To forskellige loftslamper.

Marianne har sendt billeder af to lamper, som hun godt vil vide noget mere om.

De to billeder til højre: “Jeg har købt denne pendel i den lokale retrobutik. Han sagde, at det var en Fog og Mørup. Det er desværre ikke lykkedes mig at finde den, da jeg gerne vil finde en mere, så de kan hænge over spisebordet.”

Billedet til venstre: “Endvidere fulgte denne lampe med huset, da vi købte det. Skærmen mener flere er fra Fog og Mørup, men den har jeg ligeledes ikke fundet navnet på. Vi ved, lampen er kombineret af tre lamper. Men skærmen kunne det være, I har set før.”

MY col 2 M

Lampen til højre er svensk, hedder Trava og er designet af Carl Thore for Granhaga Metal-lindustri. Den blev lavet som en slags byggesæt. Man kunne kombinere skærmene på flere forskellige måder.

Desværre mangler nogle skærme på din lampe. På billedet i midten ser det ud til, at afstanden mellem de to midterste skærme er lige lovlig stor. I et tidligere indlæg den 29. august 2013 har jeg skrevet om præcis den samme lampe. Her kan du også se en original vejledning med fire forskellige sammensætninger.

Lampen til venstre bliver et skud i tågen. Det er temmelig svært, fordi den jo er kombineret af tre lamper. Men jeg tror, at hvis den petroleumsfarvede skærm er dansk, så kunne netop den del godt stamme fra Lyfa. Den har et karakteristisk stiltræk fra slutningen af 50’erne eller starten af 60’erne, nemlig perforeringen i skærmens underkant.

Lyfa lavede nogle lamper med tilsvarende gennembrudt skærm. Nogle af disse lamper er muligvis designet af Knud Hjerting. Du kan se et eksempel på auktionshuset Pierre Bergé. Det er lot nr. 65 fra deres auktion den 27. maj 2013. En anden Lyfa lampe med samme stiltræk hedder keglen. Den er produceret over en længere periode. Siden danish-lights.com viser keglen og hævder, at den er med i Lyfa’s katalog så sent som i 1972!

Men jeg er meget usikker. Den petroleumsfarvede skærm kan også sagtens stamme fra en svensk lampe. Måske kan en læser af bloggen genkende den, lægge en kommentar herunder og fortælle mere?

Forf: JM

Telefon til bøgerne.

Find nogle gamle udrangerede fastnettelefoner, klip røret af og byg nogle sjove bogstøtter.

telefonbogstøtter

Fastnettelefonen er på vej ud. På loppemarkeder får du dem kylet i nakken til næsten ingen pris.

Selv LM Ericssons ikoniske Ericofon fra 60’erne og 70’erne – også kaldet Cobra telefonen – er begyndt at falde i pris, og den vil egne sig perfekt til formålet.

Ideen er hentet fra Elsie og Emmas blog A Beautifull Mess, hvor du kan finde en nem instruktion i 5 trin, så du selv kan gå i gang med at bygge bogstøtter.

Forf: JM

Scandinavian Retro fra februar 2014.

Bladet har skiftet titel fra Hus och Hem Retro. Nu hedder det Scandinavian Retro, men konceptet er det samme.

Ændringen skyldes, at redaktionen gerne vil imødekomme udenlandske læsere med interesse for skandinavisk design. Derfor er der kommet et engelsk summary på 5 sider bagest i bladet. Spørgsmålet er, hvor meget det egentlig er værd? Måske vil det være en langt bedre ide at tage skridtet fuldt ud og udgive hele bladet på engelsk. Så vil mange flere få det fulde udbytte.

På en af de første sider bliver du nostalgisk lækkersulten. Her diskes der op med en gammel Twist konfektdåse fra 1962. Samme år vandt den et svensk Guldæg – en pris for godt design af emballage. Datidens konfekt- og karameldåser var som regel inspireret af klassisk engelsk stil. Twist dåsen var markant anderledes.

Twist PR A x

Navnet Twist skyldes , at cellofanet om chokoladen var vredet rundt i enderne. En begivenhed i starten af 60’erne var med til at få salget til at stige med raketfart. Dansen “Twist” gik sin sejrsgang med hits som “Let’s twist again” og “Twist and shout”. En ren foræring til folkene på chokoladefabrikkens markedsføringsafdeling.

Historien om Twist er ikke med i sammenfatningen på engelsk. Teksterne i de mange andre mindre artikler eller de mange små notitser og stemningsbilleder er det heller ikke.

Februar nummeret byder denne gang på London Calling. En guide over retrosteder og markeder. Kun en brøkdel kan naturligvis være med, men det er helt okay at vælge ud, især når det er sket i samarbejde med en lokal stedkendt.

Temaartiklerne handler om Lisa Larsons keramiske vægrelieffer, Hertha Bengtsons Blå Eld fra Rörstrand, 70’er stole fra Ikea, vintage bukser og gångehanddukar.

gånghandduka PR A x

“Gångehanddukar” er svært at oversætte til dansk, men det handler om lidt større og lange viskestykker, som samtidig kan bruges som forklæde. 50’ernes og 60’ernes mænd var ikke sådan at lokke ud i køkkenet. Slet ikke med et fornedrende forklæde. Så gik det straks lidt nemmere med en gångehandduk, der kunne fastgøres til buksernes livrem.

Du kan få fat på Hus och Hem Retro i enkelte danske bladkiosker eller du kan abonnere på det. Følg også med på deres Facebook.

Forf: JM

Quistgaards stager i støbejern – og alle de andre.

Jens Harald Quistgaard formgav fra 1962 og de følgende år en lang række lysestager i støbejern. Nogle af dem krævede særlige ultra tynde lys.

Da den første stage så dagens lys, var Quistgaard endnu ikke blevet helt færdig med at opfinde de særlige lys på 1/4″ eller 1/2″, men de kom hurtigt og var geniale, fordi de hverken dryppede eller smeltede.

IHQ edderkopper OK

Firmaet Dansk Designs stod bag stagerne, og en af de første modeller var Edderkoppen. Den blev først fremstillet på jernstøberiet i Svendborg. Senere flyttede produktionen til Japan og Taiwan, men det var stadig Dansk Designs, som stod bag.

Hvis du får fat på en stage med indvendige messingmanchetter indsat i lyshullerne, så er det en af de tidlige udgaver, som er meget sjælden.

Der kendes mindst 45 forskellige støbejerns stager fra Dansk Designs. De fleste er signeret med Quistgaards initialer IHQ, men der findes også 3 modeller med signaturen IBR. De er lavet af finske Börje Rajalin, som arbejdede for Quistgaard.

Og så er der alle de andre stager, som mere eller mindre er inspireret af Quistgaards modeller for Dansk Designs. Laurids Lønborg, Paro og Digsmed er nogle af dem, men også Christel og Christer Holmgren har lavet en stage, som til forveksling ligner noget fra Quistgaards hånd. Det er Den lille Hornblæser fra 1974.

iron cast Holmgren coll

Den blev fremstillet til Illums Bolighus. Stagens fødder er lakeret glatte, så bordpladen ikke bliver ridset. En smart detalje, som er hentet direkte fra flere af Quistgaard stagerne. Hornblæseren er ikke signeret, men kan kendes på et tal præget i bunden af stagen. Tallet varierer fra stage til stage.

Hollænderen Rob Meijer samler på støbejernsstager og er specialist i Quistgaards design. Han har skrevet en artikel om de forskellige modeller. Her kan du lære om formnumre og datering udfra de originale æsker. Billederne er desværre ikke alle lige skarpe, men der er mange, og artiklen er et perfekt redskab til identifikation af støbejernsstagerne fra Dansk Designs.

Du finder Rob Meijers artikel via candlepower.nl. Url’en er statisk, så du skal fra forsiden videre ved at klikke på linket “cast iron candlesticks”. Herfra åbner du artiklen som pdf. Du skal fange det øverste røde link “Dansk Quistgaard, Candle holders and their boxes”. Længere nede finder du et link til en artikel om alle de andre Dansk lignende stager og et andet link til Holmgren stagerne.

Mangler du smalle lys til dine stager, så tjek fanen J H Quistgaard på Lysmagerens hjemmeside.

Det øverste billede med de to edderkopper er lånt efter tilladelse fra So ein Ding.

Forf: JM

Hvem har lavet disse lamper?

Brian har fået nogle loftslamper og vil gerne vide, hvem der har lavet dem.

“De er sprøjtelakerede og ser ud til at være af aluminium. Fatningerne er af porcelæn. Der sidder ingen mærkater. Er der nogen, som ved noget om dem? /Mvh. Brian.”

Brian lamper 4 PR

Umiddelbart ligner de noget fra 80’erne eller måske begyndelsen af 90’erne. Men det er et svært spørgsmål, og jeg har aldrig set dem før, så jeg er temmelig usikker. Et godt bud kunne være Horn Belysning. De karakteristiske runde ventilationshuller er et stiltræk, der også ses på andre lamper fra Horn.

Horn Belysning var en stor familieejet virksomhed i Aalestrup ved Hobro. På et tidspunkt var den branchens næststørste. I 1991 købte Horn selskabet Lyskær-Lyfa, som tidligere i 1978 havde overtaget Fog og Mørup. Kongelyslampen, som oprindelig blev lanceret af Fog og Mørup i 1937, endte derfor med at blive markedsført af Horn Belysning.

Sortimentet var en blanding af egen produktion og produkter indkøbt og fremstillet i Kina. Blandt kunderne var FDB og Ikea samt flere udenlandske detailkæder.

Sådan et forretningskoncept var uhyre sårbart. Stigende konkurrence førte til at kunderne efterhånden faldt fra. Mange fandt ud af selv at tage til Kina og købe billige standardvarer uden det fordyrende mellemled.

I dag er virksonheden flyttet til Århus, har skiftet navn til Lightyears og har fuldstændig redefineret sit koncept. Nu satser man på dyre designlamper i god kvalitet formgivet af blandt andre Jørn Utzon, Cecilie Manz, Hans Sandgren Jakobsen og Jo Hammerborg.

Referencer: seeplatform.eu og business.dk

Forf: JM

Et liv på postkort.

Steffen Riis samler på postkort. Han har udgivet en bog, der bruger postkort til at fortælle historien om en kontroversiel politiker fra begyndelsen af det forrige århundrede.

Politikeren er J. C. Christensen. Minister i flere regeringer og en markant personlighed i Venstre. Tiden var præget af stridigheder mellem forskellige Venstre grupperinger og heftig debat om revision af grundloven. ministerbuket

I de første årtier af 1900-tallet fik de satiriske postkort samtidig en opblomstring. Det var ofte de samme tegnere, som leverede til aviser, blade og postkort. Her kunne man gøre grin med regering, opposition eller aktuelle samfundsemner.

Bogen er flot trykt og illustrationerne står skarpt og præcist. Der er ikke kun brugt postkort med J. C. Christensen som motiv. Også kort med begivenheder, bygninger, uniformer, skibe og hestevogne er med, men det er især brugen af de mange tegnede postkort, som gør grin, der er et af bogens helt store plusser.

De skildrer på en anderledes måde holdningen til tidens politiske problemstillinger. Det har også været intentionen med bogen. Forfatteren skriver i forordet, at det ofte i de sædvanlige historiske fremstillinger og biografier er de samme billeder fra nationale biblioteker og museer, som går igen. Nu får vi en anderledes visuel fremstilling.

På kortet til højre står J. C. Christensen og vander medlemmer af den siddende regering. Ræven ved hans fod fandt tegneren Alfred Schmidt på. Den symboliserer hans snuhed. En ræv kan være lusket og har altid flere udgange. Andre tegnere genbrugte ræven på deres postkort, og i mange år optrådte den jævnligt samme med J. C. Christensen på satiriske kort.

J. C. Christensen med vandkanden er efter tilladelse lånt fra filatelisten.dk, hvor der er en interessant og flot sektion med politiske postkort.

“J. C. Christensen – et liv på postkort” af Steffen Riis, Forlaget Heebro 2012, isbn. 978-87-994111-6-0. Pris 250 kr.

Forf: JM

Designbog for børn.

70 klassiske internationale samler- og designobjekter præsenteres utraditionelt i en meget anderledes bog.

Design ABogen er skæv og morsom. Alle illustrationerne er lavet som naive tegninger. Faktuelt er der ikke meget at hente for en samler. Det er heller ikke meningen. Intentionen har været at pirre og underholde.

Voksne læsere kan sagtens grine med, men bogen retter sig primært til det yngre publikum – og der er vistnok tale om det første forsøg nogensinde på at lave en designguide for børn. Ideen stammer fra Polen, men bogen er oversat til dansk

Som børnebog er den fin. Den overasker og inviterer til nysgerrighed.

Hver designting ledsages af en kort intro med fortællinger om hvordan eller hvorfor tingene er blevet til. Arne Jacobsens myrestol er et af de 70 værker, og bogen fortæller historien om, hvorfor stolen fra starten kun blev lanceret i en trebenet udgave.

“D.E.S.I.G.N. – dagligdags elementære småting, indbo og gakket nips” af Ewa Solarz, illustrationer af Aleksandra og Daniel Mizieliński, Turbine 2012, isbn. 978-87-7090-952-5. Pris 249 kr.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra december 2013.

Nyt nummer af det svenske magasin Retro udkommer den 2. december. Som sædvanlig spækket med inspirerende reportager og artikler af høj kvalitet.

Magnus Palm fortæller historien om de farverige IRA dåser og bakker fra 60’erne og 70’erne. Interessen for dem er boomet kolosalt de seneste år. Fans af dåserne har deres egen Facebook-gruppe med mere end 1500 medlemmer.

Fabrikken var dansk og lå i København. Ejeren var Schou EPA, som solgte dåserne via postordre eller til varehuse og detailhandels-kæder i hele Norden. Produktionen har været omfattende, for de forskellige kunstnere fik udbetalt store beløb i royalties

Da artiklen skulle skrives, viste det sig at være en udfordrende opgave. Det var nemlig ikke nemt at opdrive information om fabrikken eller kunstnerne bag de mange spraglede mønstre. Alligevel er det lykkedes at lave et fantastisk flot stykke research.

Retro dec 2013 col

Retro har valgt at fokusere på finske Anita Wangel, danske Arne Bentsen og svenske Ethel von Horn. Der var mange andre, men de tre stod bag nogle af de mest markante mønstre. Indtil nu har deres indsats måske været undervurderet. I deres samtid var de ikke særlig kendte, men de er eksempler på designere, som i stilfærdighed har begået virkelig fine arbejder, og som eftertiden er begyndt at få øjnene op for.

Anita Wangel døde i 2013, men Retro har været i kontakt med kilder tæt på hende. Man har også har fundet frem til Arne Bentsen og Ethel von Horn. Interviews med dem er en del af grundlaget for artiklen. Det giver en autentisk og personlig vinkel. Og det er den slags research, som hæver magasinet Retro i niveau sammenlignet med mange andre bolig- og antikmagasiner.

Konkret kan du bruge IRA artiklen til at identificere og datere de forskellige mønstre og hvem der har lavet dem. Der er også en formguide og som sædvanlig i Retro en prisguide.

Den lilla dåse er en typisk Anita Wangel fra omkring 1967. Prisniveauet svinger mellem 150-300 svenske kroner for et pænt eksemplar. Det er så i Sverige! I Danmark vil priserne på et loppemarked eller i en retroshop nok ligge en anelse under.

Dåserne er ikke altid signeret. Den med guld og orange dekoration på det nederste billede er muligvis også fra Anita Wangels hånd, men det er lidt usikkert. På Nettet er det nemt at finde ting med det samme mønster, som også blev fremstillet i kombinationerne guld/gul/grøn og guld/lilla/blå. Gulddåsen er min egen – eller var. For jeg har senere skilt mig af med den og kan derfor desværre ikke tjekke, om den har en signatur.

Gider du slet ikke læse om blikdåser i popfarver, er der stadig mange gode grunde til at få fat på december nummeret af Retro. Der er også andre artikler om finske designsmykker, svenske børneservicer fra Gefle, Gustavsberg og Rörstrand, standerlamper fra 40’erne, 50’erne, 60’erne og 70’erne. Derudover er der boligreportager med retrohjem i 50’er og 70’er stil samt en stor guide over markedspladser på Nettet.

Du kan få fat på Hus och Hem Retro i enkelte danske bladkiosker, eller du kan abonnere på det. Følg også med på deres Facebook.

Forf: JM

Danske stel.

Står du med en tallerken, du ikke rigtig kan identificere, er der hjælp at hente på hjemmesiden Kgl. stel.

Her finder du en fortegnelse over danske stelmønstre fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndal.

Der er to veje ind i fortegnelsen. Enten kan du søge alfabetisk efter stellets navn, eller du kan søge i en liste over stelnumre, hvis du ikke kender navnet.

Tranquebar 1

Alle opslag er udstyret med en infoboks om stellets data og en kort beskrivelse med historik. Nogle stel er kun ganske summarisk beskrevet, andre er der gjort mere ud af. Billederne svinger meget i kvalitet. Ikke alle er skarpe og præcise, men de kan alligevel godt bruges som grundlag for identifikation.

Informationerne bygger på kildemateriale i form af brochurer, reklamer og andet salgsmateriale. Fortegnelserne er meget omfattende. Der er medtaget 280 stel, og der kommer jævnligt flere til. Men enkelte steder er der desværre nogle uheldige sjuskefejl.

Et eksempel er Trangebar stellet. Det er ikke oprindelig produceret af Bing & Grøndal, som det fejlagtigt hævdes, men derimod af fajancefabrikken Aluminia.

Forf: JM