Indskudsborde af palisander.

Man kan være heldig at finde gode ting i en container. Det er sket for en læser. Hun har fundet to indskudsborde af palisander.

“Jeg sender lige et par fotos af nogle borde, som jeg fandt i en skraldecontainer. Kan I sige noget om hvem der har lavet dem? På forhånd tak /vh EHJ”

indskudsborde 2

Dine borde er designet af Erling Torvits og er fremstillet af Heltborg Møbler. Sættet har modelnummer HM100. Det er fra slutningen af 60’erne og blev lavet i palisander og teak. Oprindelig har der været et tredje bord. Et komplet sæt bestod nemlig af tre dele.

Der har tilsyneladende været lidt forskellige versioner. Vangen mellem benene kan være udformet som et lige stykke, men den kan også være buet og sidde højere placeret.

Hvis du på Google søger på “torvits” og “indskudsborde” og vælger billedsøgning, kan du se begge versioner. Den med lige vange er tilsyneladende den mest almindelige, men Bruun-Rasmussen havde den anden version under hammeren i februar 2013.

Jeg fandt bordene i Furnitureindex, som er Design Museums Danmarks database med moderne møbler. Her vælger du “Nesting Table” i Category og skriver dernæst “torvits” ud for Designer, så kommer der to poster. Den sidste post er HM100. Klik på den, og du kommer videre til selve databladet. Herfra er der igen et link til et forstørret billede af versionen med lige vange fra Domus Danicas 1968 katalog.

Forf: JM

Markedsliv.

En mand har gennem flere år rejst rundt på forskellige jyske kræmmermarkeder og solgt træsko. Han begyndte i 1984 og sluttede i 2012. Nu har han udgivet en bog om sine oplevelser.

Træskosnak ABogen rummer 60 mindre episoder, som forfatteren enten selv har været en del af eller har været vidne til. De fleste handler om at tingslå, prutte om priser eller gå fejl af hinanden. Intentionen har været at lave en morsom bog og at fortælle nogle skæve anekdoter.

Desværre bliver det aldrig særlig sjovt. Jeg grinte kun af én eneste af historierne, men den var så til gengæld også rigtig sjov. Alle oplevelserne har sikkert været forrygende at overvære i nuet, men det har været svært at formidle på tryk. Satire er ikke nogen nem størrelse, især går det galt, hvis man fortaber sig i detaljer, der er selvfede eller ikke er væsentlige for pointen.

Træskomandens fortællinger har dog en helt anden kvalitet, nemlig som kulturhistorie fra markedspladser rundt omkring i Jylland. De fleste fortællinger stammer fra Lilleåmarkederne i Hadsten, men du kommer også med til Vorbasse, Hjallerup, Bjerringbro og Hammel. Af en eller anden grund er der mange historier om fænomenet “Låsby Svendsen”. Og uanset hvad man mener om ham, så er han i hvert fald en farverig personlighed.

jyske hestemarkeder 2For et par år siden udkom en anden bog, som på en helt anderledes måde fortæller om livet på jyske markeder. Det er en fotobog, og selvom temaet her primært er hestehandel, så er der også mange billeder af kræmmere og publikum.

Fotobogen kan stærkt anbefales, fordi den sublimt fanger den specielle markedsstemning med brug af skæve vinkler og utraditionelle beskæringer. Hvis du fordyber dig i de mange personligheder på billederne, så er hestemarkedsbogen faktisk langt mere sjov end træskomandens anekdoter.

“Poul Dissing og de grønne gummistøvler – træskosnak og markedsliv” af Kurt Villy Svendsen 2014, [Ekspedition Bogcentret Bøger & Papir i Hadsten].

“Jyske Hestemarkeder i ord og billeder” af Sune Bo, Forlaget Ludvig 2012, isbn 978-87-993317-4-1. Pris 170 kroner.

Forf: JM

Eksotiske buster.

Hvem var Edith Pedersen? Hendes navn eller initialer optræder på nogle dansk fremstillede buster af indiske eller polynesiske piger og drenge.

Busterne dukker engang i mellem frem på loppemarkeder eller hos marskandisere. De er antagelig fra 50’erne. Nogle gange er de i bunden stemplet “Made in Denmark”. De indiske er sjældne, men kan kendes på bindien – den røde prik i panden.

Edith Pedersencol4Materialet er temmelig porøst, nærmest en slags plastisk gips belagt med en en tynd keramisk glasur. Busterne er ikke særlig robuste og tåler ikke det mindste stød eller slag. Af den grund er perfekte eksemplarer i god stand uden skader noget, man skal lede længe efter.

I USA kendes tilsvarende eksotiske buster, som ligner de danske til forveksling. De er fremstillet i Miami af Marwal Industries Inc., og forlæggene er enten hentet fra Hawaii eller som de danske fra Polynesien.

Tilsyneladende har den amerikanske version været masseproduceret i stor skala. Søg på ordene Marwal og bust i ebay, og der dukker en masse frem. Prislejet svinger mellem $50-125.

Mar col5I 50’erne gled en bølge af fascination af hawaiiansk og polynesisk folklore over det amerikanske kontinent. Bøger blev udgivet, sange sunget, og der var premiere på en lang række Broadway musicals, som dyrkede interessen for området. Ligeledes blev især Hawaii et populært charterrejsemål. Det er nærliggende at se de amerikanske buster som udtryk for den bølge.

Men hvilken sammenhæng er der så til Edith Pedersens danske buster? Hvem kom først, hvem har plagieret, eller havde hun mon på et tidspunkt en connection til Marwal Industries i Miami? Kender du svaret på disse spørgsmål, eller ved du noget om Edith Pedersen, må du meget gerne lægge en kommentar.

Forf: JM

Københavns Loppetorv.

Påskelørdag var der sæsonpremiere på Københavns Loppetorv.

Københavns Loppetorv MEngang lå det på Israels Plads, men udgravningerne til metrobyggeriet har gjort, at de nu er flyttet hen på Halmtorvet.

Jeg har ikke været der i mange år, og huskede det som et kæmpe marked. Blev derfor ved første øjekast en smule skuffet over størrelsen. Der var kun omkring 25 stande, men det kan selvfølgelig skyldes påsken?

Til gengæld er kvaliteten helt i top. Det er nemlig et af de markeder, hvor stort set alle stande er fyldt med antikviteter og bedre loppemarkedsting, og priserne er absolut til at have med at gøre. Sælgerne er en blanding af private og professionelle handlende, nok med en klar overvægt af de sidste, og det er måske er noget af forklaringen på det høje niveau.

Københavns Loppetorv på Halmtorvet er åbent hver lørdag fra kl. 8:00 til 16:00, men hvis du kan, så kom eventuelt lidt før. En af sælgerne fortalte, at han var der allerede ved 7-tiden.

Har du et ærinde i København, og kommer du fra Jylland eller Fyn via Hovedbanegården, som jeg gjorde, så planlæg et smut omkring Halmtorvet. Der er kun 5 minutters gang. Og selvom du først er der op ad formiddagen, så kan der bestemt stadig være en fair chance for at gøre gode fund.

Forf: JM

Ny udgave af Søholm bog.

I maj 2013 udgav Ninna og Dennis Riber bogen “Et blik i en keramiksamlers verden”. Nu er den kommet i en ny let revideret 2. udgave.

Søholm bog MHvor den gamle udgave var på 265 sider, er den nye vokset med 24 sider, men der er stort set hverken ændret på tekst eller billeder. Det hele fylder bare lidt mere, fordi skrifttyperne i nogle afsnit er ændret. Enkelte billeder er desuden gjort større. Samtidig er de værste stave- og formateringsfejl fra den første udgave rettet. Desværre har korrekturen ikke alle steder været lige grundig. Forfatterne roder f.eks. stadig rundt i begreberne funktionalisme og funktionalitet.

Det er også noget sjusk, når der i teksten er indsat links, som af naturlige årsager ikke fører til noget som helst i en trykt bog. Således slutter afsnittet om Gerhard Sausmark-æraen blot lakonisk med formuleringen “link til hans CV”.

Ærgeligt at man ikke har benyttet lejligheden til også at lave en gennemgribende trimning af især de lange tekster. Sproget er stadig knudret og tungt, og layoutet er stadig en omgang rod. Værst er dog de mange mørke eller uskarpe billeder.

Ingen tvivl om at forfatterne ved en masse om Søholm keramik og sikkert har brugt megen tid på bogen, men resultatet matcher stadig ikke et professionelt værk. Der er for meget essay og for lidt research.

Et eksempel er historien om keramikeren Ove Rasmussen. Det fortælles i bogen, at han også arbejdede for to keramikfabrikker i Malmøområdet. Det er tydeligt, at forfatterne har bestræbt sig på at give et grundigt og detaljeret portræt af Ove Rasmussen, men vi får bare ikke navnet på de to svenske fabrikker. En simpelt søgning på Google kunne ellers have givet dem svaret. Den svenske hjemmeside signaturer.se oplyser nemlig, at de to Malmøfabrikker var Promoto AB samt Nordisk formgivning AB.

Loppefund anmeldte den første udgave af Søholm bogen i juli 2013.

“Et blik i en keramiksamlers verden – Søholm keramik” af Ninna og Dennis Riber, Forlaget Historia, 2. udgave, 2014, isbn. 978-87-92892-28-7. Vejledende pris 275 kr.

Forf: JM

Scandinavian Retro fra april 2014.

I det nye nummer er der blandt andet artikler om vintage tekstiler, vandkander, sofaborde, stentøj, frisurer, børnebøger og en retroguide langs hovedvej 190 i Västergötland.

forside april14 AGustavsberg var lidt på hælene i 1953. Wilhelm Kåges stentøjsserie “Argenta” med sølvintarsia var ikke længere nogen storsælger. Man havde brug for noget nyt.

Svaret var radikalt anderledes og blev introduceret i forbindelse med udstillingen H55 i Helsingborg i form af Stig Lindbergs nye serie “Domino” med strenge grafiske mønstre i sort og hvid. Det blev et hit, og serien vandt flere priser. Guiden i Retro viser eksempler på de forskellige former og mønstre. Mange af modellerne var askebægre. Den slags hitter ikke længere, men brugtpriserne er alligevel i top, fordi folk i dag bruger dem som sushitallerkener, fade, konfektskåle eller bare som et dekorativt element i boligen.

Domino blev fremstillet i sanitetsmasse. Et materiale beslægtet med stentøj. Det var meget solidt og på flere måder identisk med de samme keramiske blandinger, som Gustavsberg også brugte til deres produktion af håndvaske og toiletter. Rygtet vil vide, at Domino ofte blev brændt i ovnene ved siden af det almindelig sanitetsporcelæn, hvis der en dag var lidt ledig kapacitet til overs.

Tante GBL ABegrebet “retro” sætter de fleste nok i forbindelse med 50’erne, 60’erne og 70’erne, men i artiklen om Elsa Beskows børnebøger trækkes linjerne helt tilbage til slutningen af det 19. århundrede.

Hendes debut “Eventyret om den lille bitte kone” udkom i 1897. Mest kendt i Danmark er nok billedbøgerne om Tante Grøn, Tante Brun og Tante Lilla. De kan læses som en idyllisk skildring af livet i en slags kvindekollektiv omkring 1850, hvor to forældreløse børn bliver optaget i tanternes tilværelse.

Guiden i Retro viser omslag fra de originale førsteudgaver, og prisguiden afspejler et gennemsnit af priserne hos udvalgte svenske antikvariater med eksemplarer i god stand.

Scandinavia Retro kan fås i enkelte danske bladkiosker, eller du kan tegne et abonnement ved at kontakte udgiveren.

 Forf: JM

 

Når Le Klint skærmen er blevet grim.

Plisserede skærme fra Le Klint er smukke, men også meget skrøbelige, især når du prøver at rense dem.

skærm3På Nettet vrimler det med velmente råd til, hvordan du nemt kan gøre din skærm ren. Ikke alle rådene er lige gode. Det duer for eksempel slet ikke at vaske med klorin eller salmiak, hvis den er blevet gullig eller misfarvet. Resultatet ender bare med at blive en skjoldet skærm.

Kim Vorre Jørgensen har skrevet en artikel med en samling gode råd til rensning af Le Klint skærme. Nøgleordene er vand – eventuelt tilsat en smule opvaskemiddel – og så en blød børste.

For at undgå skjolder fra almindeligt vand med højt kalkindhold kan du skylle efter med demineraliseret vand og så lade skærmen lufttørre.

Du kan læse hele artiklen på lampeblog.dk

Forf: JM

Svensk lysestage fra Kosta.

I en genbrugsforretning har en læser fundet en lysestage af glas. Nu vil hun gerne vide lidt mere om den.

lysestage A“Den er købt i en genbrugforretning på Djursland. Den er graveret med et mærke i bunden, hvor der står Kosta LS722. Hvor gammel tror I den kan være? vh/EHJ”

Din stage er designet af Vicke Lindstrand og udført i slebent glas. Koden L står for Lindstrand og S for slebent krystalglas. Præcis hvornår den er fra er lidt usikkert, men den har med sikkerhed været sat i produktion mellem 1959 og 1962-63. Hvornår den så gik ud af produktion igen, ved jeg ikke.

Jeg har fundet den i Kosta Glasbruks katalog fra 1962-63. Netop det katalog var en slags tillæg til de to tidligere hovedkataloger fra 1955 og 1959. Tillægget fra 1962-63 viser ikke den samlede produktion, men kun de varer der er kommet til siden udgivelsen af hovedkatalogerne.

Vicke Lindstrand kom til Kosta i 1950. Før den tid arbejde han for Orrefors. Wikipedia har en fin lille artikel, hvor du kan læse mere om Vicke Lindstrand.

Forf: JM

Den kloge ugle.

Danske Architectmade relancerer danske design objekter. Hans Bøllings ænder og Kristians Vedels fugle var blandt de første. Nu er der også kommet en ugle.

ugle egUglen er lavet i eg med indlagte øjne af wenge. Den stammer oprindelig fra 1960, og formgiveren hedder Paul Anker Hansen. På hjemmesiden fortæller Architectmade, at Paul Anker i en årrække selv fremstillede uglen, mens den i dag bliver lavet på en lille dansk virksomhed.

Med til historien hører, at den originale udgave i virkeligheden blev udviklet i samarbejde med Theodor Skjøde Knudsen, og det var også hans virksomhed i Skjern, som fremstillede og markedsførte uglen. Dengang i teak med øjne af ahorn. Fra starten var der to størrelser, som det ses i en gammel annonce hentet fra tidsskriftet Dansk Kunsthaandværk nr. 3/4 fra 1960.

Den store var den mest almindelige. Den mindre er nok senere gledet ud af produktion. I hvert fald er den ikke længere med i Den Permanente’s katalog fra 1967.

ugle collage

Hovedet kan drejes. Det er en genial konstruktion. For på den måde kan man efter humør give sin ugle forskellige nysgerrige eller eftertænksomme udtryk.

I den gamle udgave var hovedet fastgjort til kroppen med et elastisk gummibånd. Med årene blev båndet mørt, og en skønne dag faldt hovedet måske af. Det er præcis, hvad der skete med uglen til venstre. Den var ovenikøbet så uheldig at flække sit næb. Architectmade har i den nye udgave ændret og forbedret konstruktionen. Hovedet kan stadig dreje rundt, men nu sker det ved hjælp af en magnet.

Skjøde lavede mange andre dyr i træ. Kaniner, ænder og mus. Han designede også skåle, fade og bakker samt bordkværne til salt og peber. I midten af 60’erne samarbejdede han med Piet Hein. Det blev til en lang række finurlige spil.

Finish og forarbejdning var i samme absolutte topklasse som de ting, der udgik fra Kay Bojesens værksted i Bredgade. Men modsat Kay Bojesen er Skjødes produktion ikke særlig godt beskrevet eller dokumenteret. På Nettet har en ivrig Kay Bojesen samler dog også interesseret sig lidt for Skjøde. Her kan du finde en kort biografi, og du kan også se nogle eksempler på hans omfattende produktion.

Forf: JM