Norsk designklassiker fra Luxo.

Den blev lanceret i 1938, og den er stadig i produktion. Lampen fra Luxo har gennem årene skiftet udseende flere gange, men grundlæggende er konstruktion den samme.

Luxo er norsk, og på et tidspunkt havde fabrikken også produktionsafdelinger i Sverige og Danmark. Den første model hed 1001 (senere L-1), fordi den kunne stilles i mindst 1001 forskellige vinkler.

L-1 er fremstillet i mere end 25 millioner eksemplarer og regnes for en af Norges mest kendte designklassikere. Men spørgsmålet er, hvor norsk lampen i virkeligheden er?

Jacob Jacobsen havde startet et firma, som importerede symaskiner fra England. En dag modtog han ved en fejl to lamper fra firmaet Terry & Son sammen med et parti symaskiner. De engelske lamper havde en særlig hejseanordning med fjedre. Det var en genial konstruktion, og samme dag kontaktede Jacobsen det engelske firma og købte salgsrettighederne til lamperne, som hed Anglepoise.

Luxo collager M

Udførelsen var temmelig primitiv, så i Norge begyndte Jacobsen at forbedre og videreudvikle Anglepoise lamperne. De to fabrikker delte verdensmarkedet mellem sig. Terry & Son havde Commonwealth landene, og Luxo fik resten af verden.

Kommercielt blev Anglepoise aldrig nogen gigantisk succes. Til gengæld er de norske Luxo lamper solgt i mere end 88 millioner, hvis man tæller alle varianterne med.

Den gule lampe er en original Anglepoise fra 1937, mens collagen viser forskellige varianter af Luxo lamperne. En brugt Luxo koster typisk mellem 200-700 kr. på et loppemarked eller i Den Blå Avis.

Luxo har ikke bare ændret på skærmens form. Også afbryderknappen har haft forskellige udformninger. Pas på med modellerne med parabolformet skærm fra 80’erne. Den runde hvide afbryderknap på siden af fatningshuset har tendes til at sætte sig fast eller knække i fæstningen. Får du fat på sådan en, er det bedst at tænde og slukke direkte fra stikkontakten, og du skal være meget forsigtig, når du skifter pæren.

Reference: Historien om Luxo-lampen kan du finde i det norske blad Samler & Antikkbørsen, nr. 6/2011 – og på hjemmesiden patricktaylor.com kan du læse mere om Anglepoise.

Forf: JM

Retro tapet.

Tapeter har fået en renæssance i boligindretningen. Ny bog kigger tilbage på de gamle retro tapeter fra perioden 1930 til 1965 og fokuserer på de mønstre, som blev tegnet af danske kunstnere.

I begyndelsen af 30’erne var det en ørkenvandring at bladre i en tapetprøvebog. Dommen over tidens tapetproduktion var “Brun sovs med savsmuld”. Det var så galt, at man i en bog om boligindretning ligefrem anbefalede bare at købe et billigt tapet og tapetsere det med bagsiden udad. Men fra 1933 drejer udviklingen.

collage skrå A

Kendte grafikere, billedkunstnere, arkitekter og kunsthåndværkere begynder at samarbejde med tapetfabrikkerne om at højne tapeternes grafiske kvalitet. Flere af fabrikkerne, Foreningen for Kunsthåndværk og Dansk Tapethandlerforening udskrev med få års mellemrum konkurrencer.

Axel Salto, Arne Jacobsen, Grethe Jalk, Edvard og Tove Kindt-Larsen, Magnus Stephensen, Aage Rasmussen, Ib Andersen og mange andre deltog, En af de mest aktive var arkitekten Bent Karlby, som i dag især forbindes med lampedesign for Lyfa.

Nogle tapeter  –  de såkaldte kombinationstapeter – var voldsomt stormønstrede og var beregnet til kun at dække en enkelt flade i et rum. De skulle kombineres med malede vægge eller andre mere diskrete tapeter.

Bogen udspringer af et større forskningsprojekt på Nationalmuseet. Intentionen har været at skrive et oversigtsværk om udviklingen af danske kunstnertapeter. Samtidig er bogen tænkt som et opslagsværk til bestemmelse af konkrete bevarede tapeter fra perioden. Dem er der ikke mange tilbage af, men i ny og næ dukker der nogle ruller op på loppemarkeder eller antikmesser. Bogens kan sikkert også tjene som inspiration til indretning af nutidens retrohjem.

Det er en spændende og usædvanlig velskrevet bog. Undervejs er der talrige illustrationer i flot kvalitet, og bagerst er der desuden 28 sider med et udvalg af tapeter gengivet i målestoksforhold 1:1 samt et omfattende personregister og en meget udførlig illustrationsliste

“Danske Kunstnertapeter 1930-1965” af Vibeke Andersson Møller, Rhodos 2013, isbn. 978-87-7245-995-0. Pris 388 kr.

Forf: JM

Keramik fra Søholm.

Bornholm har været hjemsted for mange keramikværksteder. Søholm var et af de tre store, og den fabrik som havde længst levetid fra 1835 til 1996. Niels Thomsen har samlet 5000 stykker keramik fra Søholm. Mange af dem kan ses på hans hjemmeside.

Fabrikken var fra 1939 ejet og drevet af fagforeningen Keramisk Forbund, som i 1987 blev fusioneret med SID. Produktionen var meget forskelligartet. Man satsede i de senere år overvejende på et populært og billigt sortiment, der kunne tilgodese et bredt folkeligt behov, og kun i mindre grad på mere sofistikeret kunsthåndværk.

Søholm Simon A

Niels Thomsens side hedder s-holm.dk og er primært et salgssted, men det kan også sagtens bruges til at identificere de forskellige genstande.

Ved første øjekast forekommer det hele temmelig uoverskueligt. I venstre side er der en frame med forskellige kategorier. Der er f.eks. fire kategorier med lamper og hele otte kategorier med stentøjsstel nummeret fra 1 til 8. Du skal altså ind og ud af kategorierne flere gange, hvis du leder efter noget bestemt.

En anden kategori hedder diverse ting – en noget upræcis betegnelse! Bag den gemmer sig lysestager, fade, skåle og kander. Det havde været meget nemmere, hvis kategorien havde været splittet op eller havde været udstyret med underkategorier.

Heldigvis er der også en anden indgang til den omfattende samling i form af produktsøgning. Her bør du vælge avanceret søgning, hvor der er mulighed for forskellige kombinatoriske søgninger. Og det fungerer fint, hvis man tænker sig om og er opmærksom på nogle få svipsere og faldgrupper.

En af Søholms meget produktive kunstnere var Joseph Simon. Du kan søge alle hans ting frem indenfor de forskellige kategorier. Du kan også indskrænke dig til kun at få vist hans relieffer. Søgesystemet er godt tænkt, men kun til at stole på i det omfang genstandene er katalogiseret korrekt i den bagvedliggende database.

Et eksempel er Joseph Simons relief med den røde kat. Det er mit eget, og det findes også på s-holm.dk. Men desværre finder du ikke katten, hvis du søger på simon og relief, fordi den hverken er tagget med simon i databasen eller i billedteksten.

Forf: JM

Sølvbestik – hvad hedder mønstret?

Guldsmed Skov Larsen i Aarhus har lavet en fremragende guide på Nettet med sølvbestik.

Netguiden omfatter 131 gængse danske bestikmønstre. Fra listen til venstre klikker du dig ind på det navn, du vil se. Du kan også scrolle ned i indholdsruden og vælge et mønstre derfra. Klikker du en gang til på et af de små billeder, kommer der oplysning om producenten.

sølvbestik SL 3

Billederne kan forstørres. De er skarpe og professionelt fotograferet på den sorte baggrund. En smart detalje er centimetermålet i bunden, så er der ingen tvivl om emnets længde. Det er enkelt og godt fundet på.

Det er nærliggende at sammenligne Skov Larsens guide med i de trykte fortegnelser, som Guldsmedefagets Fællesråd har udgivet. Dem er der tre af. En fra 1953, en fra 1965 og en fra 1980.

Problemet med de trykte fortegnelser er den dårlige billedkvalitet, især den ældste fortegnelse fra 1953 er slem. Udgaven fra 1980 er en smule bedre, men langt fra så god som i Skov Larsens guide.

Hvilken er så den mest komplette – guiden på Nettet eller de trykte fortegnelser?

En hurtig optælling afslører, at Skov Larsen har 131 bestikmønstre, mens der i Guldsmedefagets fortegnelse fra 1980 vises 234 mønstre. Alligevel er Skov Larsens guide den mest komplette, vel at mærke hvis det drejer sig om “ægte” sølv – altså 830S og 925S.

Det skyldes, at de trykte guider også medtager bestik af plet og stål. Og trækker man disse fra i fortegnelsen fra 1980, har den kun 116 mønstre tilbage. Dermed giver netguiden den mest komplette oversigt. Forskellen fra 116 til 131 i Skov Larsens favør hænger selvfølgelig sammen med, at der jo også er kommet nye bestikmønstre til efter 1980. Trinita fra Cohr på billedet er et eksempel på et af de nye mønster fra efter 1980.

Her finder du Skov Larsens guide til danske bestikmønstre i sølv.

Her kan du se hvilke biblioteker, som har Guldsmedefagets “Fortegnelse over bestikmønstre”.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra april 2013.

Det andet nummer i 2013 af svenske Retro er nu udkommet.

Siden premieren i sommeren 2011 er det foreløbig blevet til 9 numre med fokus på ting fra 50’erne, 60’erne og 70’erne.

Hvert nummer udkommer med et oplag på ca. 30.000 eksemplarer. Det er ret meget, og Retro overhaler dermed Antikvärlden, som er det andet store svenske magasin om gamle ting.

BO M

Antikvärlden er mere bredt favnende og traditionelt, men beskæftiger sig også med retrodesign. Deres oplag ligger på 21.000 eksemplarer.

En danske livsstils- og fremtidsforsker erklærede i 2002 i Berlingske Tidende retrobølgen død, men interessen er siden boomet og holder stadigvæk. Måske er det grunden til, at bladet i sin subtitel ikke længere kalder sig “nytt magasin om indredning og design”, men “succémagasinet om indredning og design”.

Det fine ved Hus och Hem Retro er den høje kvalitet og den grundige research – og så at siderne ikke er overhældt med mere eller mindre ligegyldige reklamer, sådan som man f.eks. ser det i danske Bo Bedre.

Denne gang handler det bla. om rulleborde, grafisk design af Olle Eksell, finske Marjatta Metsovaaras tekstiler fra 60’erne og 70’erne, Gustavsbergs kopper formgivet af Karin Björquist samt Bengt Orups farverige glas for glasværket Johannesfors. Desuden er der nogle mindre artikler, et par boligreportager og en stor retroguide til byerne Nörrköping, Linköping og Jönköping.

Skriv hus hem retro i søgeboksen til højre, hvis du vil læse om de tidligere numre af Hus och Hem Retro eller gå på deres facebook side, hvis du vil have nogle smagsprøver fra bladet.

Oplysningerne om oplagstal er hentet fra Forma Publishings website og fra brancheforeningen Sveriges Tidskrifter.

Forf: JM

Foldebord i palisander.

En læser af bloggen har sendt et billede af et foldebord, som hun har fundet på et loppemarked.

“Bordet er lavet af massiv palisander. Der er ikke noget stempel eller mærkat. Har I nogen ide om, hvem der har lavet det og hvornår det er fra? / Venlig hilsen I.L.”

klapbord 001 M

Uden stempel eller mærkat er der ikke meget at gå efter. Det er jo heller ikke et møbel, man lige møder hver dag, men klik på billedet og læg mærke til de ret specielle tapper i krydspunktet, hvor understellet foldes. Det var de tapper, som ledte mig på sporet.

Bordet er tegnet af Illum Wikkelsø og er fremstillet på C.F. Christensens møbelfabrik i Silkeborg.

Sandsynligvis har der engang været en etiket, der nu er gået tabt. C.F Christensen brugte en sølvfarvet mærkat med initialerne CFC og den sorte cirkel med Danish Furniture Makers Control.

Det er en del af et sæt bestående af tre mindre foldeborde samt et større bord, der bruges som en slags kabinet, hvor man kan opmagasinere de mindre borde, når de er klappet sammen. Tapperne på foldebordenes understel fungerer samtidig som greb, når man vil trække dem ud eller skubbe dem på plads i kabinettet.

Foldebordene blev lavet i palisander og teak. Jeg har fundet dem i et gammelt eksportkatalog med dansk møbeldesign.

IW M4

Kataloget er desværre udateret, men på en af siderne vises Per Iversens Combi bordlampe. Den blev lanceret i 1967. Et andet sted er der et foto af kongefamilien med Kong Frederik den 9, men uden Prins Henrik. Derfor antager jeg, at kataloget er udgivet før 1972 – og sikkert temmelig tæt på 1967.

Hvis du google på Internettet og søger på “Illum Wikkelsø” og foldeborde, kan du lidt nede i rankingen finde et lot hos lauritz.com fra marts 2007 med fine billeder, der viser et komplet sæt i palisander. Udgaven i teak kan også ses på Internettet hos en canadisk forhandler af skandinavisk vintage design.

Reference: “Design from Denmark”, editor: Kirsten Bjerregaard, udgivet af Behrndt Bogtryk/Word Pictures Corporation som et fælles firmafremstød beregnet til eksportmarkeder.

Forf: JM

Rörstrands kunstnere.

På Rörstrand Museums website præsenteres nogle af de designere, der har været tilknyttet foretagendet gennem tidens løb.

Hertha Bengtsson, som tegnede stellene Blå Eld i 1952 og Koka i 1955 samt Marianne Westman med Picknick fra 1956 er to af dem.

På billedet er det Marianne til højre med to forskellige tepotter fra stellet Mon Amie, som blev introduceret i 1952. På et tidspunkt stod hendes produktion for næsten 45 % af Rörstrands samlede omsætning.

Rörstrand kunstnere1

Desværre er der på Rörstrand Museum kun blevet plads til at præsentere 66 designere. Der mangler altså en betydelig del, og de 66, som trods alt er medtaget, er meget summarisk beskrevet.

Hvis du vil vide mere om dem, kan du slå op i det svenske online kunstnerleksikon Amanda eller i Wikipedias svenske udgave. Her finder du ganske vist langt fra dem alle, men dem de er, er mere udførligt biograferet.

Hvis du er særskilt interesseret i de forskellige middags- og kaffestel, som er fremstillet på Rörstrand, er bogen Svenske serviser et absolut must.

Forf: JM

SAS på postkort.

Postkortsamlere finder hurtigt ud af at begrænse sig til bestemte motiver og temaer. Barbro og Leif Gustafsson samler på postkort med flyvemaskiner. De har lagt hele deres imponerende samling på Nettet. Der er flest med SAS.

Du kan vælge to veje ind i SAS-samlingen. Enten via flytype eller via postkort producent. Postkortene dækker hele SAS perioden, og især de ældste er sjove. Der er tale om reklamepostkort, som er et interessant stykke reklame- og kulturhistorie.

fly-service 1

Fra samlingens hovedside er der links til andre luftfartsselskaber end SAS, og der er sektioner med postkort fra destinationer eller med reklamer for maden ombord.

Søger du i Google på ordene aviation og postcards kommer der en masse andre sites om flypostkort. De fleste er amerikanske eller engelsk, men ikke alle er lige gode. Mange bærer præg af ikke at være opdateret i lang tid og har en skov af døde links.

Et af de bedre og mest omfattende tilhører englænderen Mike Charlton. Samlingen er overvældende. Det er lidt svært at orientere sig systematisk i den, men går du ind i hans arkiv, får du et indtryk af samlingens omfang.

Forf: JM

Husmoderens køkken.

Bogudsalget blev skudt i gang den 27. februar. Et hurtigt kig i kataloget afslører, at der i år ikke er noget særlig interessant for samlerfolket – måske lige bortset fra én enkelt titel.

Husmoderens køkken er egentlig en kogebog med opskrifter fra 50’erne og 60’erne. Her finder du opskrifter som kødrand, sprængt tunge, bygvandgrød og diplomatbudding. Retter de fleste i dag nok vil betakke sig for. Men bogen indeholder meget mere end gamle opskrifter.

7619 M

For samlere af retroting er bogen især morsom i kraft af de mange autentiske illustrationer. Det er sjovt at se vor tids samlerobjekter – som krenit skålene, Quistgaards gryder eller Aluminias og Rörstrands stel – sat i sammenhæng med datidens madbilleder. Husmoderens køkken er desuden spækket med en masse herlige gamle reklamer, som fortæller et stykke kulturhistorie om danskernes kønsroller og madvaner.

Byhusmoderens rolle forandrede sig i 60’erne. Selvom mange var kommet ud på arbejdsmarkedet, stod de stadig for den hjemlige husholdning. Samtidig blev flere og flere dagligvarer industrielt fremstillet. Færdigretterne i form af konserves og dybfrost holdt sit indtog. Så nemt det hele blev. Det indebar en mindre arbejdeindsats i køkkenet, og det kom den udearbejdende husmoder til gode – om ikke andet så i hvert fald i reklamerne.

“Husmoderens køkken i 50’erne og 60’erne” af Claes Benthien, Forlaget Vandkunsten 2009, isbn. 978-87-7695-145-0. Nedsat fra 249,95 til 49,95 kr.

Forf:JM