SAS på postkort.

Postkortsamlere finder hurtigt ud af at begrænse sig til bestemte motiver og temaer. Barbro og Leif Gustafsson samler på postkort med flyvemaskiner. De har lagt hele deres imponerende samling på Nettet. Der er flest med SAS.

Du kan vælge to veje ind i SAS-samlingen. Enten via flytype eller via postkort producent. Postkortene dækker hele SAS perioden, og især de ældste er sjove. Der er tale om reklamepostkort, som er et interessant stykke reklame- og kulturhistorie.

fly-service 1

Fra samlingens hovedside er der links til andre luftfartsselskaber end SAS, og der er sektioner med postkort fra destinationer eller med reklamer for maden ombord.

Søger du i Google på ordene aviation og postcards kommer der en masse andre sites om flypostkort. De fleste er amerikanske eller engelsk, men ikke alle er lige gode. Mange bærer præg af ikke at være opdateret i lang tid og har en skov af døde links.

Et af de bedre og mest omfattende tilhører englænderen Mike Charlton. Samlingen er overvældende. Det er lidt svært at orientere sig systematisk i den, men går du ind i hans arkiv, får du et indtryk af samlingens omfang.

Forf: JM

Husmoderens køkken.

Bogudsalget blev skudt i gang den 27. februar. Et hurtigt kig i kataloget afslører, at der i år ikke er noget særlig interessant for samlerfolket – måske lige bortset fra én enkelt titel.

Husmoderens køkken er egentlig en kogebog med opskrifter fra 50’erne og 60’erne. Her finder du opskrifter som kødrand, sprængt tunge, bygvandgrød og diplomatbudding. Retter de fleste i dag nok vil betakke sig for. Men bogen indeholder meget mere end gamle opskrifter.

7619 M

For samlere af retroting er bogen især morsom i kraft af de mange autentiske illustrationer. Det er sjovt at se vor tids samlerobjekter – som krenit skålene, Quistgaards gryder eller Aluminias og Rörstrands stel – sat i sammenhæng med datidens madbilleder. Husmoderens køkken er desuden spækket med en masse herlige gamle reklamer, som fortæller et stykke kulturhistorie om danskernes kønsroller og madvaner.

Byhusmoderens rolle forandrede sig i 60’erne. Selvom mange var kommet ud på arbejdsmarkedet, stod de stadig for den hjemlige husholdning. Samtidig blev flere og flere dagligvarer industrielt fremstillet. Færdigretterne i form af konserves og dybfrost holdt sit indtog. Så nemt det hele blev. Det indebar en mindre arbejdeindsats i køkkenet, og det kom den udearbejdende husmoder til gode – om ikke andet så i hvert fald i reklamerne.

“Husmoderens køkken i 50’erne og 60’erne” af Claes Benthien, Forlaget Vandkunsten 2009, isbn. 978-87-7695-145-0. Nedsat fra 249,95 til 49,95 kr.

Forf:JM

En samlers gener.

Danmarks Keramikmuseum – Grimmerhus har af to omgange erhvervet sig en imponerende samling dansk samtidskeramik. I alt mere end 1000 stykker. Flere af dem præsenteres lige nu på en udstilling og i en pragtbog.

Samlingen dækker moderne keramik fra slutningen af 1800-tallet og op til i dag. Både værksteds- og studiokeramik er repræsenteret. Der er tale er tale om high-end arbejder, hvoraf mange er unika værker.

Manden, der har skænket sin samling, hedder Erik Veistrup, og bogen er primært en billedbog.

collage M

En af dens store styrker er, at Erik Veistrup løbende kommenterer sin samling. På den måde får bogen en charmerende personlig vinkel, og du kommer ind under huden på samleren. Man kan egentlig godt sige, at samlergenet afdækkes.

Billederne i collagen er alle klippet fra bogen og viser Søren Kongstrands vaser, John Kørners redningskrans fra 2006, og nederst Per Ahllmanns Respector Lux i glaseret lertøj fra 2006. Om den siger Veistrup: “Først køber jeg to-tre stykker og så sker det nogle gange, at jeg går lidt amok og køber en masse, simpelthen fordi jeg bliver grebet af hans stil, glasurerne, eller hvad det nu kan være. Så forsvinder jeg helt ind i Per Ahlmanns verden et stykke tid”

Bogens udstyr er absolut ikke fedtet. Tværtimod – der er intet sparet. Sjældent har man set så flotte illustrationer. At fange noget så intenst og stofligt som glasur på et stykke papir er en rigtig stor udfordring, men det lykkes. Det er næsten som at sidde med genstandene i hånden.

Udstillingen på Grimmerhus løber til den 1. april 2013.

“Fra sans til samling – Ny donation fra samleren Erik Veistrup” af Pia Wirnfeldt m. fl., Danmarks Keramikmuseum – Grimmerhus 2012, isbn. 978-87-91135-37-8. Pris 375 kr.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra februar 2013.

Første nummer i 2013 af det svenske magasin om retro design er udkommet.

Temaartiklerne handler denne gang om tysk Fat Lava keramik, safaristole, retro tapet, Brio legetøj på hjul og glasservice designet af Bengt Edenfalk.

Der er også en stor guide med loppemarkeder, retrobutikker og retro cafeer i København. Og som sædvanlig er bladet rigt udstyret med gamle autentiske fotos.

Retro 2013, 1, 3m

I en artikel om nylonstrømper ses et herligt ét fra USA i begyndelsen af 40’erne. Nylonstrømper kom på markedet i 1940 og blev en enorm succes, men på grund af krigen havde hæren brug for al nylon til faldskærme. Et alternativ var at få strømperne malet direkte på benene: “No more Ladders – We paint your Stockings on your legs”.

BriopårejsenBrio temaet strækker sig over 9 sider. Blandt samlere er nogle af modellerne særdeles eftertragtede og i høj kurs. En Volvo PV 444 fra perioden 1946-49 kan godt snige sig helt op omkring 6000 kroner.

Artiklen om Brio bærer præg af god og grundig research. De fleste modeller blev lavet i bøg, men enkelte er af fyrretræ. Legetøjets stilhistorie gennemgås, og du får hints til at kunne tidsbestemme de forskellige ting ud fra materiale- og farvevalg.

Legetøjet blev i 50’erne udviklet i samarbejde med børnehavepædagoger. Farveskalaen er konsekvent holdt i rene klare kulører. Undtagen nogle af de ting, som er lavet under 2. verdenskrig, hvor det var umuligt at importere farvepigment fra de tyske fabrikker. Så måtte man nøjes med blot at male med klar lak eller tage til takke med de farver, som nu engang kunne skaffes.

Børn som fløj med SAS eller sejlede med rederiet Svenska Amerikalinjen kunne på rejsen underholde sig med trælegetøj. SAS udgav i 60’erne nogle reklamepostkort med stewardesser og børn som leger med Brio.

Her finder du et link til Hus och Hem Retro’s hjemmeside.

Forf: JM

Aalborg Second-Hand.

Karina fra Aalborg har fået den fremragende ide at lave et samlingssted for genbrugsbutikker i nærområdet.

“Jeg elsker nemlig selv at shoppe i genbrugsbutikker, men nogle gange glemmer jeg lige adressen og åbningstiderne. Så er det fedt at have det samlet ét centralt sted”, skriver hun.

Aalborg Second-Hand består af en blog og en Facebook profil med tips og billeder af fund fra butikkerne.

Aalborg second-hand s-dump

Indholdet på bloggen præsenteres enkelt og overskueligt.

Du klikker på en butik og får oplysninger om adresse og åbningstider. Der er en kort beskrivelse af, hvad genbrugsforretningen handler med og et link til dens website. Søgeboksen er en praktisk alternativ genvej, som virker fint. Her kan du finde butikkerne ud fra deres sortiment eller navn.

Ikke kun genbrugsbutikker i selve Aalborg er med. Der er også faneblade for Nørresundby og for nærmeste omegn i Nordjylland, f.eks. Svenstrup, Brovst og Fjerritslev.

Forf: JM

Tupperware på museum.

Tupperware produkterne er et ikon og en verdensomspændende succes. De er udstillet på Museum of Modern Art i New York. Nu er der også åbnet et dansk Tupperware museum.

TW-tegnEarl S. Tupper lancerede den første Tupperware serie i 1946. Året efter kom det praktiske “nonsnap lid”, så maden kunne opbevares lufttæt og frisk i køleskabet.

Det siges, at der holdes et Tupperware party næsten hvert 3 sekund verden over. Ideen til home parties blev fostret uden for Tupperware koncernen. Brownie Wise var en almindelig husmor, som havde svært ved at skaffe penge til sin syge søns medicin. Hun købte et parti Tupperware og gik fra dør til dør. Hurtigt fandt hun på at organisere salget ved at invitere nabolagets husmødre hjem til sig selv.

Det greb om sig, Earl S. Tupper fik øje på hende, hun blev ansat og sat i spidsen for udviklingen af Home Party konceptet. Brownie Wise er et klassisk symbol på “The American Dream”. Hun startede fra ingenting og endte med at blive vicepræsident i Tupperware koncernen.

I 1962 kom Tupperware til Danmark. Ulla Abilgaard fra Odense har en næsten komplet samling af alt, hvad der har været solgt i Danmark. Næsten 3900 stykker. De er samlet hos veninder, genbrugsforretninger og loppemarkeder. Hver gang en ny ting er kommet i hus, har Ulla Abildgaard krydset den af i sin samling af kataloger fra Tupperware.

“Det er så unikt et produkt, så jeg synes, at vores efterkommere skal se, hvad vi brugte i starten af 60’erne”, siger hun. Hendes Tupperware museum hedder Plast Palads. Det ligger på Svendborgvej 80A i Odense. Museet har sin egen Facebook profil, hvor du kan læse mere om det.

Historien om Tupperwares første år kan læses i:

“Tupperware – The Promise of Plastic in 1950s America” af Alison J. Clarke, Smithsonian Institution Press 1999, isbn. 1-56098-827-4

Forf: JM

Fra knappernes verden.

Forfatteren til en ny bog er besat af knapper. Titlen er “At se en knap”, og det er også den indfaldsvinkel, bogen er bygget op omkring. Derfor er der tale om en billedbog uden særlig megen tekst.

Knapperne er fundet på loppemarkeder, og i bogen er de sorteret efter nogle fælles stiltræk. Det første afsnit handler om ansigter: “Jeg skal blot kaste et hurtigt kig på en flok knapper med to huller, før der dukker en række interessante ansigter op”, skriver forfatteren.

At se en knap forsideNogle afsnit handler om knapper med særlige farver, faconer eller motiver. Andre handler om knapper af bestemte materialer som træ, metal eller stof. Der vises i alt mere end 2500 knapper fordelt på 45 afsnit. Bagerst i bogen er der nogle praktiske råd til, hvordan man sorterer, vedligeholder og opbevarer sin samling.

Meningen med det hele er at åbne for et overset designområde, men også bare at se og nyde og lade knapperne fortælle sine historier. Måske et stykke kulturhistorie eller en historie du selv finder på ved at kigge på dem.

Da jeg første gang fik bogen i hånden, grinte jeg faktisk lidt. For hvordan i alverden kan man dog udgive en bog på 272 sider om sådan et emne? Men det kan man altså, og resultatet er rigtig vellykket. Du kan ikke undgå at blive fascineret. Det siger sig selv, at med sådan en sansebog, skal billedmaterialet være 100 % i orden. Og det er det. Alle illustrationer er flotte, knivskarpe og lækkert fotograferet.

Der findes mange andre bøger på dansk om knapper, men det er hækle- eller strikkebøger med anvisninger på, hvordan man selv kan lave dem. Med den nye bog præsenteres knapper for første gang i dansk sammenhæng som et samleobjekt.

I USA og England har knapper længe været et stort samlerområde. Prøv bare at søge på “button” i den engelsk udgave af Wikipedia, så kommer der en masse henvisninger til litteratur om emnet.

Udenlandske samlere har også længe været på banen. Amerikanske knapsamlere stiftede allerede i 1938 The National Button Society, og i England er samlerne aktive i The British Button Society.

“At se en knap” af Ilse Christensen, Forlaget Turbine 2012, isbn. 978-87-7090-961-7. Pris 249 kr.

Forf: JM

Historien om en kiks og en påklædningsdukke.

I september 2012 udkom en bog om Marie. Den handler om de nok allermest populære påklædningsdukker i 40’erne, 50’erne og frem til starten af 60’erne.

Marie-forside1reBogen er skrevet af Lise Rasmussen og Kirsten Nygaard Andersen. De to har samlet på påklædningsdukken Kikse-Marie og tilhørende tøj i mange år. Forfatterne fandt sammen i fælles fascination af påklædningsdukken, tegnerne og historien bag.

Bogen giver et overblik over kiksefabrikkens historie, om de forskellige kiks der blev lavet samt historien bag vaniljekiksens oprindelse. Samtidig får læseren eksempler på forskellige reklamer samt et nostalgisk tilbageblik på “Store-Marie-Klubben”, som rigtig mange samlere var medlem af som børn.

De første dukker udkom i Billedbladet den 9. april 1940, og den sidste dukke kom i 1964. Der var både Store Marie, Lille Marie og Sorte Marie. Forfatterne har tilsammen en komplet samling af dukker og tøj, og i bogen gengives de mange ark med dukker og kjoler. Alle illustrationer er i farve, og det gør bogen til et flot og brugbart opslagsværk.

Det er fornøjeligt at tage på nostalgitrip i bogens illustrationer. De samlere, som allerede har udklippede kjoler, kan få et fantastisk overblik over, hvilke kjoler de mangler, mens de samlere, der ikke har så mange kjoler, kan glædes over de smukke gengivelser og begynde at planlægge indkøbene på det næste træf.

Det er den rene nostalgi og nydelse at læse og bladre i bogen. Dejligt at de to forfattere vil dele deres kærlighed til Marie og deres samling med os andre. Bogen er i A4 format og er på i alt 54 sider med illustrationer i smukke farver.

“Marie – historien om en kiks og dens påklædningsdukker” af Lise Rasmussen og Kirsten Nygaard Andersen 2012, isbn. 978-87-995522-0-7. Pris 150 kr.

Bogen kan bestilles på websitet mosterlise.dk/

Forf: MSH

Engelske retrokrus.

Tekrus med grafiske motiver fra 60’erne og 70’erne har de senere år været et stort samlerobjekt i England.

Krusene har været masseproduceret, så det er let at finde dem rundt omkring på loppemarkeder og i retroshops. Priserne er stigende, men stadig indenfor rækkevidde.

Mange krus er endt udenfor England. De blev eksporteret i stor stil. Der var to dominerende producenter. Den ene var Staffordshire Potteries, som var en sammenslutning mellem flere af regionens lervarefabrikker. Den anden hed Hornsea og lå i Yorkshire.

Hos inkarnerede samlere rangerer krusene fra Hornsea en tand højere end dem fra Staffordshire. Flere af Hornsea krusene har tryk tegnet af John Clappison, der var fabrikkens chefdesigner. Clappison var uddannet kunsthåndværker og var i 50’erne på studieophold i Danmark og Sverige, bla. hos Kähler i Næstved og hos Royal Copenhagen, hvor han fik kontakt til Nils Thorsson. Senere samarbejdede han også med Gunnar Nylund og Stig Lindberg på Gustavsberg.

Efter sigende er der ikke rigtig nogen, som har eksakte tal for omfanget af den samlede produktion af krus, og der er heller ikke noget præcist overblik over de mange forskellige serier. Hornsea fremstillede af og til krus med specielle tryk til særlige begivenheder, og man havde også aftaler med stormagasiner som Harrods og Selfridges om at levere eksklusive krus.

Både Hornsea og Staffordshire Potteries har mærker under deres krus, men begge producenter skifter mærke flere gange i løbet af 60’erne og 70’erne. Krusene fra Staffordshire kan kendes på et lille trykt S i en firkant. Nogle af dem kan også være forsynet med signaturen “kiln craft”, mens Hornsea ofte brugte et tegn, som nærmest minder om et 6-tal i en lille firkant – eller blot navnet Hornsea præget i leret.

Det brune krus med den limegrønne dekoration er et typisk Staffordshire krus fra begyndelsen af 70’erne, mens de to turkise krus er fra Hornsea og tegnet af John Clappison i 1969. Der er mange flere eksempler på engelsk retrokrus på flickr.com. I søgeboksen skriver du “mugs hornsea” eller “mugs staffordshire”.

Du kan læse mere om John Clappison i bogen “20th Century Ceramic Designers in Britain” af Andrew Casey, Antique Collectors Club 2001, isbn. 1-851149-352-2.

Forf: JM