Møbler

Reoler fra Søborg Møbelfabrik.

Marie har arvet nogle reoler fra Søborg Møbelfabrik og vil gerne vide hvem, der har tegnet dem.

Reolerne er formgivet af arkitekterne Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen. De er vist i Søborg Møbelfabriks katalog fra 1964, men er ifølge Design Museum Danmarks møbeldatabase lanceret allerede i 1952.

Massiv teak med en kvalitet helt i top. Kabinetternes sammenføjninger er tappet uden brug af skruer. Fronterne er elegant profilerede. Det er sublimt håndværk. Reolernes udtryk er meget klassisk og tydeligt inspireret af Kaare Klints formgivning.

Serien består af moduler, som kan kombineres på forskellige måder. Boghylderne hedder 300. Som undersektion er der forskellige varianter. Dine er model 301 og 302 med jalousi. Andre varianter har faste låger eller skuffer. Skufferne kunne kombineres med skriveklap eller barskab.

Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen havde i en årrække fælles tegnestue. De er især kendt for deres møbler til Søborg Møbelfabrik og Fritz Hansen, men parret spændte vidt og har også tegnet bygningsværker. Orla Mølgaard-Nielsen er arkitekten bag Lillebæltsbroen fra 1970 og broen over Vejle Fjord fra 1980.

Søborg Møbler ophørte i 2017. På deres hjemmeside havde de publiceret historiske kataloger. Et super initiativ og et nyttigt redskab for samlere og handlere med interesse for dansk møbelkultur.

Nu er siden lukket og katalogerne væk. Carl Hansen og Søn, der har købt rettighederne til Søborg Møblers kollektion og designarkiv, har valgt ikke at flytte dem over på deres hjemmeside. Firmaet har ikke svaret på henvendelser om de gamle kataloger.

Et enkelt af Søborg Møblers kataloger kan imidlertid findes på nettet. Det er kataloget fra 1964, som er publiceret på en norsk hjemmeside.

Referencer: matslinder.no, furnitureindex.dk, woodsupply.dk, da.wikipedia.org

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Den danske stol – bog om stoledesign og formtradition.

Ny bog giver en visuel introduktion til den danske stols udvikling.

Danmark er et land uden dramatiske revolutioner. Det samme gælder for stoledesign. Den gamle bondekulturs tradition for sparsommelighed og optimal materialeudnyttelse afspejler sig også i moderne dansk møbelkunst.

Snusfornuftig tilgang til nye internationale tendenser forfinet med fokus på brugsværdi og lokale materialer. Sådan lyder bogens bærende tese, og den passer som fod i hose med arkitekter som Børge Mogensen og Hans J. Wegner. Begge elever af Kaare Klint, der satte sine studerende til at opmåle historiske møbeltyper. Bogens 113 stole er kategoriseret ud fra 10 grundtyper.

Kunstakademiets klassiske engelske Winsor stol fra midten af 1800-tallet var standardpensum for møbelstuderende. Flere danske møbelarkitekter har prøvet kræfter med typen. Nogle endda flere gange.

Herunder ses den engelsk udgave til venstre. I midten øverst er det Børge Mogensens J52 stol til FDB fra 1944, og nederst Ole Wanschers Winsor stol til Fritz Hansen fra samme år. De to billeder til højre viser øverst Hans J. Wegners stol til Nyborg Bibliotek fra 1939 og nederst hans Winsor fortolkning fra 1949.

For at opnå et enkelt og moderne udtryk har Wegner forfinet stolene og fjernet nogle dekorative detaljer. “Der skal være træ dér, hvor der er brug for det, og kun dér”.

Frisvingeren er en anden stoletype. Et teknologisk gennembrud og eksponent for international modernisme. Svævende og uden bagben. Idealet var en næsten usynlig stol. Beskuerens blik måtte ikke forstyrres, når det vandrede gennem et åbent rumforløb.

Bauhaus designeren Marcel Breuers B64 fra 1928 er arketypen på en frisvinger-stol. Seks år efter lancerede Fritz Hansen deres bud. Den lægger sig tæt op af Breuers originale stol. Det er meget svært at se forskel. Det er Breuers stol til venstre herover.

Nemt var det ikke at sælge stålrørsmøbler i 30’erne. Danskerne brød sig ikke om den klinikagtige stil. Satirikeren Storm P lavede en tegning med to mænd siddende i hver sin stålrørsstol: “Rigtig hyggeligt bliver det først, når der kommer varmt vand i rørene”, siger den ene.

Poul Henningsen forsøgte sig også med en frisvinger. Hans slangestol fra 1934 er konstrueret med kun et rør. Det giver et let udtryk, men den var hverken stabil eller solid og havde svært ved at bære tunge personer.

Verner Panton tegnede også frisvinger-stole. S-stolen fra 1956 er i sin form inspireret af Arne Jacobsens skalstole, men Panton havde også tidligere været ansat på Jacobsens tegnestue og havde været med til at udvikle skalstolene. S-stolen kan ses som en forløber for plaststolen fra 1960.

Selvom nogle af frisvinger-stolene ikke passer særlig godt med bogens grundtese og fortællingen om snusfornuft, brugsværdi og lokale materialer, så kommer den med et anderledes bud og et nyt perspektiv på danske stoles formtradition og historie.

Bogens billedemateriale er i top. Alle stole er vist i helfigur ledsaget af et detaljebillede. Teksterne er kortfattede af leksikal karakter og skrevet i et tilgængeligt sprog. Formatet er handy. Man kan sidde med den i hånden. Dejligt for en gangs skyld at slippe for de murstenstunge værker af coffee-table typen, som de senere år har været det foretrukne format, når der skal udgives bøger om møbler og dansk design.

“Den danske stol – en international affære” af Christian Holmsted Olesen, Strandberg Publishing og Designmuseum Danmark, isbn. 978-87-93604-26-1. Pris 349,50 kr. Findes også i en udgave på engelsk.

Artiklens billeder er affotograferet fra bogen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Designeren med de sublime detaljer.

En halvdød hvalros. Kritikken var hård, da Finn Juhl viste sin Pelikan stol i 1941 på Snedkerlaugets udstilling.

Pelikanen var en nyfortolkning af tidens overpolstrede sidemøbler. En leg med organiske former. Kun kort tid var stolen i produktion, men den blev relanceret i 2001 og er efter sigende en af de bedst sælgende Finn Juhl stole. Få år senere lagde Finn Juhl stilen om og tegnede møbler med adskillelse af det bærende og det bårne. Stole hvor sæder og ryg er frigjort fra det bærende stel.

Her sidder Finn Juhl i sin Høvdingestol. Den er fra 1949, er et af hans hovedværker og et godt eksempel på adskillelsen af det bærende og det bårne. En stor stol med lethed i kraft af de rum der dannes mellem stellet og de polstrede dele. Heller ikke Høvdingestolen blev særlig godt modtaget af alle. En kritiker karakteriserede den som mislykkede omeletter hængt op på et stativ.

Nogle af Finn Juhls møbler var kontroversielle. I dag er de moderne klassikere. Han var en af de første danske designere, som fik international succes, og han var med til at bane vejen for dansk møbeldesign som internationalt brand.

Der er skrevet flere bøger om Finn Juhl, og i november 2018 udkom endnu en fra Strandberg Publishing skrevet af Christian Bundegaard. Bogen præsenteres som den første monografi om Finn Juhl. Er det ikke at tilsidesætte Esbjørn Hiorts bog fra 1990? Den tilstræber nemlig også at komme hele vejen rundt om Finn Juhls møbler, arkitektur og brugskunst, og er man til Finn Juhl, vil begge bøger være et must, der fint supplerer hinanden.

Christian Bundegaard fortæller historien om Finn Juhl i 5 kapitler set i lyset af periodens design- og arkitekturhistorie. Værkerne sættes altså ind i en større sammenhæng. Det er et af bogens store fortrin. Mellem kapitlerne er der en stor sektion med præsentation og analyse af nogle af Finn Juhls vigtigste arbejder. Flest møbler, men også lamper og brugskunst.

Bagerst i bogen er der en kronologisk fortegnelse på 15 sider over designerens værker. Den er nyttig, og det må have været et stort arbejde at samle alle data.

Fortegnelsen bygger på design- og arkitekturtidsskrifter, kataloger fra producenter, udstillinger og auktioner, desuden arkivmateriale og tidligere udgivet litteratur. For møblerne synes den komplet, men der mangler nogle få ting under brugskunst. Finn Juhl tegnede skåle og fade for Kay Bojesen og udført af drejeren Magne Monsen. Kun fire skåle i teak er med. Mit eget fad i wengé er ikke nævnt.

Illustrationerne er af høj klasse. Nogle billeder, skitser og tegninger har været vist før i andre værker om Finn Juhl, men ingen steder gengivet så sublimt som her. Sektionen med præsentation af Finn Juhls vigtigste arbejder er trykt på papir med blank højglans. Det giver en uforlignelig fornemmelse af stoflighed.

Analyser og fortællinger er formidlet i letlæst sprog uden på nogen måde at blive banalt. Hermed adskiller bogen om Finn Juhl sig fra forlagets tidligere udgivelse om Verner Panton fra 2017, som er tung og skrevet i et snørklet indforstået sprog.

Strandberg Publishing har de senere år udgivet en lang række bøger om møbelkunst og design. Nogle er gode, de fleste er fremragende. Man kan håbe, at forlaget fortsætter de fine takter. Der mangler en monografi om Jens Harald Quistgaard. Det kunne også være interessant med bøger om alle de spændende møbeldesignere, som ligger i laget lige under de store ikoner og koryfæer. Hans Olsen, Ejnar Larsen og Bender Madsen, Kurt Østervig, Johannes Andersen, Illum Wikkelsø.

Der er nok at gå i gang med.

“Finn Juhl – Liv, værk, verden” af Christian Bundegaard, Strandberg Publishing 2018, isbn 978-87-92949-90-5. Pris 399,95 kr.

Artiklens billeder er affotograferet fra bogen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Tam Tam og Combi-Sit.

En dansker og en franskmand opfandt på samme tid hver sin taburet i formstøbt plast. De ligner hinanden til forveksling.

Henry Massonnet havde en mindre plastfabrik i Nurieux med produktion af kølebokse. I 1968 opfandt han en taburet. Egentlig var den bare tænkt til ham selv. Han var lystfisker og havde brug for noget at sidde på, mens han ventede på, at fiskene skulle bide på krogen.

Taburetten var nem at skille ad og kunne samtidig bruges til at tranportere eller opbevare ting, når man tog sædet af. Den opfyldte til fulde sit formål. Massonnet kaldte den Tam Tam og startede en produktion i beskeden skala.

Det første år levede Tam Tam et stille liv, men så en dag i 1970 blev den eksponeret for hele Frankrig, da Brigit Bardot sad på Tam Tam under en foto-shooting i hendes St. Tropez hjem.

Nu steg interessen eksplosivt. På fire år blev der fremstillet 12 millioner Tam Tam, og i dag er den udstillet på Museum of Modern Art som et ikon og eksponent for 70’ernes popmøbler.

På et tidspunkt før 1969 starter produktionen i Danmark af en taburet, som ligner Tam Tam. Manden bag hed Knud M. Andersen. Også hans taburet blev en stor succes under navnet Combi-Sit. Den blev eksporteret til flere lande – også til Sverige, men her blev den dog markedsført som Scilla.

Ligheden er aldeles slående. Som Tam Tam er også Combit-Sit sammensat af to identiske dele, som tappes sammen på midten, men Knud M. Andersen udvidede konceptet til et et helt system af fleksible møbler med rygstøtter, bordplader og mellemstykker, så der kunne bygges i højden. Variationerne var mange. Systemet kunne også bruges som rumdelere.

Design tidsskriftet Mobilia fortæller i en artikel fra september 1969, at produktionen har været i gang i et år, og at Knud Andersen fik Combi-Sit fremstillet på Farum Savværk og Papkassefabrik. Virksomheden var oprindelig storproducent af øl- og sodavandskasser. Altså ikke umiddelbart noget, der peger i retning af plastmøbler.

Skiller man en Combit-Sit ad, finder man et støbemærke med teksten Farusa Denmark. Farusa er i dag en virksomhed, som producerer plastemballage og ligger i Farum.

Da bryggerierne i 1965 gik over til at bruge plastkasser, lægger Farum Savværk produktionen om, og i 1973 skifter virksomheden navn til Farusa.

Ole Hammer stod for produktionen på Farum Savværk i slutningen af 60’erne. Han husker godt Combit-Sit, som virksomheden ordre-producerede fra starten. Efter nogle år overtog Knud M. Andersen selv produktionen, der blev flyttet til Saga Møbler. Efter kort tid gik salget dog i stå, og Ole Hammer mener, at Combit-Sit formene derefter blev solgt til Ægypten.

Referencer: The Secret History af Tam Tam by Kate Burt i Independent 5 nov. 2010, Plastic News Europe 12 aug. 2009, Mobilia september 1969, farusa.dk samt privat mail-korrespondence med fabrikant Arne Hammer, Farusa.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Spisebordsstol i teak og bøg.

Er det en Børge Mogensen, spørger Maj og sender nogle billeder af sin stol.

Den minder om Børge Mogensens model SM 122 fra Søborg Møbelfabrik, men det er ikke ham, som har tegnet den.

Stolen ses ofte til salg på Nettet. Nogle mener, at den er tegnet af Ib Kofod Larsen for Christensen & Larsen. Det er forkert. Den er helt sikkert ikke fra snedkermestrene Christensen & Larsen og sandsynligvis ikke tegnet af Ib Kofod Larsen.

Fejlantagelsen har det med jævnligt at poppe op i annoncer på Nettet. Måske skyldes det et stort dansk auktionshus, der i 2013 udbød et lot stole magen til Maj’s og skrev, at de var tegnet af Ib Kofod Larsen og udført hos Christensen & Larsen.

Stolen kommer fra Espe nær Ringe på Fyn. Her lå Boltinge Stolefabrik, og her er den fremstillet. Den var i produktion fra omkring 1956-57, har modelnummer 62 og vises i flere numre af tidsskriftet Mobilia. Møbler fra Boltinge er ikke altid mærket, men når de er, har de et stemplet bomærke med et træ og et B til venstre ved stammen og et S til højre.

Ib Kofod Larsen var allerede i midten af 50’erne et anerkendt navn, som jævnligt siden 1949 havde været repræsenteret på Københavns Snedkerlaugs udstillinger. I 1956 – året før annoncen i Mobilia – deltog han med lænestolen U-56, som vandt megen opmærksomhed og anerkendelse. U-56 fik uofficielt tilnavnet Elisabeth, fordi den engelske dronning købte et eksemplar.

Havde Ib Kofod Larsen tegnet stolen for Boltinge Stolefabrik, ville det være oplagt i annoncen at læne sig op ad berømmelsen og nævne ham som designer.

Referencer: Mobilia 1957, nr. 4 og Dansk møbelkunst gennem 40 år, bind 2 1947-1956. Billedet af fabrikken i Boltinge er fra 1961 og hentet fra Det Kongelige Biblioteks samling “Danmark set fra luften”.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Stol med korte armlæn.

Jørgen har arvet en stol fra sin far og vil gerne vide, hvem der har tegnet og produceret den.

Din stol er tegnet af Johannes Andersen og produceret hos Bdr. Andersens Møbelfabrik i Vejen, som var ejet af Egon og Jens Andersen og ikke må forveksles med Brødrene Andersens Møbel-snedkeri i Århus (i dag Andersen Furniture i Hinnerup).

Stolen har modelnummeret BA 113. Hvornår den er tegnet er usikkert, men den var i produktion i 1969, hvor designtidsskriftet Mobilia viser den i en annonce.

Johannes Andersen var meget virksom i 50’erne og 60’erne og har tegnet møbler til flere danske møbelfabrikker, især Uldum Møbelfabrik og CFC i Silkeborg. Designmuseum Danmarks database har registreret 24 forskellige producenter af Johannes Andersens møbeldesign.

Detaljen med kopstykket i ryggen, som buer fremad og bliver til et lille armlæn, giver god støtte til albuerne, og den åbne konstruktion gør det nemt at komme til bordet. Det er stiltræk, som kan være inspireret af Hans J. Wegner. Hans Y-stol fra 1950 og Kohorn-stolen fra 1952 er konstrueret efter det samme princip.

Referencer: Mobilia nr. 162/163 januar/februar 1969 samt opslag på Johannes Andersen i furnitureindex.dk

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Maritim lænestol.

Katrine har købt en stol på auktion. Det fortælles, at den stammer fra et skib. Det er derfor, den har beslag i bunden, så den kunne spændes fast, men hvem har designet stolen, vil hun gerne vide?

Et godt sted at begynde sin research vil ofte være Designmuseum Danmarks furnitureindex. FH er Fritz Hansens bomærke, men stolen findes ikke, når man søger på Fritz Hansen som maker. Altså må der i stedet fokuseres på den maritime vinkel.

Selvom søgangen til Bornholm, Norge, England eller bare over Storebælt kunne være heftig i en efterårsstorm, havde færgerne på de ruter ikke kroge i salonerne til at fastspænde møblerne. Var der varsel om stærk storm, aflyste eller udsatte rederierne blot afgangen.

Katrines stol har snarere været på oversøisk sejllads, hvor bølgerne kunne være helt anderledes voldsomme. Skibe midt ude på Atlanten havde ikke mulighed for at søge ly i en havn.

Museet for Søfart i Helsingør har digitaliseret sit billedarkiv og lagt det på Nettet. En guldgruppe med et hav af maritime billeder. De er alle tagget med forskellige emneord, som gør det muligt at afgrænse en søgning. Under kategorierne “livet om bord” og “salon” finder man en masse billeder af skibsaptering.

Fragtskibe kunne også tage passagerer. Rederiet ØK’s M/S Ayuthia fra 1960 havde to kahytter for fire passagerer og en stor fælles rygesalon. Den ses på billedet til venstre. Til højre er det salonen på skibet M/S Funchal. Møblerne har stor lighed med Katrines stol.

Jeg har sendt billederne til Fritz Hansen, som har sammenlignet med billeder i deres eget arkiv og har fundet fem til, at stolene kan være formgivet af Alf Svensson. Han tegnede en serie møbler i 1954, som ikke blev nogen salgssucces og kun var i produktion i ganske kort tid. Lænestolen har modelnummeret 4415.

Referencer: billedarkiv.mfs.dk, faergejournalen.dk samt mail-korrespondence med Republic of Fritz Hansen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Arne Vodder modelserie 183-188 / 203-206.

I 1956 tegnede Arne Vodder en stol med drejeligt ryglæn for France & Daverkosen.

Stolen er i massiv teak og blev lanceret i forskellige varianter med eller uden armlæn. Sæde og ryg kunne være polstret med stof eller læder eller udført af flettet sukkerør indsat i en ramme af teak.

Arne Vodder gik på Skolen for boligindretning i midten af 40’erne og var elev af Finn Juhl. Det ser man i model 183-188, der senere får ændret numre til 203-206. Formsproget med den tydelige adskillelse mellem det bærende og det bårne er netop et karakteristisk Finn Juhl designtræk.

Modellen var i produktion i en lang årrække fra den blev tegnet i 1956 og i hvert fald indtil 1966, da Cado købte fabrikken, som i 1957 havde skiftet navn til France & Søn. Efter 1966 videreførte Cado flere af France møblerne.

Et nærmere kig afslører, at 183-188 / 203-206 ændres efter nogle år. Endda meget markant. Næsten på grænsen til at der er tale om en ny stol.

Forskellene ses på mine egne eksemplarer. En tidlig 186 L fra 1956 med flettet ryg og sæde i læder og med mærket fd for France & Daverkosen samt en 204 L fra efter 1957 med læder og med mærket FF for France & Søn.

Mest synlig er forskellen på bagbenenes afslutning. Først har den løgform, senere bliver den flad. Under sædet sker der også noget. Sargene ændres og anbringes anderledes. Samtidig reduceres antallet fra 5 til 4, og desuden skifter udformningen facon fra bueformet til lige. Andre mindre ændringer ses ved armlænenes længde og højde.

Der er næppe tvivl om, at ændringerne skyldes hensyn til en mere rationel, mindre tidskrævende og dermed billigere produktion. Til gengæld ofres nogle lækre detaljer og lidt af det lette præg.

Hvad Arne Vodder har sagt til det, står hen i det uvisse. Man kan gætte på, at han i det mindste har givet sin accept. Måske har han endda selv udformet tilpasningen. I kataloget fra 1961 er ændringerne implementeret, og året før tegnede Vodder en lænestol model 164 med næsten samme udformning af sargen som på 203-206 serien.

France & Daverkosen / Søn var en af de store aktører i fortællingen om efterkrigstidens Danish Modern. Deres andel af den samlede danske møbeleksport i 1954 var næsten 60 %. Fra 1952 foregik produktionen på en moderne fabrik i Hillerød. Da det toppede var der 350 ansatte.

I 2015 udkom en bog om virksomheden. Et fremragende velskrevet og rigt illustreret værk med en biografi om grundlæggeren Fearnley France. Han var noget af en personlighed. Fremsynet og dygtig, men samtidig gammeldags og kontroversiel.

Bogen gennemgår også de forskellige møbeldesignere og deres arbejder. Især Finn Juhl samt Peter Hvidt og Orla Mølgaard tegnede mange møbler for France & Daverkosen /Søn.

I et appendix til bogen er trykt kataloget fra 1961 med illustrationer af hele sortimentet og med detaljeret beskrivelse af de forskellige varianter.

Referencer: “France & Søn – British Pioneer of danish Furniture” af James France, Forlaget VITA 2015, isbn. 978-87-998388-1-3 ; Furnitureindex.dk ; Mats Linder – Scandinavian Design.

Artiklens øverste billede er hentet fra et udateret France & Søn katalog publiceret af Mats Linder. Hans Katalog er sandsynligvis fra 1961, idet Finn Juhls Diplomat stol model 209 fra 1962 ikke er med. Det er til gengæld armstol model 138 tegnet i 1961. De øvrige billeder er forfatterens egne.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Svensk køkkentaburet.

På Verkstads AB Lindqvist i Motala var de gode til at lave møbler i stål. Et af deres mest populære designs var en taburet til køkkenet kaldet husmorsstegen. I dag er den en klassiker.

Konstruktionen er helt enkel og rationel. Et stabilt stel af forkromet stål med sæde og trin belagt med linoleum. Afrundet formsprog med bløde enkle linjer. Stålet signalerer kølighed og klinisk hygiejne. Kunderne kunne vælge mellem en rød eller en turkis-blå. Senere kom der andre farver.

Hvem, der tegnede husmorsstegen, er ikke helt klart, men den blev introduceret i 1950’erne og blev en stor succes. Desværre begik fabrikken en kæmpe brøler. Man glemte at tage patent og få registreret varemærkebeskyttelse. De to direktører Tore og Helmer Lindqvist må have ærgret sig gul og blå i de svenske nationalfarver, da en anden svensk virksomhed AWAB (Anderstorps Werkstad AB) kopierede konstruktionen.

Både Lindquist og AWAB solgte mange taburetter i 50’erne, 60’erne og 70’erne. Ved første blik er det ikke nemt at se forskel på en Lindqvist og en AWAB. Vend så bunden i vejret og se markante forskelle i svejsningerne og den måde, sædet er monteret på stellet. Derudover har en Lindqvist runde skruer på trinnene, hvorimod de er flade på en AWAB.

Med så mange år på bagen er det sjældent at se en husmorsstege med linoleum i perfekt stand. Alligevel går slidte eksemplarer som varmt brød, og mange vrag får en ny chance.

Det er nemlig ret nemt at renovere taburetten og sætte ny belægning på sæde og trin.

Nogle vælger igen at sætte linoleum på, mens andre nytænker og skærer laminerede bordskånere til, så de passer i størrelsen og limer dem på med expoxy- eller kontaktlim. Man kan også bruge tapet eller voksdug lakeret med oliebaseret bådlak.

Tips til at renovere en husmorssteg findes på finafyndet samt Äntligen Emma.

Referencer: runeberg.org,  retrofolk.se samt Scandinavian Retro nummer 3, 2016.

Billederne i øverste collage er hentet fra auktionshuset lauritz.com, dem i midten er egne fotos og de nederste kommer fra tradera.com samt Liv i Villan.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM