Varia

Hele pladen rundt.

“Det, jeg elsker ved vinyl, er de store pladecovers, duften af bog, lyden det giver, når en plade lægges på, og nålen der rammer rillen”. Ordene kommer fra en pladesamler i bogen Alt om vinyl, som kom i april 2018.

Vinyl er igen hot. Næsten totalt udslettet af cd’en i slut 80’erne, men formatet er tilbage og har fået en revival. Ny musik udkommer på vinyl, og gamle værker bliver genudgivet på vinyl.

Alt om vinyl kommer hele pladen rundt. Bogen fortæller om pladeselskaberne og om alt det lidt nørdede tekniske som mastering, skæring og presning. Du kommer en tur ud på brugtmarkedet og får samlertips. Der er også et afsnit om fantastiske covers og kunstnerne bag dem. Bogen slutter med praktiske råd om pleje af sin vinylsamling.

En genial ting undervejs er syv meget forskellige interviews med entusiastiske samlere. Et af dem med Jonas på 14 år er noget af en øjenåbner. Han er blind, men kan sagtens håndtere sin samling alligevel.

Det hele er lækkert illustreret med flotte billeder, og teksterne er godt skrevet og nemme at gå til. Og så er der alle de sjove anekdoter og sære detaljer. På det blanke område i pladens udløb ind mod labelen kan der f.eks. være små beskeder i form af vittigheder fra kunstneren eller en hilsen fra skæremesteren. Nogle gange har masterings-studiet desuden sat sit navn eller et logo.

Labelen er også spækket med detaljerede informationer. Facts om fremstilling, katalognummer, årstal, landekoder og matricer. Den slags kan være nyttig viden for inkarnerede samlere.

“Jeg kommer aldrig til at give 3500 kr. for en plade”, siger en af samlerne i bogen. Og vinyl kan være en temmelig dyr hobby. “Nogle selskaber udgiver pladerne i tusindvis af forskellige farvet vinyl i meget begrænsede oplag. Der er gået lidt Magic-kort i den. Priserne presses op, og det er ærgerligt”, fortsætter han.

De allerførste eksemplarer af Pink Floyds The Dark Side of the Moon har en lidt anderledes label, hvor den blå trekant er fyldt helt ud med blåt. Sådan en er ekstrem sjælden og handles i 10.000 kroners klassen.

Sony genudsendte i 2017 et optryk af singlen Damen på taget med Kim Larsen, Stig Møller, Bjørn Uglebjerg og Tommy Pedersen. Oplaget var begrænset til 300 eksemplarer, men det er den gamle udgave fra 1971 til venstre, som er tusindvis af kroner værd.

Nogle gange er det et sjældent cover, der trækker prisen op. Eller ned, hvis det er i dårlig stand. Fona brugte en overgang et blåt to-delt prismærke. Hvis man prøvede at fjerne den øverste del, ødelagde man coveret, fordi limen var særdeles kraftig.

Alt om vinyl er en lækker bog. Nærmest en bibel om emnet. Den er skrevet til samlere, som er ramt af magien ved det analoge format, men kan også læses af nybegyndere, der er nysgerrige efter at finde ude af, hvad det hele handler om.

“Alt om vinyl” af Søren Genefke. Byens Forlag 2018, isbn. 978-87-93628-32-8. Pris 359 kr.

Alle illustrationer er affotograferet fra bogen, undtagen billedet af samlerne øverst. Det er hentet fra Facebook siden Plademesse i Nørrebrohallen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Reklamer

Pondus fylder 50.

Pingvinen Pondus kan fejre 50 års jubilæum. Han blev lanceret som sparebøsse til børn i januar 1968 og blev straks en succes. I dag er han et eftertragtet samleobjekt.

Landmandsbanken ville forny sit image. Målet var at fremstå som en moderne og venlig bank. En del af strategien var en PR-kampagne rettet mod børn. I 1967 udskrev banken en konkurrence om design af en ny og anderledes sparebøsse. To forslag blev lagt frem for en jury af 12 børn i alderen mellem 8 og 14 år. Børnene skulle vælge mellem en mus i plastik eller en tegning af en pingvin.

Sejren gik til pingvinen. Måske fordi børnene allerede kendte figuren fra børnebogen Pingvinen Pondus af Ivar Myrhøj. Bogen kom i 1966 og handlede om en kongepingvin med et rødt tørklæde om halsen på tur i Københavns Zoo.

Opgaven med at omsætte tegningen til sparebøsse fik billedhuggeren og keramikeren Johannes Hansen fra Knabstrup Keramikfabrik. Som kongepingvinen i bogen fik også sparebøssen et rødt tørklæde.

Pondus blev en gevaldig succes. I løbet af de første 6 måneder havde banken uddelt 300.000 eksemplarer. Selvom der blev hyret og oplært ekstra medarbejdere, havde Knabstrup konstant problemer med at følge med efterspørgslen.

Sideløbende med den keramiske udgave på 27 cm. kom der også en nedscaleret udgave i plastik på 16 cm. Først produceret af Dammannbeeken Plasticindustri, senere af Poul Willumsen A/S. De første plastik Ponduser skulle tømmes i banken. Ved kassen havde de et særlig værktøj, som skar bunden af. Efter 1990 fik plastik Pondus en klap med lås og nøgle ligesom broderen i keramik, så kunne han bruges igen og igen.

Vender du bunden i vejret, kan du datere en Pondus.

Fra venstre mod højre er det Pondus i plastik fra før 1990. Dernæst en keramik udgave med det ældre Knabstrup ovn-logo fra før Landmandsbanken skiftede navn til Den Danske Bank i 1976. Den tredje bund er med Knabstrups senere logo fra mellem ca. 1976 og 1988. Længst til højre en pingvin fra efter 1988. Det år lukkede Knabstrup, men produktionen fortsatte på værkstedet Askvad, hvis ejer Ole Pedersen samarbejdede med Finn Hansen, som tidligere havde arbejdet og var oplært hos Knabstrup.

I dag bliver Pondus i keramik stadig lavet af Finn Hansen, men nu på hans eget værksted i Høng. Årligt fremstilles der ca. 200 eksemplarer. Plastik Pondus er også stadig i produktion, men det er ikke længere den oprindelige model formgivet af Johannes Hansen. Nu bliver han fremstillet i Kina og ser helt anderledes ud.

Referencer: Jubilæumsskriftet “Pondus 50 år” af Lone Fasmer, udgivet af Lokalhistorisk Forening Jernløse i januar 2018 samt Danske Bank og Håndelavet.

Billederne er hente fra auktionshuset Lauritz.com, hvor du også kan se billeder af den kinesiske Pondus ved siden af Johannes Hansens oprindelige Pondus

Forf: JM

Ekstremsamler.

Som 28-årig i 1976 købte Bernd Falz sit første damplokomotiv. De følgende år købte han flere og flere. I dag har han langt over hundrede lokomotiver.

Enhver samler af lidt mere gængse ting som gamle glas, keramik eller emaljeskilte ved, at plads hurtigt bliver en stor udfordring, men når det drejer sig om damplokomotiver, har man virkelig et problem

Bernd Falz løste det ved at lave to museer til sin gigantiske samling. Det ene ligger i Hermeskeil, det andet i Falkenberg. Begge steder er der rundremiser, hvor de bedst bevarede og restaurerede lokomotiver er opmagasineret. Resten af samlingen henstår på opstillingsspor i det fri.

De første damplokomotiver kom fra Deutsche Bundesbahn i Vesttyskland. Her sluttede brugen af damp som trækkraft i 1977. Hastigt voksede samlingen til omkring 80 køretøjer. Da muren faldt i november 1989, fik Bernd Falz adgang til lokomotiverne fra det tidligere DDR, hvor de kørte med damp indtil 1988.

I begyndelsen gik Falz kun efter historiske lokomotiver i god stand “for at bevare tekniske beviser fra fortiden”, men til sidst tog han alt, hvad han kunne opdrive, “fordi jeg ikke kunne bære at se, hvis et gammel lokomotiv skulle havne under skærebrænderen”.

På en enkelt tur til Østtyskland havde han sat sig for at købe 4 lokomotiver, men kom hjem med 40. Da han var 52 tog han eksamen som lokomotivfører og må køre overalt i Tyskland. Han ejer et par gamle køreklare diesellokomotiver, som kan trække damplokomotiverne hjem.

De fleste museer kuraterer og trimmer deres samlinger og udskiller genstande, som er dubletter, er mindre interessante eller som er i direkte dårlig stand. Bernd Falz gemmer alt. Af én enkelte type, Baureihe 52.8 Reko, råder han over hele 30 eksemplarer. Kritikere regner da også hans samling for ikke andet end skrotbunker uden særlig bevaringsværdi. Til det svarer Falz, at hans mission er “at nære omsorg for hver eneste historiske maskine, som har overlevet til denne dag”.

Måske ligger værdien af de mange lokomotiver slet ikke i det museale, men i den specielle stemning og den særegne skønhed ved massivt forfald.

Referencer: Dampflokmuseum-hermeskeil.de , Berliner-zeitung.de , Tidsskriftet Jernbanen nr. 5, 2017 samt billeder hentet fra foto-delings-sitet Flickr. Søg f.eks. på ord som “Falz-samling” eller “loksammlung falkenberg“. På Youtube findes der flere videoer fra Hermeskeil og Falkenberg, bl.a. en rundtur med håndholdt kamera.

Forf: JM

Krigsdåser af pap.

På stort set alle større loppemarkeder kan du finde gamle dåser af blik. De kan bruges til opbevaring og er dekorative. Gamle dåser af pap er derimod meget sjældne, og de har en speciel historie.

Under besættelsen kneb det med at skaffe hvidblik, de tynde fortinnede jernplader der var grundlaget for en stor del af den danske emballageproduktion. Først prøvede man med dåser af zink, men også zink blev en mangelvare. Næste skridt blev dåser af pap.

papdåser 1

Glud & Marstrand var en af de helt store danske dåsefabrikanter. Det var umuligt at skaffe specialmaskiner, så man måtte fremstille papdåserne på de eksisterende maskiner. Ikke nogen nem omstillingsproces, men fordelen var, at man efter krigen ikke stod tilbage med en specialiseret maskinpark, der ville være værdiløs, når man vendte tilbage til normal produktion.

Papdåserne var ikke solide. Derfor er de fleste også med tiden gået til. Glud & Marstrand garanterede for tæthed ved modtagelsen, men uden garanti for holdbarheden.

Efter krigen gik man med undtagelse af enkelte helt særlige dåser tilbage til brug af hvidblik. ATA dåsen til skurepulver var en sådan undtagelse. Den var forstærket med blikstrimler i bunden og var i produktion helt op til 60’erne.

Du kan læse mere om papdåserne i Glud & Marstrands jubilæumsbog fra 1995.

“Fra Madam Blå til moderne metalemballager. Glud & Marstrand A/S 100 års jubilæum 1895-1995, isbn. 87-89706-16-1.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM 

Salg fra automaten.

Klokken er mange, og bageren har lukket. Så måtte man nøjes med en kage eller et stykke wienerbrød fra automaten.

Dengang da forretningerne aldrig havde længe åbent, og døgnkiosker var et ukendt begreb, fortsatte salget efter lukketid fra vareautomaterne. Købmanden, bageren og tobakshandleren havde sådan en hængende på facaden.

bager Århus

I dag er de væk fra gadebilledet, men dukker af og til op på auktioner, hos marskandisere og i retroshops. Udbudet i Danmark er ikke så stort, men i England og USA er der mange. Google på kombinationer med ordene: vending machine retro old og suppler med +sale eller +auction. Så finder du mange eksempler.

Vareautomaterne har det rigtige rå industrielle look. Dem med små rum bag glaslåger egner sig til praktisk opbevaring. Brug dem til dine briller, små ting i køkkenet eller måske til at udstille en samling Teknobiler. Mulighederne er uendelige.

automatlåge

Der er også nogle, som ligefrem samler på vareautomater. En af dem har en blog med gode råd og tips til, hvordan du kan reparere og restaurere en automat. Han har også udgivet en bog om danske automater fra perioden 1880 til 1960.

Bogen er en fremragende registrant over danske automatfabrikker og deres produktion. Udførligt dokumenteret med praktiske informationer om mål, konstruktion og datering. Forfatteren har studeret et omfattende kildemateriale med tegninger og billeder af automater og butiksfacader.

Wittenborg 1

I Danmark har der været mindst 15 producenter af vareautomater. En af de store var Wittenborg i Odense. De lavede automater til tobak, frugt, slik og chokolade. Nogle med flere kolonner, men det kunne godt være en udfordring at fylde på. Forretningen måtte jo sørge for, at hver kolonne havde varer til den samme pris.

Mangefyldeautomaterne opfandt Wittenborg i 50’erne. Bag lågerne var en tromle, der automatisk drejede efter lågen blev lukket. Det var en praktisk nyskabelse. Automaten kunne rumme mange flere varer og skulle ikke påfyldes så ofte. Fine luksusmodeller havde indbygget lys og spejle som eksponerede indholdet bag ruderne.

“Danske vareautomater. Vare- og købmandsautomater fra perioden 1880-1960” af Tommy Richard Fogh Andersen, Books on Demand, Kbh. 2015, isbn. 978-87-7170-385-6. Pris 199 kr.

Bogen kan bestilles fra forfatterens hjemmeside og på hans blog er der råd og tips om at restaurere gamle automater.

Forf: JM

En samling saltkar.

At holde styre på flere end 2600 saltkar kræver et godt overblik. En samler har fotograferet hele sin samling og lagt den på Nettet.

Alle saltkar er beskrevet og lagt i en database. Det er nemt at finde rundt med flere forskellige søgekriterier, som kan kombineres. Ikke alle er lige brugbare. De mest relevante er materiale, producent og hvilket land saltkaret kommer fra.

saltkar ns

Man savner en søgeboks eller flere valgmuligheder blandt producenter. Leder du efter kar fra Hjorth, kan du kalde dem frem ved at kombinere keramik og Hjorth. Der er 23. Men for at finde samlingens 3 saltkar fra Dybdahl Keramik må du bladre igennem samtlige 159 i kategorien keramik. Det ville også være rart, hvis der i oprindelseland kunne skelnes mellem Finland og Norge. Som det er nu, er de slået sammen til Øvrige Norden.

Billederne er en fornøjelse. Alle karrene er vist fra flere forskellige vinkler. Er der stempler eller mærker er det også med. Ting af glas og især sølv er svære at have at gøre med foran en linse, men her er det hele skarpt og i fin kvalitet uden generende genspejling.

Saltkar.dk kan varmt anbefales. Siden er et fremragende eksempel på, hvordan en samling kan præsenteres, så det bliver interessant og brugbart for andre. For dem, der gerne vil læse videre om emnet, er der links og forslag til litteratur..

Forf: JM

Den store bog om Rolex.

Urene er ikoniske. De hedder som de gør, fordi navnet skulle være så tilpas kort, at det kunne stå på en urskive og skulle kunne siges på alle sprog.

Rolexcol1

To eksperter har skrevet en bog om Rolex urene. Ved første øjekast ligner den en flot reklame fra producenten i Schweiz. Flere billeder er da også promotion- og pressemateriale hentet fra Rolex, men når du begynder at læse i bogen, finder du hurtigt ud af, at den er skrevet af to entusiaster med selvstændig holdning til emnet.

Kapitlerne er ualmindelig velskrevet i et friskt, men seriøst sprog. Bogen er spændende. Her er et væld af gode historier og anekdoter. Illustrationerne er i topklasse.

Det hele er disponeret som en historisk gennemgang af de forskellige Rolex serier. Indimellem er der kapitler, som er nyttige for samlere og købere af urene.

Rolexcol2

Uoriginale kopier er en plage. Får du tilbudt et billigt Rolex på stranden i Pataya, kan du være 100 % sikker på, at det er falsk, men der findes kopier, som selv for en trænet urmager er virkelig svære at skelne fra de originale. Bogen har en guide med gode råd til, hvordan du kan se forskel.

De såkaldte Frankenstein ure er de mest lumske efterligninger. Synlige dele som skiven og urkransen er ægte, mens de indre dele er kopier. Nogle gange viser det sig først, når uret bliver åbnet ved eftersyn. Er Rolex forhandleren i tvivl om et brugt ur er ægte, sender han det til Schweiz. Er det falsk, bliver det destrueret, eller de falske dele får slebet Rolex mærkerne af.

Hvis dit Rolex bliver efterset hos en autoriseret urmager sådan cirka hvert 7 år, vil det holde evigt og kan gå i arv til næste generation. Urene er dyre, men det er jo egentlig rigtigt set, når forfatterne peger på, at en ny bil til samme pris som et Rolex, falder i værdi allerede fra den næste dag, mens dit Rolex med tiden bare stiger og stiger. Nogle modeller mere end andre. Samlere, som vil investere i et vintage Rolex, skal gå efter de specielle udgaver i begrænset oplag.

De klassiske Rolex modeller steg i 80’erne voldsomt i pris, og fra omkring 2008 begyndte himmelflugten for alvor. Et Submariner kunne i 1975 fås for under 3000 kr. I dag koster det 50.000 kr.

“Den store bog om Rolex” af Jens Høy og Christian Frost, People’sPress 2015, isbn. 9788771595482. Pris ca. 310 kr.

Alle illustrationer i denne artikel er affotograferet fra bogen.

Forf:JM

Retro kaffemaskine solgt til skyhøj pris.

Hvem har givet 10.000 kroner for en gammel kaffebrygger?

Det har Melitta. Kaffebryggeren hedder Automat 120. Det er den røde til højre, og den fungerer stadig. De fandt den via en kampagne på deres Facebook og skulle bruge den til fejringen af 50 året for lanceringen af Sveriges første elektriske kaffebrygger til husholdningsbrug.

col MA 120

Dengang i 1965 kostede en Automat 120 omkring 400 kroner. Rimelig høj pris i forhold til datidens købekraft. Omregnet til nutidens priser svarer det nogenlunde til 3500 kroner. Først i løbet af 70’erne faldt prisen til et mere rimeligt leje, og en revolution af måden at lave kaffe på var i gang.

Melitta reklame

Før kaffemaskinernes fremkomst var det i Danmark mest almindeligt at lave kaffe ved at lade kogende vand løbe gemmen et filter ned i kaffekanden, som typisk var en Madam Blå fra Glud og Marstrand, mens de i Norge og Sverige lavede kokkaffe.

Grovmalede bønner kommes i en kaffepanna med koldt vand, som koges op direkte på komfuret. Metoden bruges stadig nogle steder i Sverige, og i detailhandlen kan man købe kaffe med den rigtige grove malning, der passer til kokkaffe.

I Sverige kom kaffepannan ofte fra Kockums Emaljeværk. Den cremefarvede model med grøn kant var meget udbredt. I Norge kogte de måske kaffen i en Lotus kande fra Cathrineholm.

col GM-Kock-Cath

Historien om Automat 120 findes på Melittas Facebook, men kan også læses i den seneste udgave af Scandinavian Retro, som er nummer 5 fra oktober 2015.

Magasinet bringer denne gang desuden artikler om gyngestole, tekstiler fra Verner Pantons hånd, Aldo Londis turkise keramik for italienske Bitossi, en oversigt over skærebrætter af porcelæn fra Rörstrand samt en retroguide til shopping i Liverpool og Manchester.

Billederne af Melitta Automat 120 kommer fra Melitta.

Forf: JM

Bog om tegneren Frederik Bramming.

Tegneren Frederik Bramming har fået sin egen bog. Det var ham, som opfandt kravlenisserne i 1947. Andre har også tegnet kravlenisser, men for mange er det Brammings nisser, der er “de rigtige”.

Bogens titel “Nisser her, der og alle vegne” er faktisk lidt misvisende. Bramming har ganske vist tegnet ufattelig mange nisser, men han leverede også tegninger til en lang række blade, bøger og tryksager.

Halvdelen af bogen er rettet mod julen som tema. Udover kravlenisserne er der julepostkort, juleuroer, julespil samt nogle specielle 3D julekalendere med legemuligheder, så børnene kunne aktiveres. De var ikke nemme at samle. Ofte holdt de familiens forældre beskæftiget en hel aften.

Bramming col3 M

Kalenderen fra 1954 var lavet som en svævebane. Efter sigende var den næsten umulig at samle uden at ødelægge noget, men lykkedes det alligevel på mirakuløs vis, så fik børnene en bane med små vogne ophængt i hjul ,der kørte ned ad på en skinne omkring et tårn.

Når svævebanen var færdig, måtte man helst ikke flytte for meget rundt på den. Den slags skrøbeligheder har naturligvis ikke haft nemt ved at overleve fra den ene jul til den næste. Frederiks Brammings 3D julekalendere er derfor i dag et meget sjældent samlerobjekt.

Bogen er skrevet som en biografi. Den bygger på interviews med Frederik Brammings børn, ligesom forfatteren har haft adgang til hans arkiv, der overvejende består af regnskabsbøger. De sætter forfatteren i stand til at tidsbestemme og dokumentere de mange tegninger.

Brammings omfattende produktion er righoldigt illustreret. En stor del af bogens billeder stammer fra forfatterens egen samling. Trykket er flot og detaljeret. Det er uhyre vigtigt, at den slags er i orden i en bog, hvor illustrationerne er helt afgørende for læsningen og forståelsen.

Du kan også læse om Frederik Bramming på kravlenissernes-side, som denne blog tidligere har skrevet om.

“Nisser her, der og alle vegne – bogen om Frederik Bramming” af Anders Hjorth-Jørgensen, Forlaget desAHJn 2014, isbn. 978-87-992620-9-0. Pris 200 kr.

Bogen kan købes online via forlagets hjemmeside.

Forf: JM