Designbog for børn.

70 klassiske internationale samler- og designobjekter præsenteres utraditionelt i en meget anderledes bog.

Design ABogen er skæv og morsom. Alle illustrationerne er lavet som naive tegninger. Faktuelt er der ikke meget at hente for en samler. Det er heller ikke meningen. Intentionen har været at pirre og underholde.

Voksne læsere kan sagtens grine med, men bogen retter sig primært til det yngre publikum – og der er vistnok tale om det første forsøg nogensinde på at lave en designguide for børn. Ideen stammer fra Polen, men bogen er oversat til dansk

Som børnebog er den fin. Den overasker og inviterer til nysgerrighed.

Hver designting ledsages af en kort intro med fortællinger om hvordan eller hvorfor tingene er blevet til. Arne Jacobsens myrestol er et af de 70 værker, og bogen fortæller historien om, hvorfor stolen fra starten kun blev lanceret i en trebenet udgave.

“D.E.S.I.G.N. – dagligdags elementære småting, indbo og gakket nips” af Ewa Solarz, illustrationer af Aleksandra og Daniel Mizieliński, Turbine 2012, isbn. 978-87-7090-952-5. Pris 249 kr.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra december 2013.

Nyt nummer af det svenske magasin Retro udkommer den 2. december. Som sædvanlig spækket med inspirerende reportager og artikler af høj kvalitet.

Magnus Palm fortæller historien om de farverige IRA dåser og bakker fra 60’erne og 70’erne. Interessen for dem er boomet kolosalt de seneste år. Fans af dåserne har deres egen Facebook-gruppe med mere end 1500 medlemmer.

Fabrikken var dansk og lå i København. Ejeren var Schou EPA, som solgte dåserne via postordre eller til varehuse og detailhandels-kæder i hele Norden. Produktionen har været omfattende, for de forskellige kunstnere fik udbetalt store beløb i royalties

Da artiklen skulle skrives, viste det sig at være en udfordrende opgave. Det var nemlig ikke nemt at opdrive information om fabrikken eller kunstnerne bag de mange spraglede mønstre. Alligevel er det lykkedes at lave et fantastisk flot stykke research.

Retro dec 2013 col

Retro har valgt at fokusere på finske Anita Wangel, danske Arne Bentsen og svenske Ethel von Horn. Der var mange andre, men de tre stod bag nogle af de mest markante mønstre. Indtil nu har deres indsats måske været undervurderet. I deres samtid var de ikke særlig kendte, men de er eksempler på designere, som i stilfærdighed har begået virkelig fine arbejder, og som eftertiden er begyndt at få øjnene op for.

Anita Wangel døde i 2013, men Retro har været i kontakt med kilder tæt på hende. Man har også har fundet frem til Arne Bentsen og Ethel von Horn. Interviews med dem er en del af grundlaget for artiklen. Det giver en autentisk og personlig vinkel. Og det er den slags research, som hæver magasinet Retro i niveau sammenlignet med mange andre bolig- og antikmagasiner.

Konkret kan du bruge IRA artiklen til at identificere og datere de forskellige mønstre og hvem der har lavet dem. Der er også en formguide og som sædvanlig i Retro en prisguide.

Den lilla dåse er en typisk Anita Wangel fra omkring 1967. Prisniveauet svinger mellem 150-300 svenske kroner for et pænt eksemplar. Det er så i Sverige! I Danmark vil priserne på et loppemarked eller i en retroshop nok ligge en anelse under.

Dåserne er ikke altid signeret. Den med guld og orange dekoration på det nederste billede er muligvis også fra Anita Wangels hånd, men det er lidt usikkert. På Nettet er det nemt at finde ting med det samme mønster, som også blev fremstillet i kombinationerne guld/gul/grøn og guld/lilla/blå. Gulddåsen er min egen – eller var. For jeg har senere skilt mig af med den og kan derfor desværre ikke tjekke, om den har en signatur.

Gider du slet ikke læse om blikdåser i popfarver, er der stadig mange gode grunde til at få fat på december nummeret af Retro. Der er også andre artikler om finske designsmykker, svenske børneservicer fra Gefle, Gustavsberg og Rörstrand, standerlamper fra 40’erne, 50’erne, 60’erne og 70’erne. Derudover er der boligreportager med retrohjem i 50’er og 70’er stil samt en stor guide over markedspladser på Nettet.

Du kan få fat på Hus och Hem Retro i enkelte danske bladkiosker, eller du kan abonnere på det. Følg også med på deres Facebook.

Forf: JM

Danske stel.

Står du med en tallerken, du ikke rigtig kan identificere, er der hjælp at hente på hjemmesiden Kgl. stel.

Her finder du en fortegnelse over danske stelmønstre fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndal.

Der er to veje ind i fortegnelsen. Enten kan du søge alfabetisk efter stellets navn, eller du kan søge i en liste over stelnumre, hvis du ikke kender navnet.

Tranquebar 1

Alle opslag er udstyret med en infoboks om stellets data og en kort beskrivelse med historik. Nogle stel er kun ganske summarisk beskrevet, andre er der gjort mere ud af. Billederne svinger meget i kvalitet. Ikke alle er skarpe og præcise, men de kan alligevel godt bruges som grundlag for identifikation.

Informationerne bygger på kildemateriale i form af brochurer, reklamer og andet salgsmateriale. Fortegnelserne er meget omfattende. Der er medtaget 280 stel, og der kommer jævnligt flere til. Men enkelte steder er der desværre nogle uheldige sjuskefejl.

Et eksempel er Trangebar stellet. Det er ikke oprindelig produceret af Bing & Grøndal, som det fejlagtigt hævdes, men derimod af fajancefabrikken Aluminia.

Forf: JM

Tingester af jernporcelæn.

Af og til møder du dem på loppemarkeder eller hos marskandiseren. De er lavet af porcelæn og har to små huller i siden, men hvad har de været brugt til?Frisporsmærker3 M

Spørger du sælgerne ved de det næsten aldrig. Nogle gange er der gennem hullerne monteret et ophæng af kraftigt reb. En eller anden kreativ sjæl har sikkert anvendt dem som hængende blomsterkummer, måske under et halvtag på en terrasse.

Det oprindelige formål er jernbanerelateret. Tingesterne kaldes frispormærker, og de har haft en helt særlig og meget vigtig funktion af stor betydning for sikkerheden.

På steder hvor to spor løber ved siden af hinanden – typiske nær skiftespor – er det vigtigt at kunne markere afstanden mellem de to spor. Det er vigtigt, fordi togvognene på sporene ikke må komme for tæt på hinanden for at undgå afsporing eller sammenstød.

Et frispormærke er konstrueret som en kappe, der er sat ned over en pæl af træ og fastholdes af en pløk gennem hullerne på kappens sider. Det er den klassiske udformning af et frispormærke. Senere ændrede man konstruktionen til hård plast monteret på et jernrør.

frisporsmærke Od A

De oprindelige frispormærker er fremstillet i jernporcelæn. De skulle jo kunne tåle al slags vind og vejr eller måske et hårdt spark fra en fod, hvis rangerpersonalet kom til at snuble over dem.

Både Den Kongelige Porcelænsfabrik og Aluminia var storleverandører til Stats- og privatbanerne. Derfor er de også altid stemplet enten med tre blå bølger eller med tre grønne bølger og et stort A.

Især i 60’erne og 70’erne nedlagde banerne mange mindre stationer og sidespor. Nogle frispormærker er endt på loppemarkeder, men du kan stadig enkelte steder rundt omkring på baneterrænerne se eksempler på gamle mærker i aktiv tjeneste.

Jernbanehistorikeren Erik V. Petersen har lavet en fantastisk og informativt hjemmeside om danske jernbaner. Her er der blandt meget andet et afsnit om jernbanens nips, hvor du kan læse om mange sjove og mærkelige genstande, der knytter sig til jernbanedrift.

Forf: JM

Genbrugsknager.

Gamle retro strygejern, som er færdige med at stryge tøj, kan få et nyt second life som smart knagerække.

Du borer hul i strygestålet, afkorter ledningen, banker søm i væggen og hænger det op. Så simpelt er det. Det ser bedst ud, hvis du har nogle stykker, der kan sidde ved siden af hinanden på række. Eneste betingelse er selvfølgelig, at du bruger strygejern af typen med åbne greb, som tøjet eller bøjlerne kan hænge på.

IMG_8822 PM

Ideen er set og fotograferet hos Kirkens Korshær i Århus, hvor en kvik medarbejder på værkstedet har tænkt kreativt. Knagerne bliver på et tidspunkt sat til salg hos Classic KK, Korshærens forretning i Århus.

De viste strygejern hedder Flamingo og blev lanceret i 1960. De oprindelige farver var pink, turkis eller gul-grøn. Senere i 60’erne kom der en orange variant til.

Flamingo strygejernet er strømlinet, især det bløde svulstige håndtag leder tankerne i retning af fart og aerodynamik. Måske har producenten ville signalere, at strygning ikke behøver være noget tungt og kedeligt, men en legende nem og hurtig fornøjelse.

id19 OProducenten hed Flamingo Industri. Lars Dybdahl fortæller i sin bog om dansk design, at direktøren John Carlsen havde hyret en tegnestue til at komme med forslag til udformningen af det nye strygejern, men ingen af forslagene duede. Det seneste af en lang række var en total fiasko. John Carlsen fandt, at det nærmest mindede om “et stoleben fra klunketiden”. Han tog sagen i egen hånd og tegnede selv sit strygejern.

Hvad der inspirerede ham er ikke til at sige, men ligheden med en af datidens smarteste biler er slående. Måske havde John Carlsen en Citroen ID19 eller DS21 holdende i sin garage?

“Dansk design 1945-1975” af Lars Dybdahl, Borgens Forlag 2006, isbn. 978-87-21-02702-5.

Forf: JM

Alle danske frimærker.

Frimærkesamlere har fået et online katalog over danske mærker. Post og Tele Museet står bag.

Kataloget omfatter alle danske frimærker. De vises i kronologisk rækkefølge ordnet efter katalognummer. Der er 43 sider hver med mellem 7-10 rækker. Umiddelbart temmelig svært at orientere sig i.

Derfor er der heldigvis også en søgemaskine, hvor du kan afgrænse din søgning ved at bruge en kombination af forskellige parametre. Frimærkets værdi, trykmetode, kunstner eller motiv er nogle af mulighederne. Det kan også lade sig gøre at søge i et fritekstfelt.

søg database

Især fritekstsøgningen kan drille gevaldigt. Problemet er, at mærkerne er tagget med alt for få emneord. Når du søger i den bagvedliggende database, er det derfor helt tilfældigt, om du er heldig at ramme lige netop det, du leder efter.

Søger du på f.eks. ordet “skib”, svarer databasen med 6 frimærker. Ikke ret mange – for der jo i tidens løb udgivet langt flere frimærker med skibe. De er bare ikke tagget med emneordet skib.

Et eksempel er et frimærke fra 1993 med fuldriggeren Georg Stage. Det er ikke indekseret under skib og kommer altså ikke frem, når du søger på “skib”. I stedet for kan du søge på Georg Stage. Nu kommer det, men samtidig får du også samtlige frimærker tegnet af kunstneren Mads Stage. For at præcisere din søgning kan du så vælge at sætte anførselstegn omkring “Georg Stage” og på den måde filtrere alle de irrelevante mærker af Mads Stage fra.

Man skal have meget stor tålmodighed og prøve sig lidt frem.

ErlingNederland 4

Et andet eksempel er frimærker med jernbanemotiver. Vil du have et overblik over dem, er det meget besværligt. Nogle kommer frem på ordet jernbane, andre kun på ord som lyntog, ekspreslokomotiv, damplokomotiv eller diesellokomotiv. Erling Nederlands frimærke fra 1997 med et posttog, der kører ombord på færgen Dronning Margrethe, kan kun findes ved at søge på “Storebæltsfærge” eller “postsortering”. Det er altså umuligt med en enkelt søgning at få en samlet og komplet oversigt over jernbanerelaterede frimærker.

Post og Tele Museet har også udgivet en bog. Og den har de været meget mere heldig med. Den er velskrevet og underholdende. Den viser ikke alle danske frimærker, men er en præsentation af udvalgte samlinger. Der er også en lang række temaartikler om emner som nødfrimærker, majestætportrætter og industriel grafik. Bogen er velskrevet og særdeles underholdende.

“Danmarks nationale frimærkeskat” af Erik Jensen, Post & Tele Museum 2013, isbn. 978-87-90768-29-4. Pris 285 kr.

Link til Post og Tele Museets online katalog.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra oktober 2013.

Der er spot på 50’erne i oktober nummeret af magasinet Retro.

12 siders tema med sjove autentiske billeder, gamle reklamer og fortællinger om køkkenkultur, mode og indretning i 50’erne. En masse nye hjælpemidler dukkede op i det moderne køkken. Hjulpisker, måleskeer og Margretheskåle. Mange af tingene var resultat af et samspil mellem nye industrielle designere og en innovativ udnyttelse af helt nye teknologier, især indenfor plastindustrien.

Retro 2013-5 okt col3

Et af de nye produkter var Perstorp pladerne: En særlig form for laminat af spånplade og et mønsterbærende lag med en slidstærk overflade af melaminplastik. Perstorp plader kunne bruges til vægbeklædning, bordplader, skærebrædder samt en lang række andre formål.

Perstorp 2 R M

Pladerne tog navn efter den by i Skåne, hvor fabrikken lå. Teknikken kom fra USA, men de blev fremstillet på licens i Sverige og blev en kæmpe eksportartikel. En turnébus med megafoner på taget kørte rundt i Sverige og Danmark og viste film og eksempler på indretning med Perstorp plader. Successen var enorm – det var iscenesættelsen også. Det fortælles, at de engelsk husmødre på en salgsudstilling i London faldt i trance over det fantastiske materiale.

Nogle designere tænkte Perstorp pladerne ind i formgivningen af helt andre ting. Det gjorde f.eks Marianne Westmann, som i 1955 lavede servicet Handy for Rörstrand. Den første udgave havde kopper uden underkop. For når nu køkkenbordet i de svenske hjem havde fået Perstorp plader, som var nemme at tørre af med en våd klud, var der jo ingen grund til at bruge en underkop. Men den ide gik ikke. Hun var for langt fremme – og efter et år relanceredes koppen nu med en underkop.

Også udenfor hjemmets fire vægge blev der brugt laminat fra Perstorp. Mulighederne var mange. Togvogne bygget i 60’erne til DSB hos vognfabrikken Scandia i Randers havde vægbeklædning af Perstorp plader med mønster som lyst træ.

Boligreportagerne i Retro oktober nummeret følger temaet og er stærkt 50’er inspireret, men der er også artikler med relation til andre stilperioder. Blandt andet om chaiselonger, skomode fra 20’erne til 70’erne, Mari Simmulsons motivverden på keramik fra Upsala-Ekeby – og retroguiden denne gang sætter fokus på Helsinki.

Hus och Hem Retro nr. 5, 2013 fås i enkelte danske bladkiosker. Du kan også abonnere, eller du kan følge bladet på Facebook.

Forf: JM

Nationens bestik.

Magasinet Antik og Auktion har sat sig for at kåre Danmarks smukkeste bestik. 25 kandidater er i spil, og på magasinets webside kan du være med til at stemme på en vinder.

Men hvad vil det så sige at være smuk, hvis man er kniv og gaffel? Æstetik kunne være et kriterium. Et andet kunne være funktionalitet.

Blandt de 25 er der både sølv- og stålbestik. De ældste er fra omkring 1800, mens det nyeste blev lanceret i 1997.

Selv skal jeg ikke nyde noget af at deltage i afstemningen. Betingelsen er nemlig, at du siger ja tak til at modtage nyhedsbreve og tilbud om events, medie-, skønheds- og livsstilsprodukter fra Aller Koncernen via mail, telefon og brev. Kort sagt en lind strøm af spam.

Men skulle jeg vælge, har jeg umiddelbart 3 stålbestik som kandidater: AJ formgivet af Arne Jacobsen, Mitra af Gundorph Albertus og Tuja af Magnus Stephensen.

bestik N

AJ bestikket på billedet til venstre er det mest spektakulære. Designet hos A. Michelsen i 1957 til SAS Royal Hotellet i København. Uhyre raffineret i sit enkle minimalistiske design. Kniv og gaffel har forskellig funktion, men samme længde og grundform. Bestikket ligner ikke nogle andre, men problemet er, at det ikke ligger særlig godt i hænderne.

I 1963 kritiserede DSB’s senere chefarkitekt Jens Nielsen bestikket i en artikel i Politiken og kaldte hånligt kniven for en koteletskalpel og gaflen for en frikadellesonde. SAS Hotellet måtte da også efter nogle år udskifte det, fordi gæsterne klagede over, at det var svært at bruge.

Mitra i midten stammer fra 1941. Navnet betyder bispehat. Vender du skaftet opad, har det facon som sådan en. Oprindelig var Mitra udelukkende tænkt som et sølvbestik, men under besættelsen var der sølvknaphed, så producenten Georg Jensen sadlede om og lancerede det som sit første bestik i rustfrit stål.

Jeg bruger det selv. Smukt, men også en anelse tungt i sit udtryk. Til gengæld er funktionaliteten helt i top. Det ligger godt i hænderne, og der findes ufattelig mange specielle dele. Nogle af de sjældne er en te si, en måleske til te og et sæt med stegegaffel og -kniv.

Tuja til højre blev lanceret i 1956 for Georg Jensen. Her er der virkelig tale om en genialitet. Rart at holde på og skulpturelt at se på. Der er virkelig tænkt godt over bestikkets brugsegenskaber.

I 1956 handlede dansk madkultur om sovs og kartofler. Magnus Stephensen har fokuseret på det praktiske i at kunne få både sovs og kartoffel med op fra tallerkenen og samtidig holde pæne bordmanerer. Det er derfor gaflen har en næsten skeagtig facon. Hulningen kan virkelig rumme noget, og indholdet falder ikke af på vej op til munden. Kniven har et langt skaft og et ret kort skråstillet blad. De fleste bruger kun det forreste af et knivblad til at skære med. Det er præcis det, der er taget højde for med udformningen af kniven, som var banebrydende i sin nytænkning, da den kom frem.

Her kan du læse mere om Antik og Auktions konkurrence og se de øvrige 23 bestik.

Forf: JM

Gamle ølkasser.

Trækasser til øl var populære i 70’erne. Dengang stod de i mange unge hjem og var fast inventar i kollektiver og på kollegier. Nu er de dukket op igen som en del af retrobølgen.

I 70’erne skulle kasserne helst være overmalede og gerne i tidens hotte farver. Den slags kasser er ikke i særlig høj kurs. Det skal være kasser i den oprindelige gamle bemaling med originalt logo.

ølkasser A

Populariteten kan aflæses på priserne. For få år siden kunne de typisk fås for en 50’er. Nu sniger prisen sig nemt op mod 250 kroner for et pænt eksemplar, selvom du af og til stadig kan være heldig og gøre et kup. Selv fandt jeg for nylig en fin original kasse til 8 kroner og 50 øre.

Kasserne kan stables og bruges som reoler til bøger og blade eller som borde. Nogle påsætter hjul og monterer låg til hynder. Mulighederne er mange.

Standardmål hos alle bryghusene var 45,5 x 31,2 x 36,2. Så kunne de stables i flæng hos købmanden. Alligevel kan du godt finde mindre kasser. Det er dem, der var beregnet til eksport. En smart praktisk detalje nederst på kassernes endeflader er valpen. En tværgående pind som forhindrede dem i at gribe ind i hinanden, når de kørte på bryggeriets transportbånd.

Både Tuborg og Carlsberg kassernes dekoration er et stykke gammelt grafisk design. Tuborg kassernes logo med lysegrøn tekst og den orange snegl er udført af kunstmaleren Jens Møller-Jensen i 1914. Carlsberg logoet med den gule tekst og humle er hentet fra øletiketterne, som Thorvald Bindesbøll tegnede i 1904.

ølkusk KB L

At bære rundt på ølkasser var ikke for slapsvanse. De var tunge i sig selv og rummede 50 flasker. Hvis de var fyldte, kom vægten op på 41,5 kg. En blæret ølkusk med kraftige overarme kunne sagtens transportere en kasse på hver skulder.

Flaskerne lå ned i kassen, fordi de oprindelig havde korkprop. Hvis ikke flaskerne lå ned, kunne proppen tørre ud, og der var så risiko for, at flasken blev utæt.

I perioden mellem 1968 og 1972 udfasede man de gamle trækasser, og bryghusene gik over til kasser af plastik. Fordelen var vægten. En fyldt ølkasse med 30 flasker vejede nu kun 22,3 kg. Udfasningen skete i etaper. Man begyndte på Sydsjælland i november 1968 og sluttede i Nordjylland i januar 1972.

Ølkasserne på det øverste billede var til salg i Århus på september måneds bagagerumsmarked på Bispetorv. Næste marked foregår i efterårsferien lørdag den 19. oktober.

Billedet af ølkusken med bryggerhestene er taget af fotografen Sven Türck og er hentet fra Det Kongelige Biblioteks billedsamling på Commons on Flickr.

Forf: JM