne lavede de også indskudsborde, bakkeborde og syborde. Desuden nogle ikoniske havemøbler i Bangok teak, som idag er eftertragtede samleobjekter. Se annoncen fra 1965 i Loppefunds sektion med gamle reklamer.

Firmaet eksisterer stadig. Sika præsenterer nogle historiske højdepunkter på deres hjemmeside. Her kan du finde denne collage fra 60’erne.

Sika historie

Det er lidt utydeligt, men hvis du klikker på billedet, så det åbner forstørret i en ny fane, kan du sikkert genkende dit bakkebord i nederste højre hjørne.

Idag ligger Sika i Rynkeby, men i 1965 holdt de til i Odense og en overgang i 60’erne havde de også produktion i Langeskov.

Forf: JM