Reklamer & skilte & plakater

Krom, lak og fælge.

Drenge i alle aldre med benzin i blodet tager til Fredericia for at kaste sultne blikke efter gamle biler. To gange om året holder de vintage bilmesse. Næste gang den 25 og 26 marts 2017.

Her kan man få det meste, som har med gamle biler og motorcykler at gøre. Reservedele, skilte og en masse forskellige samlerting. I en af hallerne er der desuden traditionelt loppemarked med antikviteter og retro ting.

Når de er kørt hjem, kan de drømme videre og lade nostalgiske billeder fra 50’erne og 60’erne tone frem. Bogen “Dengang vi fik bil” er en slags bilernes kulturhistorie med minder fra bilismens guldalder. Forfatteren har samlet gamle postkort og brugt private billedsamlinger. Han tager dig med ud på landet og rundt i byerne, holder hvil på rastepladser og kører på tankstation for at få fyldt op.

I dag er der selvbetjening på tanken, men dengang var det personale, som ordnede påfyldning og service. Der var tid til betjening. Konkurrencen mellem benzinselskaberne var hård, og prisen var ikke det eneste parameter. Nogle reklamerede med tørre saglige facts og lange udredninger om oktantal. Andre brugte populære iøjnefaldende brands.

Esso var især god til den slags. Dråbemanden blev lanceret under besættelsen og blev brugt til information om rationeringer. Han blev skabt af den danske tegner Vilhelm Hansen og vandt senere international udbredelse. I midten af 60’erne gled han lidt i baggrunden og blev afløst af kampagnen “Put en tiger i tanken” om øget energiindhold i benzinen og dermed længere på literen.

Forskellige gæsteskribenter har også leveret bidrag og fortæller om deres oplevelser som barn på bagsædet og senere også bag rattet i deres første bil. Personlige anekdoter fortalt lige ud ad landevejen i en humoristisk tone og ofte med nogle sjove skarpe pointer.

Undervejs er der lidt nørderi, som når forfatteren går i gang med at opremse hvilke køretøjer, han kan spotte på gader og parkeringspladser. Det bliver til adskillige Folkevogne, Ford Taunus’er og Opel Rekord’er.

Bilmessen i Fredercia holdes i Messe C (Dronning Margrethe hallerne) og har en hjemmeside med oplysninger om åbningstider. Billederne i den øverste collage er hentet herfra.

“Dengang vi fik bil” af Flemming Søeborg, Gyldendal 2016, isbn. 978-87-02-21087-3. Pris 399,95 kr.

Forf: JM

Kataloger fra Den Permanente.

Den Permanente var en forretning i København med kunsthåndværk og møbler oprettet i 1931 som et kooperativt foretagende.

col2

I 1950’erne og 1960’erne havde Den Permanente på Vesterbrogade status som et internationalt kendt mekka for dansk design. Chicago Herald Tribune anbefalede i 1971 i en rejseguide sine amerikanske læsere at bruge mindst 2 timer i forretningen. Turister kunne bestille direkte fra udstillingen, få ordnet betalingen med det samme og få tingene pakket og sendt hjem.

Hvert år udgav Den Permanente et omfattende katalog. De er alle bevaret i Det Kongelige Biblioteks småtrykssamling, og nogle af dem er blevet digitaliseret og kan læses på Nettet.

col1

Ikke alle producenter blev lukket ind. Den Permanente var en censureret udstilling. Tingene skulle have kvalitet. Små værksteder fik på den måde chancen for at markedsføre sig til et internationalt publikum.

Snedkeren Alfred Klitgaard er repræsenteret i flere af katalogerne med sine sublime trææsker, som i dag er samleobjekter. Du kan også finde keramik, tekstilkunst, smykker og glas.

Siderne i collagen er skærmdumps fra 1967 kataloget. På Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. kan du finde kataloger med kunsthåndværk fra årene 1967, 1972, 1979 og 1982. Der er også et enkelt møbelkatalog fra 1965.

Hvis du vil læse mere om Den Permanentes historie, skal du have fat i Per Hansens bog om dansk møbeldesigns storhedstid.

“Da danske møbler blev moderne” af Per H. Hansen, Aschehoug 2006, isbn. 87-11-23196-3.

Forf: JM

Maden som passer til dit retrostel.

Samvirkes bog om mormormad er et must til dig, der samler bestik, glas og porcelæn fra 50’erne, 60’erne og 70’erne.

mormor col 1

En kogebog med opskrifter fra dengang mormor stod ved komfuret. Nogle opskrifter er forsigtigt peppet op og har fået et moderne tvist. Mormor brugte palmin og kakaopulver til kiksekagen. Det er i bogen skiftet ud med smør og god chokolade.

Der er mange illustrationer. Borddækningen er autentisk, og mellem de mange opskrifter er der originale gamle reklamer hentet i FDB’s arkiver, for det er Samvirke som står bag.

mormor col 2

Bogen er disponeret som en historisk køkkenkrønike. Hvert årti er udstyret med et lille essay om samfund, familiestruktur og tilgang til råvarer.

Alle oldschool-retterne er ledsaget af små sjove anekdoter om klassikere som abemad, skidne æg og frosne industrikyllinger eller hints til tidens gastronomer. En af dem var Kirsten Hüttemeier – hende med skåneærmerne – der skrev om nem mad, som selv deres mand kan lave: “Det er i grunden nemt at røre fars selv. Slagteren hakker kødet to gange. De kommer det i en skål med alt det øvrige og rører det sammen med en ske”.

“Moderne mormormad” af Ditte Ingemann og Helene Wagn, Samvirke 2016, isbn. 978-87-92949-40-0. Pris 199,95 kr.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Ny udgave af bogen om emaljeskilte.

Gadens blikfang er kommet i en ny opdateret 2. udgave. Et mesterværk ligesom den forrige fra 2002.

Flere skilte er beskrevet. Nu er der 1768 med, mens den gamle udgave havde 1380. De kultur- og industrihistoriske afsnit er udvidet og skrevet fuldstændig om med mange nye illustrationer. Nyt er også en kronologisk kavalkade med emaljeskiltetyper i forskellige perioder.

Plattenslageri og forfalskninger er fulgt i kølvandet på stigende interesse for gamle skilte. Bogen advarer mod dygtige konservatorer, som med en mirakelkur kan forvandle en rustbunke af et gammelt motivskilt. Ofte er renoveringen temmelig svær at gennemskue, med mindre du bruger en lampe med infrarødt lys.

GB col 1

Ikke alle 1768 skilte er vist som illustration. Til gengæld er de alle detaljeret beskrevet i bogens katalogdel med et index på 100 sider. Har du et skilt, som ikke er illustreret i bogen, er det altså muligt at lave en sikker identifikation på grundlag af data i katalogdelen.

Som opslagsværk må der bladres en del. Nogle gange skal du bladre om til et selvstændigt afsnit med noter til index, og du skal måske også slå op for se, om der er en illustration. Bogen kan derfor godt virke lidt tung at orientere sig i, men egentlig er den ret logisk opbygget. Indexet er emneopdelt efter varegrupper. Der er en meget udførlig vejledning til at bruge det, og registrene bagerst i bogen er trimmet og gjort mere overskuelige i forhold til den tidligere udgave fra 2002.

Illustrationerne er second to none. Skarpe og trykt på lækkert blankt papir – både de mange store helsides illustrationer og alle de lidt mindre.

Gadens blikfang er underholdende, velskrevet og vidner om et kæmpe stykke research. Et must for samlere. Har du allerede udgaven fra 2002, kan du med fordel supplere med den nye. Også marskandisere, antikvitetshandlere og auktionshusenes kuratorer kan hente nyttig viden i bogen.

“Gadens Blikfang” af John Juhler Hansen, Forlaget Permild & Rosengreen 2016, isbn. 978-87-990816-4-6. Pris 349 kr.

Bogen kan ikke købes hos boghandleren, men leveres direkte fra forlaget.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Bøger om danske og svenske emaljeskilte.

De hang rundt omkring i gadebilledet på butiksfacader, benzintanke, jernbanestationer og ved beværtninger. Et virvar af farvestrålende emaljeskilte med reklamer for datidens varemærker.

Smagsdommere og æstetikere hadede dem og skældte ud over, hvad de kaldte “facadernes vandalisering”. Og i Horsens opfordrede sammenslutningen af købmænd deres medlemmer til at få renset facaderne for alle de sammenbragte emaljeplakater.

Col A

I dag er de fleste skilte gået tabt og endt som skrot, mens de få overlevende er i høj kurs og skattet som eftertragtede samleobjekter. For samlere er det vigtigt at kunne dokumentere skiltenes alder og historie.

Hovedværket om danske emaljeskilte er John Juhler Jensens bog “Gadens blikfang” fra 2002. Den udkom i forbindelse med en stor udstilling på Danmarks Industrimuseum i Horsens. I Sverige udgav Peter Pluntky i 2009 “Tunga Varumärken”, som er en slags pendent til den danske bog.

Begge bøger har mange lighedstræk, men der er også forskelle. Både den danske og den svenske bog behandler skiltene i deres historisk kontekst med kapitler om producenter, distributører og skiltenes brug. Især den svenske bog gør også meget ud af fortællinger om stilhistorie, typografi og symbolik. Fælles for begge bøger er, at illustrationerne i de historiske kapitler er i topklasse. Store og knivskarpe.

Med hensyn til bøgernes katalogdele er der væsentlige forskelle. Begge sætter sig for at registrere alle kendte seriefremstillede kommercielle skilte brugt i henholdsvis Danmark og Sverige. Ikke ordens- og forbudsskilte eller skilte fremstillet til et helt specielt formål i et enkelt eksemplar. I den svenske bog har forfatteren desuden fravalgt forsikrings- og lotteriskilte. Til gengæld omfatter hans bog også skilte af blik.

Når du sidder med bøgerne ved siden af hinanden, finder du med det samme ud af, at de er meget forskelige at arbejde med, og at de som opslagsværker fungerer ret forskelligt.

Col B 2

Den svenske bog har en komplet alfabetisk billedefortegnelse over samtlige 1100 emalje- og 800 blikskilte. I den danske er fortegnelsen også komplet og omfatter 1380 emaljeskilte. Men den er ikke alfabetisk ordnet. Her er skiltene i stedet for inddelt efter varegrupper.

Desværre viser fortegnelsen i den danske bog langt fra billeder af alle skiltene. Nogle er dog med som illustrationer i de historiske kapitler. Til gengæld er beskrivelserne detaljerede og også mere relevante for en samler, f.eks. får du i den danske bog – hvis muligt – oplysning om de enkelte skiltes oplag.

At finde rundt i den svenske bog er nemt. Alle skilte er illustreret, og det er et kæmpe plus. Den danske bog forekommer derimod lidt rodet med mange krydshenvisninger og noter. Her skal der bladres en del frem og tilbage. Til gengæld får du mange nyttige oplysninger.

Fysisk er der også stor forskel. Du kan holde den danske bog i hånden uden at blive træt. Den svenske vejer lidt mere end 3 kilo, så den skal ligge på et bord, men du skal være forsigtig. Den er indbundet i zink, og omslaget er fastgjort til bogblokken med nitter. Risiko for ridser i din bordplade, hvis du ikke passer på.

“Gadens Blikfang – Danske emaljeplakater gennem 100 år” af John Juhler Hansen, Forlaget Jelling 2002. Isbn. 87-88444-98-8. Pris 348 kr.

Udsolgt fra forlaget, men kan fås på Danmarks Industrimuseum. En ny revideret udgave med samme titel er på vej og forventes klar til april 2016.

“Tunga Varumärken – Svenska reklamskyltar i plåt och emalj 1890-1960” af Peter Pluntky, Pangea design 2009. Isbn. 978-91-633-5708-4. Pris 828 sv. kr.

Kan bestilles på Nettet f.eks. hos adlibris.com. Kan også fås gennem en dansk boghandel. Her skal du dog være opmærksom på, hvordan boghandlen vælger at skaffe bogen hjem. Bruger de leverandøren Skanvik, kommer den til at koste ca. 1600 d.kr.

Se også bogen omtalt på forfatterens hjemmeside.

Forf: JM

Et kasseret emaljeskilt fra Wiibroe.

Gamle emaljeskilte med motiver er tit hundedyre, især hvis standen er god uden afslag eller hjemmelavede reparationer. Hvis skiltet er tegnet af en kunstner, trækker det heller ikke ligefrem prisen ned.

Ølreklamen for Wiibroe Bryggeriet i Helsingør er et eksempel på et sådan kunstnerskilt, men er også samtidig undtagelsen, som bekræfter reglen om de dyre emaljeskilte. Det burde være dyrt, men er det sjældent. Det er der en særlig forklaring på.

Wiibroe Bøgelund M3

Den grafiske komposition er enkel og genial. Det er et rigtig smukt skilt. Månen i form af Wiibroes gamle logo spejler sig ved nattetide i det dybblå blikstille Øresund med Kronborg majestætisk knejsende i baggrunden.

Knud Parkov var direktør for Wiibroe i 1946. Han hyrede tegneren Thor Bøgelund til at lave et forslag til emaljeskilt.

Bøgelund sejlede ud i robåd og lavede sin skitse. Da den blev afleveret, kom de op at skændes. Der mangler jo et tårn, mente direktøren. Men Bøgelund fastholdt, at motivet var korrekt. Det endte med, at de begge tog ud på Øresund, hvor direktøren ved selvsyn måtte konstatere, at fra vandsiden var et tårn skjult bag et andet og ikke synligt. Så blev skitsen godkendt og skiltene sat i produktion hos Glud og Marstrand.

Få år efter døde Knud Parkov. Den nye direktør kunne ikke fordrage Kronborg skiltene. Derfor blev en stor del af oplaget på 2000 stk. gemt langt af vejen på et lager. Da bryggeriet mange år senere i marts 1985 forlod de gamle bygninger ved havnen, dukkede skiltene op igen. De fleste i stort set ubrugt stand. En produkthandler købte hele lageret billigt og satte dem til salg. Det er derfor, der så mange Kronborg skilte i omløb, og det er derfor de aldrig trækker høje priser.

Fortællingen om Bøgelund og Kronborgs tårne kan du læse i John Juhler Hansens hovedværk om danske emaljeskilte, mens beretningen om det store parti ubrugte skilte stammer fra en lokal markandiser på et stumpemarked i Fredericia, hvor jeg for nogle år siden købte mit eget.

“Gadens blikfang. Danske emaljeplakater gennem 100 år” af John Juhler Hansen, Forlaget Jelling 2002, isbn. 87-88444-98-8.

Forf: JM

Politiske plakater.

Litografiske vintage plakater er i høj kurs og originale eksemplarer kan være svære at opdrive. Filmplakater og kommercielle plakater er mest almindelige. En niche er de politiske plakater. Dem er der nu udkommet en bog om.

Den stiller skarpt på danske valgplakaters kulturhistorie, og hvordan de har skiftet udtryksform gennem tiden.

Nutidens valgplaktater er stereotype og kedelige. Et portræt, et navn, et kryds og måske et kort slogan. For nogle generationer siden var det derimod meget almindeligt, at partierne hyrede en kunstner til at fortolke de politiske budskaber.

VP 3-1 M

Socialdemokraterne vandt magten i 1924. Ved det efterfølgende valg i 1926 gjaldt det om at fastholde den. Arbejderbevægelsen var ung symboliseret ved en energisk og stærk arbejder, der råber direkte til de andre arbejdere for at få dem op af sofaen og hen til valglokalet.

Efter besættelsen var et tema i dansk politik, hvordan man kom væk fra rationeringer og restriktioner og frem mod normale tider. Den konservative plakat er grafisk velordnet og rummer optimistiske budskaber og slogans. De osende skorstene opfattes ikke som en kilde til forurening, men som et symbol på vækst og fremgang.

Kommunisternes valgplakat spiller på de mange faglige arbejdskampe i 70’erne og begyndelsen af 80’erne. Arbejdsgiverne argumenterede dengang med “at der ikke var råd”. Et argument som plakaten gendriver ved at pege på uligheden i samfundet og overklassens luksusforbrug.

En del valgplakater er tegnet af samtidens kendte tegnere og kunstnere. Anton Hansen, Svend Henriksen, Herluf Jensenius og Arne Ungermann er nogle af dem. Thor Bøgelund tegnede rigtig mange plakater både for de konservative og for socialdemokraterne. I bogen er også vist en plakat af Asger Jorn. Den er lavet til kommunisterne ved valget i 1945, men blev aldrig brugt. Partiet mente ikke den havde tilstrækkelig folkelig appel. Jorn donerede samtidig et maleri til partiets julelotteri, hvor førstepræmien var en flaske rød Aalborg. Andenpræmien var Jorns maleri.

Bogen er først og fremmest en billedbog og kan stærkt anbefales. Valgplakaterne er superflot fotograferet og gengivet i stort format med en på hver side. De ledsagende tekster er relativt korte, men perspektiverer plakaterne på en spændende måde i forhold til deres politisk sammenhæng.

Den socialdemokratiske plakat ovenfor til venstre er fotograferet af Pernille Kemp, mens den konservative og den kommunistiske plakat er fotograferet af Thomas Lindblad.

“Valget er dit – den danske valgplakat i 100 år” af Peter Nedergaard og Elsebeth Aasted Schanz, Gads Forlag og Dansk Plakatmuseum 2015, isbn. 978-87-93229-06-8. Pris: 299,95 kr. (hos en boghandel); 409,95 kr. (hos Den Gamle By i Århus).

Hvis du er på jagt efter originale gamle politiske plakater, er forretningen Danish Design Posters på Søborg Hovedgade et godt sted at starte.

Forf: JM

SAS på postkort.

Postkortsamlere finder hurtigt ud af at begrænse sig til bestemte motiver og temaer. Barbro og Leif Gustafsson samler på postkort med flyvemaskiner. De har lagt hele deres imponerende samling på Nettet. Der er flest med SAS.

Du kan vælge to veje ind i SAS-samlingen. Enten via flytype eller via postkort producent. Postkortene dækker hele SAS perioden, og især de ældste er sjove. Der er tale om reklamepostkort, som er et interessant stykke reklame- og kulturhistorie.

fly-service 1

Fra samlingens hovedside er der links til andre luftfartsselskaber end SAS, og der er sektioner med postkort fra destinationer eller med reklamer for maden ombord.

Søger du i Google på ordene aviation og postcards kommer der en masse andre sites om flypostkort. De fleste er amerikanske eller engelsk, men ikke alle er lige gode. Mange bærer præg af ikke at være opdateret i lang tid og har en skov af døde links.

Et af de bedre og mest omfattende tilhører englænderen Mike Charlton. Samlingen er overvældende. Det er lidt svært at orientere sig systematisk i den, men går du ind i hans arkiv, får du et indtryk af samlingens omfang.

Forf: JM

Husmoderens køkken.

Bogudsalget blev skudt i gang den 27. februar. Et hurtigt kig i kataloget afslører, at der i år ikke er noget særlig interessant for samlerfolket – måske lige bortset fra én enkelt titel.

Husmoderens køkken er egentlig en kogebog med opskrifter fra 50’erne og 60’erne. Her finder du opskrifter som kødrand, sprængt tunge, bygvandgrød og diplomatbudding. Retter de fleste i dag nok vil betakke sig for. Men bogen indeholder meget mere end gamle opskrifter.

7619 M

For samlere af retroting er bogen især morsom i kraft af de mange autentiske illustrationer. Det er sjovt at se vor tids samlerobjekter – som krenit skålene, Quistgaards gryder eller Aluminias og Rörstrands stel – sat i sammenhæng med datidens madbilleder. Husmoderens køkken er desuden spækket med en masse herlige gamle reklamer, som fortæller et stykke kulturhistorie om danskernes kønsroller og madvaner.

Byhusmoderens rolle forandrede sig i 60’erne. Selvom mange var kommet ud på arbejdsmarkedet, stod de stadig for den hjemlige husholdning. Samtidig blev flere og flere dagligvarer industrielt fremstillet. Færdigretterne i form af konserves og dybfrost holdt sit indtog. Så nemt det hele blev. Det indebar en mindre arbejdeindsats i køkkenet, og det kom den udearbejdende husmoder til gode – om ikke andet så i hvert fald i reklamerne.

“Husmoderens køkken i 50’erne og 60’erne” af Claes Benthien, Forlaget Vandkunsten 2009, isbn. 978-87-7695-145-0. Nedsat fra 249,95 til 49,95 kr.

Forf:JM