Retro i latinerkvarteret Århus.

Interiør fra 50’erne, 60’erne og 70’erne hitter. Sådan har det været et godt stykke tid, og intet tyder på, at det vender foreløbig. Måske fordi folk er ved at være trætte af nemme løsninger og Ikea ting. Det er den trend retrobølgen rider på.

Mens traditionelle antikvitetsforretninger i mange år har haft det rigtig svært og lige så stille forsvinder fra byerne, så dukker der stadig flere og flere retro butikker op. I latinerkvarteret omkring Borggade i Århus ligger der nu fire af slagsen kun et stenkast fra hinanden. To af butikkerne er helt nye og har slået dørene op i juni 2013, mens de to andre har flere år på bagen.

Borggade retro 6

I latinerkvarteret er butikslokalerne små og med huslejer, som ikke er overvældende. Bortset fra det så er det nok helt tilfældigt, når fire butikker med stort set samme koncept har placeret sig så tæt på hinanden. Men for samlere og folk, der holder af genbrug, er kvarteret ved at udvikle sig til et mekka. Og for dem der sælger, vil der være en synergieffekt – lidt på samme måde som Ravnsborggade på Nørrebro i København, hvor der også er en tæt koncentration af marskandisere og retrobutikker.

Da Capo og Madame Butterfly er de to gamle. Begge i Borggade og begge “rodebutikker” i ordets positive forstand. Steder med et bredt sortiment, hvor du kan gå på opdagelse, og især hos Madame Butterfly, kan du også gøre fund til en rimelig pris. Forretningen har bl.a. specialiseret sig i retrolamper og har et af de største udvalg i Århus.

Casa AK er en af de nye butikker i Borggade. Lokalet er lidt mindre end de andre retro butikker – og måske den mest stilrene af dem alle, men sortimentet er bestemt ikke mindre inspirerende. Der er en del svenske ting og priserne er også fair.

Classic adskiller sig fra de andre tre. Den er drevet af Kirkens Korshær og er en slags luksusgenbrugsforretning. Her er der også større møbler, et stort bibliotek og en sjov afdeling med vinyl indrettet som en pladebar fra 70’erne, hvor du kan sætte dig i en lænestol og få lov at lytte til LP’erne på et gammelt anlæg. Classic ligger i Nørregade – lige om hjørnet fra Borggade.

Madam Butterfly: Borggade 11, 8000 Århus C.

Da Capo: Borggade 9, 8000 Århus C

Casa AK: Borggade 11, 8000 Århus C

Classic KK: Nørregade 42, 8000 Århus C

Forf: JM

Guldsmede i generationer.

Vibeke Maarssø har udgivet den fjerde bog i rækken af historier om guldsmede og deres virke. Denne gang om udvalgte guld- og sølvsmede i Danmark og deres efterkommere med samme fag.

Guldsmede i generationer består som de foregående bøger af en række biografier af guldsmede – deres familier og liv og færden. Der er omtalt over 50 guldsmede.

Guldsmed i genIsær kan fremhæves Johan Isbrand (1779-1862) og hans efterkommere. Her er en fin beskrivelse af familien med fotos af guldsmedene og nogle af deres arbejder.

Også Otto Reppien (1885-1954) er værd at nævne. Selv om Jens Ingvordsen fra Den Gamle By tidligere har skrevet om guldsmeden fra Skanderborg, har Vibeke Maarssø formået at finde en del nyt materiale frem.

Frederik F. Erlandsen (1829-1915) fra Lemvig er også flot beskrevet tillige med hans søn og sønnesøn. Her er tale om et virkeligt guldsmededynasti.

Fra Tønder er omtalt Andreas Bödewatt (1736-1815) og hans efterkommere. Også denne familie er før behandlet – nemlig af Sigurd Schoubye. Men forfatteren har også her formået at finde nyt materiale frem. Især er forbindelsen til Skt. Petersborg interessant.

Alt i alt er det en udmærket bog. Men selvom der er tale om “udvalgte guldsmede”, så kunne man måske ønske sig, at de ikke var så spredte. Det kan være svært at begrænse sig, men forfatteren har en tendens til at gå lidt for meget op i detaljer. Alligevel kan vi godt glæde os til den næste udgivelse i rækken, som jeg ved er under udarbejdelse.

“Guldsmed i generationer” af Vibeke Maarssø, Books on Demand 2013, isbn. 978-87-7145-571-7. Pris 307 kr.

Forf: HSN

Hus och Hem Retro fra juni 2013.

Sommerudgaven af det svenske retro magasin er netop sendt på gaden.

Retro forside 2013-3Som sædvanlig spækket med en masse spændende læsestof.

Der er fotoserier med Abba og med Barbie dukker i strandtøj. En stor loppemarkedsguide, et par boligreportager og artikler bla. om kaffekopper fra Gustavsberg, tekstiler af Tyra Lundgren, retro havestole og Peo Ströms glas.

Mellem 1967-72 var Peo Ström på glasværket Alsterfors i Småland. Han skabte en lang række spektakulære glas. Mange af dem inspireret af tidens pop art og flower power. Det vil ikke være helt forkert at se Peo Ströms glas som en slags svensk pendant til Per Lütkens og Christer Holmgrens Carnaby serier fra Holmegaard.

Både Holmegaard og Alsterfors var specialister i overfangs- og underfangsteknik. Alstså glas “sammensat” af forskelligt farvede lag. Peo Ströms glas blev rotationsblæst. Glaspusteren brugte en form lavet af grafit. Ved at rotere glasset i formen og samtidig blæse kommer det rundt i formen og presses ud mod kanterne.

Peo Ström skærmdumpArtiklen i Hus och Hem Retro fortæller historien om Peo Ström og Alsterfors. Den er udstyret med en prisguide, og det store billedmateriale bygger på en privat samlers næsten 400 stykker glas.

Interessen for Peo Ströms glas er stigende. Det er priserne også. Især engelske samlere har været med til at presse priserne i vejret.

På Nettet kan du finde nogle eksempler på Peo Ströms glas i leksikonet 20th Century Glass. Illustrationen til højre stammer derfra, men leksikonet viser dog langt fra så mange Peo Ström glas, som dem du finder i Retro’s artikel.

Forf: JM

Krigen om Lyngby vaserne.

De riflede vaser fra Lyngby Porcelænsfabrik blev produceret i forskellige størrelser. De havde deres storhedstid i 50’erne og indtil fabrikken lukkede i 1969.

Ly-vase-1Vaserne er senere genopstået i 2 forskellige varianter. I efteråret 2012 relancerede Hilfling Design dem i 3 forskellige størrelser på 15, 20 og 25 cm. Få måneder senere i februar 2013 kom firmaet Karakter med sin version i præcis de samme størrelser.

Striden om retten til at genproducere Lyngby vaserne fik et juridisk efterspil, og sagen er nu endt med et forlig. Begge parter kan fortsætte produktionen.

Karakter havde erhvervet rettighederne til brug af varemærkerne Lyngby Porcelæn og Porcelænsfabrikken Danmark. Men det har ikke været muligt at finde de gamle originale tegninger. Det har heller ikke været muligt at finde frem til, hvem formgiveren var. Så ingen person kan altså lægge navn til vasen, og derfor er der heller ingen, som kan påberåbe sig ophavsretten til den.

De nye vaser bliver ikke lavet i Danmark. Dagbladet Politiken fortæller i sin trykte udgave den 9. juni, at Hilflings vaser fremstilles i Thailand på en fabrik, som er tilknyttet den fabrik, der også laver ting til Royal Copenhagen, mens vaserne fra Karakter kommer fra Türingen i Tyskland.

Slaget om vaserne vil nu blive ført videre i detailhandelen. Du kan finde oversigter over de forskellige forhandlere på Karakters og Hilfling Designs websites.

Forf: JM

Jo Hammerborg.

Søren har sendt nogle billeder af en tre-delt loftslampe. Han spekulerer på, om det kan være en Jo Hammerborg?

“Hej har fået fat i en lampe der minder meget om Jo’s den er med 3 skærme, en råhvid, en sort og en turkis.. Nogen der kan hjælpe med at vurdere om det er fra hans serie, har billeder.”

“Hey I got hold of this lamp which reminds me a lot of Jo’s work. But I’m not sure, I can see a stickers has been on the inside of the lamps, but is not there anymore, anyone who can identify it? / Søren”

Jo Hammerborg col A

Din lampe er fremstillet af Fog og Mørup. Her var Jo Hammerborg i mange år chefdesigner – og det er også ham, som har tegnet lampen.

Du kan se den gengivet på siden johammerborg.com, hvor der er et slideshow med flere af hans lamper. Jeg er ikke helt sikker på, hvornår din lampe har været i produktion, men den minder meget om nogle af hans andre lamper, som hedder Tunika, Etna, Zenit og Saturn. De er fra perioden 1963-65.

Modellen blev også lavet i udgaver med en eller to skærme.

danish-light.com er der meget mere om Jo Hammerborg. Den side er i det hele taget en fantastisk ressource til at identificere danske retrolamper. Kildematerialet er i orden. De bruger nemlig originale gamle produktkataloger fra danske lampeproducenter. Så kan dokumentationen ikke blive bedre.

Forf: JM

Norsk designklassiker fra Luxo.

Den blev lanceret i 1938, og den er stadig i produktion. Lampen fra Luxo har gennem årene skiftet udseende flere gange, men grundlæggende er konstruktion den samme.

Luxo er norsk, og på et tidspunkt havde fabrikken også produktionsafdelinger i Sverige og Danmark. Den første model hed 1001 (senere L-1), fordi den kunne stilles i mindst 1001 forskellige vinkler.

L-1 er fremstillet i mere end 25 millioner eksemplarer og regnes for en af Norges mest kendte designklassikere. Men spørgsmålet er, hvor norsk lampen i virkeligheden er?

Jacob Jacobsen havde startet et firma, som importerede symaskiner fra England. En dag modtog han ved en fejl to lamper fra firmaet Terry & Son sammen med et parti symaskiner. De engelske lamper havde en særlig hejseanordning med fjedre. Det var en genial konstruktion, og samme dag kontaktede Jacobsen det engelske firma og købte salgsrettighederne til lamperne, som hed Anglepoise.

Luxo collager M

Udførelsen var temmelig primitiv, så i Norge begyndte Jacobsen at forbedre og videreudvikle Anglepoise lamperne. De to fabrikker delte verdensmarkedet mellem sig. Terry & Son havde Commonwealth landene, og Luxo fik resten af verden.

Kommercielt blev Anglepoise aldrig nogen gigantisk succes. Til gengæld er de norske Luxo lamper solgt i mere end 88 millioner, hvis man tæller alle varianterne med.

Den gule lampe er en original Anglepoise fra 1937, mens collagen viser forskellige varianter af Luxo lamperne. En brugt Luxo koster typisk mellem 200-700 kr. på et loppemarked eller i Den Blå Avis.

Luxo har ikke bare ændret på skærmens form. Også afbryderknappen har haft forskellige udformninger. Pas på med modellerne med parabolformet skærm fra 80’erne. Den runde hvide afbryderknap på siden af fatningshuset har tendes til at sætte sig fast eller knække i fæstningen. Får du fat på sådan en, er det bedst at tænde og slukke direkte fra stikkontakten, og du skal være meget forsigtig, når du skifter pæren.

Reference: Historien om Luxo-lampen kan du finde i det norske blad Samler & Antikkbørsen, nr. 6/2011 – og på hjemmesiden patricktaylor.com kan du læse mere om Anglepoise.

Forf: JM

Retro tapet.

Tapeter har fået en renæssance i boligindretningen. Ny bog kigger tilbage på de gamle retro tapeter fra perioden 1930 til 1965 og fokuserer på de mønstre, som blev tegnet af danske kunstnere.

I begyndelsen af 30’erne var det en ørkenvandring at bladre i en tapetprøvebog. Dommen over tidens tapetproduktion var “Brun sovs med savsmuld”. Det var så galt, at man i en bog om boligindretning ligefrem anbefalede bare at købe et billigt tapet og tapetsere det med bagsiden udad. Men fra 1933 drejer udviklingen.

collage skrå A

Kendte grafikere, billedkunstnere, arkitekter og kunsthåndværkere begynder at samarbejde med tapetfabrikkerne om at højne tapeternes grafiske kvalitet. Flere af fabrikkerne, Foreningen for Kunsthåndværk og Dansk Tapethandlerforening udskrev med få års mellemrum konkurrencer.

Axel Salto, Arne Jacobsen, Grethe Jalk, Edvard og Tove Kindt-Larsen, Magnus Stephensen, Aage Rasmussen, Ib Andersen og mange andre deltog, En af de mest aktive var arkitekten Bent Karlby, som i dag især forbindes med lampedesign for Lyfa.

Nogle tapeter  –  de såkaldte kombinationstapeter – var voldsomt stormønstrede og var beregnet til kun at dække en enkelt flade i et rum. De skulle kombineres med malede vægge eller andre mere diskrete tapeter.

Bogen udspringer af et større forskningsprojekt på Nationalmuseet. Intentionen har været at skrive et oversigtsværk om udviklingen af danske kunstnertapeter. Samtidig er bogen tænkt som et opslagsværk til bestemmelse af konkrete bevarede tapeter fra perioden. Dem er der ikke mange tilbage af, men i ny og næ dukker der nogle ruller op på loppemarkeder eller antikmesser. Bogens kan sikkert også tjene som inspiration til indretning af nutidens retrohjem.

Det er en spændende og usædvanlig velskrevet bog. Undervejs er der talrige illustrationer i flot kvalitet, og bagerst er der desuden 28 sider med et udvalg af tapeter gengivet i målestoksforhold 1:1 samt et omfattende personregister og en meget udførlig illustrationsliste

“Danske Kunstnertapeter 1930-1965” af Vibeke Andersson Møller, Rhodos 2013, isbn. 978-87-7245-995-0. Pris 388 kr.

Forf: JM

Keramik fra Søholm.

Bornholm har været hjemsted for mange keramikværksteder. Søholm var et af de tre store, og den fabrik som havde længst levetid fra 1835 til 1996. Niels Thomsen har samlet 5000 stykker keramik fra Søholm. Mange af dem kan ses på hans hjemmeside.

Fabrikken var fra 1939 ejet og drevet af fagforeningen Keramisk Forbund, som i 1987 blev fusioneret med SID. Produktionen var meget forskelligartet. Man satsede i de senere år overvejende på et populært og billigt sortiment, der kunne tilgodese et bredt folkeligt behov, og kun i mindre grad på mere sofistikeret kunsthåndværk.

Søholm Simon A

Niels Thomsens side hedder s-holm.dk og er primært et salgssted, men det kan også sagtens bruges til at identificere de forskellige genstande.

Ved første øjekast forekommer det hele temmelig uoverskueligt. I venstre side er der en frame med forskellige kategorier. Der er f.eks. fire kategorier med lamper og hele otte kategorier med stentøjsstel nummeret fra 1 til 8. Du skal altså ind og ud af kategorierne flere gange, hvis du leder efter noget bestemt.

En anden kategori hedder diverse ting – en noget upræcis betegnelse! Bag den gemmer sig lysestager, fade, skåle og kander. Det havde været meget nemmere, hvis kategorien havde været splittet op eller havde været udstyret med underkategorier.

Heldigvis er der også en anden indgang til den omfattende samling i form af produktsøgning. Her bør du vælge avanceret søgning, hvor der er mulighed for forskellige kombinatoriske søgninger. Og det fungerer fint, hvis man tænker sig om og er opmærksom på nogle få svipsere og faldgrupper.

En af Søholms meget produktive kunstnere var Joseph Simon. Du kan søge alle hans ting frem indenfor de forskellige kategorier. Du kan også indskrænke dig til kun at få vist hans relieffer. Søgesystemet er godt tænkt, men kun til at stole på i det omfang genstandene er katalogiseret korrekt i den bagvedliggende database.

Et eksempel er Joseph Simons relief med den røde kat. Det er mit eget, og det findes også på s-holm.dk. Men desværre finder du ikke katten, hvis du søger på simon og relief, fordi den hverken er tagget med simon i databasen eller i billedteksten.

Forf: JM

Sølvbestik – hvad hedder mønstret?

Guldsmed Skov Larsen i Aarhus har lavet en fremragende guide på Nettet med sølvbestik.

Netguiden omfatter 131 gængse danske bestikmønstre. Fra listen til venstre klikker du dig ind på det navn, du vil se. Du kan også scrolle ned i indholdsruden og vælge et mønstre derfra. Klikker du en gang til på et af de små billeder, kommer der oplysning om producenten.

sølvbestik SL 3

Billederne kan forstørres. De er skarpe og professionelt fotograferet på den sorte baggrund. En smart detalje er centimetermålet i bunden, så er der ingen tvivl om emnets længde. Det er enkelt og godt fundet på.

Det er nærliggende at sammenligne Skov Larsens guide med i de trykte fortegnelser, som Guldsmedefagets Fællesråd har udgivet. Dem er der tre af. En fra 1953, en fra 1965 og en fra 1980.

Problemet med de trykte fortegnelser er den dårlige billedkvalitet, især den ældste fortegnelse fra 1953 er slem. Udgaven fra 1980 er en smule bedre, men langt fra så god som i Skov Larsens guide.

Hvilken er så den mest komplette – guiden på Nettet eller de trykte fortegnelser?

En hurtig optælling afslører, at Skov Larsen har 131 bestikmønstre, mens der i Guldsmedefagets fortegnelse fra 1980 vises 234 mønstre. Alligevel er Skov Larsens guide den mest komplette, vel at mærke hvis det drejer sig om “ægte” sølv – altså 830S og 925S.

Det skyldes, at de trykte guider også medtager bestik af plet og stål. Og trækker man disse fra i fortegnelsen fra 1980, har den kun 116 mønstre tilbage. Dermed giver netguiden den mest komplette oversigt. Forskellen fra 116 til 131 i Skov Larsens favør hænger selvfølgelig sammen med, at der jo også er kommet nye bestikmønstre til efter 1980. Trinita fra Cohr på billedet er et eksempel på et af de nye mønster fra efter 1980.

Her finder du Skov Larsens guide til danske bestikmønstre i sølv.

Her kan du se hvilke biblioteker, som har Guldsmedefagets “Fortegnelse over bestikmønstre”.

Forf: JM