SamlerTips hvad sker der?

Find et loppemarked i Sverige.

Svenskerne kan simpelthen bare noget med loppemarkeder. Mange danskere tager gerne turen over Øresund for at gå på jagt og bruger måske en hel ferie på det.

Men hvordan finde rundt i junglen og slippe for at køre forgæves? På Nettet finder du forskellige guider. Nogle af dem kan også hentes som apps til din smartphone. Her kigger vi nærmere på Antikkartan og Loppiskartan.

Antikkartan kommer fra det svenske tidsskrift Antik & Auktion og kan tilgås via PC eller app. “Trevlig fyndjakt” siger appen og fortæller, at her er der samlet adresser til loppemarkeder og butikker med vintage eller antik. Leder du efter en specifik forretning eller et marked, er der en alfabetisk liste, men de fleste vil nok bruge kortet.

Telefonens GPS sørger for, at dit udgangspunkt er præcis, hvor du befinder dig. Smart når du er på en given lokalitet, men hvis du planlægger nogle dage frem, må du køre rundt med fingeren på kortet over Sverige. Du kan også bruge en søgefunktion, som dog ikke kan klare danske æ, ø eller å. Den virker kun med svenske tegn, så du skal hente svensk sprog i telefonens indstillinger og skifte sprog til svensk, hvis du vil bruge app’en optimalt.

Funktionaliteten er som udgangspunkt godt tænkt. Du vælger et sted og får adresse, telefon og rutebeskrivelse. Har stedet en hjemmeside eller Facebook profil, er der også et link. Men i praksis viser det sig hurtigt, at app’en er tung at arbejde med. Når du har været inde på rutebeskrivelsen og vil bakke tilbage til kortet, havner du på appens indgangsside og skal igen til at vælge forfra ved at pege på kortet. Besværligt!

Øland ligger i Kalmar Län. Her finder Antikkartan 4 steder. Alle med links til hjemmesider. Kun et enkelt link virker. De andre eksisterer ikke længere. Søges der efter steder i byen Kalmar tæt ved på fastlandet, er der ingen.

Loppiskartan er en anden loppemarkedsguide. Som app findes den kun til Android. Hjemmeside versionen blev omtalt, da den var ny i juni 2011. Loppiskartan kan i en radius af 20 km fra Øland finde i alt 30 steder. De 9 ligger i Kalmar. Altså klart bedre end Antikkartan.

Kigger du nærmere efter, er flere af stederne imidlertid lagt ind for meget længe siden. Ofte 3-7 år tilbage. Især data fra mange af loppemarkederne er derfor uaktuelle. Sted og dato passer ikke. Data fra retro- antik eller genbrugsforretninger er en smule mere pålidelige, men halvdelen af linksene til stedernes hjemmesider eller Facebook er døde eller domænet er ledigt.

Både Antikkartan og Loppiskartan er godt tænkt. Arrangører og forretninger lægger selv data op, men svagheden ved den slags online guider er manglende ajourføring. På Loppiskartan kan man markere et marked eller et forretning som uaktuel, hvis man er oprettet som bruger. Det har alt for få benyttet sig af.

Et bedre alternativ er tit en trykt guide. Magasinet Scandinavian Retro udgiver hvert år en, som dækker næsten hele Sverige fra Skåne til Lapland.

Guiden kommer altid sammen med det nummer, der sendes på gaden før sommerferien. I 2018 kommer den sammen med nummer 3, som er i butikkerne ca. 5. juni. Fordelen ved en trykt guide er, at den er opdateret. Alle oplysninger er kontrolleret i april samme år..

Desværre medtager guiden i Scandinavian Retro af pladsmæssige hensyn ikke steder fra Sveriges 10 største byer. En klar mangel. Til gengæld er oplysningerne aktuelle og til at stole på.

Referencer: Antikkartan findes på Nettet samt i Apple App Store og Google Play. Skærmbillederne er fra iPhone. Loppiskartan findes på Nettet og i Google Play. Scandinavian Retro forhandles i en række danske kiosker eller du kan oprette et abonnement. Billederne stammer fra nummer 3 fra 2017.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Genbrugsbutikker i krise.

Danskerne er tossede med genbrug. Men selvom vi handler brugt som aldrig før, så går flere og flere udenom de lokale genbrugsbutikker.

Vi bruger i stigende grad de digitale salgskanaler, når vi skal gøre et genbrugsfund. På den måde kan folk tjene en skilling i stedet for at donere til den lokale genbrug. Bagagerumsmarkeder og de såkaldte reolmarkeder, der sælger brugte ting på kommissionsvilkår, er også med til at trække handel væk fra genbrugsbutikkerne.

Kirkens Korshær med flere butikker i Randers har gennem de senere år oplevet stærk nedgang i omsætningen. Det siger lederen af organisationens byarbejde til Randers Amtsavis. Hun oplever det svært at få tingene til at hænge sammen økonomisk.

I Århus ses krisen også på hylderne. Der er langt mellem gode fund. Mange genbrugsbutikker har kun regulært affald, og hvis der en gang imellem alligevel er noget godt, er prisen skruet op til et urealistisk niveau.

En Madam Blå kaffekande uden låg og med et par store synlige emaljeafslag til 115 kroner, eller Henning Koppels Petronella lampe med slidt messing coating til 2500 kroner skriger til himlen. Petronella’en handles normalt til mellem 500-800 kroner på Den Blå Avis.

Genbrugsbutikkerne trænger til at redefinere sig selv. Sympatisk at overskuddet går til et godt formål. Det er bare ikke derfor, du går ind ad døren. Du kommer for at gøre en god handel.

Som kunde forventer du ordentlighed og fair betjening. “Uha, den skulle slet ikke været stillet frem”, vrisser den frivillige medarbejder, når du skal til at betale. Hvad der efterfølgende skete med tingen, som skyndsomt blev stillet om i baglokalet, er ikke godt at vide, men har du en gang oplevet den slags, besøger du nok aldrig den butik en anden gang.

I nogle genbrugsbutikker kan der høstes nemme lavt hængende frugter ved løbende at sætte priserne ned. Som kunde gider du jo ikke se de samme varer måned efter måned. Et andet tiltag kunne være mere fleksible åbningstider. Kunder med en almindelig 9-17 arbejdsdag har ikke en chance, når der lukkes allerede kl. 17 og aldrig er åbent på lørdage.

Måske skal branchen begynde at tænke ud af boksen, gå helt nye veje og drive momsbetalende genbrugsbutikker. Det vil åbne for køb af bedre varer og give nye muligheder. Generalsekretæren for Isobro, de velgørende foreningers organisation, peger på den ide i netmediet Retailnews. Som det er nu, må genbrugsbutikkerne kun handle med varer, som bliver dem givet.

Billederne af kaffekanden og olielampen er spottet fra gaden og fotograferet gennem vinduet til en århusiansk genbrugsforretning.

Forf: JM

Emaljeskilte på museum.

Er du vild med gamle emaljeskilte, skal du tage en tur til Industrimuseet i Horsens eller Jernbanemuseet i Odense.

På udstillingen i Horsens kan du se skilte fra museets egen samling suppleret med indlån fra andre museer og fra private samlere. En stor del kommer fra John Juhler Hansen, der har udgivet bøger om emaljeskilte, og som også har været kurator på udstillingen.

Mere end 100 skilte vises. Både nyere fra efterkrigstiden samt ældre af den hvælvede slags. Nogle er lokale og yderst sjældne, fordi de kun har været produceret i begrænset oplag.

Emaljeskilte er blevet et stort og populært samlerobjekt. For få år siden var de en lille niche for feinschmeckere. I dag har skiltene fået en bredere appel. Der kommet en ny kategori af købere til. Det er folk, som bare vil have et enkelt skilt til hjemmet, og som bruger dem som en dekorativ del af interiøret på lige fod med plakater og kunst. Derfor er auktionspriserne høje på gode skilte i fin stand.

En særlig slags emaljeskilte sad på jernbanestationerne. Dem finder du også på Industrimuseet i Horsens, men vil du se en større samling stationsskilte, skal du til Odense.

A/S Jernbanereklamen havde koncession på ophængning af skilte på danske jernbanestationer. I 1937 havde man kontrakt om ophængning på 655 stationer.

Fra starten af 30’erne var størrelsen blevet standardiseret til kvadratiske skilte på 58 cm x 58 cm. Praktisk med ensartet format, hvis skiltene skulle udskiftes. Det skete dog sjældent. De samme skilte hang år efter år på stationerne lige indtil 1965, hvor tiden efterhånden var løbet fra emaljen som reklamemedie, og de sidste blev pillet ned. Plakater af papir var billigere at fremstille.

De mindre landstationer var det lokale samlingspunkt. Ventetiden på perronen kunne slås ihjel ved at kigge på de mange farvestrålende skilte. Man kender til 70 forskellige stationsskilte. På Jernbanemuseet har de en samling på omkring 30 stykker. De flytter lidt rundt på dem. På et tidspunkt hang de fleste på en plankeværkstavle rekonstrueret efter et typisk perronmiljø. I dag er tavlen skåret op i flere mindre søjler og placeret i galleriet på 1. sal.

Udstillingen på Danmarks Industrimuseum løber til 22. oktober 20017. Stationsskiltene på Danmarks Jernbanemuseum er en del af den faste udstilling.

Reference: “Gadens Blikfang” af John Juhler Hansen, Forlaget Permild & Rosengreen 2016, isbn. 978-87-990816-4-6. Pris 349 kr. Det sort-hvide billede er affotograferet herfra.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Krom, lak og fælge.

Drenge i alle aldre med benzin i blodet tager til Fredericia for at kaste sultne blikke efter gamle biler. To gange om året holder de vintage bilmesse. Næste gang den 25 og 26 marts 2017.

Her kan man få det meste, som har med gamle biler og motorcykler at gøre. Reservedele, skilte og en masse forskellige samlerting. I en af hallerne er der desuden traditionelt loppemarked med antikviteter og retro ting.

Når de er kørt hjem, kan de drømme videre og lade nostalgiske billeder fra 50’erne og 60’erne tone frem. Bogen “Dengang vi fik bil” er en slags bilernes kulturhistorie med minder fra bilismens guldalder. Forfatteren har samlet gamle postkort og brugt private billedsamlinger. Han tager dig med ud på landet og rundt i byerne, holder hvil på rastepladser og kører på tankstation for at få fyldt op.

I dag er der selvbetjening på tanken, men dengang var det personale, som ordnede påfyldning og service. Der var tid til betjening. Konkurrencen mellem benzinselskaberne var hård, og prisen var ikke det eneste parameter. Nogle reklamerede med tørre saglige facts og lange udredninger om oktantal. Andre brugte populære iøjnefaldende brands.

Esso var især god til den slags. Dråbemanden blev lanceret under besættelsen og blev brugt til information om rationeringer. Han blev skabt af den danske tegner Vilhelm Hansen og vandt senere international udbredelse. I midten af 60’erne gled han lidt i baggrunden og blev afløst af kampagnen “Put en tiger i tanken” om øget energiindhold i benzinen og dermed længere på literen.

Forskellige gæsteskribenter har også leveret bidrag og fortæller om deres oplevelser som barn på bagsædet og senere også bag rattet i deres første bil. Personlige anekdoter fortalt lige ud ad landevejen i en humoristisk tone og ofte med nogle sjove skarpe pointer.

Undervejs er der lidt nørderi, som når forfatteren går i gang med at opremse hvilke køretøjer, han kan spotte på gader og parkeringspladser. Det bliver til adskillige Folkevogne, Ford Taunus’er og Opel Rekord’er.

Bilmessen i Fredercia holdes i Messe C (Dronning Margrethe hallerne) og har en hjemmeside med oplysninger om åbningstider. Billederne i den øverste collage er hentet herfra.

“Dengang vi fik bil” af Flemming Søeborg, Gyldendal 2016, isbn. 978-87-02-21087-3. Pris 399,95 kr.

Forf: JM

Det rejsende teaterselskab.

Ægte eller falsk, værdifuldt eller værdiløst. Svensk TV’s Antikrundan er en klassiker, hvor folk møder eksperter og får vurderet antikviteter og samlerobjekter.

Første sæson kom i 1989. Siden er der blevet sendt ca. 10-12 afsnit hvert år. Optagelserne foregår i august/september, og udsendelserne sendes på SVT i begyndelsen af det efterfølgende år. Desværre kan programmerne ikke streames fra SVT-play til danske IP-adresser. Det skyldes ophavsretlige forhold. Eneste mulighed for at se programmerne er altså, hvis man har et TV abonnement med SVT i kanalpakken.

Men du kan få et kig på forskellige high-lights fra de seneste programmer på Antikrundans hjemmeside. Her findes ca. 100 filmklip med vurderinger fra perioden oktober 2012 til marts 2016.

Et kig ind bag kulisserne kan du også få i bogen Antikrundan fra 2005. Den fortæller anekdoter fra optagelserne og portrætterer eksperterne. De forbereder sig grundigt og opsøger byerne flere uger før for at lave research og opsnuse folk med gode ting og sjove historier.

ar-1x

Nogle indslag rummer underholdning og stor dramatik. Som dengang en kvinde kom med en kasse smykker købt for 138 kr, og en af brocherne blev vurderet til 150.000 kr. Den slags historier handler lige så meget om kvinden som brochen.

Selv kalder man sig det rejsende teaterselskab. Et rullende antikmarked med 20 eksperter og 30 teknikere fra SVT. Publikum er en del af forstillingen. De første kommer kl. 7 om morgenen og nogle gange slutter det hele først efter midnat. Ingen ved i detaljer, hvad der komme til at ske. Der er ingen drejebog. Et spontant samspil mellem eksperterne som skuespillere og publikum med deres ting og historier som aktører.

ar-2x

Programmet har udviklet sig i løbet af årene. Til det ringere, synes nogle. Flere eksperterne har forladt programmet, fordi det efterhånden blev for meget underholdning. Sølveksperten Jan Ribhagen er en af dem. Han har været med fra begyndelsen, men hoppede af i august 2016. Det er blevet for meget show og for lidt fakta, udtalte han til Netavisen Expressen.

Nogle år tidligere forlod også den legendariske legetøjsekspert Peter Pluntky programmet og afleverede i Aftonbladet en bredside mod SVT. Det har udviklet sig til et kendishysteri, er blevet for ustruktureret og med for mange irrelevante indslag.

Bedøm selv. I 2017 er der programstart i januar. Du kan læse på programmets Facebook eller hjemmeside, når de konkrete datoer bliver meldt ud.

“Antikrundan – Värdefulla råd och dyrköpta erfarenheter” af Joachim von Platen og Göran Tull, Wahlströms 2005, isbn. 978-91-32-33240-1.

Bogen Antikrundan findes ikke på noget dansk bibliotek, men den kan sagtens via det nordiske lånesamarbejde skaffes hjem fra Sverige, hvor 15 biblioteker har et eksemplar.

Forf: JM

Retro Ikea Museum.

I Älmhult ligger verdens ældste Ikea varehus. Det åbnede i 1958 og lukkede igen i 2012, da man byggede et nyt ved siden af. Det gamle varehus er nu omdannet til museum.

Ikeas grundlægger Ingvar Kamprad siges at være ekstremt sparsommelig. Intet må gå til spilde. Han har sagt om sig selv: “Jeg er nærig, og det er jeg stolt af”. Museet afspejler på en måde hans filosofi. I stedet for at rive det gamle varehus ned, bliver det genbrugt og får nyt liv.

Bygningen er restaureret og ført tilbage i sin oprindelige skikkelse fra 1958. Indenfor kan man gå rundt i klassiske Ikea miljøer fra 1958 og årene frem. I restauranten serveres naturligvis de ægte köttbullar lavet efter originalopskriften.

coll-ikea1

Museet fokuserer på tre temaer. Ikeas rødder, Ikeas fortællinger og kundernes oplevelser med nogle af de mest ikoniske møbler gennem tiden: Billy reolen og Klippan sofaen.

Museets kuratorer har brugt de gamle årskataloger som en helt central kilde til at genskabe de autentiske miljøer. Nogle ting er hentet i Ikeas eget arkiv, mens andre er købt på loppemarked eller auktion.

coll-ikea2

Ikea’s årskataloger siges at udkomme i større oplag end Biblen, og i modsætning til den er det svært at skaffe gamle eksemplarer. Kunne Ikea Museum ikke tage initiativ til at digitalisere hele deres samling og få den publiceret på hjemmesiden.

Kun sjældent udbydes Ikea kataloger til salg på Nettet. Du kan dog få et begrænset, men gratis kig. En blogger har lagt nogle sider fra 1965 kataloget på Nettet. En anden har gjort det med katalogerne fra 1958, 1977 og 1985.

Ikea Museum ligger i Småland. Fra København er det nemt at komme dertil. Med bil tager det 2 timer. Med tog varer turen en halv time længere med skift til Øresundstog på Copenhagen Airport (enkelte afgange også i Hässleholm). Der er 6 minutters gang fra Älmhult station til museet.

Referencer: Ikea Museum, Forbes Lifestyle, curbed.com, Scandinavian Retro nr. 3, 2016.

Forf: JM

Jyllands største loppemarked.

Stumpemarkederne i Herning Messecenter er en jysk klassiker. De holdes to gange om året, og næste gang er den 14 november 2015.

Det hele startede med dele til biler, motorcykler og knallerter. Deraf navnet stumpemarked. Det siges, at man efter de første år fandt på også at invitere sælgere med antikviteter og traditionelle loppemarkedsting, fordi koner og kærester kedede sig bravt, mens mændene gik på jagt blandt stumperne.

På det første marked i 1985 var der 40 stande med 1000 besøgende, mens der 24 år senere kom 16.000 besøgende for at kigge på 700-800 stande, det fortæller arrangøren på sin hjemmeside.

stumpemarked7

Gennem årene har markederne ændret karakter. Selv har jeg været gæst siden 2003. Dengang var der flere private sælgere og flere mærkelige originaler.

En festlig ældre krejler siddende i en høj instruktørstol for enden af sin stand med en øl i den ene hånd og en cigaret i den anden. Hans navn kender jeg ikke, men han var en af de mere markante skikkelser i årene omkring 2003. Blandt enkelte gode ting og alskens skrammel usorteret hulter til bulter i kasser på fladvogne lå også et halvt gebis: “Nå, overmunden! – ja, den solgte jeg for 10 minutter siden til en mand. Han sku’ lige prøve den først. Den passede ham perfekt”.

I dag er der mest professionelle sælgere. Priserne er generelt højere, men det er kvaliteten også. Indimellem er der sjove rariteter og specielle ting, som du ikke møder hver dag.

E model

Det øverste billede er hentet fra arrangørens hjemmeside. Modellen af Statsbanernes lokomotiv litra E på næsten 2 meter er fotograferet på stumpemarkedet i oktober 2012. Rent guf for en jernbanenørd. Jeg havde desværre hverken plads eller råd til den. Prisen var 20.0000 kr.

Manden med lokomotivet manglende en finger på sin ene hånd: “Den har han sku’ selv hugget af med en økse”, mente sælgeren på nabostanden, “for at få udbetalt forsikringen”. Kan man ikke gøre en god handel, kan man altid få en røverhistorie i stedet for!

Forf:JM

Design må ikke blive grafik på højkant.

Kreativitet udspringer af at man kan noget med sine hænder og har respekt for materialet. For formgiveren Jens Quistgaard gjaldt det om at få form, funktion og materiale til at spille sammen på en naturlig måde.

På Heart – Herning Museum of Contemporary Art – er der åbnet en stor flot udstilling med arbejder af Jens Quistgaard.

Han var særdeles produktiv. Omkring 4000 forskellige genstand siges det, at han har designet. Ikke alle er repræsenteret, men rigtig mange er kommet med. Især har der været fokus på også at vise de sjældne og overraskende ting, som man ikke lige møder hver dag, eller som man måske slet ikke vidste findes.

Det er fristende at lade sine fingre glide hen over trætingene og mærke finish og stoflighed, men det går selvfølgelig ikke. Tingene må ikke berøres. Alligevel kan du komme helt tæt på det meste og fornemme den lækre forarbejdning.

IHQ col1

Der er mange store genstande med. I det første rum bliver du mødt af et træskib, som Quistgaard tegnede for Walsteds Bådeværft. I et andet rum har man rekonstrueret hans arbejdsværelse. Her er hylder og reoler med værkstøj og tegneredskaber og med finurlige ting, som inspirerede ham.

Jens Quistgaard kaldte sig selv for billedhugger, og udstillingen er genialt arrangeret sådan, at netop det skulpturelle betones. Et eksempel er en fantastisk væg med peberkværne. Hver enkelt kværn er en lille skulptur i sig selv, men når de alle sammen bliver sat til vægs, får samlingen et nyt og anderledes udtryk. Det giver en fantastisk virkning. Du kan stå foran væggen og få forskellige oplevelser afhængig af, hvordan du flytter dig og lader blikket zoome ind eller ud.

IHQ col2

Sjovt er det at se, hvordan der er blevet arbejdet med prototyper. Før den endelige udformning af kedlen i støbejern har Quistgaard prøvet sig frem med forskellige modeller udført i tin.

Du kan tage nogle af tingene med hjem i form af et illustreret katalog på knap 100 sider. Det er skrevet af udstillingens kuratorer Sara Staunsager og Stig Guldberg og med bidrag af amerikanske Mark Perlson. Kataloget er den første samlede fremstilling på dansk om Jens Quistgaards indsats for dansk industrielt design:

“DANSK – Design af Jens Quistgaard”, Heart 2015, isbn. 978-87-88367-49-5. Pris 125 kr.

Mark Perlson udgave i 2008 en bog om Quistgaards peberkværne. Stig Guldberg udgav i 2010 en dvd-film om Quistgaard.

Udstillingen i Herning vises fra den 29 august 2015 til den 31 januar 2016.

Forf: JM

Loppemarked på Bispetorv i Århus 2015.

Lørdag den 28 marts er der premiere på årets første store bagagerums-marked på Bispetorv i hjertet af Århus.

Bisp 2015 col 2M Ret

Et hjørne af Bispetorv er optaget af containere i forbindelse med et nærliggende byggeprojekt. Derfor rykker den ene halvdel af markedet over på det tilstødende Store Torv, som ligger i forlængelse af Bispetorv. Billederne stammer fra juli 2013, hvor man under en jazzfestival også delte markedet mellem de to torve.

Det er 5. sæson, og bagagerumsmarkedet på Bispetorv har ry for at være blandt de absolut bedste i byen. Her kan du finde alt fra kitsch til antik og design samt mindre møbler.

I alt holdes der 9 markedsdage i løbet af foråret, sommeren og efteråret 2015. Der er gode toiletforhold og et stort parkeringsområde på Havnen få skridt fra Bispetorv.

Du kan læse mere om datoerne på arrangørens hjemmeside og holde dig opdateret om senest nyt på deres Facebook.

Forf: JM