Varia

Krigsdåser af pap.

På stort set alle større loppemarkeder kan du finde gamle dåser af blik. De kan bruges til opbevaring og er dekorative. Gamle dåser af pap er derimod meget sjældne, og de har en speciel historie.

Under besættelsen kneb det med at skaffe hvidblik, de tynde fortinnede jernplader der var grundlaget for en stor del af den danske emballageproduktion. Først prøvede man med dåser af zink, men også zink blev en mangelvare. Næste skridt blev dåser af pap.

papdåser 1

Glud & Marstrand var en af de helt store danske dåsefabrikanter. Det var umuligt at skaffe specialmaskiner, så man måtte fremstille papdåserne på de eksisterende maskiner. Ikke nogen nem omstillingsproces, men fordelen var, at man efter krigen ikke stod tilbage med en specialiseret maskinpark, der ville være værdiløs, når man vendte tilbage til normal produktion.

Papdåserne var ikke solide. Derfor er de fleste også med tiden gået til. Glud & Marstrand garanterede for tæthed ved modtagelsen, men uden garanti for holdbarheden.

Efter krigen gik man med undtagelse af enkelte helt særlige dåser tilbage til brug af hvidblik. ATA dåsen til skurepulver var en sådan undtagelse. Den var forstærket med blikstrimler i bunden og var i produktion helt op til 60’erne.

Du kan læse mere om papdåserne i Glud & Marstrands jubilæumsbog fra 1995.

“Fra Madam Blå til moderne metalemballager. Glud & Marstrand A/S 100 års jubilæum 1895-1995, isbn. 87-89706-16-1.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM 

Reklamer

Salg fra automaten.

Klokken er mange, og bageren har lukket. Så måtte man nøjes med en kage eller et stykke wienerbrød fra automaten.

Dengang da forretningerne aldrig havde længe åbent, og døgnkiosker var et ukendt begreb, fortsatte salget efter lukketid fra vareautomaterne. Købmanden, bageren og tobakshandleren havde sådan en hængende på facaden.

bager Århus

I dag er de væk fra gadebilledet, men dukker af og til op på auktioner, hos marskandisere og i retroshops. Udbudet i Danmark er ikke så stort, men i England og USA er der mange. Google på kombinationer med ordene: vending machine retro old og suppler med +sale eller +auction. Så finder du mange eksempler.

Vareautomaterne har det rigtige rå industrielle look. Dem med små rum bag glaslåger egner sig til praktisk opbevaring. Brug dem til dine briller, små ting i køkkenet eller måske til at udstille en samling Teknobiler. Mulighederne er uendelige.

automatlåge

Der er også nogle, som ligefrem samler på vareautomater. En af dem har en blog med gode råd og tips til, hvordan du kan reparere og restaurere en automat. Han har også udgivet en bog om danske automater fra perioden 1880 til 1960.

Bogen er en fremragende registrant over danske automatfabrikker og deres produktion. Udførligt dokumenteret med praktiske informationer om mål, konstruktion og datering. Forfatteren har studeret et omfattende kildemateriale med tegninger og billeder af automater og butiksfacader.

Wittenborg 1

I Danmark har der været mindst 15 producenter af vareautomater. En af de store var Wittenborg i Odense. De lavede automater til tobak, frugt, slik og chokolade. Nogle med flere kolonner, men det kunne godt være en udfordring at fylde på. Forretningen måtte jo sørge for, at hver kolonne havde varer til den samme pris.

Mangefyldeautomaterne opfandt Wittenborg i 50’erne. Bag lågerne var en tromle, der automatisk drejede efter lågen blev lukket. Det var en praktisk nyskabelse. Automaten kunne rumme mange flere varer og skulle ikke påfyldes så ofte. Fine luksusmodeller havde indbygget lys og spejle som eksponerede indholdet bag ruderne.

“Danske vareautomater. Vare- og købmandsautomater fra perioden 1880-1960” af Tommy Richard Fogh Andersen, Books on Demand, Kbh. 2015, isbn. 978-87-7170-385-6. Pris 199 kr.

Bogen kan bestilles fra forfatterens hjemmeside og på hans blog er der råd og tips om at restaurere gamle automater.

Forf: JM

En samling saltkar.

At holde styre på flere end 2600 saltkar kræver et godt overblik. En samler har fotograferet hele sin samling og lagt den på Nettet.

Alle saltkar er beskrevet og lagt i en database. Det er nemt at finde rundt med flere forskellige søgekriterier, som kan kombineres. Ikke alle er lige brugbare. De mest relevante er materiale, producent og hvilket land saltkaret kommer fra.

saltkar ns

Man savner en søgeboks eller flere valgmuligheder blandt producenter. Leder du efter kar fra Hjorth, kan du kalde dem frem ved at kombinere keramik og Hjorth. Der er 23. Men for at finde samlingens 3 saltkar fra Dybdahl Keramik må du bladre igennem samtlige 159 i kategorien keramik. Det ville også være rart, hvis der i oprindelseland kunne skelnes mellem Finland og Norge. Som det er nu, er de slået sammen til Øvrige Norden.

Billederne er en fornøjelse. Alle karrene er vist fra flere forskellige vinkler. Er der stempler eller mærker er det også med. Ting af glas og især sølv er svære at have at gøre med foran en linse, men her er det hele skarpt og i fin kvalitet uden generende genspejling.

Saltkar.dk kan varmt anbefales. Siden er et fremragende eksempel på, hvordan en samling kan præsenteres, så det bliver interessant og brugbart for andre. For dem, der gerne vil læse videre om emnet, er der links og forslag til litteratur..

Forf: JM

Den store bog om Rolex.

Urene er ikoniske. De hedder som de gør, fordi navnet skulle være så tilpas kort, at det kunne stå på en urskive og skulle kunne siges på alle sprog.

Rolexcol1

To eksperter har skrevet en bog om Rolex urene. Ved første øjekast ligner den en flot reklame fra producenten i Schweiz. Flere billeder er da også promotion- og pressemateriale hentet fra Rolex, men når du begynder at læse i bogen, finder du hurtigt ud af, at den er skrevet af to entusiaster med selvstændig holdning til emnet.

Kapitlerne er ualmindelig velskrevet i et friskt, men seriøst sprog. Bogen er spændende. Her er et væld af gode historier og anekdoter. Illustrationerne er i topklasse.

Det hele er disponeret som en historisk gennemgang af de forskellige Rolex serier. Indimellem er der kapitler, som er nyttige for samlere og købere af urene.

Rolexcol2

Uoriginale kopier er en plage. Får du tilbudt et billigt Rolex på stranden i Pataya, kan du være 100 % sikker på, at det er falsk, men der findes kopier, som selv for en trænet urmager er virkelig svære at skelne fra de originale. Bogen har en guide med gode råd til, hvordan du kan se forskel.

De såkaldte Frankenstein ure er de mest lumske efterligninger. Synlige dele som skiven og urkransen er ægte, mens de indre dele er kopier. Nogle gange viser det sig først, når uret bliver åbnet ved eftersyn. Er Rolex forhandleren i tvivl om et brugt ur er ægte, sender han det til Schweiz. Er det falsk, bliver det destrueret, eller de falske dele får slebet Rolex mærkerne af.

Hvis dit Rolex bliver efterset hos en autoriseret urmager sådan cirka hvert 7 år, vil det holde evigt og kan gå i arv til næste generation. Urene er dyre, men det er jo egentlig rigtigt set, når forfatterne peger på, at en ny bil til samme pris som et Rolex, falder i værdi allerede fra den næste dag, mens dit Rolex med tiden bare stiger og stiger. Nogle modeller mere end andre. Samlere, som vil investere i et vintage Rolex, skal gå efter de specielle udgaver i begrænset oplag.

De klassiske Rolex modeller steg i 80’erne voldsomt i pris, og fra omkring 2008 begyndte himmelflugten for alvor. Et Submariner kunne i 1975 fås for under 3000 kr. I dag koster det 50.000 kr.

“Den store bog om Rolex” af Jens Høy og Christian Frost, People’sPress 2015, isbn. 9788771595482. Pris ca. 310 kr.

Alle illustrationer i denne artikel er affotograferet fra bogen.

Forf:JM

Retro kaffemaskine solgt til skyhøj pris.

Hvem har givet 10.000 kroner for en gammel kaffebrygger?

Det har Melitta. Kaffebryggeren hedder Automat 120. Det er den røde til højre, og den fungerer stadig. De fandt den via en kampagne på deres Facebook og skulle bruge den til fejringen af 50 året for lanceringen af Sveriges første elektriske kaffebrygger til husholdningsbrug.

col MA 120

Dengang i 1965 kostede en Automat 120 omkring 400 kroner. Rimelig høj pris i forhold til datidens købekraft. Omregnet til nutidens priser svarer det nogenlunde til 3500 kroner. Først i løbet af 70’erne faldt prisen til et mere rimeligt leje, og en revolution af måden at lave kaffe på var i gang.

Melitta reklame

Før kaffemaskinernes fremkomst var det i Danmark mest almindeligt at lave kaffe ved at lade kogende vand løbe gemmen et filter ned i kaffekanden, som typisk var en Madam Blå fra Glud og Marstrand, mens de i Norge og Sverige lavede kokkaffe.

Grovmalede bønner kommes i en kaffepanna med koldt vand, som koges op direkte på komfuret. Metoden bruges stadig nogle steder i Sverige, og i detailhandlen kan man købe kaffe med den rigtige grove malning, der passer til kokkaffe.

I Sverige kom kaffepannan ofte fra Kockums Emaljeværk. Den cremefarvede model med grøn kant var meget udbredt. I Norge kogte de måske kaffen i en Lotus kande fra Cathrineholm.

col GM-Kock-Cath

Historien om Automat 120 findes på Melittas Facebook, men kan også læses i den seneste udgave af Scandinavian Retro, som er nummer 5 fra oktober 2015.

Magasinet bringer denne gang desuden artikler om gyngestole, tekstiler fra Verner Pantons hånd, Aldo Londis turkise keramik for italienske Bitossi, en oversigt over skærebrætter af porcelæn fra Rörstrand samt en retroguide til shopping i Liverpool og Manchester.

Billederne af Melitta Automat 120 kommer fra Melitta.

Forf: JM

Bog om tegneren Frederik Bramming.

Tegneren Frederik Bramming har fået sin egen bog. Det var ham, som opfandt kravlenisserne i 1947. Andre har også tegnet kravlenisser, men for mange er det Brammings nisser, der er “de rigtige”.

Bogens titel “Nisser her, der og alle vegne” er faktisk lidt misvisende. Bramming har ganske vist tegnet ufattelig mange nisser, men han leverede også tegninger til en lang række blade, bøger og tryksager.

Halvdelen af bogen er rettet mod julen som tema. Udover kravlenisserne er der julepostkort, juleuroer, julespil samt nogle specielle 3D julekalendere med legemuligheder, så børnene kunne aktiveres. De var ikke nemme at samle. Ofte holdt de familiens forældre beskæftiget en hel aften.

Bramming col3 M

Kalenderen fra 1954 var lavet som en svævebane. Efter sigende var den næsten umulig at samle uden at ødelægge noget, men lykkedes det alligevel på mirakuløs vis, så fik børnene en bane med små vogne ophængt i hjul ,der kørte ned ad på en skinne omkring et tårn.

Når svævebanen var færdig, måtte man helst ikke flytte for meget rundt på den. Den slags skrøbeligheder har naturligvis ikke haft nemt ved at overleve fra den ene jul til den næste. Frederiks Brammings 3D julekalendere er derfor i dag et meget sjældent samlerobjekt.

Bogen er skrevet som en biografi. Den bygger på interviews med Frederik Brammings børn, ligesom forfatteren har haft adgang til hans arkiv, der overvejende består af regnskabsbøger. De sætter forfatteren i stand til at tidsbestemme og dokumentere de mange tegninger.

Brammings omfattende produktion er righoldigt illustreret. En stor del af bogens billeder stammer fra forfatterens egen samling. Trykket er flot og detaljeret. Det er uhyre vigtigt, at den slags er i orden i en bog, hvor illustrationerne er helt afgørende for læsningen og forståelsen.

Du kan også læse om Frederik Bramming på kravlenissernes-side, som denne blog tidligere har skrevet om.

“Nisser her, der og alle vegne – bogen om Frederik Bramming” af Anders Hjorth-Jørgensen, Forlaget desAHJn 2014, isbn. 978-87-992620-9-0. Pris 200 kr.

Bogen kan købes online via forlagets hjemmeside.

Forf: JM

Den kloge ugle.

Danske Architectmade relancerer danske design objekter. Hans Bøllings ænder og Kristians Vedels fugle var blandt de første. Nu er der også kommet en ugle.

ugle egUglen er lavet i eg med indlagte øjne af wenge. Den stammer oprindelig fra 1960, og formgiveren hedder Paul Anker Hansen. På hjemmesiden fortæller Architectmade, at Paul Anker i en årrække selv fremstillede uglen, mens den i dag bliver lavet på en lille dansk virksomhed.

Med til historien hører, at den originale udgave i virkeligheden blev udviklet i samarbejde med Theodor Skjøde Knudsen, og det var også hans virksomhed i Skjern, som fremstillede og markedsførte uglen. Dengang i teak med øjne af ahorn. Fra starten var der to størrelser, som det ses i en gammel annonce hentet fra tidsskriftet Dansk Kunsthaandværk nr. 3/4 fra 1960.

Den store var den mest almindelige. Den mindre er nok senere gledet ud af produktion. I hvert fald er den ikke længere med i Den Permanente’s katalog fra 1967.

ugle collage

Hovedet kan drejes. Det er en genial konstruktion. For på den måde kan man efter humør give sin ugle forskellige nysgerrige eller eftertænksomme udtryk.

I den gamle udgave var hovedet fastgjort til kroppen med et elastisk gummibånd. Med årene blev båndet mørt, og en skønne dag faldt hovedet måske af. Det er præcis, hvad der skete med uglen til venstre. Den var ovenikøbet så uheldig at flække sit næb. Architectmade har i den nye udgave ændret og forbedret konstruktionen. Hovedet kan stadig dreje rundt, men nu sker det ved hjælp af en magnet.

Skjøde lavede mange andre dyr i træ. Kaniner, ænder og mus. Han designede også skåle, fade og bakker samt bordkværne til salt og peber. I midten af 60’erne samarbejdede han med Piet Hein. Det blev til en lang række finurlige spil.

Finish og forarbejdning var i samme absolutte topklasse som de ting, der udgik fra Kay Bojesens værksted i Bredgade. Men modsat Kay Bojesen er Skjødes produktion ikke særlig godt beskrevet eller dokumenteret. På Nettet har en ivrig Kay Bojesen samler dog også interesseret sig lidt for Skjøde. Her kan du finde en kort biografi, og du kan også se nogle eksempler på hans omfattende produktion.

Forf: JM

Quistgaards stager i støbejern – og alle de andre.

Jens Harald Quistgaard formgav fra 1962 og de følgende år en lang række lysestager i støbejern. Nogle af dem krævede særlige ultra tynde lys.

Da den første stage så dagens lys, var Quistgaard endnu ikke blevet helt færdig med at opfinde de særlige lys på 1/4″ eller 1/2″, men de kom hurtigt og var geniale, fordi de hverken dryppede eller smeltede.

IHQ edderkopper OK

Firmaet Dansk Designs stod bag stagerne, og en af de første modeller var Edderkoppen. Den blev først fremstillet på jernstøberiet i Svendborg. Senere flyttede produktionen til Japan og Taiwan, men det var stadig Dansk Designs, som stod bag.

Hvis du får fat på en stage med indvendige messingmanchetter indsat i lyshullerne, så er det en af de tidlige udgaver, som er meget sjælden.

Der kendes mindst 45 forskellige støbejerns stager fra Dansk Designs. De fleste er signeret med Quistgaards initialer IHQ, men der findes også 3 modeller med signaturen IBR. De er lavet af finske Börje Rajalin, som arbejdede for Quistgaard.

Og så er der alle de andre stager, som mere eller mindre er inspireret af Quistgaards modeller for Dansk Designs. Laurids Lønborg, Paro og Digsmed er nogle af dem, men også Christel og Christer Holmgren har lavet en stage, som til forveksling ligner noget fra Quistgaards hånd. Det er Den lille Hornblæser fra 1974.

iron cast Holmgren coll

Den blev fremstillet til Illums Bolighus. Stagens fødder er lakeret glatte, så bordpladen ikke bliver ridset. En smart detalje, som er hentet direkte fra flere af Quistgaard stagerne. Hornblæseren er ikke signeret, men kan kendes på et tal præget i bunden af stagen. Tallet varierer fra stage til stage.

Hollænderen Rob Meijer samler på støbejernsstager og er specialist i Quistgaards design. Han har skrevet en artikel om de forskellige modeller. Her kan du lære om formnumre og datering udfra de originale æsker. Billederne er desværre ikke alle lige skarpe, men der er mange, og artiklen er et perfekt redskab til identifikation af støbejernsstagerne fra Dansk Designs.

Du finder Rob Meijers artikel via candlepower.nl. Url’en er statisk, så du skal fra forsiden videre ved at klikke på linket “cast iron candlesticks”. Herfra åbner du artiklen som pdf. Du skal fange det øverste røde link “Dansk Quistgaard, Candle holders and their boxes”. Længere nede finder du et link til en artikel om alle de andre Dansk lignende stager og et andet link til Holmgren stagerne.

Mangler du smalle lys til dine stager, så tjek fanen J H Quistgaard på Lysmagerens hjemmeside.

Det øverste billede med de to edderkopper er lånt efter tilladelse fra So ein Ding.

Forf: JM

Et liv på postkort.

Steffen Riis samler på postkort. Han har udgivet en bog, der bruger postkort til at fortælle historien om en kontroversiel politiker fra begyndelsen af det forrige århundrede.

Politikeren er J. C. Christensen. Minister i flere regeringer og en markant personlighed i Venstre. Tiden var præget af stridigheder mellem forskellige Venstre grupperinger og heftig debat om revision af grundloven. ministerbuket

I de første årtier af 1900-tallet fik de satiriske postkort samtidig en opblomstring. Det var ofte de samme tegnere, som leverede til aviser, blade og postkort. Her kunne man gøre grin med regering, opposition eller aktuelle samfundsemner.

Bogen er flot trykt og illustrationerne står skarpt og præcist. Der er ikke kun brugt postkort med J. C. Christensen som motiv. Også kort med begivenheder, bygninger, uniformer, skibe og hestevogne er med, men det er især brugen af de mange tegnede postkort, som gør grin, der er et af bogens helt store plusser.

De skildrer på en anderledes måde holdningen til tidens politiske problemstillinger. Det har også været intentionen med bogen. Forfatteren skriver i forordet, at det ofte i de sædvanlige historiske fremstillinger og biografier er de samme billeder fra nationale biblioteker og museer, som går igen. Nu får vi en anderledes visuel fremstilling.

På kortet til højre står J. C. Christensen og vander medlemmer af den siddende regering. Ræven ved hans fod fandt tegneren Alfred Schmidt på. Den symboliserer hans snuhed. En ræv kan være lusket og har altid flere udgange. Andre tegnere genbrugte ræven på deres postkort, og i mange år optrådte den jævnligt samme med J. C. Christensen på satiriske kort.

J. C. Christensen med vandkanden er efter tilladelse lånt fra filatelisten.dk, hvor der er en interessant og flot sektion med politiske postkort.

“J. C. Christensen – et liv på postkort” af Steffen Riis, Forlaget Heebro 2012, isbn. 978-87-994111-6-0. Pris 250 kr.

Forf: JM