Plastik

Til varme og kolde drikke.

Termoflasken får sit store gennembrud i slutningen af 40’erne, men opfindelsen var ikke ny. Den stammer helt tilbage fra 1892, hvor den skotske fysiker James Dewar fandt på ideen med vakuum mellem to beholdere.

I 50’erne og 60’erne bliver de for alvor populære. Bilismen vinder frem, folk bliver campister eller tager på udflugt med madpakke og picnic kurv. Termoflasken bliver helt uundværlig og får plads i kurven. Den holder kaffen varm.

De første termoflasker blev lavet med kapper af letmetal, men snart kommer plastindustrien på banen, og designet bliver mere farvestrålende.

Det nye nummer af Scandinavian Retro har en 9 siders temaartikel om termoflaskens historie og udvikling i Sverige. Der var mange producenter. Artiklen viser flasker fra 9 producenter. Nogle af dem er i dag samleobjekter og kan nemt koste op mod 500 kroner, især hvis de er formgivet af en dygtig designer.

Jönköpings Vacuumindustri hyrede Arne Erckers til at tegne nye modeller og dekorationer. Deres termoflasker blev solgt under varemærket “June Flaskan” og regnes blandt de mest eftertragtede. Gustavsberg solgte også termoflasker. De var tegnet af Stig Lindberg, mens Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn formgav serien Taffel for Husqvarna Børstefabrik, som senere blev overtaget af Hammarplast.

James Dewar, som startede det hele i 1892, blev aldrig rig. Han forsømte at få taget patent på sin opfindelse. Det skyndte firmaet Thermos sig derimod at gøre. Dewar mente sig bestjålet og lagde sag an, men Thermos vandt, beholdt ophavsretten og blev dem, der tjente alle pengene.

En af de største samlinger af termoflasker findes i Cleveland, USA. Kyle Bitters har specialiserede sig i ældre amerikanske udgaver med kappe af metal. Han begyndte at samle i 1990 og har i dag omkring 5000 eksemplarer.

Referencer: Scandinavian Retro, 2017, nummer 2 samt mypapercrane.com/blog

Farvebillederne er affotograferet fra Scandinavian Retro. Det sort-hvide billede kommer fra Det Kgl. Biblioteks online billedsamling.

Forf: JM

Lampeklassiker i plastik.

Med mere end 4 millioner producerede eksemplarer er den svenske væglampe Fabian måske en af verdens mest solgte.

Født i 1969 hos Fagerhult AB og tegnet af Håkan Fransson, som to år tidligere var blevet ansat som designer. “Jeg har altid haft en svaghed for kurver og buttede linjer”, sagde Håkan Fransson om sit hit.Fabian colFabian ramte flere parametre for succes. Den kunne fås i mange farver, kostede ca. 35 kroner, kom i en smart emballage og var billig at producere. Det tog 11 sekunder at samle lampen.

I starten kunne lampen kun fås hos den svenske varehuskæde EPA, som lagde ud med at bestille 5000 eksemplarer, men andre forhandlere kom hurtigt til. Omkring 1973-76 solgtes lampen i Danmark gennem Ikea.

Farverne skifter med moden. I 70’erne solgtes Fabian i stærke farver. I slut 80’erne og start 90’erne kom der varianter i mere dæmpede pastelfarver. Eksklusive udgaver i sølv- og guldfarvet plast var fremme i begyndelsen af 80’erne.

På danske loppemarkeder er det rimelig nemt at finde en Fabian til overkommelig pris. Vær opmærksom på at den sorte reflektor vender rigtigt. Den kan forsigtigt tages ud af lampehuset, hvilket gør det nemmere at skifte pæren. Monteret rigtigt skal reflektoren stikke en anelse ud i forhold til lampehusets underside.

På nogle lamper er reflektoren fjernet – sikkert fordi man har ønsket flot ensfarvet sidelys ud gennem hele skærmen. Det er en dårlig ide, fordi lampen så bliver brandvarm med risiko for smelteskader.

Mest almindelig er væglampen, men Fabian blev også lanceret som stander- og bordlampe. De er dog meget sjældne.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra oktober 2013.

Der er spot på 50’erne i oktober nummeret af magasinet Retro.

12 siders tema med sjove autentiske billeder, gamle reklamer og fortællinger om køkkenkultur, mode og indretning i 50’erne. En masse nye hjælpemidler dukkede op i det moderne køkken. Hjulpisker, måleskeer og Margretheskåle. Mange af tingene var resultat af et samspil mellem nye industrielle designere og en innovativ udnyttelse af helt nye teknologier, især indenfor plastindustrien.

Retro 2013-5 okt col3

Et af de nye produkter var Perstorp pladerne: En særlig form for laminat af spånplade og et mønsterbærende lag med en slidstærk overflade af melaminplastik. Perstorp plader kunne bruges til vægbeklædning, bordplader, skærebrædder samt en lang række andre formål.

Perstorp 2 R M

Pladerne tog navn efter den by i Skåne, hvor fabrikken lå. Teknikken kom fra USA, men de blev fremstillet på licens i Sverige og blev en kæmpe eksportartikel. En turnébus med megafoner på taget kørte rundt i Sverige og Danmark og viste film og eksempler på indretning med Perstorp plader. Successen var enorm – det var iscenesættelsen også. Det fortælles, at de engelsk husmødre på en salgsudstilling i London faldt i trance over det fantastiske materiale.

Nogle designere tænkte Perstorp pladerne ind i formgivningen af helt andre ting. Det gjorde f.eks Marianne Westmann, som i 1955 lavede servicet Handy for Rörstrand. Den første udgave havde kopper uden underkop. For når nu køkkenbordet i de svenske hjem havde fået Perstorp plader, som var nemme at tørre af med en våd klud, var der jo ingen grund til at bruge en underkop. Men den ide gik ikke. Hun var for langt fremme – og efter et år relanceredes koppen nu med en underkop.

Også udenfor hjemmets fire vægge blev der brugt laminat fra Perstorp. Mulighederne var mange. Togvogne bygget i 60’erne til DSB hos vognfabrikken Scandia i Randers havde vægbeklædning af Perstorp plader med mønster som lyst træ.

Boligreportagerne i Retro oktober nummeret følger temaet og er stærkt 50’er inspireret, men der er også artikler med relation til andre stilperioder. Blandt andet om chaiselonger, skomode fra 20’erne til 70’erne, Mari Simmulsons motivverden på keramik fra Upsala-Ekeby – og retroguiden denne gang sætter fokus på Helsinki.

Hus och Hem Retro nr. 5, 2013 fås i enkelte danske bladkiosker. Du kan også abonnere, eller du kan følge bladet på Facebook.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra juli 2012.

Lamper med lameller og vintage badetøj; Erik Kolds plastdåser og Marianne Westmanns Picknick stel og så en loppemarkedsguide til hvis du skal på sommerferie i Sverige.

Det er bare en lille del af indholdet i det nye nummer 3 af Hus och Hem Retro.

Bladet er spækket med input, fakta og research. Til forskel fra de mere traditionelle og bredt favnende magasiner er styrken, at der fokuseres målrettet på retro design. Som en læser skriver i et læserbrev. “Vilken layout och vilka reportage! Antligen slipper jeg läsa om messing från Gusum och grå möbler från Gustav IIIs tid bara för at få valuta för tidningspriset”.

Retro fortæller historien om Erik Kold dåserne. Du kan læse om, hvordan konkurrerende firmaers plagiater kan genkendes. De seneste par år er interessen faldet lidt i Danmark, mens den til gengæld netop nu ser ud til at boome i Sverige. Lidt pudsigt!

Erik Kold var oprindelig udlært slagter, men skiftede karriere og startede i 1967 en plastikfabrik. Hans farvestrålende dåser med blomster blev et hit og en kæmpe eksportsucces.

Dåserne findes i 2 varianter. Den normale i SAN-plast er ridse- og slagfast. Den kan kendes på sin let blålig farvetone, mens en billigere og lidt ringere variant i PS-plast blev fremstillet til lavprisvarehuse. PS varianten er helt klar.

Forf: JM

Bogen om Lego legetøjets historie.

Jeg har selv leget med dem, mine kammerater legede med dem, alverdens børn leger med dem. Mulighederne er nærmest uendelige og det er genialt. At lege med Lego klodser drejer sig om at udforske sine motoriske og kreative evner.

I dag sælges gamle brugte klodser også på loppe- og antikmarkeder. Især når der er tale om ældre æsker med komplet indhold eller de allerførste træ- og plastikbiler, kan priserne sagtens ryge i vejret. Lego er gået hen og er blevet et samlerobjekt.

Nu er der kommet en stor bog om Lego tingenes historie. Den starter ved begyndelsen i 30’erne og 40’erne med trælegetøjet og ender i vor tid med Lego Digital, Universe, Star Wars, Bionicle og Lego Harry Potter.

Er Lego historiebogen så noget værd for en samler? Svaret er et klart nej. Dertil er den alt for summarisk og præget af tilfældige nedslag i Lego’s omfattende sortiment.

Hovedvægten er lagt på de aktuelle varer, som er på markedet i dag. Trælegetøjet fra den tidlige periode overstås på 2-3 sider, mens Lego togene, der blev introduceret i 1966 og senere blev udviklet først med batterimotor og derefter med elektrisk 12 volts motor, ligeledes er uforskammet ufuldstændigt beskrevet, selvom det var en af de helt store satsninger dengang. Koncepterne Mindstorms og Robotics må deles om hver 2 af bogens 199 sider. Sådan kan man blive ved, og det er simpelthen for ringe!

En samler vil savne nogle gode historier eller blot lidt mere informative tekster. Du sidder tilbage med en oplevelse af egentlig ikke at have fået noget som helst at vide. Bogens tone fremstår flere steder som en hybrid mellem en gang hellig lovprisning og et salgskatalog.

I en bog om Lego’s historie forventer du et seriøst tilbagekig: Det ville f.eks havde været fantastisk med nogle komplette oversigter over de forskellige æsker, men den vinkel er kun sporadisk anlagt i form af “æsker man husker”. Af gode ting skal dog nævnes, at billederne er fremragende store og skarpe. Desuden er der en gennemgang af Lego logoets grafisk udvikling , som kan være et redskab til at tidsbestemme ældre æsker.

Legobogen er oversat fra engelsk og oprindelig udgivet af Forlaget Dorling Kindersley, som ellers især beskæftiger sig med børnebøger og lettilgængelig litteratur om f.eks. Afrikas vilde dyr, alverdens biler eller dinosaurer. Målgruppen er nok snarere børn og unge end voksne samlere.

“Lego Bogen” af Daniel Lipkowitz, Nyt Nordisk Forlag 2010, isbn. 978-87-17-04108-0. Pris 249 kr.

Forf: JM

Hoptimisternes genkomst.

Kunsthåndværkerfirmaet Ehrenreich havde mest beskæftiget sig med brugsting i træ, men i slutningen af 60’erne slog de ind på en anden vej, nemlig produktion af uro’er og mobiler i farvestrålende plastik.

Først kom “Buzy Birdie”. En plastikfugl med svævende vinger og fjederophæng, som kunne fås i forskellige flowerpower farver. Lidt senere i begyndelse af 70’erne kom de knaldrøde hoptimister, som også gik under navnene “Bimle” og “Bumle”, og endnu senere kom den grønne frø “Kvak”.

Hoptimister gruppe 3

Især hoptimisterne er blevet et populært samleobjekt. Selv har jeg en lille flok stående på mit arbejdsbord, som hopper og danser, når jeg slår i tastaturet. De kan også finde på at flytte ind på spisebordet. En ved hver kuvert, så kan gæsterne sidde og dunke på dem, mens de spiser.

Mens det virkelig gik godt, beskæftigede Ehrenreich ca. 100 medarbejdere og havde afdelinger i Stilling, Alken og Horsens. Nu har Egnsarkivet i Skanderborg lavet en hjemmeside om Ehrenreich og deres produktion.

Designeren Lotte Steffensen har fundet på at relancere fuglene, frøerne og hoptimisterne i 2009 udgaver. Resultatet er ikke ubetinget vellykket.

Fuglene er perfekte. De ligner fuldstændig de originale fra 60’erne. Faktisk så meget at man skulle tro, at der er tale om et restoplag fra dengang, men hoptimisterne holder ikke rigtigt. Farven er forkert, plastikkvaliteten er anderledes og fødderne er ikke af metal som på de oprindelige hoptimister.

Forf: JM