Reklamer & skilte & plakater

Gamle blikskilte.

Emaljeskilte har længe været et stort samlerobjekt. Blikskiltene har stået lidt i skyggen, men nu er der kommet en bog om dem.

Bogen handler om reklameskilte af blik. Materialet kunne være aluminium, messing, jern eller kobber. Et blikskilt var fremstillet af tyndt metal med grafisk tryk. Trykket kunne være direkte på metallet eller udstanset. En tredje måde at lave trykket på var at lægge det på en overflade af celluloid.

Forfatteren har fotograferet blikskilte, når han kom forbi dem på loppemarkeder, hos private eller på museer. Han har haft professionelt udstyr. Det kan man se, for billederne i bogen er i sublim kvalitet. Trykt på blankt papir med høj glans, så farverne komme til sin ret.

Desværre har den tekniske producent – Books on Demand – skåret siderne alt for tæt. Man savner en ordentlig margen ind mod bogens ryg. Læseren må flere steder presse sider fra hinanden for at kunne se billeder og tekst. Det holder limen i ryggen næppe til ret længe, heller ikke selvom der er påsyet et forstærkningbånd  bag limen i bogblokken. Uprofessionelt sjusk som ikke må forekomme i en bog til næsten 400 kr.

Forfatteren fortæller, at han har brugt flere år til at lave research. Derfor er det ærgerligt, at læseren ikke får noget at vide om de fabrikker, der har fremstillet skiltene. Sammenlignet med John Juhler Hansens bog om danske emaljeskilte eller Peter Pluntkys bog om de svenske skilte mangler der i det hele taget rigtig mange oplysninger, som ville have været relevante for en samler.

Ud for hvert skilt er angivet mål samt materiale, f.eks. jernblik eller celluloid. Det er det. Der er intet om skiltenes anvendelse – og endnu værre – heller ingen datering.

I afsnittet om øl og mineralvand optræder begrebet kasseskilt uden nærmere forklaring. I de første butikker med delvis selvbetjening hængte købmanden et skilt på siden af trækasserne, så kunderne kunne se hvilken sodavand eller øl, der var i kassen. En interessant historie, som bogen sagtens kunne have fortalt, men ikke gør.

Få steder er der små spotartikler om de produkter, der reklameres for, f.eks Bryggeriet Stjernen, Rønbjerg Is eller Sadolin & Holmblad. Spotsene fungerer fint, men de er sporadisk, og valget af dem virker lidt tilfældigt.

Bogen om blikskilte bygger ikke på grundig forskning som i de danske og svenske bøger om emaljeskilte. Samlere med behov for baggrundsviden lades i stikken. Til gengæld har bogen kvalitet som en lækker fotobog, der egner sig fint til at hyggebladre i.

“Blikskilte – Danske reklameskilte” af Tommy Richard Fogh Andersen, Books on Demand, isbn. 978-87-7188-458-6. Vejledende pris 499 kr.

Bestiller du bogen på Nettet, skal du være omhyggelig med at tjekke prisen. Den svinger. Jeg fik mit eksemplar fra wiliamdam.dk til 331 kr. (356 kr. med GLS levering).

Artiklens billeder er affotograferet fra bogen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Julens kataloger.

Hvor kan man få en stor Finn Juhl bakke til 45 kr, en Kay Bojesen zebra til knap 7 kr eller en Quistgaard Kobenstyle kande til 17,50 kr?

Det kan man i stormagasinet Illum – men det var tilbage i 50’erne.

Det Kongelige Bibliotek har en stor samling af gamle varekataloger. En del er digitaliserede og ligger frit tilgængelige på Nettet. Man kan bladre i dem som sjovt tidfordriv eller til at genopfriske nostalgiske minder. For retrosamlere kan katalogerne også bruges til identifikation.

De gamle københavnske julekataloger er et fantastisk stykke kulturhistorie. Forsiderne afslører hvem målgruppen var. Daells Varehus lå i Nørregade, men havde postordresalg til hele landet. “Nu er kataloogern kommen”, blev der sagt på posthuset i Brovst, når de ankom bundet i store pakker med toget. Daells Varehus forsiderne er fortællinger om ren provinsidyl. I 1945 med sne, kirke og selvfølgelig postbudet på vej med alle de rare pakker.

Havemann solgte primært fra forretningen på Vesterbrogade. Forsiderne vender sig i motivvalget mod storbyens publikum. Illum og Magasin var de fine stormagasiner. Her er forsiderne stilistisk enkle og havde et anderledes grafisk og minimalistisk udtryk.

Varerne i de tidlige efterkrigstidkataloger præsenteres næsten altid som tegninger. Først senere kommer der fotografier, men det er en glidende overgang, der er flere år undervejs. Langt op i 60’erne er der stadig mange tegninger, navnlig i katalogerne fra Daells Varehus og Sommers Magasin.

Kønsrollerne ændrer sig ikke meget i løbet af 30’erne, 40’erne, 50’erne og de tidligere 60’ere. Manden slapper bedst af derhjemme, så lad os hygge om ham med en slåbrok eller hjemmejakke, mens han nyder en pibe tobak eller en cigaret. Husmoderen derimod ønsker sig praktiske gaver som viskestykker, en ny kittel eller måske en støvsuger.

Stormagasinet Messen i Købmagergade havde en stor belysningsafdeling. I katalogerne fra 1955 og 1959 ses mange af de stilnovo lamper, som i dag er populære og hitter på loppemarkeder og i retroforretninger. Formgiver og producent er ikke altid nævnt, men kendere kan nemt spotte lamper fra Svend Aage Holm Sørensen, Lyfa samt Fog og Mørup.

Sommers Magasiner i Toldbodgade solgte også lamper. I deres kataloger fra 1959 og 1961 bruges stadig tegninger, men modsat de sort-hvide fotografier hos Messen, er der kulør på hos Sommers. Det har taget lang tid at tegne alle katalogsiderne, men det har vel kunnet svare sig. En teknisk tegner fik dengang ikke særlig høj løn.

Lavpris var alfa omega i Sommers Magasiner og Daells Varehus. Der er ikke mange mærkevarer i deres sortiment. I nogle tilfælde var varerne specielt fremstillet. Andre gange var der tale om standardprodukter, hvor der blot var sat varehusets eget mærke på.

Elektronikgaver boomer i 70’erne og 80’erne. Gregory og Davatronic var Daells eget mærke, men kasettebåndoptagerne blev fremstillet i Asien. I 1982 holdt computerne sit indtog, og i Magasin kunne man købe en Commodore 64 med hele 60 kilobyte RAM til 4495 kr.

Referencer: Det Kongelige Bibliotek –varekataloger på Nettet, “Varehuset i Nørregade” af Torkil Adsersen, Arbejdermuseet 2000, isbn. 87-88626-23-7, “Varens tid” af Bjørn Hernes m. fl., Forlaget Amanda 1990, isbn. 87-89537-09-2.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Drengen med øllerne.

Hver morgen står der en lille dreng ved min seng med en bakke og et par morgenbajere.

At bruge børn som blikfang for at øge salget af alkohol ville i dag vække ramaskrig og være politisk ukorrekt, men den slags skrupler havde man ikke omkring 1925, da Bryggeriet Thor i Randers første gang lancerede reklamen med tjenerdrengen.

Motivet skulle vise sig holdbart. Det blev brugt igen og igen på skilte produceret i perioden 1930 til 1955, først af emaljefabrikken Johs Theil, senere af Glud & Marstrand.

Sceneskift til genbrugspladsen. Her er en pladsmand ved at sortere affald. Sortergrabben får fat i, hvad der ved første øjekast ser ud til at være en bageplade, men ved nærmere eftersyn viser bagepladen sig at være bagsiden af et gammelt emaljeskilt. I næsten perfekt stand og alligevel endt som affald på lossepladsen.

Desværre nåede grabben at tilføje en alvorlig skramme og et grimt buk i skiltets ene kant, men det blev dog reddet og kom senere til salg på en stand hos Retroguld loppemarked i Århus. Det var i november 2017 og prisen var 2400 kr. Billigt hvis man kan leve med skaden. Et lidt ældre skilt fra Johs. Theil med det samme motiv gik 6 måneder før for 6588 kr (med salær) på auktion hos lauritz.com.

Både skiltet med tjenerdrengen og det med guden Thor i sin stridsvogn er produceret hos Glud & Marstrand. Skilte herfra er ofte presset med flade kanter. Fabrikken Johs. Theils skilte havde ikke de samme  flade kanter.

Hvis du vil læse mere om emaljeskilte, kommer du ikke udenom John Juhler Hansens store bog. I den kan du læse om skiltenes kulturhistorie og deres brug. Bogen er udstyret med en omfattende registrant, der er nyttig til identifikation og datering.

Referencer: “Gadens Blikfang” af John Juhler Hansen, Forlaget Permild & Rosengreen 2016. Billedet med den gule sortergrab er fra Morsø Kommunes genbrugsplads og er hentet fra Building Supplys hjemmeside. Det skal understreges, at Morsø Kommunens genbrugsplads ikke har nogen tilknytning til historien om fundet af skiltet med guden Thor.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Neon på taget.

Emaljerede skilte med rød tekst “neon på taget” eller pile i forskellige retninger. Nogle gange finder du dem til salg på loppemarkeder eller hos marskandisere, men hvad har de oprindelig været brugt til?

Skiltene var lovpligtige og monteret på soklen til bygninger med neonreklamer. De skulle advare brandfolk og vise vej til nødafbryderen. En installation kunne have spænding på op mod 4000 volt, så det var vigtigt at få slukket for strømmen, ellers var der risiko for overgang mellem det elektriske anlæg, vandet og brandfolkene.

Huse på centrale gader og pladser i de store byer kunne have flere neonreklamer. Leje af plads på et tag var en indbringende affære. En reklame på Rådhuspladsen i København kostede i 1979 omkring 600.000 kroner i årlige leje. Da hver eneste neonreklame skulle have sit eget skilt, sad der på nogle bygninger en hel skov af skilte på hussoklen.

Neonreklamernes gyldne tid var 30’erne og 50’erne, men under 2. verdenskrig var det hele slukket. Strømmen var dyr, og der skulle spares på kul og brændsel. Lys på facader og tage var heller ikke foreneligt med kravet om mørkelægning. I lang tid efter besættelsen var der stadig rationering. Kun på særlige mærkedage som kongens fødselsdag måtte man sætte strøm til reklamerne. Først i 1949 blev restriktionerne ophævet, og byernes neonlys vendte tilbage.

De sjoveste reklamer er dem med bevægelse. En af de mest ikonisk er Irmas høne ved Dronning Louises Bro i København. Den blev første gang tændt i 1936 og har gennem årene lagt millioner af æg. I 2017 fløj den fra reden, fordi huset skal renoveres. Hønen er nu flyttet til Knuthenlund Gods, men det er meningen, at den senere vender tilbage til sin gamle placeringen i København.

Referencer: “Neon” af Stefan Outzen og Helena Helmer, Forlaget Frydenlund 2015, isbn. 978-87-7118-611-6. Pileskiltene i collagen øverst er affotograferet fra bogen. “Lysene over København” af Anker Jesper Nielsen, Borgen 1994, isbn. 87-21-00199-5. Billedet fra Rådhuspladsen i 1952 er herfra. Billedet af Irmahønen er hentet på Irmas hjemmeside.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Emaljeskilte på museum.

Er du vild med gamle emaljeskilte, skal du tage en tur til Industrimuseet i Horsens eller Jernbanemuseet i Odense.

På udstillingen i Horsens kan du se skilte fra museets egen samling suppleret med indlån fra andre museer og fra private samlere. En stor del kommer fra John Juhler Hansen, der har udgivet bøger om emaljeskilte, og som også har været kurator på udstillingen.

Mere end 100 skilte vises. Både nyere fra efterkrigstiden samt ældre af den hvælvede slags. Nogle er lokale og yderst sjældne, fordi de kun har været produceret i begrænset oplag.

Emaljeskilte er blevet et stort og populært samlerobjekt. For få år siden var de en lille niche for feinschmeckere. I dag har skiltene fået en bredere appel. Der kommet en ny kategori af købere til. Det er folk, som bare vil have et enkelt skilt til hjemmet, og som bruger dem som en dekorativ del af interiøret på lige fod med plakater og kunst. Derfor er auktionspriserne høje på gode skilte i fin stand.

En særlig slags emaljeskilte sad på jernbanestationerne. Dem finder du også på Industrimuseet i Horsens, men vil du se en større samling stationsskilte, skal du til Odense.

A/S Jernbanereklamen havde koncession på ophængning af skilte på danske jernbanestationer. I 1937 havde man kontrakt om ophængning på 655 stationer.

Fra starten af 30’erne var størrelsen blevet standardiseret til kvadratiske skilte på 58 cm x 58 cm. Praktisk med ensartet format, hvis skiltene skulle udskiftes. Det skete dog sjældent. De samme skilte hang år efter år på stationerne lige indtil 1965, hvor tiden efterhånden var løbet fra emaljen som reklamemedie, og de sidste blev pillet ned. Plakater af papir var billigere at fremstille.

De mindre landstationer var det lokale samlingspunkt. Ventetiden på perronen kunne slås ihjel ved at kigge på de mange farvestrålende skilte. Man kender til 70 forskellige stationsskilte. På Jernbanemuseet har de en samling på omkring 30 stykker. De flytter lidt rundt på dem. På et tidspunkt hang de fleste på en plankeværkstavle rekonstrueret efter et typisk perronmiljø. I dag er tavlen skåret op i flere mindre søjler og placeret i galleriet på 1. sal.

Udstillingen på Danmarks Industrimuseum løber til 22. oktober 20017. Stationsskiltene på Danmarks Jernbanemuseum er en del af den faste udstilling.

Reference: “Gadens Blikfang” af John Juhler Hansen, Forlaget Permild & Rosengreen 2016, isbn. 978-87-990816-4-6. Pris 349 kr. Det sort-hvide billede er affotograferet herfra.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Krom, lak og fælge.

Drenge i alle aldre med benzin i blodet tager til Fredericia for at kaste sultne blikke efter gamle biler. To gange om året holder de vintage bilmesse. Næste gang den 25 og 26 marts 2017.

Her kan man få det meste, som har med gamle biler og motorcykler at gøre. Reservedele, skilte og en masse forskellige samlerting. I en af hallerne er der desuden traditionelt loppemarked med antikviteter og retro ting.

Når de er kørt hjem, kan de drømme videre og lade nostalgiske billeder fra 50’erne og 60’erne tone frem. Bogen “Dengang vi fik bil” er en slags bilernes kulturhistorie med minder fra bilismens guldalder. Forfatteren har samlet gamle postkort og brugt private billedsamlinger. Han tager dig med ud på landet og rundt i byerne, holder hvil på rastepladser og kører på tankstation for at få fyldt op.

I dag er der selvbetjening på tanken, men dengang var det personale, som ordnede påfyldning og service. Der var tid til betjening. Konkurrencen mellem benzinselskaberne var hård, og prisen var ikke det eneste parameter. Nogle reklamerede med tørre saglige facts og lange udredninger om oktantal. Andre brugte populære iøjnefaldende brands.

Esso var især god til den slags. Dråbemanden blev lanceret under besættelsen og blev brugt til information om rationeringer. Han blev skabt af den danske tegner Vilhelm Hansen og vandt senere international udbredelse. I midten af 60’erne gled han lidt i baggrunden og blev afløst af kampagnen “Put en tiger i tanken” om øget energiindhold i benzinen og dermed længere på literen.

Forskellige gæsteskribenter har også leveret bidrag og fortæller om deres oplevelser som barn på bagsædet og senere også bag rattet i deres første bil. Personlige anekdoter fortalt lige ud ad landevejen i en humoristisk tone og ofte med nogle sjove skarpe pointer.

Undervejs er der lidt nørderi, som når forfatteren går i gang med at opremse hvilke køretøjer, han kan spotte på gader og parkeringspladser. Det bliver til adskillige Folkevogne, Ford Taunus’er og Opel Rekord’er.

Bilmessen i Fredercia holdes i Messe C (Dronning Margrethe hallerne) og har en hjemmeside med oplysninger om åbningstider. Billederne i den øverste collage er hentet herfra.

“Dengang vi fik bil” af Flemming Søeborg, Gyldendal 2016, isbn. 978-87-02-21087-3. Pris 399,95 kr.

Forf: JM

Kataloger fra Den Permanente.

Den Permanente var en forretning i København med kunsthåndværk og møbler oprettet i 1931 som et kooperativt foretagende.

col2

I 1950’erne og 1960’erne havde Den Permanente på Vesterbrogade status som et internationalt kendt mekka for dansk design. Chicago Herald Tribune anbefalede i 1971 i en rejseguide sine amerikanske læsere at bruge mindst 2 timer i forretningen. Turister kunne bestille direkte fra udstillingen, få ordnet betalingen med det samme og få tingene pakket og sendt hjem.

Hvert år udgav Den Permanente et omfattende katalog. De er alle bevaret i Det Kongelige Biblioteks småtrykssamling, og nogle af dem er blevet digitaliseret og kan læses på Nettet.

col1

Ikke alle producenter blev lukket ind. Den Permanente var en censureret udstilling. Tingene skulle have kvalitet. Små værksteder fik på den måde chancen for at markedsføre sig til et internationalt publikum.

Snedkeren Alfred Klitgaard er repræsenteret i flere af katalogerne med sine sublime trææsker, som i dag er samleobjekter. Du kan også finde keramik, tekstilkunst, smykker og glas.

Siderne i collagen er skærmdumps fra 1967 kataloget. På Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. kan du finde kataloger med kunsthåndværk fra årene 1967, 1972, 1979 og 1982. Der er også et enkelt møbelkatalog fra 1965.

Hvis du vil læse mere om Den Permanentes historie, skal du have fat i Per Hansens bog om dansk møbeldesigns storhedstid.

“Da danske møbler blev moderne” af Per H. Hansen, Aschehoug 2006, isbn. 87-11-23196-3.

Forf: JM

Maden som passer til dit retrostel.

Samvirkes bog om mormormad er et must til dig, der samler bestik, glas og porcelæn fra 50’erne, 60’erne og 70’erne.

mormor col 1

En kogebog med opskrifter fra dengang mormor stod ved komfuret. Nogle opskrifter er forsigtigt peppet op og har fået et moderne tvist. Mormor brugte palmin og kakaopulver til kiksekagen. Det er i bogen skiftet ud med smør og god chokolade.

Der er mange illustrationer. Borddækningen er autentisk, og mellem de mange opskrifter er der originale gamle reklamer hentet i FDB’s arkiver, for det er Samvirke som står bag.

mormor col 2

Bogen er disponeret som en historisk køkkenkrønike. Hvert årti er udstyret med et lille essay om samfund, familiestruktur og tilgang til råvarer.

Alle oldschool-retterne er ledsaget af små sjove anekdoter om klassikere som abemad, skidne æg og frosne industrikyllinger eller hints til tidens gastronomer. En af dem var Kirsten Hüttemeier – hende med skåneærmerne – der skrev om nem mad, som selv deres mand kan lave: “Det er i grunden nemt at røre fars selv. Slagteren hakker kødet to gange. De kommer det i en skål med alt det øvrige og rører det sammen med en ske”.

“Moderne mormormad” af Ditte Ingemann og Helene Wagn, Samvirke 2016, isbn. 978-87-92949-40-0. Pris 199,95 kr.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Ny udgave af bogen om emaljeskilte.

Gadens blikfang er kommet i en ny opdateret 2. udgave. Et mesterværk ligesom den forrige fra 2002.

Flere skilte er beskrevet. Nu er der 1768 med, mens den gamle udgave havde 1380. De kultur- og industrihistoriske afsnit er udvidet og skrevet fuldstændig om med mange nye illustrationer. Nyt er også en kronologisk kavalkade med emaljeskiltetyper i forskellige perioder.

Plattenslageri og forfalskninger er fulgt i kølvandet på stigende interesse for gamle skilte. Bogen advarer mod dygtige konservatorer, som med en mirakelkur kan forvandle en rustbunke af et gammelt motivskilt. Ofte er renoveringen temmelig svær at gennemskue, med mindre du bruger en lampe med infrarødt lys.

GB col 1

Ikke alle 1768 skilte er vist som illustration. Til gengæld er de alle detaljeret beskrevet i bogens katalogdel med et index på 100 sider. Har du et skilt, som ikke er illustreret i bogen, er det altså muligt at lave en sikker identifikation på grundlag af data i katalogdelen.

Som opslagsværk må der bladres en del. Nogle gange skal du bladre om til et selvstændigt afsnit med noter til index, og du skal måske også slå op for se, om der er en illustration. Bogen kan derfor godt virke lidt tung at orientere sig i, men egentlig er den ret logisk opbygget. Indexet er emneopdelt efter varegrupper. Der er en meget udførlig vejledning til at bruge det, og registrene bagerst i bogen er trimmet og gjort mere overskuelige i forhold til den tidligere udgave fra 2002.

Illustrationerne er second to none. Skarpe og trykt på lækkert blankt papir – både de mange store helsides illustrationer og alle de lidt mindre.

Gadens blikfang er underholdende, velskrevet og vidner om et kæmpe stykke research. Et must for samlere. Har du allerede udgaven fra 2002, kan du med fordel supplere med den nye. Også marskandisere, antikvitetshandlere og auktionshusenes kuratorer kan hente nyttig viden i bogen.

“Gadens Blikfang” af John Juhler Hansen, Forlaget Permild & Rosengreen 2016, isbn. 978-87-990816-4-6. Pris 349 kr.

Bogen kan ikke købes hos boghandleren, men leveres direkte fra forlaget.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM