Genbrugsknager.

Gamle retro strygejern, som er færdige med at stryge tøj, kan få et nyt second life som smart knagerække.

Du borer hul i strygestålet, afkorter ledningen, banker søm i væggen og hænger det op. Så simpelt er det. Det ser bedst ud, hvis du har nogle stykker, der kan sidde ved siden af hinanden på række. Eneste betingelse er selvfølgelig, at du bruger strygejern af typen med åbne greb, som tøjet eller bøjlerne kan hænge på.

IMG_8822 PM

Ideen er set og fotograferet hos Kirkens Korshær i Århus, hvor en kvik medarbejder på værkstedet har tænkt kreativt. Knagerne bliver på et tidspunkt sat til salg hos Classic KK, Korshærens forretning i Århus.

De viste strygejern hedder Flamingo og blev lanceret i 1960. De oprindelige farver var pink, turkis eller gul-grøn. Senere i 60’erne kom der en orange variant til.

Flamingo strygejernet er strømlinet, især det bløde svulstige håndtag leder tankerne i retning af fart og aerodynamik. Måske har producenten ville signalere, at strygning ikke behøver være noget tungt og kedeligt, men en legende nem og hurtig fornøjelse.

id19 OProducenten hed Flamingo Industri. Lars Dybdahl fortæller i sin bog om dansk design, at direktøren John Carlsen havde hyret en tegnestue til at komme med forslag til udformningen af det nye strygejern, men ingen af forslagene duede. Det seneste af en lang række var en total fiasko. John Carlsen fandt, at det nærmest mindede om “et stoleben fra klunketiden”. Han tog sagen i egen hånd og tegnede selv sit strygejern.

Hvad der inspirerede ham er ikke til at sige, men ligheden med en af datidens smarteste biler er slående. Måske havde John Carlsen en Citroen ID19 eller DS21 holdende i sin garage?

“Dansk design 1945-1975” af Lars Dybdahl, Borgens Forlag 2006, isbn. 978-87-21-02702-5.

Forf: JM

Alle danske frimærker.

Frimærkesamlere har fået et online katalog over danske mærker. Post og Tele Museet står bag.

Kataloget omfatter alle danske frimærker. De vises i kronologisk rækkefølge ordnet efter katalognummer. Der er 43 sider hver med mellem 7-10 rækker. Umiddelbart temmelig svært at orientere sig i.

Derfor er der heldigvis også en søgemaskine, hvor du kan afgrænse din søgning ved at bruge en kombination af forskellige parametre. Frimærkets værdi, trykmetode, kunstner eller motiv er nogle af mulighederne. Det kan også lade sig gøre at søge i et fritekstfelt.

søg database

Især fritekstsøgningen kan drille gevaldigt. Problemet er, at mærkerne er tagget med alt for få emneord. Når du søger i den bagvedliggende database, er det derfor helt tilfældigt, om du er heldig at ramme lige netop det, du leder efter.

Søger du på f.eks. ordet “skib”, svarer databasen med 6 frimærker. Ikke ret mange – for der jo i tidens løb udgivet langt flere frimærker med skibe. De er bare ikke tagget med emneordet skib.

Et eksempel er et frimærke fra 1993 med fuldriggeren Georg Stage. Det er ikke indekseret under skib og kommer altså ikke frem, når du søger på “skib”. I stedet for kan du søge på Georg Stage. Nu kommer det, men samtidig får du også samtlige frimærker tegnet af kunstneren Mads Stage. For at præcisere din søgning kan du så vælge at sætte anførselstegn omkring “Georg Stage” og på den måde filtrere alle de irrelevante mærker af Mads Stage fra.

Man skal have meget stor tålmodighed og prøve sig lidt frem.

ErlingNederland 4

Et andet eksempel er frimærker med jernbanemotiver. Vil du have et overblik over dem, er det meget besværligt. Nogle kommer frem på ordet jernbane, andre kun på ord som lyntog, ekspreslokomotiv, damplokomotiv eller diesellokomotiv. Erling Nederlands frimærke fra 1997 med et posttog, der kører ombord på færgen Dronning Margrethe, kan kun findes ved at søge på “Storebæltsfærge” eller “postsortering”. Det er altså umuligt med en enkelt søgning at få en samlet og komplet oversigt over jernbanerelaterede frimærker.

Post og Tele Museet har også udgivet en bog. Og den har de været meget mere heldig med. Den er velskrevet og underholdende. Den viser ikke alle danske frimærker, men er en præsentation af udvalgte samlinger. Der er også en lang række temaartikler om emner som nødfrimærker, majestætportrætter og industriel grafik. Bogen er velskrevet og særdeles underholdende.

“Danmarks nationale frimærkeskat” af Erik Jensen, Post & Tele Museum 2013, isbn. 978-87-90768-29-4. Pris 285 kr.

Link til Post og Tele Museets online katalog.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra oktober 2013.

Der er spot på 50’erne i oktober nummeret af magasinet Retro.

12 siders tema med sjove autentiske billeder, gamle reklamer og fortællinger om køkkenkultur, mode og indretning i 50’erne. En masse nye hjælpemidler dukkede op i det moderne køkken. Hjulpisker, måleskeer og Margretheskåle. Mange af tingene var resultat af et samspil mellem nye industrielle designere og en innovativ udnyttelse af helt nye teknologier, især indenfor plastindustrien.

Retro 2013-5 okt col3

Et af de nye produkter var Perstorp pladerne: En særlig form for laminat af spånplade og et mønsterbærende lag med en slidstærk overflade af melaminplastik. Perstorp plader kunne bruges til vægbeklædning, bordplader, skærebrædder samt en lang række andre formål.

Perstorp 2 R M

Pladerne tog navn efter den by i Skåne, hvor fabrikken lå. Teknikken kom fra USA, men de blev fremstillet på licens i Sverige og blev en kæmpe eksportartikel. En turnébus med megafoner på taget kørte rundt i Sverige og Danmark og viste film og eksempler på indretning med Perstorp plader. Successen var enorm – det var iscenesættelsen også. Det fortælles, at de engelsk husmødre på en salgsudstilling i London faldt i trance over det fantastiske materiale.

Nogle designere tænkte Perstorp pladerne ind i formgivningen af helt andre ting. Det gjorde f.eks Marianne Westmann, som i 1955 lavede servicet Handy for Rörstrand. Den første udgave havde kopper uden underkop. For når nu køkkenbordet i de svenske hjem havde fået Perstorp plader, som var nemme at tørre af med en våd klud, var der jo ingen grund til at bruge en underkop. Men den ide gik ikke. Hun var for langt fremme – og efter et år relanceredes koppen nu med en underkop.

Også udenfor hjemmets fire vægge blev der brugt laminat fra Perstorp. Mulighederne var mange. Togvogne bygget i 60’erne til DSB hos vognfabrikken Scandia i Randers havde vægbeklædning af Perstorp plader med mønster som lyst træ.

Boligreportagerne i Retro oktober nummeret følger temaet og er stærkt 50’er inspireret, men der er også artikler med relation til andre stilperioder. Blandt andet om chaiselonger, skomode fra 20’erne til 70’erne, Mari Simmulsons motivverden på keramik fra Upsala-Ekeby – og retroguiden denne gang sætter fokus på Helsinki.

Hus och Hem Retro nr. 5, 2013 fås i enkelte danske bladkiosker. Du kan også abonnere, eller du kan følge bladet på Facebook.

Forf: JM

Nationens bestik.

Magasinet Antik og Auktion har sat sig for at kåre Danmarks smukkeste bestik. 25 kandidater er i spil, og på magasinets webside kan du være med til at stemme på en vinder.

Men hvad vil det så sige at være smuk, hvis man er kniv og gaffel? Æstetik kunne være et kriterium. Et andet kunne være funktionalitet.

Blandt de 25 er der både sølv- og stålbestik. De ældste er fra omkring 1800, mens det nyeste blev lanceret i 1997.

Selv skal jeg ikke nyde noget af at deltage i afstemningen. Betingelsen er nemlig, at du siger ja tak til at modtage nyhedsbreve og tilbud om events, medie-, skønheds- og livsstilsprodukter fra Aller Koncernen via mail, telefon og brev. Kort sagt en lind strøm af spam.

Men skulle jeg vælge, har jeg umiddelbart 3 stålbestik som kandidater: AJ formgivet af Arne Jacobsen, Mitra af Gundorph Albertus og Tuja af Magnus Stephensen.

bestik N

AJ bestikket på billedet til venstre er det mest spektakulære. Designet hos A. Michelsen i 1957 til SAS Royal Hotellet i København. Uhyre raffineret i sit enkle minimalistiske design. Kniv og gaffel har forskellig funktion, men samme længde og grundform. Bestikket ligner ikke nogle andre, men problemet er, at det ikke ligger særlig godt i hænderne.

I 1963 kritiserede DSB’s senere chefarkitekt Jens Nielsen bestikket i en artikel i Politiken og kaldte hånligt kniven for en koteletskalpel og gaflen for en frikadellesonde. SAS Hotellet måtte da også efter nogle år udskifte det, fordi gæsterne klagede over, at det var svært at bruge.

Mitra i midten stammer fra 1941. Navnet betyder bispehat. Vender du skaftet opad, har det facon som sådan en. Oprindelig var Mitra udelukkende tænkt som et sølvbestik, men under besættelsen var der sølvknaphed, så producenten Georg Jensen sadlede om og lancerede det som sit første bestik i rustfrit stål.

Jeg bruger det selv. Smukt, men også en anelse tungt i sit udtryk. Til gengæld er funktionaliteten helt i top. Det ligger godt i hænderne, og der findes ufattelig mange specielle dele. Nogle af de sjældne er en te si, en måleske til te og et sæt med stegegaffel og -kniv.

Tuja til højre blev lanceret i 1956 for Georg Jensen. Her er der virkelig tale om en genialitet. Rart at holde på og skulpturelt at se på. Der er virkelig tænkt godt over bestikkets brugsegenskaber.

I 1956 handlede dansk madkultur om sovs og kartofler. Magnus Stephensen har fokuseret på det praktiske i at kunne få både sovs og kartoffel med op fra tallerkenen og samtidig holde pæne bordmanerer. Det er derfor gaflen har en næsten skeagtig facon. Hulningen kan virkelig rumme noget, og indholdet falder ikke af på vej op til munden. Kniven har et langt skaft og et ret kort skråstillet blad. De fleste bruger kun det forreste af et knivblad til at skære med. Det er præcis det, der er taget højde for med udformningen af kniven, som var banebrydende i sin nytænkning, da den kom frem.

Her kan du læse mere om Antik og Auktions konkurrence og se de øvrige 23 bestik.

Forf: JM

Gamle ølkasser.

Trækasser til øl var populære i 70’erne. Dengang stod de i mange unge hjem og var fast inventar i kollektiver og på kollegier. Nu er de dukket op igen som en del af retrobølgen.

I 70’erne skulle kasserne helst være overmalede og gerne i tidens hotte farver. Den slags kasser er ikke i særlig høj kurs. Det skal være kasser i den oprindelige gamle bemaling med originalt logo.

ølkasser A

Populariteten kan aflæses på priserne. For få år siden kunne de typisk fås for en 50’er. Nu sniger prisen sig nemt op mod 250 kroner for et pænt eksemplar, selvom du af og til stadig kan være heldig og gøre et kup. Selv fandt jeg for nylig en fin original kasse til 8 kroner og 50 øre.

Kasserne kan stables og bruges som reoler til bøger og blade eller som borde. Nogle påsætter hjul og monterer låg til hynder. Mulighederne er mange.

Standardmål hos alle bryghusene var 45,5 x 31,2 x 36,2. Så kunne de stables i flæng hos købmanden. Alligevel kan du godt finde mindre kasser. Det er dem, der var beregnet til eksport. En smart praktisk detalje nederst på kassernes endeflader er valpen. En tværgående pind som forhindrede dem i at gribe ind i hinanden, når de kørte på bryggeriets transportbånd.

Både Tuborg og Carlsberg kassernes dekoration er et stykke gammelt grafisk design. Tuborg kassernes logo med lysegrøn tekst og den orange snegl er udført af kunstmaleren Jens Møller-Jensen i 1914. Carlsberg logoet med den gule tekst og humle er hentet fra øletiketterne, som Thorvald Bindesbøll tegnede i 1904.

ølkusk KB L

At bære rundt på ølkasser var ikke for slapsvanse. De var tunge i sig selv og rummede 50 flasker. Hvis de var fyldte, kom vægten op på 41,5 kg. En blæret ølkusk med kraftige overarme kunne sagtens transportere en kasse på hver skulder.

Flaskerne lå ned i kassen, fordi de oprindelig havde korkprop. Hvis ikke flaskerne lå ned, kunne proppen tørre ud, og der var så risiko for, at flasken blev utæt.

I perioden mellem 1968 og 1972 udfasede man de gamle trækasser, og bryghusene gik over til kasser af plastik. Fordelen var vægten. En fyldt ølkasse med 30 flasker vejede nu kun 22,3 kg. Udfasningen skete i etaper. Man begyndte på Sydsjælland i november 1968 og sluttede i Nordjylland i januar 1972.

Ølkasserne på det øverste billede var til salg i Århus på september måneds bagagerumsmarked på Bispetorv. Næste marked foregår i efterårsferien lørdag den 19. oktober.

Billedet af ølkusken med bryggerhestene er taget af fotografen Sven Türck og er hentet fra Det Kongelige Biblioteks billedsamling på Commons on Flickr.

Forf: JM

Aluminia tallerkener.

Karen og Claus har fundet nogle gamle Aluminia tallerkener og vil gerne vide noget om dem.

Tallerknerne har forskellige motiver og i bunden er indpresset AS Aluminia. Hvor gamle kan de mon være? / Venlig hilsen Karen og Claus

Aluminia 3 ASerien hedder Danzig og kan kendes på det særlige kantrelief med stiliserede akantusblade. Tallerknerne er fremstillet i perioden mellem 1877 og 1901.

De forskellige motiver er hentet fra et tysk kobberstiksværk fra 1870’erne udført af C. F. Riedel.

Trykket blev lavet med indgraverede kobberplader. De blev varmet op, og derefter kunne man tage et aftryk på papir. Bagefter blev papiret flyttet over på det porøse rågods, som sugede farven til sig. Til sidst vaskede man papiret bort med vand.

Hvorfor tallerknerne hedder Danzig, ved man ikke rigtig, men E. W. Flensborg skriver i sit store værk om Aluminia, at skippere – der sejlede på Østersøen – har brugt dem som gaver til mæglere og befragtere i Danzig og andre Østersøhavne.

Der kendes Danzig tallerkener med 13 forskellige motiver. En af dem forestiller Winsor Castle med Themsen i forgrunden. Det er den forreste på billedet. Flensborg omtaler Danzig tallerknerne i bind 1 side 59-62. Her vises flere af motiverne og på side 62 er der en motivoversigt.

Flensborgs værk om Aluminia anmeldte loppefund i januar 2009. Du kan læse anmeldelsen her.

“Aluminia – fabrikkens historie og produktion af stengods, porcelæn og fajance 1863-1969″ af E.W.Flensborg, Forlaget Rhodos 2008, isbn: 87-7245-970-0 (bind 1-2). Pris: 700, – kr.

Forf: JM

Find nærmeste loppemarked på din mobil.

Er du på farten og leder efter et loppemarked, er det smart at bruge en app på sin mobil. Loppefund har testet to af slagsen.

Begge findes til både iPhone og Android, men ingen af dem er helt komplette.

fleafinderFleaFinder hedder den ene app og den bruger gps. Du kan søge på “idag” og få en oversigt med sticks på et kort over nærmeste loppemarkeder. For hver stick er der en pil, som kan rulles ud med flere oplysninger om tidspunkt, adresse, antal stande og i hvilken kategori markedet befinder sig: Antik, børn, tøj, elektronik, hobby osv.

Fra forsiden kan du også vælge mellem forskellige markedstyper, f.eks. kræmmer-marked, garage/flytte, vejloppemarked eller almindeligt loppemarked. Eller du kan bare bede om at få vist alle markeder. Gør du det, vises de kronologisk efter tidspunkt, men i en pærevælling i forhold til sted. Det er ikke særlig nemt at danne sig et overblik på den måde. Du skal rulle en del på skærmen, og du kan ikke sortere geografisk.

loppemarkeder appLoppemarkeder app’en er navnet på den anden app. Ligesom FleaFinder spiller den også sammen med gps. Her kan du få vist en rute, så du nemt kan finde derhen.

Fra forsiden kan du trykke på feltet “alle markeder”. Den funktionalitet virker bedre end i FleaFinder, fordi Loppemarkeder app’en tillader dig at sortere på dato, navn eller afstand. Det er meget nemmere og mere overskueligt. Ud for hvert marked er der en pil med adgang til flere oplysninger. Adresse, dato, regler og markedsinformation.

Begge apps er testet på en iPhone 4S. Her fungerer de upåklageligt. Kører hurtigt uden hakkeri eller nedbrud.

Det helt afgørende er antallet af markeder. Derfor har jeg testet de to apps i forhold til oversigten på markedskalenderen.dk og ledt efter samtlige markeder den 8 september i Århus Kommune. Markedkalenderen kan nævne 5 arrangementer. Hverken FleaFinder eller Loppemarkeder app kan nævne et eneste.

Udvides søgeområdet til hele Danmark er der 152 arrangementer i markedskalenderen den 8. september, mens tallene for FleaFinder og Loppemarkeder app’en er hhv. 28 og 5. Det er simpelthen ikke godt nok.

Hvor henter de to apps så deres data fra?

På FleaFinder er svaret lidt uklart, men du kan selv via hjemmesiden fleafinder.dk oprette et marked. Det betyder, at FleaFinder har potentiale til på sigt at blive bedre og mere dækkende, hvis altså kommende arrangører bliver opmærksomme på muligheden.

Loppemarkeder app’en bygger på informationer fra markedbooking.dk. Her er der ikke mulighed for som arrangør at oprette et marked. En stort minus.

Forf: JM

Carl Thore pendel.

Ved første øjekast ligner den en typisk Fog og Mørup lampe fra 60’erne, men den er slet ikke dansk. Den er svensk.

Trava hedder lampen. Producenten er Granhaga Metallindustri i Västergotland.

Den blev lanceret i 1967 og er tegnet af Carl Thore. Carl Thore var ikke hans rigtige navn, men et konstrueret kunstnernavn. I virkeligheden hed han Sigurd Lindkvist og var ansat som direktør og formgiver på Granhaga.

Lampen findes i mange forskellige varianter. Den mest almindelige har skærme i børstet aluminium med lakeret inderside i hvid og orange, men der blev også lavet andre varianter med skærme i kobber og sort eller med helt ensfarvede skærme i messing eller orange.

Carl Thore pendel coll M

Det smarte ved Trava er, at du kan skille den ad, vende skærmene om og samle dem igen på flere forskellige måder. Lampen blev nemlig solgt som byggesæt med forskellige afstandsstykker lagt ved i pakken.

At skille lampen ad kan være nyttigt, hvis du har fået fat på et eksemplar med afskallet maling. Sådan en havde Martin Schougaard fra Aalborg. Han er ferm til at restaurere designerlamper. Det viser han på sin Google+ profil, hvor han har været i gang med at omlakere en Trava.

Historien om Carl Thore og Granhaga kan du læse i det svenske magasin Retro nummer 3 fra juni 2012 eller på siden Vintage danish lights blog.

Byggetegningen er fundet i retroshoppen Pigen & Basunen på Trøjborg i Århus, som også har lampen.

Billedet til venstre er hentet fra den hollandske side retrostart.com. Her kan du samtidig se nogle af de andre varianter. Klik på bjælken “designer” og vælg Carl Thore.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra august 2013.

Blomster og mønstre er et gennemgående træk i efterårets nummer af det svenske magasin om retro design.

Almedahls er en svensk tekstilvirksomhed, der har været på banen siden 1846. En af deres formgivere var Anna-Lena Emdén. Fra 1965 til 1970 designede hun konfektionstekstiler. Hun fortsatte i 1970 som freelance og tegnede bl.a flere kollektioner for Ikea.

Hendes streger er fabulerende og livlige, lidt naivistiske og med fuldt knald på paletten. Gamle ruller og stofstykker er i høj kurs og trækker i dag høje priser på svenske auktioner.

IMG_8641 RA

Blomsterne og det mønstrede tages også op i nogle af Retros andre artikler og bolig-reportager. Der er en komplet guide til Marianne Westmanns Mon Amie stel, som Rörstrand lancerede i 1952.

Retro fortæller også historien om den finske tegner Esteri Tomula, som satte mønster på nogle af Arabias porcelæns- og emaljevarer. Koncernen bag Arabia ejede samtidig varemærket Finel, der fremstillede husholdningsartikler i emalje.

IMG_8596 A

Når der skulle laves nye emaljeting, hentede Finel en formgiver fra Arabia. Det kunne være Kaj Franck eller Tapio Wirkkala. For dem handlede det først og fremmest om form og funktion. Opfattelsen af kønsroller var dengang ret stereotyp. At dekorere rangerede lavere og blev betragtet som en lidt gammeldags og mindre fin beskæftigelse. Sådan noget der egnede sig bedre til kvindehænder.

Ikke desto mindre var det de specielle dekorationer, som var stærkt medvirkende til, at Finels emaljeting i 60’erne og 70’erne blev populære og en stor eksportartikel til USA, England, Sverige og Danmark.

Ligesom alle de tidligere numre af Retro er der også denne gang tale om journalistik med grundig research af høj kvalitet. Selv har jeg tidligere forgæves tonset rundt på Nettet for at finde ud af sammenhængen mellem Finel og Arabia. Retros artikel sætter tingene på plads og kaster nyt lys over emnet.

Er du ikke til blomster og mønstre, byder Retro også på en masse andet: Boghylder, elefanter i keramik, spadseredragter gennem tiden og en stor retroguide til Berlin.

Hus och Hem Retro nr. 4, 2013 fås i enkelte danske bladkiosker. Du kan også abonnere, eller du kan følge bladet på Facebook.

Forf: JM