Sofabord fra Haslev Møbelsnedkeri.

En læser har sendt nogle billeder af et bord, som hun gerne vil have identificeret.

“Jeg er faldet over et kvadratisk og meget enkelt sofabord. Bordet er mærket med “Danish Furniture Makers Control”, ud over dette kan jeg ikke finde mærke. Mon en af jer kan sige mig noget nærmere om bordet? /Mvh KaO”

SH col M

Danish Furniture Makers Control er et mærke, som bedre danske møbelfabrikker gik sammen om for at garantere en høj håndværksmæssig standard. Mærket blev lanceret i 1959 i samarbejde med Teknologisk Institut.

I slutningen af 60’erne var næsten 120 danske producenter tilsluttet ordningen. Det var ikke nogen nem sag at komme med. Eksperter fra Teknologisk Institut overvågede nøje hver enkelt møbelfabrik i op til 6 måneder, og tilfældige møbler blev udtaget til omfattende og meget voldsomme tests, som næsten altid endte med, at møblerne blev splittet fuldstændig ad og til sidst totalskadet.

Haslev Møbelsnedkeri var med i ordningen, og det er hos dem dit sofabord er fremstillet. Det er tegnet af Severin Hansen Jr. og blev fremstillet i teak, palisander eller eg. Haslev Møbelsnedkeri brugte en hjort som deres logo. Etiketten med hjorten sad altid ved siden af kontrolstemplet under bordpladen.

Ud over sofabordene blev der også lavet mange andre versioner: Skriveborde, sengeborde, syborde, sminkeborde og indskudsborde, som var de mest almindelige.

Nogle af indskudsbordene var med indlagte stentøjskakler i serien Baca fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. Fælles for alle bordene er det meget karakteristiske skrå snit i sargen. Det er et raffineret stiltræk, som får bordet til at fremtræde let og elegant.

Severin Hansens bord er vist i Per Hansens bog “Den store danske møbelguide” (i udgaven fra 2005 er det på side 95). Hvis du Google ordene “Severin Hansen” og “Haslev” på Nettet, kan du med billedesøgning se en masse eksempler på de forskellige versioner af Severin Hansens borde.

Design Museum Denmark har lavet furnitureindex, som er en database med danske møbler. Den plejer normalt at være til at stole på, men det er den så desværre ikke lige i dette tilfælde. For hvis du i feltet “Maker” søger på Haslev, så tilskrives indskudsbordene møbelarkitekten Ole Wanscher, hvilket simpelthen er helt forkert.

Forf: JM

Reklamer

Scandinavian Retro fra juni 2014.

Sommerudgaven af Scandinavian Retro er det 3. nummer fra 2014, og det er det 16. siden premieren i 2011. Konceptet har været det samme lige siden starten: Nostalgi, inspiration og grundig research med fokus på 50’erne, 60’erne og 70’erne.

Forside 2014-3En abonnent rammer faktisk bladets magi meget præcist, når hun i et læserbrev fortæller: “När Retro kommer ställs alla planerade aktiviteter in, telefoner stängs av. Först läses den framlänges, sedan läses den baklänges, från pärm till pärm och sedan om igen, och igen. Efter det använder jag den gärna som uppslagsbok”

Selv bruger jeg også mine Retro’er som opslagsværk. Bagerst i hvert nummer er der en bestillingsoversigt med en summarisk præsentation af indholdet fra de forrige numre. Her er det man som flittig bruger efterhånden savner et samlet index. Med 16 udkomne numre har du svært ved at finde rundt i alle artiklerne.

Sådan et index skal selvfølgelig ligge online på magasinets hjemmeside, så det løbende kan opdateres, og så vil det være super, hvis der samtidig kan være en søgefunktion. Det er kun et spørgsmål om at lave en database med metadata.

Ud over de to boligreportager og den store guide med 762 svenske sommer loppemarkeder handler juni måneds temaartikler om SAS stewardessernes uniformer, Ulla Ericson Åströms tekstiler, keramikeren Jane Wåhlsted, funkisglasbokse til køleskabet, udendørs møbler og om glaskunst designet af Erik Höglund.

I rygningens storhedstid lancerede Boda Glasbruk nogle små askebægre i kraftige farver med stemplede motiver præget i glasset. Erik Höglund var manden bag, og ideen var egentlig hentet fra nogle større relieffer beregnet til dekoration af murværk.

I dag er de små askebægre blevet samleobjekter. De findes i mange forskellige udformninger, og priserne svinger fra knap 100 kroner for de mindste og op til 500 kroner for de største og mest sjældne. Men du kan jo måske også være heldig at finde dem på et loppemarked til næsten ingenting.

EH collage M

Elvis Presley fik i 1963 et Erik Höglund askebæger som gave. Billedet af Elvis er taget af Roland Palm i forbindelse med indspilningen af filmen Viva Las Vegas.

Sammen med journalisten Bo Hanson ville Roland lave en reportage til Aller om Elvis, men det var nærmest umuligt at komme tæt på ham. Efter mange besværlige forsøg, lykkedes det til sidst med stor list at komme indenfor hos Paramount, hvor Elvis inviterede dem backstage. Det blev til et langt interview på flere timer.

Historien om Elvis er med i Retro, men den fortælles også mere udførligt på hjemmesiden Socialist och Bajare, hvorfra billedet er hentet.

Du kan følge Scandinavian Retro på deres Facebook. Der er to. En svensk og en engelsk. Indholdet er ikke helt det samme. Den svenske version er den, hvor der sker mest.

 Forf: JM

Bevar antikmarkederne i Københavns indre by.

Københavns Kommune overvejer at rykke antikmarkederne væk fra de centrale pladser i indre by. Det har medført en storm af protester.

loppetorv 4 NForslaget kommer fra Teknik- og Miljøforvaltningen og omfatter de faste markeder på Kongens Nytorv og Bertel Thorvaldsens Plads hver fredag og lørdag samt lørdagsmarkederne på Halmtorvet.

Pladserne skal i stedet for bruges til spontane arrangementer eller til udendørs servering. Tanken er, at antikmarkederne så skal flytte til andre steder udenfor eller i udkanten af indre by.

På Københavns Kommunes høringsportal er der indløbet en masse kommentarer. De er allesammen negative.

Borgerne peger på, at de faste antikmarkeder er med til at give folkelighed og ekstra liv på ellers kedelige pladser. Spontane arrangementer kan derimod ikke fylde pladserne hver week-end med risiko for, at de ofte vil komme til at stå tomme og uden aktivitet.

Med lejlighedsvise arrangementer vil det desuden bliver svært at tiltrække tilrejsende og turister – i modsætning til de faste markeder, som er velbesøgte, fordi de kan annonceres i god tid i turbøger og på Nettet.

Du kan læse mere om sagen på høringsportalen, hvor du også har mulighed for at sende en kommentar inden den 17. juni.

Forf: JM

Svenske kaffestel.

Ny bog om svenske kaffestel.

Begrebet “coffee table books” bruges ofte lidt nedsættende om letlæselige bøger med mange billeder, som er beregnet til at lægge fem på sofabordet og som skal underholde gæsterne, så de ikke keder sig. Svenska kaffeserviser er på sin vis sådan en bog, men samtidig er den også et eksempel på, at genren langt fra behøver at være banal.

omslagBogen er bygget op som en kronologisk kavalkade over 100 svenske kaffestel fra 1920 til 1980. Alle stel præsenteres først med korte data om dekoration, stelform, materiale samt hvornår det var i produktion og hvilken fabrik, der fremstillede det. Derefter kommer en uddybende fortælling om stellet historie, stiltræk og omstændighederne ved dets tilblivelse. Forfatteren kan sit stof, og du fornemmer, at der ligger seriøs og grundig research bag teksterne.

Forrest i bogen er der en meget summarisk oversigt over de forskellige fabrikker efterfulgt af en mere grundig præsentation af 30 forskellige designere. Bagerst i bogen finder du en prisguide.

Svenska kaffeserviser colStig Lindbergs Tahiti fra Gustavsberg med ekspressive blomsterdekorationer blev kun produceret i 1971. Stellet er i dag meget sjældent, og det ses på brugtprisen. En kaffekop sælges typisk til mellem 760-960 sv. kroner. Tekopper koster endnu mere. I prisguiden er sådan en sat til 1600 sv. kroner.

I den modsatte ende af prisskalaen befinder sig det blå-brune riflede stel Kosmos fra 1966. Det er formgivet af Berit Ternell for Gefle, og det blev en rigtig storsælger lige indtil 1977, hvor stellet pludseligt måtte tages ud af produktion. Blyindhold i glasuren var alt for høj, og Institutet för Folkhälsan fandt, at det udgjorde en dramatisk sundhedsrisiko. Brugtprisen for en Kosmos kaffekop ligger helt nede på omkring 40 sv. kroner.

Et andet stel fra Gefle blev i folkemunde kaldt Rød Fluesvamp, men her var glasuren ikke giftig. Stellet hedder officielt Amanita og var i produktion mellem 1946-1957. Det er tegnet af Helmer Ringström. Den røde udgave er den mest almindelig, men stellet blev også lavet i farverne blå, gul og grøn. En rød Amanita koster iflg. prisguiden 195 sv. kroner, mens den gule koster 675 sv. kroner.

“Svenska kaffeserviser 1920-1980” af Michél Carlsson og Urban Orzolek, ICA Bokförlag 2014, isbn. 978-91-534-3968-4. Pris 239 sv.kr.

Forfatterne har tidligere udgivet en anden fremragende bog om “Svenska serviser 1950-1975”, som er sat op på næsten samme måde som “Svenska kaffeserviser 1920-1980”, og selvom der er enkelte overlap, så supplerer de to værker fint hinanden.

Forf: JM

Indskudsborde af palisander.

Man kan være heldig at finde gode ting i en container. Det er sket for en læser. Hun har fundet to indskudsborde af palisander.

“Jeg sender lige et par fotos af nogle borde, som jeg fandt i en skraldecontainer. Kan I sige noget om hvem der har lavet dem? På forhånd tak /vh EHJ”

indskudsborde 2

Dine borde er designet af Erling Torvits og er fremstillet af Heltborg Møbler. Sættet har modelnummer HM100. Det er fra slutningen af 60’erne og blev lavet i palisander og teak. Oprindelig har der været et tredje bord. Et komplet sæt bestod nemlig af tre dele.

Der har tilsyneladende været lidt forskellige versioner. Vangen mellem benene kan være udformet som et lige stykke, men den kan også være buet og sidde højere placeret.

Hvis du på Google søger på “torvits” og “indskudsborde” og vælger billedsøgning, kan du se begge versioner. Den med lige vange er tilsyneladende den mest almindelige, men Bruun-Rasmussen havde den anden version under hammeren i februar 2013.

Jeg fandt bordene i Furnitureindex, som er Design Museums Danmarks database med moderne møbler. Her vælger du “Nesting Table” i Category og skriver dernæst “torvits” ud for Designer, så kommer der to poster. Den sidste post er HM100. Klik på den, og du kommer videre til selve databladet. Herfra er der igen et link til et forstørret billede af versionen med lige vange fra Domus Danicas 1968 katalog.

Forf: JM

Markedsliv.

En mand har gennem flere år rejst rundt på forskellige jyske kræmmermarkeder og solgt træsko. Han begyndte i 1984 og sluttede i 2012. Nu har han udgivet en bog om sine oplevelser.

Træskosnak ABogen rummer 60 mindre episoder, som forfatteren enten selv har været en del af eller har været vidne til. De fleste handler om at tingslå, prutte om priser eller gå fejl af hinanden. Intentionen har været at lave en morsom bog og at fortælle nogle skæve anekdoter.

Desværre bliver det aldrig særlig sjovt. Jeg grinte kun af én eneste af historierne, men den var så til gengæld også rigtig sjov. Alle oplevelserne har sikkert været forrygende at overvære i nuet, men det har været svært at formidle på tryk. Satire er ikke nogen nem størrelse, især går det galt, hvis man fortaber sig i detaljer, der er selvfede eller ikke er væsentlige for pointen.

Træskomandens fortællinger har dog en helt anden kvalitet, nemlig som kulturhistorie fra markedspladser rundt omkring i Jylland. De fleste fortællinger stammer fra Lilleåmarkederne i Hadsten, men du kommer også med til Vorbasse, Hjallerup, Bjerringbro og Hammel. Af en eller anden grund er der mange historier om fænomenet “Låsby Svendsen”. Og uanset hvad man mener om ham, så er han i hvert fald en farverig personlighed.

jyske hestemarkeder 2For et par år siden udkom en anden bog, som på en helt anderledes måde fortæller om livet på jyske markeder. Det er en fotobog, og selvom temaet her primært er hestehandel, så er der også mange billeder af kræmmere og publikum.

Fotobogen kan stærkt anbefales, fordi den sublimt fanger den specielle markedsstemning med brug af skæve vinkler og utraditionelle beskæringer. Hvis du fordyber dig i de mange personligheder på billederne, så er hestemarkedsbogen faktisk langt mere sjov end træskomandens anekdoter.

“Poul Dissing og de grønne gummistøvler – træskosnak og markedsliv” af Kurt Villy Svendsen 2014, [Ekspedition Bogcentret Bøger & Papir i Hadsten].

“Jyske Hestemarkeder i ord og billeder” af Sune Bo, Forlaget Ludvig 2012, isbn 978-87-993317-4-1. Pris 170 kroner.

Forf: JM

Eksotiske buster.

Hvem var Edith Pedersen? Hendes navn eller initialer optræder på nogle dansk fremstillede buster af indiske eller polynesiske piger og drenge.

Busterne dukker engang i mellem frem på loppemarkeder eller hos marskandisere. De er antagelig fra 50’erne. Nogle gange er de i bunden stemplet “Made in Denmark”. De indiske er sjældne, men kan kendes på bindien – den røde prik i panden.

Edith Pedersencol4Materialet er temmelig porøst, nærmest en slags plastisk gips belagt med en en tynd keramisk glasur. Busterne er ikke særlig robuste og tåler ikke det mindste stød eller slag. Af den grund er perfekte eksemplarer i god stand uden skader noget, man skal lede længe efter.

I USA kendes tilsvarende eksotiske buster, som ligner de danske til forveksling. De er fremstillet i Miami af Marwal Industries Inc., og forlæggene er enten hentet fra Hawaii eller som de danske fra Polynesien.

Tilsyneladende har den amerikanske version været masseproduceret i stor skala. Søg på ordene Marwal og bust i ebay, og der dukker en masse frem. Prislejet svinger mellem $50-125.

Mar col5I 50’erne gled en bølge af fascination af hawaiiansk og polynesisk folklore over det amerikanske kontinent. Bøger blev udgivet, sange sunget, og der var premiere på en lang række Broadway musicals, som dyrkede interessen for området. Ligeledes blev især Hawaii et populært charterrejsemål. Det er nærliggende at se de amerikanske buster som udtryk for den bølge.

Men hvilken sammenhæng er der så til Edith Pedersens danske buster? Hvem kom først, hvem har plagieret, eller havde hun mon på et tidspunkt en connection til Marwal Industries i Miami? Kender du svaret på disse spørgsmål, eller ved du noget om Edith Pedersen, må du meget gerne lægge en kommentar.

Forf: JM

Københavns Loppetorv.

Påskelørdag var der sæsonpremiere på Københavns Loppetorv.

Københavns Loppetorv MEngang lå det på Israels Plads, men udgravningerne til metrobyggeriet har gjort, at de nu er flyttet hen på Halmtorvet.

Jeg har ikke været der i mange år, og huskede det som et kæmpe marked. Blev derfor ved første øjekast en smule skuffet over størrelsen. Der var kun omkring 25 stande, men det kan selvfølgelig skyldes påsken?

Til gengæld er kvaliteten helt i top. Det er nemlig et af de markeder, hvor stort set alle stande er fyldt med antikviteter og bedre loppemarkedsting, og priserne er absolut til at have med at gøre. Sælgerne er en blanding af private og professionelle handlende, nok med en klar overvægt af de sidste, og det er måske er noget af forklaringen på det høje niveau.

Københavns Loppetorv på Halmtorvet er åbent hver lørdag fra kl. 8:00 til 16:00, men hvis du kan, så kom eventuelt lidt før. En af sælgerne fortalte, at han var der allerede ved 7-tiden.

Har du et ærinde i København, og kommer du fra Jylland eller Fyn via Hovedbanegården, som jeg gjorde, så planlæg et smut omkring Halmtorvet. Der er kun 5 minutters gang. Og selvom du først er der op ad formiddagen, så kan der bestemt stadig være en fair chance for at gøre gode fund.

Forf: JM

Ny udgave af Søholm bog.

I maj 2013 udgav Ninna og Dennis Riber bogen “Et blik i en keramiksamlers verden”. Nu er den kommet i en ny let revideret 2. udgave.

Søholm bog MHvor den gamle udgave var på 265 sider, er den nye vokset med 24 sider, men der er stort set hverken ændret på tekst eller billeder. Det hele fylder bare lidt mere, fordi skrifttyperne i nogle afsnit er ændret. Enkelte billeder er desuden gjort større. Samtidig er de værste stave- og formateringsfejl fra den første udgave rettet. Desværre har korrekturen ikke alle steder været lige grundig. Forfatterne roder f.eks. stadig rundt i begreberne funktionalisme og funktionalitet.

Det er også noget sjusk, når der i teksten er indsat links, som af naturlige årsager ikke fører til noget som helst i en trykt bog. Således slutter afsnittet om Gerhard Sausmark-æraen blot lakonisk med formuleringen “link til hans CV”.

Ærgeligt at man ikke har benyttet lejligheden til også at lave en gennemgribende trimning af især de lange tekster. Sproget er stadig knudret og tungt, og layoutet er stadig en omgang rod. Værst er dog de mange mørke eller uskarpe billeder.

Ingen tvivl om at forfatterne ved en masse om Søholm keramik og sikkert har brugt megen tid på bogen, men resultatet matcher stadig ikke et professionelt værk. Der er for meget essay og for lidt research.

Et eksempel er historien om keramikeren Ove Rasmussen. Det fortælles i bogen, at han også arbejdede for to keramikfabrikker i Malmøområdet. Det er tydeligt, at forfatterne har bestræbt sig på at give et grundigt og detaljeret portræt af Ove Rasmussen, men vi får bare ikke navnet på de to svenske fabrikker. En simpelt søgning på Google kunne ellers have givet dem svaret. Den svenske hjemmeside signaturer.se oplyser nemlig, at de to Malmøfabrikker var Promoto AB samt Nordisk formgivning AB.

Loppefund anmeldte den første udgave af Søholm bogen i juli 2013.

“Et blik i en keramiksamlers verden – Søholm keramik” af Ninna og Dennis Riber, Forlaget Historia, 2. udgave, 2014, isbn. 978-87-92892-28-7. Vejledende pris 275 kr.

Forf: JM