SamlerTips Digitalt

Podcasts om design og loppemarkedsfund.

Med podcasts kan du gratis lytte til fortællinger om alt muligt – også nogle som er interessante for samlere.

Podcasts er programmer i serieform udgivet digitalt som lydfiler. De kan findes på Internettet via PC, men langt det smarteste er at afspille dem på en mobilenhed, fordi man her bruger en speciel player-app til podcasts. Den giver bedre overblik og samler det hele et sted.

Man skal altså bruge en smartphone, hente en app og så er det også en rigtig god ide at supplere med et headset eller en lille kompakt højtaler, hvis lyden skal være ordentlig.

Begynd med at forbinde headset eller højtaler til din smartphone via Bluetooth. Desværre kan det godt drille lidt på nogle Android enheder. Kombinationen B&O og Huawei virker f.eks. ikke altid, men med iPhone virker det perfekt. Den finder og parrer sig automatisk med højtaleren.

Næste skridt er at hente en player. Jeg benytter Acast. På en iPhone er der i forvejen en standard Podcast-app. Den kan sagtens bruges, men Acast er efter min smag mere rafineret og har flere features. Acast findes også til Android.

Når app’en er hentet, kan man søge på en serie af podcasts og vælge at abonnere på dem, så er det let at genfinde dem og følge med, når der kommer nye afsnit.

Her er søgt på RetroRadion. Ved siden af den abonnerer jeg også på DesignPodden og Loppmarknardsarkeologerna.

RetroRadion er ny. Derfor er der endnu ikke så mange afsnit. RetroRadion kommer fra magasinet Scandinavian Retro. Første afsnit på 30 minutter er en samtale med Lennart Ekman, som i 1968 var dekoratør i Ikea. Han fortæller om revolutionen ved indgangen til 70’erne, da bolighuset ved siden af det traditionelle lidt konservative sortiment, begyndte at satse på helt nye møbeltyper og i udstillingerne ophængte kommunistiske plakater med Che Guevara og andre revolutionshelte. Konceptet er enkelt og rent, men aldrig kedeligt, fordi man har en god historie at fortælle.

DesignPodden har ofte biografisk karakter og sætter i hvert afsnit fokus på en designer eller et værksted. Længden varierer mellem 30-60 minutter, men der findes også et mindre format, f.eks. “Kort om Yngve Ekström” på 8 minutter.

Hvert afsnit former sig som en til tider hektisk ping-pong dialog mellem to tilrettelæggere. Der er mange gode historier, og indholdet vinkles interessant, men den underliggende lydkulisse med ragtime musik leveret af Heftone Banjo Orchestra er malplaceret. Undervejs tilsættes forskellige lydeffekter, der tager overhånd og distraherer. Det virker virkelig fjollet og helt unødvendigt at understrege en fortællings pointer ved at slå på en hi-hat eller et trommesæt.

Loppmarknadsarkeologerna bliver lavet af Sveriges Radio og er min favorit. Hvert afsnit har en længde på omtrent 10 minutter. De går bagom loppemarkedsfund og fortæller om folkeliv, forbrugerhistorier og design. Serien har to researchere og i hvert afsnit medvirker forskellige eksperter eller samlere.

En af fortællingerne handler om Bialettis velkendte klassiske 8-kantede espressokande fra 1933. Mussolini ville modernisere italiensk folkekultur og samtidig fremme kaffedrikning. En myte siger, at fascisterne aktivt tilskyndede udbredelsen af Bialetti kanderne og belønnede forbrugere, som anskaffede sig en Bialetti. Men sandheden er, at der i perioden 1933-1940 kun blev solgt 17000 eksemplarer. Først efter krigen tog salget for alvor fart, og kanden blev inventar i næsten alle italienske husholdninger.

Andre fortællinger giver praktiske forbrugerråd. Tekstiler fra 70’erne kan være behandlet med Mitin, Eulan og DDT for at beskytte mod mølangreb. Så hvad gemmer sig egentlig i en gammel retro-plaid fundet på et loppemarked? Er den giftig, og kan man slippe af med kemikalierne?

Referencer: Acast til iPhones kan hentes i App Store eller til Android i Google Play. Find dernæst RetroRadion, DesignPodden og Loppmarknadsarkeologerna via søgefunktionen i Acast. På Nettet kan du også læse mere om RetroRadion ; DesignPodden og Loppmarknadsarkeologerna.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: Jens Møller

Julens kataloger.

Hvor kan man få en stor Finn Juhl bakke til 45 kr, en Kay Bojesen zebra til knap 7 kr eller en Quistgaard Kobenstyle kande til 17,50 kr?

Det kan man i stormagasinet Illum – men det var tilbage i 50’erne.

Det Kongelige Bibliotek har en stor samling af gamle varekataloger. En del er digitaliserede og ligger frit tilgængelige på Nettet. Man kan bladre i dem som sjovt tidfordriv eller til at genopfriske nostalgiske minder. For retrosamlere kan katalogerne også bruges til identifikation.

De gamle københavnske julekataloger er et fantastisk stykke kulturhistorie. Forsiderne afslører hvem målgruppen var. Daells Varehus lå i Nørregade, men havde postordresalg til hele landet. “Nu er kataloogern kommen”, blev der sagt på posthuset i Brovst, når de ankom bundet i store pakker med toget. Daells Varehus forsiderne er fortællinger om ren provinsidyl. I 1945 med sne, kirke og selvfølgelig postbudet på vej med alle de rare pakker.

Havemann solgte primært fra forretningen på Vesterbrogade. Forsiderne vender sig i motivvalget mod storbyens publikum. Illum og Magasin var de fine stormagasiner. Her er forsiderne stilistisk enkle og havde et anderledes grafisk og minimalistisk udtryk.

Varerne i de tidlige efterkrigstidkataloger præsenteres næsten altid som tegninger. Først senere kommer der fotografier, men det er en glidende overgang, der er flere år undervejs. Langt op i 60’erne er der stadig mange tegninger, navnlig i katalogerne fra Daells Varehus og Sommers Magasin.

Kønsrollerne ændrer sig ikke meget i løbet af 30’erne, 40’erne, 50’erne og de tidligere 60’ere. Manden slapper bedst af derhjemme, så lad os hygge om ham med en slåbrok eller hjemmejakke, mens han nyder en pibe tobak eller en cigaret. Husmoderen derimod ønsker sig praktiske gaver som viskestykker, en ny kittel eller måske en støvsuger.

Stormagasinet Messen i Købmagergade havde en stor belysningsafdeling. I katalogerne fra 1955 og 1959 ses mange af de stilnovo lamper, som i dag er populære og hitter på loppemarkeder og i retroforretninger. Formgiver og producent er ikke altid nævnt, men kendere kan nemt spotte lamper fra Svend Aage Holm Sørensen, Lyfa samt Fog og Mørup.

Sommers Magasiner i Toldbodgade solgte også lamper. I deres kataloger fra 1959 og 1961 bruges stadig tegninger, men modsat de sort-hvide fotografier hos Messen, er der kulør på hos Sommers. Det har taget lang tid at tegne alle katalogsiderne, men det har vel kunnet svare sig. En teknisk tegner fik dengang ikke særlig høj løn.

Lavpris var alfa omega i Sommers Magasiner og Daells Varehus. Der er ikke mange mærkevarer i deres sortiment. I nogle tilfælde var varerne specielt fremstillet. Andre gange var der tale om standardprodukter, hvor der blot var sat varehusets eget mærke på.

Elektronikgaver boomer i 70’erne og 80’erne. Gregory og Davatronic var Daells eget mærke, men kasettebåndoptagerne blev fremstillet i Asien. I 1982 holdt computerne sit indtog, og i Magasin kunne man købe en Commodore 64 med hele 60 kilobyte RAM til 4495 kr.

Referencer: Det Kongelige Bibliotek –varekataloger på Nettet, “Varehuset i Nørregade” af Torkil Adsersen, Arbejdermuseet 2000, isbn. 87-88626-23-7, “Varens tid” af Bjørn Hernes m. fl., Forlaget Amanda 1990, isbn. 87-89537-09-2.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Gamle varekataloger.

Hvordan så retro-tingene ud, dengang de var nye? Varekataloger er ikke kun sjove at kigge i. De er også et nyttigt værktøj til research og identifikation af samlerfund.

Men katalogerne hænger ikke på træerne. Borte har taget de fleste. Heldigvis har Det Kongelige Bibliotek i København en stor samling af gamle reklamer. Nogle af dem er digitaliserede og ligger frit tilgængelige på Nettet. Der er tale om dansk kulturhistorie flot formidlet til praktisk brug.

Fra din skærm derhjemme kan du sidde og bladre i gamle kataloger fra Dansk Legetøjsindustri, Tekno, Lego eller keramik fra Kähler, P. Ipsens Enke og Nymölle. Til sammen 160 kataloger, som spænder over flere varegrupper og en meget lang tidsperiode.

Katalogerne ligger hulter til bulter. Heldigvis er der en søgefunktion, og de er tagget efter emne eller navn, så du også nemt kan finde dem via fanen til venstre. Billederne svinger i kvalitet, men alle katalogerne er læsbare og ses gennem en særlig viewer.

Ikke altid er der trykt et udgivelsesår, men fordi katalogerne blev registreret, da de udkom, er bibliotekets datering rimelig præcis. Er der usikkerhed, er året anført i en skarp parentes, som eksemplet med Lyfas belysningskatalog nr. 55. Det er fra omkring 1972, hvor opslaget viser en sjælden pendel tegnet af Sv. Aage Holm Sørensen.

I Norge har forfatteren Mats Linder interesse for skandinavisk kunsthåndværk. Bag sig har han flere bogudgivelser, bla. et hovedværk om norske designmøbler. Nu er han gået i gang med at digitalisere gamle varekataloger.

Det er et kæmpeprojekt. Foreløbig omkring 100 kataloger. De fleste er norske, men der er også en del svenske og danske. Der er især kataloger fra møbel- og belysningsproducenter, men også mange fra glasværker.

Siderne kan ikke zoomes op, som dem fra Det Kongelige Bibliotek, men det gør ikke noget. Billederne er store, og kvaliteten er fremragende skarp. En tand bedre end dem fra det danske nationalbibliotek.

Du får hjælp af en velfungerende søgefunktion. Der er 9 hits på Hadeland Glassverk. Her kommer to opslag i kataloget fra 1965. Dels nogle kantede overfangsvaser, hvis lighed med de italienske Sommerso fra Murano er slående, og dels Willy Johansson’s Blåtop krydderikrukke serie. Både vaserne og Blåtop serien kan du være heldig at finde på danske loppemarkeder.

Hvert katalog indledes med en kort kompentent introduktion. Her mærker man, at forfatteren kender og brænder for sit stof.

Varekatalogerne er kun en mindre del af et større blogunivers med artikler, bogtips og nogle fremragende kunstnerbiografier.

Det hele startede i januar 2016. Siden har der været fart over feltet. Der kommer hele tiden nyt til, og bloggen er tilsyneladende velbesøgt. Da den rundede 250.000 sidevisninger, fejrede forfatteren det med kage og svenskerkaffe.

Referencer: Det Kongelige Bibliotek i København, Småtryk om dansk design samt Mats Linder Scandinavian Design, Reklame.

Forf: JM

Relancering af Kobenstyle gryder.

Designeren Jens Harald Quistgaard formgav i 1955 en serie emaljerede stålgryder. De blev markedsført af Dansk Designs og kaldt Kobenstyle.

Navnet betyder københavnerstil, fordi man på det vigtige amerikanske marked ville signalere, at der var tale om dansk stil fra København.

Gryderne er et godt eksempel på genial nytænkning. Grebet er elektrisk svejset på låget med flere berøringspunkter. Med den konstruktion er der kun få steder, hvor snavs kan samle sig. Samtidig opnås en praktisk varmeisolerede effekt. Det omvendte låg fungerer også som bordskåner. Man stiller gryden oven på låget, mens der øses op på tallerkenerne, så varmen fra gryden ikke bliver ledt ned i bordpladen.

Det skulpturelle buede korpus er formet ved hjælp af olie og lufttryk. Selv sagde Quistgaard, at gryden blev formgivet som var den slået op i hånden, ligesom en sølvsmed ville have gjort det.

Mellem 1955 og 1965 blev Kobenstyle gryderne sammen med de tilhørende pander og kander i serien fremstillet i Danmark hos Glud og Marstrand. Farvevarianterne var limegrøn, gul, rød og turkis, men den limegrønne solgte ikke godt og gled ud allerede i 1956. I dag er den sjælden på brugtmarkederne og koster i god stand meget mere end de øvrige farver.

I 1965 flytter produktionen til Frankrig og nogle af farverne udgår, mens  andre kommer til. Klik på skemaet herunder og se detaljerne om de forskellige farver.I 1985 er det slut med Kobenstyle. I hvert fald indtil videre. Dansk designs, som i mellemtiden skiftede navn til Dansk International Designs, kom i hænderne på spekulationsbanken Goldman Sachs og solgt til en kapitalfond. Efter endnu en handel ejes Brandet Dansk i dag af selskabet Lennox Corporation, som i 2012 relancerede Kobenstyle. Denne gang produceret i Thailand.

Af de originale farver fra Glud og Marstrand tiden fås igen den røde. Den forhandles i Danmark af Lyngbyvasen. Ellers er der eksperimenteret med farver som grå, lavendel og en særlig udgave i limegrøn, som kun sælges i MOMAs museumsshop, men som er anderledes og ikke helt rammer nuancen på den oprindelige fra 1955.

Lennox Corporation fik i 2014 designeren Paul Thonis til at videreudvikle Kobenstyle serien. Han tog patent på et nyt greb. Resultatet er en kasserolle fremstillet i rustfrit stål med udgangspunkt i det oprindelige formsprog fra Quistgaards hånd, men ændret radikalt i sit udtryk. Alligevel bærer den signaturen JHQ.

Referencer: Designeren Jens Quistgaard – en gryde til min kone. En dokumentarfilm af Stig Guldberg, ABCFilm & Forlaget Klim 2010, isbn. 978-87-7955–770-3 ; Dansk Designs ; LenoxLyngbyvasenshopUSD patent no. US D712,194S .

Forf: JM

Osteklokken Benny.

Norske Hadeland Glassverk lancerede i 1961 en serie brugsglas, der fik navn efter designeren Benny Motzfeldt.

Løgformen med den lille praktiske gribeknop i spidsen er et særlig raffineret stiltræk, som går igen i alle seriens dele.

Der blev blæst krukker i mange størrelser og faconer beregnet til alt lige fra sild til marmelade. En af de mest markante dele var osteklokken. Den blev lavet i to størrelser og stod på en rund base af teak. Men netop basen er lidt af et mysterium.

Googler du Hadeland og cheese dome på Nettet, møder du osteklokken Benny med base i mange forskellige varianter. Nogle er oplagt “forkerte”. Det er dem i bøgetræ, marmor eller glas, og så er der dem, hvor størrelse eller fals helt tydeligt ikke passer til klokken.

Tilbage er to runde varianter, som umiddelbart er rigtige ud.

Den ene med næsten lige kant, den anden buer indad og har facon nærmest som en tallerken. Hvilken er mon den originale?

Varianten med den næsten lige kant har nogle gange et brændemærke med teksten “Genuine teak made in Norway”, mens den tallerkenformede kan have en label med teksten “Danwood Design Falle Uldal”.

Falle Uldall var en dansk guldsmed og designer, som udførte arbejde for Georg Jensen, Cohr og De Danske Guldsmedes Sølvvarefabrik i Slagelse, men han beskæftigede sig samtidig med mange andre ting. Han tegnede også skåle i melamin til Rosti og trævare ting til Danwood.

Et nærmere kig i gamle varekataloger peger på, at begge varianter sikkert er den rigtige.

Benny serien blev lanceret i 1961. Allerede samme år havde Illum den med i sit julekatalog. Her er det den tallerkenformede base, der er vist. Få år senere i 1965 udgiver Hadeland et stort katalog med alle deres brugsglas. Nu står osteklokken på basen med den næsten lige kant.

Hadeland udskifter altså basen på et tidspunkt mellem 1961 og 1965. Egentlig en rigtig dum ide, for den tallerkenformede variant er meget mere funktionel og gribevenlig.

Et gæt kan være, at Hadeland i begyndelsen har forhandlet en særlig aftale på plads med danske Danwood som underleverandør. Efter nogle år er der opstået en tvist. Parterne blev uenige, eller leverancerne blev for dyre. Hadeland har villet ud af aftalen og har i stedet for fundet en norsk underleverandør. For ikke at krænke Falle Uldalls designrettighed, måtte teakbasen således have en ny form.

Den virkelige forklaring står hen i det uvisse, men begge varianter er altså autentiske.

Referencer: Illums julekatalog 1961 side 30, Det Kgl. Biblioteks småtrykssamling samt Hadeland Glassverk katalog 1965 side 36, Mats Linder reklame.

Illustrationerne i de tre øverste collager er dels hentet fra media.snl.no, collectorsweekly.com samt fra forfatterens egen samling.

Forf: JM

Bestil artikler fra Antik og Auktion.

Gå på Nettet og bestil artikler fra tidsskriftet Antik & Auktion og få dem leveret direkte til din egen mailbox. Det er gratis.

Du bestiller artiklerne på tjenesten bibliotek.dk og får dem leveret som pdf-filer fra Det Kgl. Bibliotek i Århus, der har lavet en aftale med Copydan om adgang til digitaliserede artikler fra trykte tidsskrifter.

Ordningen kræver kun to ting, som begge er gratis, og som alle kan bruge. Du skal oprette en profil på bibliotek.dk. Samtidig skal du være bruger på dit lokale bibliotek.

Bestik af tidens smag hedder en artikel fra 2012 af Majken Eliasen. Du finder den i bibliotek.dk ved at bruge søgevinduet under fanebladet “Artikler”.

Udfylder du feltet “Tidsskrift eller avis” er det vigtigt at bruge tegnet “&” i Antik & Auktion. Skriver du “og” får du nemlig intet resultat, når du klikker “Søg”.

I vinduet kan du se en kort visning af posten med Majken Eliasens artikel. Nu skal du klikke på titlen for at få posten til at folde sig ud, så du kan komme til at bestille din gratis kopi. Du skal ikke bruge de turkise knapper, men klikke på det røde link for at havne det rigtige sted.

Når du har aktiveret det røde link, åbner der et nyt vindue. Her bliver du først bedt om at logge dig på bibliotek.dk. Derefter skal du indtaste din mailadresse.

Du får besked på mail med et link til dit lokale bibliotek, når artiklen er klar. Selvom den kommer fra Det Kgl. Bibliotek i Århus, skal den altså hentes via dit login til dit lokale bibliotek, hvor den ligger som pdf fil.

Det Kgl. bibliotek har nemlig ikke lov til at sende artiklen direkte til dig, men må gerne sende den til din profil på dit lokale bibliotek. Proceduren er temmelig omstændig og skyldes juridiske vilkår om ophavsret i aftalen med Copydan.

Er der tale om en allerede digitaliseret artikel, går det hurtigt, og du får den i løbet af få minutter. Hvis artiklen endnu ikke er digitaliseret, er leveringstiden under et døgn på hverdage. Artikler fra det nyeste nummer kan ikke leveres på selve udgivelsesdagen. Der går nogle uger, før de er til rådighed.

De fleste artikelkopier leveres i farver. Kvaliteten er rimelig læsbar, men der kan være striber og folder. Du kan godt se, at det er en scannet kopi fra et trykt tidsskrift.

Artiklen hedder noget volapyk, som begynder med “ekopi”. Derfor kan det være en praktisk ide at omdøbe den til noget mere mundret, før du gemmer den på din harddisk.

Næsten alle folkebiblioteker og et enkelt universitetsbibliotek er tilsluttet ordningen med gratis digital artikelservice hos bibliotek.dk.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Svensk porcelæn.

Med en ambition om at lave den største fortegnelse af svensk porcelæn på Nettet gik Charlotte i gang med at samle billeder sammen fra private og webshops.

Ideen er fremragende og et godt eksempel på, hvordan Nettet kan bruges på en smart måde, når flere slår sig sammen. Desværre er projektet gået i stå og har ikke været opdateret i mange år.

svenskt-porslin-dump3

Alligevel rummer siden svenskt-porslin.net rigtig mange stel. Du kan finde billeder af stel fra 1900-tallets tre store svenske porcelænsfabrikker: Rörstrand, Gustavsberg og Gefle.

Du vælger først fabrik. Derefter er indgangen til billederne alfabetisk. Altså er det en fordel på forhånd at kende navnet. Det meste svenske porcelæn er mærket med producent og ofte også stellets navn, så det bør ikke være noget problem. Ellers må man bladre rundt på siderne. Det er nemt, men lidt mere tidskrævende.

svenskt-pors-dump1

Billederne på svenskt-porslin,net er af vekslende kvalitet. De fleste er rimelige, nogle er rigtig gode og kan forstørres op. Sådan må det nødvendigvis være, når der er flere fotoleverandører.

I en særlig sektion er der bogtips. Her mangler der rigtig mange af de senere års udgivelser om emnet. Vil du fordybe dig i svensk porcelæn og få flere data om stellene, kommer du f.eks. ikke udenom nyere bøger som Svenska serviser 1950-1975, Svenska kaffeserviser 1920-1980 eller Keramik & porslin gennem 700 år.

Forf: JM