Keramik fra Søholm.

Bornholm har været hjemsted for mange keramikværksteder. Søholm var et af de tre store, og den fabrik som havde længst levetid fra 1835 til 1996. Niels Thomsen har samlet 5000 stykker keramik fra Søholm. Mange af dem kan ses på hans hjemmeside.

Fabrikken var fra 1939 ejet og drevet af fagforeningen Keramisk Forbund, som i 1987 blev fusioneret med SID. Produktionen var meget forskelligartet. Man satsede i de senere år overvejende på et populært og billigt sortiment, der kunne tilgodese et bredt folkeligt behov, og kun i mindre grad på mere sofistikeret kunsthåndværk.

Søholm Simon A

Niels Thomsens side hedder s-holm.dk og er primært et salgssted, men det kan også sagtens bruges til at identificere de forskellige genstande.

Ved første øjekast forekommer det hele temmelig uoverskueligt. I venstre side er der en frame med forskellige kategorier. Der er f.eks. fire kategorier med lamper og hele otte kategorier med stentøjsstel nummeret fra 1 til 8. Du skal altså ind og ud af kategorierne flere gange, hvis du leder efter noget bestemt.

En anden kategori hedder diverse ting – en noget upræcis betegnelse! Bag den gemmer sig lysestager, fade, skåle og kander. Det havde været meget nemmere, hvis kategorien havde været splittet op eller havde været udstyret med underkategorier.

Heldigvis er der også en anden indgang til den omfattende samling i form af produktsøgning. Her bør du vælge avanceret søgning, hvor der er mulighed for forskellige kombinatoriske søgninger. Og det fungerer fint, hvis man tænker sig om og er opmærksom på nogle få svipsere og faldgrupper.

En af Søholms meget produktive kunstnere var Joseph Simon. Du kan søge alle hans ting frem indenfor de forskellige kategorier. Du kan også indskrænke dig til kun at få vist hans relieffer. Søgesystemet er godt tænkt, men kun til at stole på i det omfang genstandene er katalogiseret korrekt i den bagvedliggende database.

Et eksempel er Joseph Simons relief med den røde kat. Det er mit eget, og det findes også på s-holm.dk. Men desværre finder du ikke katten, hvis du søger på simon og relief, fordi den hverken er tagget med simon i databasen eller i billedteksten.

Forf: JM

Sølvbestik – hvad hedder mønstret?

Guldsmed Skov Larsen i Aarhus har lavet en fremragende guide på Nettet med sølvbestik.

Netguiden omfatter 131 gængse danske bestikmønstre. Fra listen til venstre klikker du dig ind på det navn, du vil se. Du kan også scrolle ned i indholdsruden og vælge et mønstre derfra. Klikker du en gang til på et af de små billeder, kommer der oplysning om producenten.

sølvbestik SL 3

Billederne kan forstørres. De er skarpe og professionelt fotograferet på den sorte baggrund. En smart detalje er centimetermålet i bunden, så er der ingen tvivl om emnets længde. Det er enkelt og godt fundet på.

Det er nærliggende at sammenligne Skov Larsens guide med i de trykte fortegnelser, som Guldsmedefagets Fællesråd har udgivet. Dem er der tre af. En fra 1953, en fra 1965 og en fra 1980.

Problemet med de trykte fortegnelser er den dårlige billedkvalitet, især den ældste fortegnelse fra 1953 er slem. Udgaven fra 1980 er en smule bedre, men langt fra så god som i Skov Larsens guide.

Hvilken er så den mest komplette – guiden på Nettet eller de trykte fortegnelser?

En hurtig optælling afslører, at Skov Larsen har 131 bestikmønstre, mens der i Guldsmedefagets fortegnelse fra 1980 vises 234 mønstre. Alligevel er Skov Larsens guide den mest komplette, vel at mærke hvis det drejer sig om “ægte” sølv – altså 830S og 925S.

Det skyldes, at de trykte guider også medtager bestik af plet og stål. Og trækker man disse fra i fortegnelsen fra 1980, har den kun 116 mønstre tilbage. Dermed giver netguiden den mest komplette oversigt. Forskellen fra 116 til 131 i Skov Larsens favør hænger selvfølgelig sammen med, at der jo også er kommet nye bestikmønstre til efter 1980. Trinita fra Cohr på billedet er et eksempel på et af de nye mønster fra efter 1980.

Her finder du Skov Larsens guide til danske bestikmønstre i sølv.

Her kan du se hvilke biblioteker, som har Guldsmedefagets “Fortegnelse over bestikmønstre”.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra april 2013.

Det andet nummer i 2013 af svenske Retro er nu udkommet.

Siden premieren i sommeren 2011 er det foreløbig blevet til 9 numre med fokus på ting fra 50’erne, 60’erne og 70’erne.

Hvert nummer udkommer med et oplag på ca. 30.000 eksemplarer. Det er ret meget, og Retro overhaler dermed Antikvärlden, som er det andet store svenske magasin om gamle ting.

BO M

Antikvärlden er mere bredt favnende og traditionelt, men beskæftiger sig også med retrodesign. Deres oplag ligger på 21.000 eksemplarer.

En danske livsstils- og fremtidsforsker erklærede i 2002 i Berlingske Tidende retrobølgen død, men interessen er siden boomet og holder stadigvæk. Måske er det grunden til, at bladet i sin subtitel ikke længere kalder sig “nytt magasin om indredning og design”, men “succémagasinet om indredning og design”.

Det fine ved Hus och Hem Retro er den høje kvalitet og den grundige research – og så at siderne ikke er overhældt med mere eller mindre ligegyldige reklamer, sådan som man f.eks. ser det i danske Bo Bedre.

Denne gang handler det bla. om rulleborde, grafisk design af Olle Eksell, finske Marjatta Metsovaaras tekstiler fra 60’erne og 70’erne, Gustavsbergs kopper formgivet af Karin Björquist samt Bengt Orups farverige glas for glasværket Johannesfors. Desuden er der nogle mindre artikler, et par boligreportager og en stor retroguide til byerne Nörrköping, Linköping og Jönköping.

Skriv hus hem retro i søgeboksen til højre, hvis du vil læse om de tidligere numre af Hus och Hem Retro eller gå på deres facebook side, hvis du vil have nogle smagsprøver fra bladet.

Oplysningerne om oplagstal er hentet fra Forma Publishings website og fra brancheforeningen Sveriges Tidskrifter.

Forf: JM

Foldebord i palisander.

En læser af bloggen har sendt et billede af et foldebord, som hun har fundet på et loppemarked.

“Bordet er lavet af massiv palisander. Der er ikke noget stempel eller mærkat. Har I nogen ide om, hvem der har lavet det og hvornår det er fra? / Venlig hilsen I.L.”

klapbord 001 M

Uden stempel eller mærkat er der ikke meget at gå efter. Det er jo heller ikke et møbel, man lige møder hver dag, men klik på billedet og læg mærke til de ret specielle tapper i krydspunktet, hvor understellet foldes. Det var de tapper, som ledte mig på sporet.

Bordet er tegnet af Illum Wikkelsø og er fremstillet på C.F. Christensens møbelfabrik i Silkeborg.

Sandsynligvis har der engang været en etiket, der nu er gået tabt. C.F Christensen brugte en sølvfarvet mærkat med initialerne CFC og den sorte cirkel med Danish Furniture Makers Control.

Det er en del af et sæt bestående af tre mindre foldeborde samt et større bord, der bruges som en slags kabinet, hvor man kan opmagasinere de mindre borde, når de er klappet sammen. Tapperne på foldebordenes understel fungerer samtidig som greb, når man vil trække dem ud eller skubbe dem på plads i kabinettet.

Foldebordene blev lavet i palisander og teak. Jeg har fundet dem i et gammelt eksportkatalog med dansk møbeldesign.

IW M4

Kataloget er desværre udateret, men på en af siderne vises Per Iversens Combi bordlampe. Den blev lanceret i 1967. Et andet sted er der et foto af kongefamilien med Kong Frederik den 9, men uden Prins Henrik. Derfor antager jeg, at kataloget er udgivet før 1972 – og sikkert temmelig tæt på 1967.

Hvis du google på Internettet og søger på “Illum Wikkelsø” og foldeborde, kan du lidt nede i rankingen finde et lot hos lauritz.com fra marts 2007 med fine billeder, der viser et komplet sæt i palisander. Udgaven i teak kan også ses på Internettet hos en canadisk forhandler af skandinavisk vintage design.

Reference: “Design from Denmark”, editor: Kirsten Bjerregaard, udgivet af Behrndt Bogtryk/Word Pictures Corporation som et fælles firmafremstød beregnet til eksportmarkeder.

Forf: JM

Rörstrands kunstnere.

På Rörstrand Museums website præsenteres nogle af de designere, der har været tilknyttet foretagendet gennem tidens løb.

Hertha Bengtsson, som tegnede stellene Blå Eld i 1952 og Koka i 1955 samt Marianne Westman med Picknick fra 1956 er to af dem.

På billedet er det Marianne til højre med to forskellige tepotter fra stellet Mon Amie, som blev introduceret i 1952. På et tidspunkt stod hendes produktion for næsten 45 % af Rörstrands samlede omsætning.

Rörstrand kunstnere1

Desværre er der på Rörstrand Museum kun blevet plads til at præsentere 66 designere. Der mangler altså en betydelig del, og de 66, som trods alt er medtaget, er meget summarisk beskrevet.

Hvis du vil vide mere om dem, kan du slå op i det svenske online kunstnerleksikon Amanda eller i Wikipedias svenske udgave. Her finder du ganske vist langt fra dem alle, men dem de er, er mere udførligt biograferet.

Hvis du er særskilt interesseret i de forskellige middags- og kaffestel, som er fremstillet på Rörstrand, er bogen Svenske serviser et absolut must.

Forf: JM

SAS på postkort.

Postkortsamlere finder hurtigt ud af at begrænse sig til bestemte motiver og temaer. Barbro og Leif Gustafsson samler på postkort med flyvemaskiner. De har lagt hele deres imponerende samling på Nettet. Der er flest med SAS.

Du kan vælge to veje ind i SAS-samlingen. Enten via flytype eller via postkort producent. Postkortene dækker hele SAS perioden, og især de ældste er sjove. Der er tale om reklamepostkort, som er et interessant stykke reklame- og kulturhistorie.

fly-service 1

Fra samlingens hovedside er der links til andre luftfartsselskaber end SAS, og der er sektioner med postkort fra destinationer eller med reklamer for maden ombord.

Søger du i Google på ordene aviation og postcards kommer der en masse andre sites om flypostkort. De fleste er amerikanske eller engelsk, men ikke alle er lige gode. Mange bærer præg af ikke at være opdateret i lang tid og har en skov af døde links.

Et af de bedre og mest omfattende tilhører englænderen Mike Charlton. Samlingen er overvældende. Det er lidt svært at orientere sig systematisk i den, men går du ind i hans arkiv, får du et indtryk af samlingens omfang.

Forf: JM

Husmoderens køkken.

Bogudsalget blev skudt i gang den 27. februar. Et hurtigt kig i kataloget afslører, at der i år ikke er noget særlig interessant for samlerfolket – måske lige bortset fra én enkelt titel.

Husmoderens køkken er egentlig en kogebog med opskrifter fra 50’erne og 60’erne. Her finder du opskrifter som kødrand, sprængt tunge, bygvandgrød og diplomatbudding. Retter de fleste i dag nok vil betakke sig for. Men bogen indeholder meget mere end gamle opskrifter.

7619 M

For samlere af retroting er bogen især morsom i kraft af de mange autentiske illustrationer. Det er sjovt at se vor tids samlerobjekter – som krenit skålene, Quistgaards gryder eller Aluminias og Rörstrands stel – sat i sammenhæng med datidens madbilleder. Husmoderens køkken er desuden spækket med en masse herlige gamle reklamer, som fortæller et stykke kulturhistorie om danskernes kønsroller og madvaner.

Byhusmoderens rolle forandrede sig i 60’erne. Selvom mange var kommet ud på arbejdsmarkedet, stod de stadig for den hjemlige husholdning. Samtidig blev flere og flere dagligvarer industrielt fremstillet. Færdigretterne i form af konserves og dybfrost holdt sit indtog. Så nemt det hele blev. Det indebar en mindre arbejdeindsats i køkkenet, og det kom den udearbejdende husmoder til gode – om ikke andet så i hvert fald i reklamerne.

“Husmoderens køkken i 50’erne og 60’erne” af Claes Benthien, Forlaget Vandkunsten 2009, isbn. 978-87-7695-145-0. Nedsat fra 249,95 til 49,95 kr.

Forf:JM

En samlers gener.

Danmarks Keramikmuseum – Grimmerhus har af to omgange erhvervet sig en imponerende samling dansk samtidskeramik. I alt mere end 1000 stykker. Flere af dem præsenteres lige nu på en udstilling og i en pragtbog.

Samlingen dækker moderne keramik fra slutningen af 1800-tallet og op til i dag. Både værksteds- og studiokeramik er repræsenteret. Der er tale er tale om high-end arbejder, hvoraf mange er unika værker.

Manden, der har skænket sin samling, hedder Erik Veistrup, og bogen er primært en billedbog.

collage M

En af dens store styrker er, at Erik Veistrup løbende kommenterer sin samling. På den måde får bogen en charmerende personlig vinkel, og du kommer ind under huden på samleren. Man kan egentlig godt sige, at samlergenet afdækkes.

Billederne i collagen er alle klippet fra bogen og viser Søren Kongstrands vaser, John Kørners redningskrans fra 2006, og nederst Per Ahllmanns Respector Lux i glaseret lertøj fra 2006. Om den siger Veistrup: “Først køber jeg to-tre stykker og så sker det nogle gange, at jeg går lidt amok og køber en masse, simpelthen fordi jeg bliver grebet af hans stil, glasurerne, eller hvad det nu kan være. Så forsvinder jeg helt ind i Per Ahlmanns verden et stykke tid”

Bogens udstyr er absolut ikke fedtet. Tværtimod – der er intet sparet. Sjældent har man set så flotte illustrationer. At fange noget så intenst og stofligt som glasur på et stykke papir er en rigtig stor udfordring, men det lykkes. Det er næsten som at sidde med genstandene i hånden.

Udstillingen på Grimmerhus løber til den 1. april 2013.

“Fra sans til samling – Ny donation fra samleren Erik Veistrup” af Pia Wirnfeldt m. fl., Danmarks Keramikmuseum – Grimmerhus 2012, isbn. 978-87-91135-37-8. Pris 375 kr.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra februar 2013.

Første nummer i 2013 af det svenske magasin om retro design er udkommet.

Temaartiklerne handler denne gang om tysk Fat Lava keramik, safaristole, retro tapet, Brio legetøj på hjul og glasservice designet af Bengt Edenfalk.

Der er også en stor guide med loppemarkeder, retrobutikker og retro cafeer i København. Og som sædvanlig er bladet rigt udstyret med gamle autentiske fotos.

Retro 2013, 1, 3m

I en artikel om nylonstrømper ses et herligt ét fra USA i begyndelsen af 40’erne. Nylonstrømper kom på markedet i 1940 og blev en enorm succes, men på grund af krigen havde hæren brug for al nylon til faldskærme. Et alternativ var at få strømperne malet direkte på benene: “No more Ladders – We paint your Stockings on your legs”.

BriopårejsenBrio temaet strækker sig over 9 sider. Blandt samlere er nogle af modellerne særdeles eftertragtede og i høj kurs. En Volvo PV 444 fra perioden 1946-49 kan godt snige sig helt op omkring 6000 kroner.

Artiklen om Brio bærer præg af god og grundig research. De fleste modeller blev lavet i bøg, men enkelte er af fyrretræ. Legetøjets stilhistorie gennemgås, og du får hints til at kunne tidsbestemme de forskellige ting ud fra materiale- og farvevalg.

Legetøjet blev i 50’erne udviklet i samarbejde med børnehavepædagoger. Farveskalaen er konsekvent holdt i rene klare kulører. Undtagen nogle af de ting, som er lavet under 2. verdenskrig, hvor det var umuligt at importere farvepigment fra de tyske fabrikker. Så måtte man nøjes med blot at male med klar lak eller tage til takke med de farver, som nu engang kunne skaffes.

Børn som fløj med SAS eller sejlede med rederiet Svenska Amerikalinjen kunne på rejsen underholde sig med trælegetøj. SAS udgav i 60’erne nogle reklamepostkort med stewardesser og børn som leger med Brio.

Her finder du et link til Hus och Hem Retro’s hjemmeside.

Forf: JM