Når Le Klint skærmen er blevet grim.

Plisserede skærme fra Le Klint er smukke, men også meget skrøbelige, især når du prøver at rense dem.

skærm3På Nettet vrimler det med velmente råd til, hvordan du nemt kan gøre din skærm ren. Ikke alle rådene er lige gode. Det duer for eksempel slet ikke at vaske med klorin eller salmiak, hvis den er blevet gullig eller misfarvet. Resultatet ender bare med at blive en skjoldet skærm.

Kim Vorre Jørgensen har skrevet en artikel med en samling gode råd til rensning af Le Klint skærme. Nøgleordene er vand – eventuelt tilsat en smule opvaskemiddel – og så en blød børste.

For at undgå skjolder fra almindeligt vand med højt kalkindhold kan du skylle efter med demineraliseret vand og så lade skærmen lufttørre.

Du kan læse hele artiklen på lampeblog.dk

Forf: JM

Svensk lysestage fra Kosta.

I en genbrugsforretning har en læser fundet en lysestage af glas. Nu vil hun gerne vide lidt mere om den.

lysestage A“Den er købt i en genbrugforretning på Djursland. Den er graveret med et mærke i bunden, hvor der står Kosta LS722. Hvor gammel tror I den kan være? vh/EHJ”

Din stage er designet af Vicke Lindstrand og udført i slebent glas. Koden L står for Lindstrand og S for slebent krystalglas. Præcis hvornår den er fra er lidt usikkert, men den har med sikkerhed været sat i produktion mellem 1959 og 1962-63. Hvornår den så gik ud af produktion igen, ved jeg ikke.

Jeg har fundet den i Kosta Glasbruks katalog fra 1962-63. Netop det katalog var en slags tillæg til de to tidligere hovedkataloger fra 1955 og 1959. Tillægget fra 1962-63 viser ikke den samlede produktion, men kun de varer der er kommet til siden udgivelsen af hovedkatalogerne.

Vicke Lindstrand kom til Kosta i 1950. Før den tid arbejde han for Orrefors. Wikipedia har en fin lille artikel, hvor du kan læse mere om Vicke Lindstrand.

Forf: JM

Den kloge ugle.

Danske Architectmade relancerer danske design objekter. Hans Bøllings ænder og Kristians Vedels fugle var blandt de første. Nu er der også kommet en ugle.

ugle egUglen er lavet i eg med indlagte øjne af wenge. Den stammer oprindelig fra 1960, og formgiveren hedder Paul Anker Hansen. På hjemmesiden fortæller Architectmade, at Paul Anker i en årrække selv fremstillede uglen, mens den i dag bliver lavet på en lille dansk virksomhed.

Med til historien hører, at den originale udgave i virkeligheden blev udviklet i samarbejde med Theodor Skjøde Knudsen, og det var også hans virksomhed i Skjern, som fremstillede og markedsførte uglen. Dengang i teak med øjne af ahorn. Fra starten var der to størrelser, som det ses i en gammel annonce hentet fra tidsskriftet Dansk Kunsthaandværk nr. 3/4 fra 1960.

Den store var den mest almindelige. Den mindre er nok senere gledet ud af produktion. I hvert fald er den ikke længere med i Den Permanente’s katalog fra 1967.

ugle collage

Hovedet kan drejes. Det er en genial konstruktion. For på den måde kan man efter humør give sin ugle forskellige nysgerrige eller eftertænksomme udtryk.

I den gamle udgave var hovedet fastgjort til kroppen med et elastisk gummibånd. Med årene blev båndet mørt, og en skønne dag faldt hovedet måske af. Det er præcis, hvad der skete med uglen til venstre. Den var ovenikøbet så uheldig at flække sit næb. Architectmade har i den nye udgave ændret og forbedret konstruktionen. Hovedet kan stadig dreje rundt, men nu sker det ved hjælp af en magnet.

Skjøde lavede mange andre dyr i træ. Kaniner, ænder og mus. Han designede også skåle, fade og bakker samt bordkværne til salt og peber. I midten af 60’erne samarbejdede han med Piet Hein. Det blev til en lang række finurlige spil.

Finish og forarbejdning var i samme absolutte topklasse som de ting, der udgik fra Kay Bojesens værksted i Bredgade. Men modsat Kay Bojesen er Skjødes produktion ikke særlig godt beskrevet eller dokumenteret. På Nettet har en ivrig Kay Bojesen samler dog også interesseret sig lidt for Skjøde. Her kan du finde en kort biografi, og du kan også se nogle eksempler på hans omfattende produktion.

Forf: JM

To forskellige loftslamper.

Marianne har sendt billeder af to lamper, som hun godt vil vide noget mere om.

De to billeder til højre: “Jeg har købt denne pendel i den lokale retrobutik. Han sagde, at det var en Fog og Mørup. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde den, da jeg gerne vil finde en mere, så de kan hænge over spisebordet.”

Billedet til venstre: “Endvidere fulgte denne lampe med huset, da vi købte det. Skærmen mener flere er fra Fog og Mørup, men den har jeg ligeledes ikke fundet navnet på. Vi ved, lampen er kombineret af tre lamper. Men skærmen kunne det være, I har set før.”

MY col 2 M

Lampen til højre er svensk, hedder Trava og er designet af Carl Thore for Granhaga Metal-lindustri. Den blev lavet som en slags byggesæt. Man kunne kombinere skærmene på flere forskellige måder.

Desværre mangler nogle skærme på din lampe. På billedet i midten ser det ud til, at afstanden mellem de to midterste skærme er lige lovlig stor. I et tidligere indlæg den 29. august 2013 har jeg skrevet om præcis den samme lampe. Her kan du også se en original vejledning med fire forskellige sammensætninger.

Lampen til venstre bliver et skud i tågen. Det er temmelig svært, fordi den jo er kombineret af tre lamper. Men jeg tror, at hvis den petroleumsfarvede skærm er dansk, så kunne netop den del godt stamme fra Lyfa. Den har et karakteristisk stiltræk fra slutningen af 50’erne eller starten af 60’erne, nemlig perforeringen i skærmens underkant.

Lyfa lavede nogle lamper med tilsvarende gennembrudt skærm. Nogle af disse lamper er muligvis designet af Knud Hjerting. Du kan se et eksempel på auktionshuset Pierre Bergé. Det er lot nr. 65 fra deres auktion den 27. maj 2013. En anden Lyfa lampe med samme stiltræk hedder keglen. Den er produceret over en længere periode. Siden danish-lights.com viser keglen og hævder, at den er med i Lyfa’s katalog så sent som i 1972!

Men jeg er meget usikker. Den petroleumsfarvede skærm kan også sagtens stamme fra en svensk lampe. Måske kan en læser af bloggen genkende den, lægge en kommentar herunder og fortælle mere?

Forf: JM

Telefon til bøgerne.

Find nogle gamle udrangerede fastnettelefoner, klip røret af og byg nogle sjove bogstøtter.

telefonbogstøtter

Fastnettelefonen er på vej ud. På loppemarkeder får du dem kylet i nakken til næsten ingen pris.

Selv LM Ericssons ikoniske Ericofon fra 60’erne og 70’erne – også kaldet Cobra telefonen – er begyndt at falde i pris, og den vil egne sig perfekt til formålet.

Ideen er hentet fra Elsie og Emmas blog A Beautifull Mess, hvor du kan finde en nem instruktion i 5 trin, så du selv kan gå i gang med at bygge bogstøtter.

Forf: JM

Scandinavian Retro fra februar 2014.

Bladet har skiftet titel fra Hus och Hem Retro. Nu hedder det Scandinavian Retro, men konceptet er det samme.

Ændringen skyldes, at redaktionen gerne vil imødekomme udenlandske læsere med interesse for skandinavisk design. Derfor er der kommet et engelsk summary på 5 sider bagest i bladet. Spørgsmålet er, hvor meget det egentlig er værd? Måske vil det være en langt bedre ide at tage skridtet fuldt ud og udgive hele bladet på engelsk. Så vil mange flere få det fulde udbytte.

På en af de første sider bliver du nostalgisk lækkersulten. Her diskes der op med en gammel Twist konfektdåse fra 1962. Samme år vandt den et svensk Guldæg – en pris for godt design af emballage. Datidens konfekt- og karameldåser var som regel inspireret af klassisk engelsk stil. Twist dåsen var markant anderledes.

Twist PR A x

Navnet Twist skyldes , at cellofanet om chokoladen var vredet rundt i enderne. En begivenhed i starten af 60’erne var med til at få salget til at stige med raketfart. Dansen “Twist” gik sin sejrsgang med hits som “Let’s twist again” og “Twist and shout”. En ren foræring til folkene på chokoladefabrikkens markedsføringsafdeling.

Historien om Twist er ikke med i sammenfatningen på engelsk. Teksterne i de mange andre mindre artikler eller de mange små notitser og stemningsbilleder er det heller ikke.

Februar nummeret byder denne gang på London Calling. En guide over retrosteder og markeder. Kun en brøkdel kan naturligvis være med, men det er helt okay at vælge ud, især når det er sket i samarbejde med en lokal stedkendt.

Temaartiklerne handler om Lisa Larsons keramiske vægrelieffer, Hertha Bengtsons Blå Eld fra Rörstrand, 70’er stole fra Ikea, vintage bukser og gångehanddukar.

gånghandduka PR A x

“Gångehanddukar” er svært at oversætte til dansk, men det handler om lidt større og lange viskestykker, som samtidig kan bruges som forklæde. 50’ernes og 60’ernes mænd var ikke sådan at lokke ud i køkkenet. Slet ikke med et fornedrende forklæde. Så gik det straks lidt nemmere med en gångehandduk, der kunne fastgøres til buksernes livrem.

Du kan få fat på Hus och Hem Retro i enkelte danske bladkiosker eller du kan abonnere på det. Følg også med på deres Facebook.

Forf: JM

Quistgaards stager i støbejern – og alle de andre.

Jens Harald Quistgaard formgav fra 1962 og de følgende år en lang række lysestager i støbejern. Nogle af dem krævede særlige ultra tynde lys.

Da den første stage så dagens lys, var Quistgaard endnu ikke blevet helt færdig med at opfinde de særlige lys på 1/4″ eller 1/2″, men de kom hurtigt og var geniale, fordi de hverken dryppede eller smeltede.

IHQ edderkopper OK

Firmaet Dansk Designs stod bag stagerne, og en af de første modeller var Edderkoppen. Den blev først fremstillet på jernstøberiet i Svendborg. Senere flyttede produktionen til Japan og Taiwan, men det var stadig Dansk Designs, som stod bag.

Hvis du får fat på en stage med indvendige messingmanchetter indsat i lyshullerne, så er det en af de tidlige udgaver, som er meget sjælden.

Der kendes mindst 45 forskellige støbejerns stager fra Dansk Designs. De fleste er signeret med Quistgaards initialer IHQ, men der findes også 3 modeller med signaturen IBR. De er lavet af finske Börje Rajalin, som arbejdede for Quistgaard.

Og så er der alle de andre stager, som mere eller mindre er inspireret af Quistgaards modeller for Dansk Designs. Laurids Lønborg, Paro og Digsmed er nogle af dem, men også Christel og Christer Holmgren har lavet en stage, som til forveksling ligner noget fra Quistgaards hånd. Det er Den lille Hornblæser fra 1974.

iron cast Holmgren coll

Den blev fremstillet til Illums Bolighus. Stagens fødder er lakeret glatte, så bordpladen ikke bliver ridset. En smart detalje, som er hentet direkte fra flere af Quistgaard stagerne. Hornblæseren er ikke signeret, men kan kendes på et tal præget i bunden af stagen. Tallet varierer fra stage til stage.

Hollænderen Rob Meijer samler på støbejernsstager og er specialist i Quistgaards design. Han har skrevet en artikel om de forskellige modeller. Her kan du lære om formnumre og datering udfra de originale æsker. Billederne er desværre ikke alle lige skarpe, men der er mange, og artiklen er et perfekt redskab til identifikation af støbejernsstagerne fra Dansk Designs.

Du finder Rob Meijers artikel via candlepower.nl. Url’en er statisk, så du skal fra forsiden videre ved at klikke på linket “cast iron candlesticks”. Herfra åbner du artiklen som pdf. Du skal fange det øverste røde link “Dansk Quistgaard, Candle holders and their boxes”. Længere nede finder du et link til en artikel om alle de andre Dansk lignende stager og et andet link til Holmgren stagerne.

Mangler du smalle lys til dine stager, så tjek fanen J H Quistgaard på Lysmagerens hjemmeside.

Det øverste billede med de to edderkopper er lånt efter tilladelse fra So ein Ding.

Forf: JM

Hvem har lavet disse lamper?

Brian har fået nogle loftslamper og vil gerne vide, hvem der har lavet dem.

“De er sprøjtelakerede og ser ud til at være af aluminium. Fatningerne er af porcelæn. Der sidder ingen mærkater. Er der nogen, som ved noget om dem? /Mvh. Brian.”

Brian lamper 4 PR

Umiddelbart ligner de noget fra 80’erne eller måske begyndelsen af 90’erne. Men det er et svært spørgsmål, og jeg har aldrig set dem før, så jeg er temmelig usikker. Et godt bud kunne være Horn Belysning. De karakteristiske runde ventilationshuller er et stiltræk, der også ses på andre lamper fra Horn.

Horn Belysning var en stor familieejet virksomhed i Aalestrup ved Hobro. På et tidspunkt var den branchens næststørste. I 1991 købte Horn selskabet Lyskær-Lyfa, som tidligere i 1978 havde overtaget Fog og Mørup. Kongelyslampen, som oprindelig blev lanceret af Fog og Mørup i 1937, endte derfor med at blive markedsført af Horn Belysning.

Sortimentet var en blanding af egen produktion og produkter indkøbt og fremstillet i Kina. Blandt kunderne var FDB og Ikea samt flere udenlandske detailkæder.

Sådan et forretningskoncept var uhyre sårbart. Stigende konkurrence førte til at kunderne efterhånden faldt fra. Mange fandt ud af selv at tage til Kina og købe billige standardvarer uden det fordyrende mellemled.

I dag er virksonheden flyttet til Århus, har skiftet navn til Lightyears og har fuldstændig redefineret sit koncept. Nu satser man på dyre designlamper i god kvalitet formgivet af blandt andre Jørn Utzon, Cecilie Manz, Hans Sandgren Jakobsen og Jo Hammerborg.

Referencer: seeplatform.eu og business.dk

Forf: JM

Et liv på postkort.

Steffen Riis samler på postkort. Han har udgivet en bog, der bruger postkort til at fortælle historien om en kontroversiel politiker fra begyndelsen af det forrige århundrede.

Politikeren er J. C. Christensen. Minister i flere regeringer og en markant personlighed i Venstre. Tiden var præget af stridigheder mellem forskellige Venstre grupperinger og heftig debat om revision af grundloven. ministerbuket

I de første årtier af 1900-tallet fik de satiriske postkort samtidig en opblomstring. Det var ofte de samme tegnere, som leverede til aviser, blade og postkort. Her kunne man gøre grin med regering, opposition eller aktuelle samfundsemner.

Bogen er flot trykt og illustrationerne står skarpt og præcist. Der er ikke kun brugt postkort med J. C. Christensen som motiv. Også kort med begivenheder, bygninger, uniformer, skibe og hestevogne er med, men det er især brugen af de mange tegnede postkort, som gør grin, der er et af bogens helt store plusser.

De skildrer på en anderledes måde holdningen til tidens politiske problemstillinger. Det har også været intentionen med bogen. Forfatteren skriver i forordet, at det ofte i de sædvanlige historiske fremstillinger og biografier er de samme billeder fra nationale biblioteker og museer, som går igen. Nu får vi en anderledes visuel fremstilling.

På kortet til højre står J. C. Christensen og vander medlemmer af den siddende regering. Ræven ved hans fod fandt tegneren Alfred Schmidt på. Den symboliserer hans snuhed. En ræv kan være lusket og har altid flere udgange. Andre tegnere genbrugte ræven på deres postkort, og i mange år optrådte den jævnligt samme med J. C. Christensen på satiriske kort.

J. C. Christensen med vandkanden er efter tilladelse lånt fra filatelisten.dk, hvor der er en interessant og flot sektion med politiske postkort.

“J. C. Christensen – et liv på postkort” af Steffen Riis, Forlaget Heebro 2012, isbn. 978-87-994111-6-0. Pris 250 kr.

Forf: JM