SamlerTips bøger & magasiner

Designeren med de sublime detaljer.

En halvdød hvalros. Kritikken var hård, da Finn Juhl viste sin Pelikan stol i 1941 på Snedkerlaugets udstilling.

Pelikanen var en nyfortolkning af tidens overpolstrede sidemøbler. En leg med organiske former. Kun kort tid var stolen i produktion, men den blev relanceret i 2001 og er efter sigende en af de bedst sælgende Finn Juhl stole. Få år senere lagde Finn Juhl stilen om og tegnede møbler med adskillelse af det bærende og det bårne. Stole hvor sæder og ryg er frigjort fra det bærende stel.

Her sidder Finn Juhl i sin Høvdingestol. Den er fra 1949, er et af hans hovedværker og et godt eksempel på adskillelsen af det bærende og det bårne. En stor stol med lethed i kraft af de rum der dannes mellem stellet og de polstrede dele. Heller ikke Høvdingestolen blev særlig godt modtaget af alle. En kritiker karakteriserede den som mislykkede omeletter hængt op på et stativ.

Nogle af Finn Juhls møbler var kontroversielle. I dag er de moderne klassikere. Han var en af de første danske designere, som fik international succes, og han var med til at bane vejen for dansk møbeldesign som internationalt brand.

Der er skrevet flere bøger om Finn Juhl, og i november 2018 udkom endnu en fra Strandberg Publishing skrevet af Christian Bundegaard. Bogen præsenteres som den første monografi om Finn Juhl. Er det ikke at tilsidesætte Esbjørn Hiorts bog fra 1990? Den tilstræber nemlig også at komme hele vejen rundt om Finn Juhls møbler, arkitektur og brugskunst, og er man til Finn Juhl, vil begge bøger være et must, der fint supplerer hinanden.

Christian Bundegaard fortæller historien om Finn Juhl i 5 kapitler set i lyset af periodens design- og arkitekturhistorie. Værkerne sættes altså ind i en større sammenhæng. Det er et af bogens store fortrin. Mellem kapitlerne er der en stor sektion med præsentation og analyse af nogle af Finn Juhls vigtigste arbejder. Flest møbler, men også lamper og brugskunst.

Bagerst i bogen er der en kronologisk fortegnelse på 15 sider over designerens værker. Den er nyttig, og det må have været et stort arbejde at samle alle data.

Fortegnelsen bygger på design- og arkitekturtidsskrifter, kataloger fra producenter, udstillinger og auktioner, desuden arkivmateriale og tidligere udgivet litteratur. For møblerne synes den komplet, men der mangler nogle få ting under brugskunst. Finn Juhl tegnede skåle og fade for Kay Bojesen og udført af drejeren Magne Monsen. Kun fire skåle i teak er med. Mit eget fad i wengé er ikke nævnt.

Illustrationerne er af høj klasse. Nogle billeder, skitser og tegninger har været vist før i andre værker om Finn Juhl, men ingen steder gengivet så sublimt som her. Sektionen med præsentation af Finn Juhls vigtigste arbejder er trykt på papir med blank højglans. Det giver en uforlignelig fornemmelse af stoflighed.

Analyser og fortællinger er formidlet i letlæst sprog uden på nogen måde at blive banalt. Hermed adskiller bogen om Finn Juhl sig fra forlagets tidligere udgivelse om Verner Panton fra 2017, som er tung og skrevet i et snørklet indforstået sprog.

Strandberg Publishing har de senere år udgivet en lang række bøger om møbelkunst og design. Nogle er gode, de fleste er fremragende. Man kan håbe, at forlaget fortsætter de fine takter. Der mangler en monografi om Jens Harald Quistgaard. Det kunne også være interessant med bøger om alle de spændende møbeldesignere, som ligger i laget lige under de store ikoner og koryfæer. Hans Olsen, Ejnar Larsen og Bender Madsen, Kurt Østervig, Johannes Andersen, Illum Wikkelsø.

Der er nok at gå i gang med.

“Finn Juhl – Liv, værk, verden” af Christian Bundegaard, Strandberg Publishing 2018, isbn 978-87-92949-90-5. Pris 399,95 kr.

Artiklens billeder er affotograferet fra bogen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Dansk design på udsalg.

Lige op til julesalget i december 2006 udkom to bøger om dansk design. Den ene er nu sat på bogudssalg til stærkt nedsat pris.

Begge bøger ligner hinanden i format, omfang, udstyr og opbygning. De to forfattere har grebet ud efter præcis den samme ide: At præsentere kendte danske klassiske designs indenfor møbler, lamper, plakater, legetøj, bestik og køkkentøj. Mange tingene er idag ikoner og eftertragtede samleobjekter på loppemarkeder og i retroshops.

Den ene bog er skrevet af Thomas Dickson, den anden af Lars Dybdahl. Det er sidstnævnte, der nu er på udsalg.

I Dybdahls bog er illustrationerne flotte, og det er de også hos Dickson. En forskel er derimod sproget. Dicksons tekster er nemme at læse uden at blive banale. Dybdahls sprog er tungt, præget af lange sætninger og mange steder fyldt med kryptiske elitære formuleringer som denne:

“Verner Pantons arbejde med lys var en integral dimension af hans totaldesignerede rum-udformninger. Ofte ophængt i formationer, hvor en visuel redundans blev en effektfuld kvalitet, har både hans industrielle lamper og de andre, manuelt tilvirkede, været de rumdefinerende lyskilder i hans exceptionelle række af artificielle interiører”

I begge bøger får du en lang række interessante historier, men ikke nødvendigvis de samme. En af Dybdahls fortællinger handler om, hvordan det danske emaljerede køkkentøj fra begyndelsen af 60’erne taber terræn til udenlandske produkter samt nye materialer som aluminium og stål.

Hvor det bar hen havde længe været til at få øje på. Producenterne forsøgte ellers at forny sig med nye serier som Glud & Marstrands Dankok med sort dekorativ frise af små kongekroner, og Jan Trägårds Copco gryder for Morsø Jernstøberi. Begge fra 1959. Også virksomheden Rafa havde allerede i 1956 lanceret en serie gryder med greb af rustfrit stål tegnet af Nanna og Jørgen Ditzel.

Ingen af serierne slog for alvor an og gav den forventede salgssucces.

Dankok serien var primært en fornyelse af det designmæssige udtryk uden teknisk-funktionelle nyskabelser, og da Glud & Marstrand i 1963 udviklede Proxy-Let serien med ny patenteret bund, der kunne bruges både til gas, el-spiral eller el-massivplader, var det for sent. Fremstillingen af emaljeret køkkentøj stoppede i 1966. Omkostninger ved at producere var for høje sammenlignet med de konkurrerende varer i aluminium og stål.

“Dansk Design 1945-1975” af Lars Dybdahl, Borgens Forlag 2006, isbn 978-87-21-02702-5. Pris ved udgivelsen 550 kr. På bogudsalg hos Arnold Busck til 149,95 kr.

“Dansk Design” af Thomas Dickson udkom oprindelig i 2006, men er siden blevet opdateret i en nye reviderede udgaver. Den seneste 3. udgave fra Gyldendal kom i 2017, isbn 978-87-02-19390-9. Prisen svinger mellem 443-600 kr. Brugte 1. eller 2. udgaver fås til mellem 150-295 kr.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Nyt stort bogværk om Upsala-Ekeby.

Hvorfor er der i grunden sådan et hype omkring keramik fra svenske Upsala-Ekeby? Svaret finder du i en ny bog.

Leret fandt de lige udenfor døren. Lokal produktion, enkelt og billigt. Mange andre keramik-virksomheder måtte hente deres råvarer langvejs fra. Upsala-Ekeby blev grundlagt allerede i 1886, men bogen handler kun om keramikken fra 40’erne, 50’erne, 60’erne og begyndelsen af 70’erne. Præcis den periode hvor en lang række kunstnere skabte et hav af modernistiske klassikere, som i dag er blevet samlerobjekter.

De første sider starter med at indfange stemningen med nogle sort-hvide fotosweeps. Miljøerne, kunstnerne og arbejderne. De næste mange sider er disponeret som biografier af 18 forskellige kunstnere og deres værker. Efter biografierne følger en oversigt på 26 sider med figurer. Derefter kommer et mindre afsnit om urtepotteskjulere.

Nogle kunstnere var hos Upsala-Ekeby i en lang årrække, andre kun i ganske få år.

Hyonsun Rhee kom til Sverige på et stipendium. I tre år arbejde han for Upsala-Ekeby, stiftede familie og fik en datter, men rejste så pludselig i 1965 til Nordkorea. Ingen vidste, hvad der blev af ham. Han gav ingen lyd fra sig. Først mange år senere fandt datteren ud af, at hendes far havde stiftet en ny familie i det lukkede land og stadig arbejdede med keramik. Rhee’s arbejder for Upsala-Ekeby regnes i dag blandt samlere til nogle af de mest eftertragtede.

Ingrid Atterberg kom til Upsala-Ekeby i 1944 og blev der i 20 år. Forfatteren kalder hende et keramisk fyrværkeri. Atterberg holdt af eksperimenter og gik ofte nye veje. I 50’erne arbejdede hun med det såkaldte sorte ler. Rødler tilsat mangan-oxid. Hendes på en gang rå og sofistikeret Negro serie med sgrafitti dekoration var den første af en lang række med etnisk inspiration.

Hver kunstners biografi har komplette kronologiske billede-oversigter. Det hele er med. Både serievarer, unikaarbejder og i nogle tilfælde også husholdningsartikler. Desuden alle de særlige serier der kun blev fremstillet eksklusivt til varehuse eller stormagasiner, typisk kæder som EPA eller Åhlens.

Spalter med faktatekst i sidernes margin redegør kort for serienavn, artikelnumre, mål og år for produktion. Små talsymboler angiver desuden den enkelte genstands anslåede prisniveau på antik- eller retromarkeder. En genial måde at organisere stoffet på. Let at orientere sig i og meget overskueligt. Bogen egner sig dermed perfekt som referenceværk. Bagerst er der desuden nogle gode registre, der også biddrager til at gøre den til et perfekt værktøj for samlere eller handlere.

Identifikation af keramik fra Upsala-Ekseby er ikke altid lige ud ad landevejen. Nogle numre optræder i flere serier, og i enkelte tilfælde er der forskellige serier med samme navn. Indtil 1962 brugtes et system med 4-cifre-numre. Fra 1963 kombineres numrene med bogstaver. Et mindre afsnit i bogen redegør for denne forvirring, men en mere udførlig information findes i UE-boken på Nettet.

Stora boken om Upsala-Ekeby er mesterlig. Simpelthen et skoleeksempel på, hvordan den slags skal laves.

“Stora boken om Upsala-Ekeby” af Magnus Palm, Scandinavian Retro og Egmont Publishing 2018, isbn. 978-91-88207-35-7. Pris 330 kr excl. fragt.

Artiklens billeder er affotograferet fra bogen, undtaget billederne af Negro skålen. Den tilhører forfatteren.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Hele pladen rundt.

“Det, jeg elsker ved vinyl, er de store pladecovers, duften af bog, lyden det giver, når en plade lægges på, og nålen der rammer rillen”. Ordene kommer fra en pladesamler i bogen Alt om vinyl, som kom i april 2018.

Vinyl er igen hot. Næsten totalt udslettet af cd’en i slut 80’erne, men formatet er tilbage og har fået en revival. Ny musik udkommer på vinyl, og gamle værker bliver genudgivet på vinyl.

Alt om vinyl kommer hele pladen rundt. Bogen fortæller om pladeselskaberne og om alt det lidt nørdede tekniske som mastering, skæring og presning. Du kommer en tur ud på brugtmarkedet og får samlertips. Der er også et afsnit om fantastiske covers og kunstnerne bag dem. Bogen slutter med praktiske råd om pleje af sin vinylsamling.

En genial ting undervejs er syv meget forskellige interviews med entusiastiske samlere. Et af dem med Jonas på 14 år er noget af en øjenåbner. Han er blind, men kan sagtens håndtere sin samling alligevel.

Det hele er lækkert illustreret med flotte billeder, og teksterne er godt skrevet og nemme at gå til. Og så er der alle de sjove anekdoter og sære detaljer. På det blanke område i pladens udløb ind mod labelen kan der f.eks. være små beskeder i form af vittigheder fra kunstneren eller en hilsen fra skæremesteren. Nogle gange har masterings-studiet desuden sat sit navn eller et logo.

Labelen er også spækket med detaljerede informationer. Facts om fremstilling, katalognummer, årstal, landekoder og matricer. Den slags kan være nyttig viden for inkarnerede samlere.

“Jeg kommer aldrig til at give 3500 kr. for en plade”, siger en af samlerne i bogen. Og vinyl kan være en temmelig dyr hobby. “Nogle selskaber udgiver pladerne i tusindvis af forskellige farvet vinyl i meget begrænsede oplag. Der er gået lidt Magic-kort i den. Priserne presses op, og det er ærgerligt”, fortsætter han.

De allerførste eksemplarer af Pink Floyds The Dark Side of the Moon har en lidt anderledes label, hvor den blå trekant er fyldt helt ud med blåt. Sådan en er ekstrem sjælden og handles i 10.000 kroners klassen.

Sony genudsendte i 2017 et optryk af singlen Damen på taget med Kim Larsen, Stig Møller, Bjørn Uglebjerg og Tommy Pedersen. Oplaget var begrænset til 300 eksemplarer, men det er den gamle udgave fra 1971 til venstre, som er tusindvis af kroner værd.

Nogle gange er det et sjældent cover, der trækker prisen op. Eller ned, hvis det er i dårlig stand. Fona brugte en overgang et blåt to-delt prismærke. Hvis man prøvede at fjerne den øverste del, ødelagde man coveret, fordi limen var særdeles kraftig.

Alt om vinyl er en lækker bog. Nærmest en bibel om emnet. Den er skrevet til samlere, som er ramt af magien ved det analoge format, men kan også læses af nybegyndere, der er nysgerrige efter at finde ude af, hvad det hele handler om.

“Alt om vinyl” af Søren Genefke. Byens Forlag 2018, isbn. 978-87-93628-32-8. Pris 359 kr.

Alle illustrationer er affotograferet fra bogen, undtagen billedet af samlerne øverst. Det er hentet fra Facebook siden Plademesse i Nørrebrohallen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Det danske møbelboom.

Endnu en bog om dansk møbeldesign efter 2. verdenskrig. Bøger om møbler er de senere år kommet i en lind strøm. Er der brug for en mere?

Bogen “Det danske møbelboom” griber det anderledes an og adskiller sig fra de fleste andre. Den retter især blikket mod møbeltyper i stedet for at kigge på enkelte designere. Hovedvægten er heller ikke lagt på den generelle fortælling om danske møblers storhed og fald. Den historie har andre tidligere foldet ud, f.eks. Per H. Hansen.

Forfatteren er Lars Dybdahl fra Design Museum Danmark. Han fortæller om børne-, bygge-, pinde-, kurve- og stålmøbler, men også laminerede og formspændte møbler samt møbler af syntetiske materialer som skum og plast.

Frem for arkitekterne er det tendenserne i udviklingen af de forskellige typer, der trækkes frem og analyseres i forhold til produktionsteknologi, konstruktion og formsprog.

Bogen har fine illustrationer, men desværre alt for få. Læseren mister nemt nogle af pointerne, når der relateres til detaljer på møbler, som ikke vises i bogen. Eksempelvis fortælles om Poul Kjærholms referencer til Mies van der Rohe. De fleste kender Barcelonastolen, og netop den stol vises i bogen, men pointer i forhold til nogle af Rohes andre mindre kendte stole som Tugenhat- og Brnostolene fortaber sig, når man ikke ser billederne. Det er altså nogle steder undervejs svært at følge med, med mindre man har et meget indgående kendskab til internationalt møbeldesign.

Kapitlet om børnemøbler er et af bogens mange interessante. En møbeltype som der indtil nu ikke er skrevet særlig meget om. De tidligste er nærmest nedskalerede voksenmøbler, men gradvist vinder nye principper indpas i udformningen.

Hans J. Wegners “Peters stol” fra 1944 er tegnet som en dåbsgave til kollegaen Børge Mogensens ældste søn. Stolen er ikke bare tilpasset et barns størrelse , men også tænkt som udfordrende legeredskab. Den kan kravles på og skilles ad helt uden brug af værktøj. Kort tid efter tegnede Wegner det tilhørende bord.

Mange møbelarkitekter begyndte at interessere sig for møbler til børn. Nogle af de bedste var temmelig dyre at anskaffe, så producenten Hukit ser et marked i at fremstille billige børnemøbler udviklet af pædagoger og rettet mod børnehavernes budgetter.

Hukit stolen fra 1967 endte med at blive et salgshit. Den var robust og blev produceret i mere end 100.000 eksemplarer. Det markante runde hul i ryggen er praktisk udformet, fordi mange børn i 60’erne gik med overalls med spænde bagpå. Hullet sikrer, at ryglænet ikke bliver ridset, og samtidig generer spændet ikke børnene, når de sætter sig i stolen.

“Det danske møbelboom 1945-1975” af Lars Dybdahl, Strandberg Publishing 2017, isbn 978-87-92949-94-3.

Tegningen er affotograferet fra bogens omslag. Billederne af “Peters stol” og Hukit møblerne er hentet på Lauritz.com.

Forf:JM

Sølvbøger på bogudsalg i januar 2018.

Boghandlerkæden Arnold Busck tyvstartede allerede i starten af januar årets bogudsalg. De andre boghandlere venter til februar/marts.

Samlere med interesse for sølv kan gøre et par gode kup. Restoplag af et par ældre titler fra Nyt Nordisk Forlag, som Gyldendal i 2016 overtog fra Arnold Busck, er nu kommet på udsalg. Det er bøgerne “Dansk Sølv – 20. århundrede” fra 2004 samt “Hofjuveler A. Michelsen” fra 2007.

Dansk Sølv fokuserer kun på sølvkorpus. Bogen har kunstnerbiografier og en liste over stempler. Desuden skildrer den kronologisk udviklingshistorien fra art nouveau og skønvirke til 1990’ernes moderne sølv kunsthåndværk.

Besættelsesårene med råvaremangel var en udfordring for sølvsmedene. Derfor måtte kunderne bringe gammelt sølv med ind i forretningen for at få lov til at købe noget nyt: “Sælg os Deres ubrugelige, ødelagte eller interesseforladte Sølvting” skrev Kolding sølvsmedjen Hans Hansen i deres annoncer. Andre fik lavet aftaler med tandlæger om at få leveret affald fra sølvplomber.

Opfindsomheden var stor. Man forsøgte sig med artikler, hvor sølv blev kombineret med andre materialer. Træ, lak, jern og emalje blev anvendt og i nogle tilfælde også rødspætteskind. Ofte var forbruget af sølv reduceret til et minimum som i Erik Herløws Amico serie i sprøjtelakeret træ. Sølvet blev lagt på som tynde plader monteret på overfladen med celluloselim.

Kunsten var at få det til at ligne intarsia, selvom det ikke var. For at få sølvet til at flugte i niveau skulle overfladen sprøjtelakeres flere gange og til sidst slibes. Teknikken er udførligt beskrevet i bogen om A. Michelsen, hvor du kan læse mere om Erik Herløw og hans sølvarbejder.

“Dansk sølv – 20. århundrede” af Lise Funder, Nyt Nordisk Forlag 2004, isbn. 87-17-03792-1. Før 179,95 kr. Nedsat til 99,95 kr.

“Hofjuveler A. Michelsen” af Malene Dybbøl og Sabrina Ulrich Vinther, Nyt Nordisk Forlag 2009, isbn. 978-87-17-04065-6. Før 299,95 kr. Nedsat til 149, 95 kr.

arnoldbusck.dk

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Dansk værkstedskeramik efter 2. verdenskrig.

Designmuseum Danmark har en stor samling af værkstedskeramik fra tiden efter 1950. Mange af stykkerne har aldrig været udstillet. Nu kan de ses i et katalog over museets bestand af unika keramik.

I årene efter 2. verdenskrig var der rundt omkring i Danmark en lang række mindre enkeltmands-værksteder. Sideløbende med seriel produktion udførte mange af dem også unikke arbejder.

Frem til 1980 fremstilles der især håndlavet brugskeramik. Det er den klassiske periode i dansk værkstedskeramik, men efter 1980 flytter mange af keramikerne deres fokus i retning mod mere eksperimenterende værker med skulpturelle udtryk og ofte efter international inspiration.

Det er tendenserne i denne udvikling indenfor unika keramikken, der dokumenteres i kataloget. Først i nogle fremragende indlednede afsnit, der giver læseren et overblik og dernæst i katalog-delen med opslag på de enkelte kunstnere.

Katalog-delen omhandler 632 værker fra 133 keramikere. Desværre er ikke alle værkerne vist med illustrationer. En del af dem er kun beskrevet. Kunstnersignaturer vises heller ikke, men er også kun beskrevet. Til gengæld er keramikernes biografiske data udførlige og detaljerede. Du får oplysninger om værksteder, udstillinger, inspiration, rejser og arbejdsmetoder.

Hvad du ikke får, er “bogen” om dansk keramik i tiden efter 1950. Det er en materialepublikation. En registrant over museets samlinger af keramisk unika. Forfatteren kalder den selv en vigtig trædesten på vejen til et stort hovedværk om dansk keramik.

Fisken i den nederste collage er et godt eksempel på et værk fra den sidste del af katalogets periode. Den er stor med en længde på 110 cm. Formet af keramikeren Jørgen Hansen og erhvervet i 2007.

Jørgen Hansen har haft ler i hænderne siden han som 13 årige drejede sine første krukker hos en lokal pottemager. Efter gymnasiet rejste han rundt og har arbejdet i Frankrig, Canada, Spanien, Irland og England. En dansk keramiker med international inspiration. Kæmpefisken har reference til japansk keramisk kultur.

“Dansk værkstedskeramik 1950 – 2010 i Designmuseum Danmark” af Bodil Busk Laursen, Designmuseum Danmark 2017, isbn. 978-87-90786-61-8.

Tjek prisen på siden bogpriser.dk. Den svinger mellem 265-350 kroner.

Forf: JM

 

Lad fantasien komme til magten.

Han satte sig for at bryde gængse normer og ville flytte grænserne for, hvad der kunne fungere som design. Ny dansk bog om Verner Panton sætter fokus på hans arbejde med farver, mønstre og totaldesign.

Flowerpot lampen fra 1968 vandt folkelig udbredelse. Som solist over et bord i stuen hænger den stadig i mange hjem. Men det var ikke sådan, den fra starten var tænkt. Flowerpot var designet til offentlige miljøer, hvor Panton eksperimenterede med ophæng i klynger. En stor gruppe på 64 lamper målte 172 cm i højden og vejede til sammen 48 kilo.

Panton arbejdede med syntetiske materialer som plastik, fiberglas, stål og skumgummi. Han var modernist, men adskilte sig radikalt fra samtidens andre danske designere. Relationen til det totale miljø er vigtigere end den enkelte genstand. Rummet med dets lys, farver, former, møbler og tekstiler skal i Pantons univers opleves sammen som en helhed.

Når fantasien rigtig blev sluppet løs, overdrev Panton for at få sine pointer tydeligt frem. Men publikum kunne ikke altid følge med. Nogle kritikere opfattede ham som en slags designernes pauseklovn.

I 1964 på møbelmessen i Køln lanceredes hans flyvende stole ophængt i snore i flere etager. Tog man plads i sådan en stol, tog man samtidig afsæt til en helt anderledes form for socialt samvær. Man kunne vælge mellem at sidde, ligge, vippe eller gynge rundt mellem hinanden. Tegneren Gerda Nystad gjorde samme år grin med Panton og hans flyvende miljø. I hendes streg fungerer miljøet stik mod hensigten om social interaktion. Her er folk adskilt fra hinanden. Ubekvemme og isolerede.

Bogen om Verner Panton sætter sig for at pege på hans geni og store kulturhistoriske indsats som avangardist. Samtidig stiller den store krav til læseren. Forfatterne jonglerer rundt med mange ide- og kulturhistoriske præmisser. Det fylder rigtig meget og præsenteres i et tungt og snørklet sprog med mange indforståede referencer. Som læser sidder du tilbage med en følelse af, at alle de teoretiske afsæt bare løber afsted og bliver en snak hen over hovedet på Panton.

Illustrationerne er righoldige, flotte og originale. De er bogens helt store fortrin.

Her er det Kræmmerhus-stolen, som i 1959 blev udstillet på Købestævnet i Fredericia. Den vakte opsigt. Kegleformen var usædvanlig. Det var udstillingen også. De årlige købestævner var altid et populært tilløbsstykke, så når folk i trængslen alligevel ikke kunne se møblerne på den overfyldte udstilling, kunne man jo lige så godt vende dem på hovedet og hænge dem op i loftet.

Bagerst er der en værkfortegnelse. En kæmpe skuffelse på kun 8 sider og næsten ingen billeder. Tyske Vitra Design Museum har derimod vist, hvordan den slags skal laves. De udgav i 2000 bogen “Verner Panton – Das Gesamtwerk” med en billedrig værkfortegnelse på hele 114 sider.

De glasartikler for Holmegaard Glasværk, som Panton formgav i 1984 illustrerer forskellen. Alle 6 objekter er vist og detaljeret beskrevet i Vitra bogen, mens de i den danske bogs værkfortegnelse blot er kogt ned til en enkelte linje med teksten: “Glas og lysestager: design/produktion: 1984: producent. Holmegaard, Danmark”.

“Verner Panton – miljøer, farver, systemer, mønstre” af Ida Engholm og Anders Michelsen, Strandberg Publishing 2017, isbn. 978-87-92949-57-8. Pris 499 kr.

Referencer: Billederne af Flowerpot er hentet fra siden pantonworld.com; Tegningen af de to klynger samt billederne af Kræmmerhus-stolene er affotograferet fra bogen. Billedet af de flyvende stole kommer fra gizmodo.com, mens Gerda Nystads tegning er affotograferet fra tidsskriftet Mobilia januar 1964, nr. 103.

Forf: JM

Den store bog om Stig Lindberg.

Hans energi og produktivitet var overvældende. Stig Lindberg var en af Sveriges mest berømte og folkekære formgivere. Der er skrevet utallige bøger og artikler om hans ting, men der har manglet en egentlig værk-fortegnelse.

Det er der nu rådet bod på. Folkene bag magasinet Scandinavian Retro har udgivet en bog, som i ord og billeder præsenterer hele Stig Lindbergs omfattende produktion. Med et hurtigt slag på tasken så drejer det sig om mere end 1800 genstande.

Især Stig Lindbergs mange porcelæns- og fajancestel for Gustavsberg samt hans arbejder i keramik fylder godt. Mere end halvdelen af bogens sider. Men han arbejdede også med grafik, tekstil, tegnede radio- og TV-apparater og formgav brugsting i plast.

Ting til køkkenerne var i starten af 50’erne holdt i meget diskrete farver. Ofte hvid, blå eller gul i blege nuancer. Stig Lindberg var pioner indenfor formgivning af industriel plast. Han skruede op for farverne. Citruspressen fra 1953 i pangfarverne gul eller rød vakte opsigt og blev en kæmpe succes og storsælger.

Comedia hed nogle spillekort fra 1958. Stig Lindberg havde arbejdet med skitserne i næsten to år og forsket grundigt i historiske kortspil. De var radikalt anderledes end tidens gængse spillekort, men blev desværre ikke den store eksportsucces, som producenten Öbergs ellers havde håbet på.

Den store bog om Stig Lindberg er et lækkert udstyrsstykke med knivskarpe billeder. Kapitlerne er skrevet af flere forskellige forfattere med hver deres speciale. Undervejs er der små historier og anekdoter. Spændende fortalt og godt disponeret.

Du kan bruge bogen som indføring til Stig Lindbergs univers eller som opslagsværk. Bagerst er den udstyret med model- og dekorationsoversigter samt registre. I kapitlet om fajance er der desuden en biografi over alle Studio produktionens dekorationsmalere med gengivelse af deres signaturer.

En nyttig feature er prisintervallerne markeret med små talsymboler, som indikerer prisniveauer for eksemplarer i perfekt stand på det svenske antikmarked.

“Stora boken om Stig Lindberg” af Magnus Palm m.fl. Scandinavian Retro 2016, isbn. 978-91-88207-14-2. Vejledende pris 597 dk.kr.

Billedet af citruspresserne er hentet fra Gustavsbergs Porslinsmuseums hjemmeside. De øvrige stammer fra bogen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM