SamlerTips Digitalt

Gamle varekataloger.

Hvordan så retro-tingene ud, dengang de var nye? Varekataloger er ikke kun sjove at kigge i. De er også et nyttigt værktøj til research og identifikation af samlerfund.

Men katalogerne hænger ikke på træerne. Borte har taget de fleste. Heldigvis har Det Kongelige Bibliotek i København en stor samling af gamle reklamer. Nogle af dem er digitaliserede og ligger frit tilgængelige på Nettet. Der er tale om dansk kulturhistorie flot formidlet til praktisk brug.

Fra din skærm derhjemme kan du sidde og bladre i gamle kataloger fra Dansk Legetøjsindustri, Tekno, Lego eller keramik fra Kähler, P. Ipsens Enke og Nymölle. Til sammen 160 kataloger, som spænder over flere varegrupper og en meget lang tidsperiode.

Katalogerne ligger hulter til bulter. Heldigvis er der en søgefunktion, og de er tagget efter emne eller navn, så du også nemt kan finde dem via fanen til venstre. Billederne svinger i kvalitet, men alle katalogerne er læsbare og ses gennem en særlig viewer.

Ikke altid er der trykt et udgivelsesår, men fordi katalogerne blev registreret, da de udkom, er bibliotekets datering rimelig præcis. Er der usikkerhed, er året anført i en skarp parentes, som eksemplet med Lyfas belysningskatalog nr. 55. Det er fra omkring 1972, hvor opslaget viser en sjælden pendel tegnet af Sv. Aage Holm Sørensen.

I Norge har forfatteren Mats Linder interesse for skandinavisk kunsthåndværk. Bag sig har han flere bogudgivelser, bla. et hovedværk om norske designmøbler. Nu er han gået i gang med at digitalisere gamle varekataloger.

Det er et kæmpeprojekt. Foreløbig omkring 100 kataloger. De fleste er norske, men der er også en del svenske og danske. Der er især kataloger fra møbel- og belysningsproducenter, men også mange fra glasværker.

Siderne kan ikke zoomes op, som dem fra Det Kongelige Bibliotek, men det gør ikke noget. Billederne er store, og kvaliteten er fremragende skarp. En tand bedre end dem fra det danske nationalbibliotek.

Du får hjælp af en velfungerende søgefunktion. Der er 9 hits på Hadeland Glassverk. Her kommer to opslag i kataloget fra 1965. Dels nogle kantede overfangsvaser, hvis lighed med de italienske Sommerso fra Murano er slående, og dels Willy Johansson’s Blåtop krydderikrukke serie. Både vaserne og Blåtop serien kan du være heldig at finde på danske loppemarkeder.

Hvert katalog indledes med en kort kompentent introduktion. Her mærker man, at forfatteren kender og brænder for sit stof.

Varekatalogerne er kun en mindre del af et større blogunivers med artikler, bogtips og nogle fremragende kunstnerbiografier.

Det hele startede i januar 2016. Siden har der været fart over feltet. Der kommer hele tiden nyt til, og bloggen er tilsyneladende velbesøgt. Da den rundede 250.000 sidevisninger, fejrede forfatteren det med kage og svenskerkaffe.

Referencer: Det Kongelige Bibliotek i København, Småtryk om dansk design samt Mats Linder Scandinavian Design, Reklame.

Forf: JM

Reklamer

Relancering af Kobenstyle gryder.

Designeren Jens Harald Quistgaard formgav i 1955 en serie emaljerede stålgryder. De blev markedsført af Dansk Designs og kaldt Kobenstyle.

Navnet betyder københavnerstil, fordi man på det vigtige amerikanske marked ville signalere, at der var tale om dansk stil fra København.

Gryderne er et godt eksempel på genial nytænkning. Grebet er elektrisk svejset på låget med flere berøringspunkter. Med den konstruktion er der kun få steder, hvor snavs kan samle sig. Samtidig opnås en praktisk varmeisolerede effekt. Det omvendte låg fungerer også som bordskåner. Man stiller gryden oven på låget, mens der øses op på tallerkenerne, så varmen fra gryden ikke bliver ledt ned i bordpladen.

Det skulpturelle buede korpus er formet ved hjælp af olie og lufttryk. Selv sagde Quistgaard, at gryden blev formgivet som var den slået op i hånden, ligesom en sølvsmed ville have gjort det.

Mellem 1955 og 1965 blev Kobenstyle gryderne sammen med de tilhørende pander og kander i serien fremstillet i Danmark hos Glud og Marstrand. Farvevarianterne var limegrøn, gul, rød og turkis, men den limegrønne solgte ikke godt og gled ud allerede i 1956. I dag er den sjælden på brugtmarkederne og koster i god stand meget mere end de øvrige farver.

I 1965 flytter produktionen til Frankrig og nogle af farverne udgår, mens  andre kommer til. Klik på skemaet herunder og se detaljerne om de forskellige farver.I 1985 er det slut med Kobenstyle. I hvert fald indtil videre. Dansk designs, som i mellemtiden skiftede navn til Dansk International Designs, kom i hænderne på spekulationsbanken Goldman Sachs og solgt til en kapitalfond. Efter endnu en handel ejes Brandet Dansk i dag af selskabet Lennox Corporation, som i 2012 relancerede Kobenstyle. Denne gang produceret i Thailand.

Af de originale farver fra Glud og Marstrand tiden fås igen den røde. Den forhandles i Danmark af Lyngbyvasen. Ellers er der eksperimenteret med farver som grå, lavendel og en særlig udgave i limegrøn, som kun sælges i MOMAs museumsshop, men som er anderledes og ikke helt rammer nuancen på den oprindelige fra 1955.

Lennox Corporation fik i 2014 designeren Paul Thonis til at videreudvikle Kobenstyle serien. Han tog patent på et nyt greb. Resultatet er en kasserolle fremstillet i rustfrit stål med udgangspunkt i det oprindelige formsprog fra Quistgaards hånd, men ændret radikalt i sit udtryk. Alligevel bærer den signaturen JHQ.

Referencer: Designeren Jens Quistgaard – en gryde til min kone. En dokumentarfilm af Stig Guldberg, ABCFilm & Forlaget Klim 2010, isbn. 978-87-7955–770-3 ; Dansk Designs ; LenoxLyngbyvasenshopUSD patent no. US D712,194S .

Forf: JM

Osteklokken Benny.

Norske Hadeland Glassverk lancerede i 1961 en serie brugsglas, der fik navn efter designeren Benny Motzfeldt.

Løgformen med den lille praktiske gribeknop i spidsen er et særlig raffineret stiltræk, som går igen i alle seriens dele.

Der blev blæst krukker i mange størrelser og faconer beregnet til alt lige fra sild til marmelade. En af de mest markante dele var osteklokken. Den blev lavet i to størrelser og stod på en rund base af teak. Men netop basen er lidt af et mysterium.

Googler du Hadeland og cheese dome på Nettet, møder du osteklokken Benny med base i mange forskellige varianter. Nogle er oplagt “forkerte”. Det er dem i bøgetræ, marmor eller glas, og så er der dem, hvor størrelse eller fals helt tydeligt ikke passer til klokken.

Tilbage er to runde varianter, som umiddelbart er rigtige ud.

Den ene med næsten lige kant, den anden buer indad og har facon nærmest som en tallerken. Hvilken er mon den originale?

Varianten med den næsten lige kant har nogle gange et brændemærke med teksten “Genuine teak made in Norway”, mens den tallerkenformede kan have en label med teksten “Danwood Design Falle Uldal”.

Falle Uldall var en dansk guldsmed og designer, som udførte arbejde for Georg Jensen, Cohr og De Danske Guldsmedes Sølvvarefabrik i Slagelse, men han beskæftigede sig samtidig med mange andre ting. Han tegnede også skåle i melamin til Rosti og trævare ting til Danwood.

Et nærmere kig i gamle varekataloger peger på, at begge varianter sikkert er den rigtige.

Benny serien blev lanceret i 1961. Allerede samme år havde Illum den med i sit julekatalog. Her er det den tallerkenformede base, der er vist. Få år senere i 1965 udgiver Hadeland et stort katalog med alle deres brugsglas. Nu står osteklokken på basen med den næsten lige kant.

Hadeland udskifter altså basen på et tidspunkt mellem 1961 og 1965. Egentlig en rigtig dum ide, for den tallerkenformede variant er meget mere funktionel og gribevenlig.

Et gæt kan være, at Hadeland i begyndelsen har forhandlet en særlig aftale på plads med danske Danwood som underleverandør. Efter nogle år er der opstået en tvist. Parterne blev uenige, eller leverancerne blev for dyre. Hadeland har villet ud af aftalen og har i stedet for fundet en norsk underleverandør. For ikke at krænke Falle Uldalls designrettighed, måtte teakbasen således have en ny form.

Den virkelige forklaring står hen i det uvisse, men begge varianter er altså autentiske.

Referencer: Illums julekatalog 1961 side 30, Det Kgl. Biblioteks småtrykssamling samt Hadeland Glassverk katalog 1965 side 36, Mats Linder reklame.

Illustrationerne i de tre øverste collager er dels hentet fra media.snl.no, collectorsweekly.com samt fra forfatterens egen samling.

Forf: JM

Bestil artikler fra Antik og Auktion.

Gå på Nettet og bestil artikler fra tidsskriftet Antik & Auktion og få dem leveret direkte til din egen mailbox. Det er gratis.

Du bestiller artiklerne på tjenesten bibliotek.dk og får dem leveret som pdf-filer fra Det Kgl. Bibliotek i Århus, der har lavet en aftale med Copydan om adgang til digitaliserede artikler fra trykte tidsskrifter.

Ordningen kræver kun to ting, som begge er gratis, og som alle kan bruge. Du skal oprette en profil på bibliotek.dk. Samtidig skal du være bruger på dit lokale bibliotek.

Bestik af tidens smag hedder en artikel fra 2012 af Majken Eliasen. Du finder den i bibliotek.dk ved at bruge søgevinduet under fanebladet “Artikler”.

Udfylder du feltet “Tidsskrift eller avis” er det vigtigt at bruge tegnet “&” i Antik & Auktion. Skriver du “og” får du nemlig intet resultat, når du klikker “Søg”.

I vinduet kan du se en kort visning af posten med Majken Eliasens artikel. Nu skal du klikke på titlen for at få posten til at folde sig ud, så du kan komme til at bestille din gratis kopi. Du skal ikke bruge de turkise knapper, men klikke på det røde link for at havne det rigtige sted.

Når du har aktiveret det røde link, åbner der et nyt vindue. Her bliver du først bedt om at logge dig på bibliotek.dk. Derefter skal du indtaste din mailadresse.

Du får besked på mail med et link til dit lokale bibliotek, når artiklen er klar. Selvom den kommer fra Det Kgl. Bibliotek i Århus, skal den altså hentes via dit login til dit lokale bibliotek, hvor den ligger som pdf fil.

Det Kgl. bibliotek har nemlig ikke lov til at sende artiklen direkte til dig, men må gerne sende den til din profil på dit lokale bibliotek. Proceduren er temmelig omstændig og skyldes juridiske vilkår om ophavsret i aftalen med Copydan.

Er der tale om en allerede digitaliseret artikel, går det hurtigt, og du får den i løbet af få minutter. Hvis artiklen endnu ikke er digitaliseret, er leveringstiden under et døgn på hverdage. Artikler fra det nyeste nummer kan ikke leveres på selve udgivelsesdagen. Der går nogle uger, før de er til rådighed.

De fleste artikelkopier leveres i farver. Kvaliteten er rimelig læsbar, men der kan være striber og folder. Du kan godt se, at det er en scannet kopi fra et trykt tidsskrift.

Artiklen hedder noget volapyk, som begynder med “ekopi”. Derfor kan det være en praktisk ide at omdøbe den til noget mere mundret, før du gemmer den på din harddisk.

Næsten alle folkebiblioteker og et enkelt universitetsbibliotek er tilsluttet ordningen med gratis digital artikelservice hos bibliotek.dk.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Svensk porcelæn.

Med en ambition om at lave den største fortegnelse af svensk porcelæn på Nettet gik Charlotte i gang med at samle billeder sammen fra private og webshops.

Ideen er fremragende og et godt eksempel på, hvordan Nettet kan bruges på en smart måde, når flere slår sig sammen. Desværre er projektet gået i stå og har ikke været opdateret i mange år.

svenskt-porslin-dump3

Alligevel rummer siden svenskt-porslin.net rigtig mange stel. Du kan finde billeder af stel fra 1900-tallets tre store svenske porcelænsfabrikker: Rörstrand, Gustavsberg og Gefle.

Du vælger først fabrik. Derefter er indgangen til billederne alfabetisk. Altså er det en fordel på forhånd at kende navnet. Det meste svenske porcelæn er mærket med producent og ofte også stellets navn, så det bør ikke være noget problem. Ellers må man bladre rundt på siderne. Det er nemt, men lidt mere tidskrævende.

svenskt-pors-dump1

Billederne på svenskt-porslin,net er af vekslende kvalitet. De fleste er rimelige, nogle er rigtig gode og kan forstørres op. Sådan må det nødvendigvis være, når der er flere fotoleverandører.

I en særlig sektion er der bogtips. Her mangler der rigtig mange af de senere års udgivelser om emnet. Vil du fordybe dig i svensk porcelæn og få flere data om stellene, kommer du f.eks. ikke udenom nyere bøger som Svenska serviser 1950-1975, Svenska kaffeserviser 1920-1980 eller Keramik & porslin gennem 700 år.

Forf: JM

Arne Bang stentøj.

At skabe smukke funktionelle ting til hverdagsbrug og overkommelige priser, så det store publikum kunne få fat på det. Sådan var tanken bag Arne Bangs stentøjsting fra Holmegaard. I dag er samlerinteressen for hans ting stor og priserne høje.

Især det riflede stentøjsgods, der kom frem fra midten af 30’erne, er efterspurgt og i meget høj kurs. I 1957 kunne man i Magasin få en lille rund skål på 12 cm i diameter til 20 kr, mens de nu sagtens kan runde et 4-cifret beløb. Den lyse skål til venstre fra freeforms.com, er 21,5 cm og koster ca. 8000 kr.

Arne Bang col1

Efter sin afgang fra Kunstakademiet bliver Arne Bang i 1929 knyttet til Holmegaards Glasværk, hvor hans bror Jacob året før var blevet kunstnerisk leder. Man byggede en ovn og satte gang i stentøjsproduktionen. De tidlige ting er signeret HG for Holmegaard, men hurtig skifter mærket til AB. Det daglige arbejde blev udført af 12-15 mand efter de modelnumre, som Arne Bang havde tegnet.

På Vejen Museum er de specialister i dansk keramik. Museet har lavet en omfattende database, som du kan bruge til at identificere Arne Bangs stentøj. Hver genstand er registreret med mærke, mål, modelnummer og – hvis muligt – datering i forhold til katalogerne fra 1932 eller 1937.

Vejen oversigt

Fra hovedsiden vælger du Kunsten, klikker på feltet med Arne Bang og dernæst værkoversigt, hvor der også er links til fulltekst udgaver af de to kataloger fra 1932 og 1937.

Bakker du tilbage til Arne Bang feltet, kan du også vælge at læse en fremragende kronologisk biografi på 41 sider eller se en oversigt over Arne Bangs arbejder i metal for bl.a Evald Nielsens og Anton Michelsens sølvsmedier.

Tilbage til værkoversigten. Den er formentlig den mest komplette gennemgang på Nettet af Arne Bangs arbejder. Billederne er dog ikke alle lige gode. Nogle er små og kan ikke forstørres.

Du kan supplere med hjemmesiderne grothcollection.comkunstform.dk eller klassik.dk. Her er der færre genstande. Til gengæld er billederne bedre, og signaturene bliver ikke kun beskrevet, men også vist. Det spiller en rolle, fordi AB signaturen godt kan variere.

Arne Bang col2

A’et kan være stejlt eller mere blødt. Sammenfletningen mellem bogstaverne kan være forskellig. Nogle gange er bogstaverne indridset, andre gange malet på godset. A og B står dog altid ved siden af hinanden.

Har du en ting mærket med A, som står ovenover B, er det ikke Arne Bang, men derimod keramik eller porcelæn formgivet af Axel Brüel.

Annoncen fra 1957 stammer fra Magasins julekatalog og er hentet på Det kongelige Biblioteks hjemmeside med digitaliserede varehuskataloger. Signaturbillederne er fra grothcollection.com, bortset fra det nederste fra kunstform.dk

Forf: JM

Salg fra automaten.

Klokken er mange, og bageren har lukket. Så måtte man nøjes med en kage eller et stykke wienerbrød fra automaten.

Dengang da forretningerne aldrig havde længe åbent, og døgnkiosker var et ukendt begreb, fortsatte salget efter lukketid fra vareautomaterne. Købmanden, bageren og tobakshandleren havde sådan en hængende på facaden.

bager Århus

I dag er de væk fra gadebilledet, men dukker af og til op på auktioner, hos marskandisere og i retroshops. Udbudet i Danmark er ikke så stort, men i England og USA er der mange. Google på kombinationer med ordene: vending machine retro old og suppler med +sale eller +auction. Så finder du mange eksempler.

Vareautomaterne har det rigtige rå industrielle look. Dem med små rum bag glaslåger egner sig til praktisk opbevaring. Brug dem til dine briller, små ting i køkkenet eller måske til at udstille en samling Teknobiler. Mulighederne er uendelige.

automatlåge

Der er også nogle, som ligefrem samler på vareautomater. En af dem har en blog med gode råd og tips til, hvordan du kan reparere og restaurere en automat. Han har også udgivet en bog om danske automater fra perioden 1880 til 1960.

Bogen er en fremragende registrant over danske automatfabrikker og deres produktion. Udførligt dokumenteret med praktiske informationer om mål, konstruktion og datering. Forfatteren har studeret et omfattende kildemateriale med tegninger og billeder af automater og butiksfacader.

Wittenborg 1

I Danmark har der været mindst 15 producenter af vareautomater. En af de store var Wittenborg i Odense. De lavede automater til tobak, frugt, slik og chokolade. Nogle med flere kolonner, men det kunne godt være en udfordring at fylde på. Forretningen måtte jo sørge for, at hver kolonne havde varer til den samme pris.

Mangefyldeautomaterne opfandt Wittenborg i 50’erne. Bag lågerne var en tromle, der automatisk drejede efter lågen blev lukket. Det var en praktisk nyskabelse. Automaten kunne rumme mange flere varer og skulle ikke påfyldes så ofte. Fine luksusmodeller havde indbygget lys og spejle som eksponerede indholdet bag ruderne.

“Danske vareautomater. Vare- og købmandsautomater fra perioden 1880-1960” af Tommy Richard Fogh Andersen, Books on Demand, Kbh. 2015, isbn. 978-87-7170-385-6. Pris 199 kr.

Bogen kan bestilles fra forfatterens hjemmeside og på hans blog er der råd og tips om at restaurere gamle automater.

Forf: JM

Guide til tyske porcelænsmærker.

Før 2003 var han totalt uinteresseret i porcelæn. Så døde en slægtning, og de stod med en stor samling, der skulle vurderes og sælges. Det blev begyndelsen til en registrant over tyske porcelænsmærker.

13 år senere er registranten vokset og lagt online. Manden bag hedder Christopher. Han indså, at det ikke gav mening blot at publicere alle mærkerne uden også at kende til fabrikkernes historie. Det var nemlig forudsætningen for at kunne lave tidslinjer over mærkerne.

Indgangen fra hovedsiden er geografisk. Du vælger en region i ruden til venstre, f.eks. Sachsen-Anhalt. Til højre kommer der en liste over alle regionens porcelænsfabrikker samt en historisk præsentation.

Hver fabrik har et hovednummer. Hvis der er billeder af mærker, finde du dem længere nede under samme hovednummer. Er der flere billeder, er der flere løbenumre efter hovednummeret. Nogle fabrikker skifter navn, selvom det er samme virksomhed. De får så et nyt hovednummer som i eksemplet med Annaburg. I DDR tiden hed fabrikken V.E.B. Annaburg Porzellan. Før krigen var navnet Annaburger Steingutfabrik A.G.

AB 8 rev

Du opdager hurtigt, at registranten er meget grundig og kompetent. I starten er der meget lange loadtider, men det retter sig efterhånden, som du klikker rundt, og undersiderne får lagt cookies i din browser.

At registranten er geografisk opbygget betyder, at du ikke kan liste alle billederne på én gang. Står du i hånden med et stykke tysk porcelæn, hvis mærke du slet ikke kan identificere, har du altså ingen nytte af registranten, med mindre du selvfølgelig begynder fra en ende af og klikker på samtlige områder og fabrikker. Et uoverskueligt og tidkrævende projekt.

Men der er en søgemaskine, som måske kan hjælpe. I billedeeksemplet ovenover kan du bruge den til 6 af de 8 mærker. Søgemaskinen understøtter wildcards, så du kan trunkere din søgning med * og finde fabrikkerne ved at skrive anna*.

Langt det meste er der fri adgang til. Enkelte fabrikker er dog markeret med rødt og er ikke klikbare. Så skal du oprette dig som medlem på siden for at få adgang.

Verdenshistorien har rykket på Tysklands grænser. Derfor finder du også data om fabrikker fra Schlesien, Mähren, Böhmen og Lothringen, selvom disse regioner ikke i dag ligger i Tyskland.

PM&M: Porcelain Marks and More

Forf: JM

Kataloger fra Den Permanente.

Den Permanente var en forretning i København med kunsthåndværk og møbler oprettet i 1931 som et kooperativt foretagende.

col2

I 1950’erne og 1960’erne havde Den Permanente på Vesterbrogade status som et internationalt kendt mekka for dansk design. Chicago Herald Tribune anbefalede i 1971 i en rejseguide sine amerikanske læsere at bruge mindst 2 timer i forretningen. Turister kunne bestille direkte fra udstillingen, få ordnet betalingen med det samme og få tingene pakket og sendt hjem.

Hvert år udgav Den Permanente et omfattende katalog. De er alle bevaret i Det Kongelige Biblioteks småtrykssamling, og nogle af dem er blevet digitaliseret og kan læses på Nettet.

col1

Ikke alle producenter blev lukket ind. Den Permanente var en censureret udstilling. Tingene skulle have kvalitet. Små værksteder fik på den måde chancen for at markedsføre sig til et internationalt publikum.

Snedkeren Alfred Klitgaard er repræsenteret i flere af katalogerne med sine sublime trææsker, som i dag er samleobjekter. Du kan også finde keramik, tekstilkunst, smykker og glas.

Siderne i collagen er skærmdumps fra 1967 kataloget. På Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. kan du finde kataloger med kunsthåndværk fra årene 1967, 1972, 1979 og 1982. Der er også et enkelt møbelkatalog fra 1965.

Hvis du vil læse mere om Den Permanentes historie, skal du have fat i Per Hansens bog om dansk møbeldesigns storhedstid.

“Da danske møbler blev moderne” af Per H. Hansen, Aschehoug 2006, isbn. 87-11-23196-3.

Forf: JM