Quistgaards stager i støbejern – og alle de andre.

Jens Harald Quistgaard formgav fra 1962 og de følgende år en lang række lysestager i støbejern. Nogle af dem krævede særlige ultra tynde lys.

Da den første stage så dagens lys, var Quistgaard endnu ikke blevet helt færdig med at opfinde de særlige lys på 1/4″ eller 1/2″, men de kom hurtigt og var geniale, fordi de hverken dryppede eller smeltede.

IHQ edderkopper OK

Firmaet Dansk Designs stod bag stagerne, og en af de første modeller var Edderkoppen. Den blev først fremstillet på jernstøberiet i Svendborg. Senere flyttede produktionen til Japan og Taiwan, men det var stadig Dansk Designs, som stod bag.

Hvis du får fat på en stage med indvendige messingmanchetter indsat i lyshullerne, så er det en af de tidlige udgaver, som er meget sjælden.

Der kendes mindst 45 forskellige støbejerns stager fra Dansk Designs. De fleste er signeret med Quistgaards initialer IHQ, men der findes også 3 modeller med signaturen IBR. De er lavet af finske Börje Rajalin, som arbejdede for Quistgaard.

Og så er der alle de andre stager, som mere eller mindre er inspireret af Quistgaards modeller for Dansk Designs. Laurids Lønborg, Paro og Digsmed er nogle af dem, men også Christel og Christer Holmgren har lavet en stage, som til forveksling ligner noget fra Quistgaards hånd. Det er Den lille Hornblæser fra 1974.

iron cast Holmgren coll

Den blev fremstillet til Illums Bolighus. Stagens fødder er lakeret glatte, så bordpladen ikke bliver ridset. En smart detalje, som er hentet direkte fra flere af Quistgaard stagerne. Hornblæseren er ikke signeret, men kan kendes på et tal præget i bunden af stagen. Tallet varierer fra stage til stage.

Hollænderen Rob Meijer samler på støbejernsstager og er specialist i Quistgaards design. Han har skrevet en artikel om de forskellige modeller. Her kan du lære om formnumre og datering udfra de originale æsker. Billederne er desværre ikke alle lige skarpe, men der er mange, og artiklen er et perfekt redskab til identifikation af støbejernsstagerne fra Dansk Designs.

Du finder Rob Meijers artikel via candlepower.nl. Url’en er statisk, så du skal fra forsiden videre ved at klikke på linket “cast iron candlesticks”. Herfra åbner du artiklen som pdf. Du skal fange det øverste røde link “Dansk Quistgaard, Candle holders and their boxes”. Længere nede finder du et link til en artikel om alle de andre Dansk lignende stager og et andet link til Holmgren stagerne.

Mangler du smalle lys til dine stager, så tjek fanen J H Quistgaard på Lysmagerens hjemmeside.

Det øverste billede med de to edderkopper er lånt efter tilladelse fra So ein Ding.

Forf: JM

Hvem har lavet disse lamper?

Brian har fået nogle loftslamper og vil gerne vide, hvem der har lavet dem.

“De er sprøjtelakerede og ser ud til at være af aluminium. Fatningerne er af porcelæn. Der sidder ingen mærkater. Er der nogen, som ved noget om dem? /Mvh. Brian.”

Brian lamper 4 PR

Umiddelbart ligner de noget fra 80’erne eller måske begyndelsen af 90’erne. Men det er et svært spørgsmål, og jeg har aldrig set dem før, så jeg er temmelig usikker. Et godt bud kunne være Horn Belysning. De karakteristiske runde ventilationshuller er et stiltræk, der også ses på andre lamper fra Horn.

Horn Belysning var en stor familieejet virksomhed i Aalestrup ved Hobro. På et tidspunkt var den branchens næststørste. I 1991 købte Horn selskabet Lyskær-Lyfa, som tidligere i 1978 havde overtaget Fog og Mørup. Kongelyslampen, som oprindelig blev lanceret af Fog og Mørup i 1937, endte derfor med at blive markedsført af Horn Belysning.

Sortimentet var en blanding af egen produktion og produkter indkøbt og fremstillet i Kina. Blandt kunderne var FDB og Ikea samt flere udenlandske detailkæder.

Sådan et forretningskoncept var uhyre sårbart. Stigende konkurrence førte til at kunderne efterhånden faldt fra. Mange fandt ud af selv at tage til Kina og købe billige standardvarer uden det fordyrende mellemled.

I dag er virksonheden flyttet til Århus, har skiftet navn til Lightyears og har fuldstændig redefineret sit koncept. Nu satser man på dyre designlamper i god kvalitet formgivet af blandt andre Jørn Utzon, Cecilie Manz, Hans Sandgren Jakobsen og Jo Hammerborg.

Referencer: seeplatform.eu og business.dk

Forf: JM

Et liv på postkort.

Steffen Riis samler på postkort. Han har udgivet en bog, der bruger postkort til at fortælle historien om en kontroversiel politiker fra begyndelsen af det forrige århundrede.

Politikeren er J. C. Christensen. Minister i flere regeringer og en markant personlighed i Venstre. Tiden var præget af stridigheder mellem forskellige Venstre grupperinger og heftig debat om revision af grundloven. ministerbuket

I de første årtier af 1900-tallet fik de satiriske postkort samtidig en opblomstring. Det var ofte de samme tegnere, som leverede til aviser, blade og postkort. Her kunne man gøre grin med regering, opposition eller aktuelle samfundsemner.

Bogen er flot trykt og illustrationerne står skarpt og præcist. Der er ikke kun brugt postkort med J. C. Christensen som motiv. Også kort med begivenheder, bygninger, uniformer, skibe og hestevogne er med, men det er især brugen af de mange tegnede postkort, som gør grin, der er et af bogens helt store plusser.

De skildrer på en anderledes måde holdningen til tidens politiske problemstillinger. Det har også været intentionen med bogen. Forfatteren skriver i forordet, at det ofte i de sædvanlige historiske fremstillinger og biografier er de samme billeder fra nationale biblioteker og museer, som går igen. Nu får vi en anderledes visuel fremstilling.

På kortet til højre står J. C. Christensen og vander medlemmer af den siddende regering. Ræven ved hans fod fandt tegneren Alfred Schmidt på. Den symboliserer hans snuhed. En ræv kan være lusket og har altid flere udgange. Andre tegnere genbrugte ræven på deres postkort, og i mange år optrådte den jævnligt samme med J. C. Christensen på satiriske kort.

J. C. Christensen med vandkanden er efter tilladelse lånt fra filatelisten.dk, hvor der er en interessant og flot sektion med politiske postkort.

“J. C. Christensen – et liv på postkort” af Steffen Riis, Forlaget Heebro 2012, isbn. 978-87-994111-6-0. Pris 250 kr.

Forf: JM

Designbog for børn.

70 klassiske internationale samler- og designobjekter præsenteres utraditionelt i en meget anderledes bog.

Design ABogen er skæv og morsom. Alle illustrationerne er lavet som naive tegninger. Faktuelt er der ikke meget at hente for en samler. Det er heller ikke meningen. Intentionen har været at pirre og underholde.

Voksne læsere kan sagtens grine med, men bogen retter sig primært til det yngre publikum – og der er vistnok tale om det første forsøg nogensinde på at lave en designguide for børn. Ideen stammer fra Polen, men bogen er oversat til dansk

Som børnebog er den fin. Den overasker og inviterer til nysgerrighed.

Hver designting ledsages af en kort intro med fortællinger om hvordan eller hvorfor tingene er blevet til. Arne Jacobsens myrestol er et af de 70 værker, og bogen fortæller historien om, hvorfor stolen fra starten kun blev lanceret i en trebenet udgave.

“D.E.S.I.G.N. – dagligdags elementære småting, indbo og gakket nips” af Ewa Solarz, illustrationer af Aleksandra og Daniel Mizieliński, Turbine 2012, isbn. 978-87-7090-952-5. Pris 249 kr.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra december 2013.

Nyt nummer af det svenske magasin Retro udkommer den 2. december. Som sædvanlig spækket med inspirerende reportager og artikler af høj kvalitet.

Magnus Palm fortæller historien om de farverige IRA dåser og bakker fra 60’erne og 70’erne. Interessen for dem er boomet kolosalt de seneste år. Fans af dåserne har deres egen Facebook-gruppe med mere end 1500 medlemmer.

Fabrikken var dansk og lå i København. Ejeren var Schou EPA, som solgte dåserne via postordre eller til varehuse og detailhandels-kæder i hele Norden. Produktionen har været omfattende, for de forskellige kunstnere fik udbetalt store beløb i royalties

Da artiklen skulle skrives, viste det sig at være en udfordrende opgave. Det var nemlig ikke nemt at opdrive information om fabrikken eller kunstnerne bag de mange spraglede mønstre. Alligevel er det lykkedes at lave et fantastisk flot stykke research.

Retro dec 2013 col

Retro har valgt at fokusere på finske Anita Wangel, danske Arne Bentsen og svenske Ethel von Horn. Der var mange andre, men de tre stod bag nogle af de mest markante mønstre. Indtil nu har deres indsats måske været undervurderet. I deres samtid var de ikke særlig kendte, men de er eksempler på designere, som i stilfærdighed har begået virkelig fine arbejder, og som eftertiden er begyndt at få øjnene op for.

Anita Wangel døde i 2013, men Retro har været i kontakt med kilder tæt på hende. Man har også har fundet frem til Arne Bentsen og Ethel von Horn. Interviews med dem er en del af grundlaget for artiklen. Det giver en autentisk og personlig vinkel. Og det er den slags research, som hæver magasinet Retro i niveau sammenlignet med mange andre bolig- og antikmagasiner.

Konkret kan du bruge IRA artiklen til at identificere og datere de forskellige mønstre og hvem der har lavet dem. Der er også en formguide og som sædvanlig i Retro en prisguide.

Den lilla dåse er en typisk Anita Wangel fra omkring 1967. Prisniveauet svinger mellem 150-300 svenske kroner for et pænt eksemplar. Det er så i Sverige! I Danmark vil priserne på et loppemarked eller i en retroshop nok ligge en anelse under.

Dåserne er ikke altid signeret. Den med guld og orange dekoration på det nederste billede er muligvis også fra Anita Wangels hånd, men det er lidt usikkert. På Nettet er det nemt at finde ting med det samme mønster, som også blev fremstillet i kombinationerne guld/gul/grøn og guld/lilla/blå. Gulddåsen er min egen – eller var. For jeg har senere skilt mig af med den og kan derfor desværre ikke tjekke, om den har en signatur.

Gider du slet ikke læse om blikdåser i popfarver, er der stadig mange gode grunde til at få fat på december nummeret af Retro. Der er også andre artikler om finske designsmykker, svenske børneservicer fra Gefle, Gustavsberg og Rörstrand, standerlamper fra 40’erne, 50’erne, 60’erne og 70’erne. Derudover er der boligreportager med retrohjem i 50’er og 70’er stil samt en stor guide over markedspladser på Nettet.

Du kan få fat på Hus och Hem Retro i enkelte danske bladkiosker, eller du kan abonnere på det. Følg også med på deres Facebook.

Forf: JM

Danske stel.

Står du med en tallerken, du ikke rigtig kan identificere, er der hjælp at hente på hjemmesiden Kgl. stel.

Her finder du en fortegnelse over danske stelmønstre fra Den Kongelige Porcelænsfabrik og Bing & Grøndal.

Der er to veje ind i fortegnelsen. Enten kan du søge alfabetisk efter stellets navn, eller du kan søge i en liste over stelnumre, hvis du ikke kender navnet.

Tranquebar 1

Alle opslag er udstyret med en infoboks om stellets data og en kort beskrivelse med historik. Nogle stel er kun ganske summarisk beskrevet, andre er der gjort mere ud af. Billederne svinger meget i kvalitet. Ikke alle er skarpe og præcise, men de kan alligevel godt bruges som grundlag for identifikation.

Informationerne bygger på kildemateriale i form af brochurer, reklamer og andet salgsmateriale. Fortegnelserne er meget omfattende. Der er medtaget 280 stel, og der kommer jævnligt flere til. Men enkelte steder er der desværre nogle uheldige sjuskefejl.

Et eksempel er Trangebar stellet. Det er ikke oprindelig produceret af Bing & Grøndal, som det fejlagtigt hævdes, men derimod af fajancefabrikken Aluminia.

Forf: JM

Tingester af jernporcelæn.

Af og til møder du dem på loppemarkeder eller hos marskandiseren. De er lavet af porcelæn og har to små huller i siden, men hvad har de været brugt til?Frisporsmærker3 M

Spørger du sælgerne ved de det næsten aldrig. Nogle gange er der gennem hullerne monteret et ophæng af kraftigt reb. En eller anden kreativ sjæl har sikkert anvendt dem som hængende blomsterkummer, måske under et halvtag på en terrasse.

Det oprindelige formål er jernbanerelateret. Tingesterne kaldes frispormærker, og de har haft en helt særlig og meget vigtig funktion af stor betydning for sikkerheden.

På steder hvor to spor løber ved siden af hinanden – typiske nær skiftespor – er det vigtigt at kunne markere afstanden mellem de to spor. Det er vigtigt, fordi togvognene på sporene ikke må komme for tæt på hinanden for at undgå afsporing eller sammenstød.

Et frispormærke er konstrueret som en kappe, der er sat ned over en pæl af træ og fastholdes af en pløk gennem hullerne på kappens sider. Det er den klassiske udformning af et frispormærke. Senere ændrede man konstruktionen til hård plast monteret på et jernrør.

frisporsmærke Od A

De oprindelige frispormærker er fremstillet i jernporcelæn. De skulle jo kunne tåle al slags vind og vejr eller måske et hårdt spark fra en fod, hvis rangerpersonalet kom til at snuble over dem.

Både Den Kongelige Porcelænsfabrik og Aluminia var storleverandører til Stats- og privatbanerne. Derfor er de også altid stemplet enten med tre blå bølger eller med tre grønne bølger og et stort A.

Især i 60’erne og 70’erne nedlagde banerne mange mindre stationer og sidespor. Nogle frispormærker er endt på loppemarkeder, men du kan stadig enkelte steder rundt omkring på baneterrænerne se eksempler på gamle mærker i aktiv tjeneste.

Jernbanehistorikeren Erik V. Petersen har lavet en fantastisk og informativt hjemmeside om danske jernbaner. Her er der blandt meget andet et afsnit om jernbanens nips, hvor du kan læse om mange sjove og mærkelige genstande, der knytter sig til jernbanedrift.

Forf: JM

Genbrugsknager.

Gamle retro strygejern, som er færdige med at stryge tøj, kan få et nyt second life som smart knagerække.

Du borer hul i strygestålet, afkorter ledningen, banker søm i væggen og hænger det op. Så simpelt er det. Det ser bedst ud, hvis du har nogle stykker, der kan sidde ved siden af hinanden på række. Eneste betingelse er selvfølgelig, at du bruger strygejern af typen med åbne greb, som tøjet eller bøjlerne kan hænge på.

IMG_8822 PM

Ideen er set og fotograferet hos Kirkens Korshær i Århus, hvor en kvik medarbejder på værkstedet har tænkt kreativt. Knagerne bliver på et tidspunkt sat til salg hos Classic KK, Korshærens forretning i Århus.

De viste strygejern hedder Flamingo og blev lanceret i 1960. De oprindelige farver var pink, turkis eller gul-grøn. Senere i 60’erne kom der en orange variant til.

Flamingo strygejernet er strømlinet, især det bløde svulstige håndtag leder tankerne i retning af fart og aerodynamik. Måske har producenten ville signalere, at strygning ikke behøver være noget tungt og kedeligt, men en legende nem og hurtig fornøjelse.

id19 OProducenten hed Flamingo Industri. Lars Dybdahl fortæller i sin bog om dansk design, at direktøren John Carlsen havde hyret en tegnestue til at komme med forslag til udformningen af det nye strygejern, men ingen af forslagene duede. Det seneste af en lang række var en total fiasko. John Carlsen fandt, at det nærmest mindede om “et stoleben fra klunketiden”. Han tog sagen i egen hånd og tegnede selv sit strygejern.

Hvad der inspirerede ham er ikke til at sige, men ligheden med en af datidens smarteste biler er slående. Måske havde John Carlsen en Citroen ID19 eller DS21 holdende i sin garage?

“Dansk design 1945-1975” af Lars Dybdahl, Borgens Forlag 2006, isbn. 978-87-21-02702-5.

Forf: JM

Alle danske frimærker.

Frimærkesamlere har fået et online katalog over danske mærker. Post og Tele Museet står bag.

Kataloget omfatter alle danske frimærker. De vises i kronologisk rækkefølge ordnet efter katalognummer. Der er 43 sider hver med mellem 7-10 rækker. Umiddelbart temmelig svært at orientere sig i.

Derfor er der heldigvis også en søgemaskine, hvor du kan afgrænse din søgning ved at bruge en kombination af forskellige parametre. Frimærkets værdi, trykmetode, kunstner eller motiv er nogle af mulighederne. Det kan også lade sig gøre at søge i et fritekstfelt.

søg database

Især fritekstsøgningen kan drille gevaldigt. Problemet er, at mærkerne er tagget med alt for få emneord. Når du søger i den bagvedliggende database, er det derfor helt tilfældigt, om du er heldig at ramme lige netop det, du leder efter.

Søger du på f.eks. ordet “skib”, svarer databasen med 6 frimærker. Ikke ret mange – for der jo i tidens løb udgivet langt flere frimærker med skibe. De er bare ikke tagget med emneordet skib.

Et eksempel er et frimærke fra 1993 med fuldriggeren Georg Stage. Det er ikke indekseret under skib og kommer altså ikke frem, når du søger på “skib”. I stedet for kan du søge på Georg Stage. Nu kommer det, men samtidig får du også samtlige frimærker tegnet af kunstneren Mads Stage. For at præcisere din søgning kan du så vælge at sætte anførselstegn omkring “Georg Stage” og på den måde filtrere alle de irrelevante mærker af Mads Stage fra.

Man skal have meget stor tålmodighed og prøve sig lidt frem.

ErlingNederland 4

Et andet eksempel er frimærker med jernbanemotiver. Vil du have et overblik over dem, er det meget besværligt. Nogle kommer frem på ordet jernbane, andre kun på ord som lyntog, ekspreslokomotiv, damplokomotiv eller diesellokomotiv. Erling Nederlands frimærke fra 1997 med et posttog, der kører ombord på færgen Dronning Margrethe, kan kun findes ved at søge på “Storebæltsfærge” eller “postsortering”. Det er altså umuligt med en enkelt søgning at få en samlet og komplet oversigt over jernbanerelaterede frimærker.

Post og Tele Museet har også udgivet en bog. Og den har de været meget mere heldig med. Den er velskrevet og underholdende. Den viser ikke alle danske frimærker, men er en præsentation af udvalgte samlinger. Der er også en lang række temaartikler om emner som nødfrimærker, majestætportrætter og industriel grafik. Bogen er velskrevet og særdeles underholdende.

“Danmarks nationale frimærkeskat” af Erik Jensen, Post & Tele Museum 2013, isbn. 978-87-90768-29-4. Pris 285 kr.

Link til Post og Tele Museets online katalog.

Forf: JM