Porcelæn & fajance

Ægte julehjerter – og de falske.

Man skal vogte sig for kopier. Det måtte en læser af bloggen sande, da hun fandt to hjertestager.

“Jeg har aldrig ejet en ægte hjertestage fra Aluminia, så jeg greb dem bare hurtigt og tænkte: Yes Yes”. Men da hun kom hjem og fik pakket ud, meldte tvivlen sig, fortæller hun.

hj-kopier

Og ganske rigtigt. Hendes stager til venstre er desværre hjertesuk. Kopier fremstillet ca. 2005 for firmaet Lisbeth Dahl. De er ikke signeret, ligesom farve og dekoration også er helt anderledes. De originale stager fra Aluminia har heller ikke guldkanter ved foden eller på manchetten, men har en bølgekant omkring hjertet.

Stagen til højre er også en kopi. Her har man ikke anstrengt sig for at plagiere originalen. Foden og manchetten er riflet. Der er ingen huller til grankviste. På sin vis er den mere ærlig i sit udtryk, fordi den ikke kan forveksles. På Nettet kan den købes som ny til omkring 50 kr. Den importeres af engrosvirksomheden Ib Laursen.

De originale hjertestager blev lanceret i 1940 i farverne blå, rød, grøn og gul og er tegnet af Hans Henrik Hansen, uofficielt kaldt “Stakit-Hansen” på grund af initialerne HHH.

hj-col-n-g

I 1969 gik Aluminianavnet ud og blev ændret til Royal Copenhagen Fajance, og model-nummeret 2231 bliver trykt i bunden. Samtidig ændres bemalingen, idet kontraststriberne forsvinder fra fod og manchet. Farverne er som udgangspunkt de samme gennem årene. Alligevel kan der være forskelle i nuancerne både på de gamle og de senere udgaver.

Om der har været flere grundfarver end de fire oprindelige er et interessant spørgsmål, der rejses på bloggen brenneke.dk, som viser en næsten brun variant. Måske har malerne på fabrikken fusket og malet særlige farver til sig selv? Kun farverne blå, rød, grøn og gul er dog omtalt i E. W. Flensborgs store bogværk om Aluminia.

Hjertestagerne har i mange år været et populært samleobjekt. De er svære at opstøve, så priserne er derefter. De blå og røde er de mest almindelige. Gule og grønne er mere sjældne og kan koste op til 800-900 kr.

Billederne af de originale hjertestager er hentet på lauritz.com, hvor du af og til kan være heldig at finde mange stykker i et lot.

“Aluminia” af E. W. Flensborg, Bind 1-2, Rhodos 2008, isbn. 87-7245-970-0.

Forf: JM

Svensk porcelæn.

Med en ambition om at lave den største fortegnelse af svensk porcelæn på Nettet gik Charlotte i gang med at samle billeder sammen fra private og webshops.

Ideen er fremragende og et godt eksempel på, hvordan Nettet kan bruges på en smart måde, når flere slår sig sammen. Desværre er projektet gået i stå og har ikke været opdateret i mange år.

svenskt-porslin-dump3

Alligevel rummer siden svenskt-porslin.net rigtig mange stel. Du kan finde billeder af stel fra 1900-tallets tre store svenske porcelænsfabrikker: Rörstrand, Gustavsberg og Gefle.

Du vælger først fabrik. Derefter er indgangen til billederne alfabetisk. Altså er det en fordel på forhånd at kende navnet. Det meste svenske porcelæn er mærket med producent og ofte også stellets navn, så det bør ikke være noget problem. Ellers må man bladre rundt på siderne. Det er nemt, men lidt mere tidskrævende.

svenskt-pors-dump1

Billederne på svenskt-porslin,net er af vekslende kvalitet. De fleste er rimelige, nogle er rigtig gode og kan forstørres op. Sådan må det nødvendigvis være, når der er flere fotoleverandører.

I en særlig sektion er der bogtips. Her mangler der rigtig mange af de senere års udgivelser om emnet. Vil du fordybe dig i svensk porcelæn og få flere data om stellene, kommer du f.eks. ikke udenom nyere bøger som Svenska serviser 1950-1975, Svenska kaffeserviser 1920-1980 eller Keramik & porslin gennem 700 år.

Forf: JM

Guide til tyske porcelænsmærker.

Før 2003 var han totalt uinteresseret i porcelæn. Så døde en slægtning, og de stod med en stor samling, der skulle vurderes og sælges. Det blev begyndelsen til en registrant over tyske porcelænsmærker.

13 år senere er registranten vokset og lagt online. Manden bag hedder Christopher. Han indså, at det ikke gav mening blot at publicere alle mærkerne uden også at kende til fabrikkernes historie. Det var nemlig forudsætningen for at kunne lave tidslinjer over mærkerne.

Indgangen fra hovedsiden er geografisk. Du vælger en region i ruden til venstre, f.eks. Sachsen-Anhalt. Til højre kommer der en liste over alle regionens porcelænsfabrikker samt en historisk præsentation.

Hver fabrik har et hovednummer. Hvis der er billeder af mærker, finde du dem længere nede under samme hovednummer. Er der flere billeder, er der flere løbenumre efter hovednummeret. Nogle fabrikker skifter navn, selvom det er samme virksomhed. De får så et nyt hovednummer som i eksemplet med Annaburg. I DDR tiden hed fabrikken V.E.B. Annaburg Porzellan. Før krigen var navnet Annaburger Steingutfabrik A.G.

AB 8 rev

Du opdager hurtigt, at registranten er meget grundig og kompetent. I starten er der meget lange loadtider, men det retter sig efterhånden, som du klikker rundt, og undersiderne får lagt cookies i din browser.

At registranten er geografisk opbygget betyder, at du ikke kan liste alle billederne på én gang. Står du i hånden med et stykke tysk porcelæn, hvis mærke du slet ikke kan identificere, har du altså ingen nytte af registranten, med mindre du selvfølgelig begynder fra en ende af og klikker på samtlige områder og fabrikker. Et uoverskueligt og tidkrævende projekt.

Men der er en søgemaskine, som måske kan hjælpe. I billedeeksemplet ovenover kan du bruge den til 6 af de 8 mærker. Søgemaskinen understøtter wildcards, så du kan trunkere din søgning med * og finde fabrikkerne ved at skrive anna*.

Langt det meste er der fri adgang til. Enkelte fabrikker er dog markeret med rødt og er ikke klikbare. Så skal du oprette dig som medlem på siden for at få adgang.

Verdenshistorien har rykket på Tysklands grænser. Derfor finder du også data om fabrikker fra Schlesien, Mähren, Böhmen og Lothringen, selvom disse regioner ikke i dag ligger i Tyskland.

PM&M: Porcelain Marks and More

Forf: JM

Tekopper.

Du har købt en kop på et loppemarked, men er usikker på hvad stellet hedder. En svensk hjemmeside prøver at give dig svaret.

Siden viser billedeeksempler på tekopper, som du kan klikke på og få mere at vide om. Intentionen er rigtig god, men siden er desværre sjusket, rodet og med alvorlige mangler.

Langt de fleste kopper er svenske, men der er også enkelte finske, engelske og danske. Bing og Grøndal er repræsenteret med en kop af stentøj. Det er ikke meget, du får at vide om den, selvom den nemt andre steder på Nettet kan identificeres som hørende til stellet Columbia. Lidt bedre går det med de svenske og finske kopper. Her får du oplysninger om fabrik, stelnavn og i nogle tilfælde også hvem der har formgivet.

tekoppar Valencia col

Alle kopperne er tagget med metadata. Du kan klikke på “etiket” og få dem sorteret alfabetisk efter navn, men sidens layout er direkte uheldigt udført. Farvevalget gør det stort set umuligt at orientere sig med lysegrå tekster på mørkerød baggrund. Til venstre er der en rullemenu kaldet Flipcard. Her kan du vælge at sortere efter forskellige kriterier. Et af dem er tidsinterval. Havde det været en kronologisk sortering efter produktionsperiode, ville det være nyttigt, men sorteringen refererer blot til, hvornår billederne er lagt på siden. Hvad skal man bruge det til?

Øverste findes en frame med links til forskellige sider. Nogle er inaktive eller fører ikke til andet end “not found”. Til højre er også en søgeboks, som fungerer okay i forhold til de metadata, som hver kop er tagget med. Du kan f.eks. søge på Stig Lindberg og få vist hans kopper.

Der er foreløbig 263 kopper. De første er lagt på i juni 2012 og de seneste i oktober 2015.

Spørgsmålet er om siden overhovedet har en berettigelse? Det har den, for billederne er skarpe og i god kvalitet. Og hvis der bliver rettet op på mangler og sjusk og samtidig bliver dækket op med flere kopper end de nuværende 263, er der potentiale til en fremragende ressource til identifikation af kopper.

Du finder siden her: tekoppar.blogspot.se

Hvis du vil vide mere om svenske kopper og stel, skal du have fat i bøgerne Svenske kaffeserviser 1920-1980 eller Svenske stel 1950-1975.

Forf: JM

Arven fra Royal Copenhagen.

Mere end 50.000 stykker keramik og porcelæn fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, Aluminia samt Bing og Grøndahl er ved at blive pakket ud og registreret på Danmarks Keramikmuseum Grimmerhus.

De mange genstande kom til museet i 2010 som en gave fra Royal Copenhagen med klausul om at registrere, hvad samlingen indeholder.

Lige nu er Grimmerhus midlertidigt lukket for publikum i forbindelse med om- og tilbygning, men når museet i Middelfart åbner igen i foråret 2015, bliver nogle af tingene udstillet i de nye bygninger.

Langt fra det hele bliver der dog plads til at vise, så derfor er der også planer om en virtuel udstilling på Nettet. Og allerede nu kan du få en lille forsmag på museets hjemmeside.

Grimmerhus-1

Forventningerne til den virtuelle udstilling er store. På Kunstakademiets designskole glæder man sig over projektet, som studerende fra hele verden vil kunne bruge. Private samlere, auktionshuse og handlere vil helt sikkert også få gavn af den digitale udstilling.

Med så omfattende en samling på mere end 50.000 stykker bliver det uhyre vigtigt, at alle genstandene får en detaljeret beskrivelse og samtidig bliver tagget med rigtig mange metadata. Det skal være nemt at søge i samlingen. Ellers er der risiko for at det hele bliver uoverskueligt.

Til projektet bruger Grimmerhus Kulturarvstyrelsens registreringsprogram Regin. Samme program som Næstved Museum også bruger til deres registrering af prøvesamlingen fra Holmegaards Glasværk. Det er et program med store muligheder, men desværre også en række begrænsninger. Loppefund skrev i januar 2012 om prøvesamlingen fra Holmegaard.

Du kan se udvalgte billeder fra samlingen på Danmarks Keramikmuseums hjemmeside eller læse mere om forventningerne til projektet i Politiken fra den 21. august.

Forf: JM

Svenske kaffestel.

Ny bog om svenske kaffestel.

Begrebet “coffee table books” bruges ofte lidt nedsættende om letlæselige bøger med mange billeder, som er beregnet til at lægge fem på sofabordet og som skal underholde gæsterne, så de ikke keder sig. Svenska kaffeserviser er på sin vis sådan en bog, men samtidig er den også et eksempel på, at genren langt fra behøver at være banal.

omslagBogen er bygget op som en kronologisk kavalkade over 100 svenske kaffestel fra 1920 til 1980. Alle stel præsenteres først med korte data om dekoration, stelform, materiale samt hvornår det var i produktion og hvilken fabrik, der fremstillede det. Derefter kommer en uddybende fortælling om stellet historie, stiltræk og omstændighederne ved dets tilblivelse. Forfatteren kan sit stof, og du fornemmer, at der ligger seriøs og grundig research bag teksterne.

Forrest i bogen er der en meget summarisk oversigt over de forskellige fabrikker efterfulgt af en mere grundig præsentation af 30 forskellige designere. Bagerst i bogen finder du en prisguide.

Svenska kaffeserviser colStig Lindbergs Tahiti fra Gustavsberg med ekspressive blomsterdekorationer blev kun produceret i 1971. Stellet er i dag meget sjældent, og det ses på brugtprisen. En kaffekop sælges typisk til mellem 760-960 sv. kroner. Tekopper koster endnu mere. I prisguiden er sådan en sat til 1600 sv. kroner.

I den modsatte ende af prisskalaen befinder sig det blå-brune riflede stel Kosmos fra 1966. Det er formgivet af Berit Ternell for Gefle, og det blev en rigtig storsælger lige indtil 1977, hvor stellet pludseligt måtte tages ud af produktion. Blyindhold i glasuren var alt for høj, og Institutet för Folkhälsan fandt, at det udgjorde en dramatisk sundhedsrisiko. Brugtprisen for en Kosmos kaffekop ligger helt nede på omkring 40 sv. kroner.

Et andet stel fra Gefle blev i folkemunde kaldt Rød Fluesvamp, men her var glasuren ikke giftig. Stellet hedder officielt Amanita og var i produktion mellem 1946-1957. Det er tegnet af Helmer Ringström. Den røde udgave er den mest almindelig, men stellet blev også lavet i farverne blå, gul og grøn. En rød Amanita koster iflg. prisguiden 195 sv. kroner, mens den gule koster 675 sv. kroner.

“Svenska kaffeserviser 1920-1980” af Michél Carlsson og Urban Orzolek, ICA Bokförlag 2014, isbn. 978-91-534-3968-4. Pris 239 sv.kr.

Forfatterne har tidligere udgivet en anden fremragende bog om “Svenska serviser 1950-1975”, som er sat op på næsten samme måde som “Svenska kaffeserviser 1920-1980”, og selvom der er enkelte overlap, så supplerer de to værker fint hinanden.

Forf: JM

Danske stel.

Står du med en tallerken, du ikke rigtig kan identificere, er der hjælp at hente på hjemmesiden Kgl. stel.

Her finder du en fortegnelse over danske stelmønstre fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndal.

Der er to veje ind i fortegnelsen. Enten kan du søge alfabetisk efter stellets navn, eller du kan søge i en liste over stelnumre, hvis du ikke kender navnet.

Tranquebar 1

Alle opslag er udstyret med en infoboks om stellets data og en kort beskrivelse med historik. Nogle stel er kun ganske summarisk beskrevet, andre er der gjort mere ud af. Billederne svinger meget i kvalitet. Ikke alle er skarpe og præcise, men de kan alligevel godt bruges som grundlag for identifikation.

Informationerne bygger på kildemateriale i form af brochurer, reklamer og andet salgsmateriale. Fortegnelserne er meget omfattende. Der er medtaget 280 stel, og der kommer jævnligt flere til. Men enkelte steder er der desværre nogle uheldige sjuskefejl.

Et eksempel er Trangebar stellet. Det er ikke oprindelig produceret af Bing & Grøndal, som det fejlagtigt hævdes, men derimod af fajancefabrikken Aluminia.

Forf: JM

Aluminia tallerkener.

Karen og Claus har fundet nogle gamle Aluminia tallerkener og vil gerne vide noget om dem.

Tallerknerne har forskellige motiver og i bunden er indpresset AS Aluminia. Hvor gamle kan de mon være? / Venlig hilsen Karen og Claus

Aluminia 3 ASerien hedder Danzig og kan kendes på det særlige kantrelief med stiliserede akantusblade. Tallerknerne er fremstillet i perioden mellem 1877 og 1901.

De forskellige motiver er hentet fra et tysk kobberstiksværk fra 1870’erne udført af C. F. Riedel.

Trykket blev lavet med indgraverede kobberplader. De blev varmet op, og derefter kunne man tage et aftryk på papir. Bagefter blev papiret flyttet over på det porøse rågods, som sugede farven til sig. Til sidst vaskede man papiret bort med vand.

Hvorfor tallerknerne hedder Danzig, ved man ikke rigtig, men E. W. Flensborg skriver i sit store værk om Aluminia, at skippere – der sejlede på Østersøen – har brugt dem som gaver til mæglere og befragtere i Danzig og andre Østersøhavne.

Der kendes Danzig tallerkener med 13 forskellige motiver. En af dem forestiller Winsor Castle med Themsen i forgrunden. Det er den forreste på billedet. Flensborg omtaler Danzig tallerknerne i bind 1 side 59-62. Her vises flere af motiverne og på side 62 er der en motivoversigt.

Flensborgs værk om Aluminia anmeldte loppefund i januar 2009. Du kan læse anmeldelsen her.

“Aluminia – fabrikkens historie og produktion af stengods, porcelæn og fajance 1863-1969″ af E.W.Flensborg, Forlaget Rhodos 2008, isbn: 87-7245-970-0 (bind 1-2). Pris: 700, – kr.

Forf: JM

Krigen om Lyngby vaserne.

De riflede vaser fra Lyngby Porcelænsfabrik blev produceret i forskellige størrelser. De havde deres storhedstid i 50’erne og indtil fabrikken lukkede i 1969.

Ly-vase-1Vaserne er senere genopstået i 2 forskellige varianter. I efteråret 2012 relancerede Hilfling Design dem i 3 forskellige størrelser på 15, 20 og 25 cm. Få måneder senere i februar 2013 kom firmaet Karakter med sin version i præcis de samme størrelser.

Striden om retten til at genproducere Lyngby vaserne fik et juridisk efterspil, og sagen er nu endt med et forlig. Begge parter kan fortsætte produktionen.

Karakter havde erhvervet rettighederne til brug af varemærkerne Lyngby Porcelæn og Porcelænsfabrikken Danmark. Men det har ikke været muligt at finde de gamle originale tegninger. Det har heller ikke været muligt at finde frem til, hvem formgiveren var. Så ingen person kan altså lægge navn til vasen, og derfor er der heller ingen, som kan påberåbe sig ophavsretten til den.

De nye vaser bliver ikke lavet i Danmark. Dagbladet Politiken fortæller i sin trykte udgave den 9. juni, at Hilflings vaser fremstilles i Thailand på en fabrik, som er tilknyttet den fabrik, der også laver ting til Royal Copenhagen, mens vaserne fra Karakter kommer fra Türingen i Tyskland.

Slaget om vaserne vil nu blive ført videre i detailhandelen. Du kan finde oversigter over de forskellige forhandlere på Karakters og Hilfling Designs websites.

Forf: JM