Quistgaard

Et uofficielt stentøjsstel fra Kronjyden.

Glasuren har markant lighed med Relief fra Kronjyden, men det runde cirkelmønster er anderledes.

Kan det være Jens Quistgaard, som har tegnet det, spørger Christa og Ib. De har sendt billedet af gryden. Saucekanden til højre har jeg selv spottet på et lokalt loppemarked.

kronjyden-coll-b

Steldelene er ofte ustemplede, men hvis der er et stempel, så er det altid det ældre Kronjyden bomærke, der forestiller en gryde på ild med en krone af mursten over. Det gamle mærke er fra tiden, før Richard Nissen overtog virksomheden. Om det har været i brug efter 1959, hvor Relief blev lanceret, er usikkert.

Stellet med det runde cirkelmønster blev produceret som en slags prøveserie. Officielt eksisterer det ikke og har heller ikke noget navn, men det er tegnet af Quistgaard og kan dateres til kort før 1959.

Det fortæller Stig Guldberg, co-kurator på HEART’s store Quistgaard udstilling i 2015-16 og instruktør af dokumentarfilmen om Quistgaard fra 2009. Det navnløse stel er ikke signeret. Det kunne have bragt Quistgaard i konflikt med firmaet Dansk Designs, hvor han samtidig var chefdesigner. Af samme årsag lagde han heller ikke officielt navn til de andre stel fra Kronjyden.

Men indirekte bærer stellene alligevel hans signatur. Kig på de forskellige stempler og mærkater under Relief. Quistgaard beskæftigede sig også med grafisk design!

relief-coll-a

stentoej.dk er der en oversigt over alle delene til Relief. Gryden har ændret form, og grebet på låget er blevet meget mere praktisk. Den navnløse gryde er smuk og meget skulpturel i sit udtryk, men det er lidt svært at holde fast på det tunge låg. Det kan nemt glide ud af hånden.

Måske har det irriteret Quistgaard, som lagde stor vægt på funktionalitet og ofte arbejde med flere prototyper, før han fandt den endelige form. Hans ting skulle være rare at røre ved og nemme at bruge. På Relief gryden kan fingrene meget bedre få fat i håndtaget, der nu er formet som en bøjle.

Læs eller se mere om Quistgaard: 1) “DANSK – Design af Jens Quistggard, HEART 2015, isbn. 978-87-88367-48-5. Pris 175 kr. Fås på heartmus.dk . 2) “Designeren Jens Quistgaard. En gryde til min kone”. Dokumentarfilm af Stig Guldberg, ABC-Film 2009, isbn. 978-87-7955-770-3.

Forf: JM

Design må ikke blive grafik på højkant.

Kreativitet udspringer af at man kan noget med sine hænder og har respekt for materialet. For formgiveren Jens Quistgaard gjaldt det om at få form, funktion og materiale til at spille sammen på en naturlig måde.

På Heart – Herning Museum of Contemporary Art – er der åbnet en stor flot udstilling med arbejder af Jens Quistgaard.

Han var særdeles produktiv. Omkring 4000 forskellige genstand siges det, at han har designet. Ikke alle er repræsenteret, men rigtig mange er kommet med. Især har der været fokus på også at vise de sjældne og overraskende ting, som man ikke lige møder hver dag, eller som man måske slet ikke vidste findes.

Det er fristende at lade sine fingre glide hen over trætingene og mærke finish og stoflighed, men det går selvfølgelig ikke. Tingene må ikke berøres. Alligevel kan du komme helt tæt på det meste og fornemme den lækre forarbejdning.

IHQ col1

Der er mange store genstande med. I det første rum bliver du mødt af et træskib, som Quistgaard tegnede for Walsteds Bådeværft. I et andet rum har man rekonstrueret hans arbejdsværelse. Her er hylder og reoler med værkstøj og tegneredskaber og med finurlige ting, som inspirerede ham.

Jens Quistgaard kaldte sig selv for billedhugger, og udstillingen er genialt arrangeret sådan, at netop det skulpturelle betones. Et eksempel er en fantastisk væg med peberkværne. Hver enkelt kværn er en lille skulptur i sig selv, men når de alle sammen bliver sat til vægs, får samlingen et nyt og anderledes udtryk. Det giver en fantastisk virkning. Du kan stå foran væggen og få forskellige oplevelser afhængig af, hvordan du flytter dig og lader blikket zoome ind eller ud.

IHQ col2

Sjovt er det at se, hvordan der er blevet arbejdet med prototyper. Før den endelige udformning af kedlen i støbejern har Quistgaard prøvet sig frem med forskellige modeller udført i tin.

Du kan tage nogle af tingene med hjem i form af et illustreret katalog på knap 100 sider. Det er skrevet af udstillingens kuratorer Sara Staunsager og Stig Guldberg og med bidrag af amerikanske Mark Perlson. Kataloget er den første samlede fremstilling på dansk om Jens Quistgaards indsats for dansk industrielt design:

“DANSK – Design af Jens Quistgaard”, Heart 2015, isbn. 978-87-88367-49-5. Pris 125 kr.

Mark Perlson udgave i 2008 en bog om Quistgaards peberkværne. Stig Guldberg udgav i 2010 en dvd-film om Quistgaard.

Udstillingen i Herning vises fra den 29 august 2015 til den 31 januar 2016.

Forf: JM

Usædvanligt bord af Jens Quistgaard.

En vurderingsmand hos Kirkens Korshær har modtaget et bord i eg med kakler. Det har ingen mærkning, men han spekulerer på, om det kan være designet af Jens Harald Quistgaard?

collage 3 A

Kaklerne har tydelig lighed med stentøjsstellet Azur. Det blev designet af Quistgaard for keramikfabrikken Kronjyden, som ejedes af Richard Nissen. Så det er oplagt at se en sammenhæng. Tilsvarende kakler er også brugt på andre af Quistgaards borde, som er fremstillet hos Nissen. Det samme gælder de lidt specielle møtrikker af messing ved benene.

Men beslaget under bordpladen (på billedet nederst til højre) ser mærkeligt ud. Det ligner ikke noget fra Richard Nissens hånd. Jeg tror, at det er monteret på et senere tidspunkt.

Bruun-Rasmussen solgte i februar 2014 et bord stemplet IHQ/Nissen, og på det bord kan man se, at der er brugt de samme kakler og møtrikker.

At bordet ikke er mærket er underligt. Derfor har jeg vist billederne til Stig Guldberg, som er Quistgaard ekspert, og som i 2010 udgav en dokumentarfilm om hans design. Han er ikke i tvivl og fortæller bl.a:

“Bordet blev oprindelig fremstillet med stel i eg og i to størrelser (87 x 87 og 67 x 167 cm) med plade isat blå eller brune kakler i Azur-mønsteret (kirsebærblomster). Understellets konstruktion består af 4 ben fordelt på to meder. Det blev også fremstillet i en særlig version med understel på 4 hjul. Bordets kant fandtes i tre varianter: Facetslebet (som bordet på foto), med høj trækant eller med kant påsat kakler. Bordet på foto er usædvanligt, fordi det kun har 2 ben fordelt på de to meder. Formatet (5 x 7 kakler i pladen) er også usædvanligt og lidt mindre end den normale kvadratiske udgave (8 x 8 kakler).”

 Forf: JM & SG

Quistgaards stager i støbejern – og alle de andre.

Jens Harald Quistgaard formgav fra 1962 og de følgende år en lang række lysestager i støbejern. Nogle af dem krævede særlige ultra tynde lys.

Da den første stage så dagens lys, var Quistgaard endnu ikke blevet helt færdig med at opfinde de særlige lys på 1/4″ eller 1/2″, men de kom hurtigt og var geniale, fordi de hverken dryppede eller smeltede.

IHQ edderkopper OK

Firmaet Dansk Designs stod bag stagerne, og en af de første modeller var Edderkoppen. Den blev først fremstillet på jernstøberiet i Svendborg. Senere flyttede produktionen til Japan og Taiwan, men det var stadig Dansk Designs, som stod bag.

Hvis du får fat på en stage med indvendige messingmanchetter indsat i lyshullerne, så er det en af de tidlige udgaver, som er meget sjælden.

Der kendes mindst 45 forskellige støbejerns stager fra Dansk Designs. De fleste er signeret med Quistgaards initialer IHQ, men der findes også 3 modeller med signaturen IBR. De er lavet af finske Börje Rajalin, som arbejdede for Quistgaard.

Og så er der alle de andre stager, som mere eller mindre er inspireret af Quistgaards modeller for Dansk Designs. Laurids Lønborg, Paro og Digsmed er nogle af dem, men også Christel og Christer Holmgren har lavet en stage, som til forveksling ligner noget fra Quistgaards hånd. Det er Den lille Hornblæser fra 1974.

iron cast Holmgren coll

Den blev fremstillet til Illums Bolighus. Stagens fødder er lakeret glatte, så bordpladen ikke bliver ridset. En smart detalje, som er hentet direkte fra flere af Quistgaard stagerne. Hornblæseren er ikke signeret, men kan kendes på et tal præget i bunden af stagen. Tallet varierer fra stage til stage.

Hollænderen Rob Meijer samler på støbejernsstager og er specialist i Quistgaards design. Han har skrevet en artikel om de forskellige modeller. Her kan du lære om formnumre og datering udfra de originale æsker. Billederne er desværre ikke alle lige skarpe, men der er mange, og artiklen er et perfekt redskab til identifikation af støbejernsstagerne fra Dansk Designs.

Du finder Rob Meijers artikel via candlepower.nl. Url’en er statisk, så du skal fra forsiden videre ved at klikke på linket “cast iron candlesticks”. Herfra åbner du artiklen som pdf. Du skal fange det øverste røde link “Dansk Quistgaard, Candle holders and their boxes”. Længere nede finder du et link til en artikel om alle de andre Dansk lignende stager og et andet link til Holmgren stagerne.

Mangler du smalle lys til dine stager, så tjek fanen J H Quistgaard på Lysmagerens hjemmeside.

Det øverste billede med de to edderkopper er lånt efter tilladelse fra So ein Ding.

Forf: JM

IHQ Kobenstyle gryder.

Designeren Jens Harald Quistgaard formgav en serie emaljerede stålgryder i 1955. De blev kaldt Kobenstyle.

Navnet betyder københavnerstil, fordi man på det vigtige amerikanske marked gerne ville signalere, at der var tale om dansk stil fra København.

Gryderne blev fremstillet af Glud & Marstrand. De er et godt eksempel på Quistgaards geniale nytænkning. Grebet er elektrisk svejset på grydelåget med fire berøringspunkter. Med den konstruktion er der kun få steder, hvor snavs kan samle sig og samtidig opnås en praktisk varmeisolerede effekt. Det omvendte låg fungerer nemlig også som bordskåner. Du kan stille gryden på låget, mens du øser op på tallerkenerne, og varmen fra gryden bliver ikke ledt ned i bordpladen. Selve gryden med dens skulpturelle buede korpus er formet ved hjælp af olie og lufttryk. Quistgaard brugte selv det udtryk, at den blev formgivet som om den er slået op i hånden – ligesom en sølvsmed ville have gjort det.

Du kan høre Quistgaard fortælle om Kobenstyle gryderne og en lang række af hans andre ting i Stig Guldbergs dokumentarfilm, som tidligere er blevet anmeldt på denne blog (februar 2010).

Mine egne Kobenstyle gryder er gået på pension. De kommer ikke længere på komfuret. De er nu blevet stablet op i et køkkenvindue, hvor de står som en slags tårnskulptur. Under lågene gemmer jeg alt tilbehøret til min stavblender. Så ved jeg altid, hvor det er, og skal ikke længere lede febrilsk nede i køkkenskuffernes rod.

“Designeren Jens Quistgaard – en gryde til min kone. En dokumentarfilm af Stig Guldberg”, ABCFilm & Forlaget Klim 2010, isbn. 978-87-7955–770-3. Pris 299,95 kr.

Forf: JM

IHQ grønne glas.

Du har sikkert tit set dem på loppemarkeder, i genbrugsforretninger, hos marskandisere eller antikvitetshandlere.

Nogle steder betegnes de som “løgglas”, men hvad er det for nogle løg, der har så begrænset et rodnet, at det kan rummes i sådan et lille glas?

Andre steder præsenteres de som “fyrfadsstager”, men de passer ikke rigtig i størrelsen. De er for store. Almindelige stearinlys passer heller ikke.

Forleden så jeg en ryger og kørestolsbruger, der havde sådan et glas fastspændt på stolen. Han brugte det som askebæger. Næppe det formål som designeren Jens H. Quistgaard har haft i tankerne!

Materialet er presset glas, de er 6,5 cm høje og 7 cm i diameter, og de kan stables. I bunden er de præget “Dansk Designs Ltd”.

Ved du hvad meningen med de små glas er, så skriv en kommentar.

Forf: JM

Dokumentarfilm om Jens Harald Quistgaard.

Stig Guldberg samler på ting af Jens Harald Quistgaard. Det var først planen, at han ville skrive en bog om Quistgaard og hans industrielle design, men projektet trak ud, og i stedet for blev det til en film på dvd.

“Hvor ærgerligt”, tænkte jeg, da jeg første gang læste om den. En bog kan du tage med dig, du kan slå op i den, bladre og nemt manøvrere frem og tilbage. En film binder dig derimod til et forudbestemt liniært forløb – og så er den irriterende apparaturafhængig.

ihq-stager-2x

Nu har jeg set filmen på labtop og kan egentlig godt forstå, hvorfor forfatteren valgte rollen som instruktør. Filmmediet kan noget, som en bog har svært ved at hamle op med: Du kommer helt ind under huden på manden, når han selv sidder og vender sine ting i hånden og fortæller om tilblivelsen. Og det er han god til. Filmen lever og har en god afvekslende rytme. Den er sjov med små anekdoter og samtidig intens. Du glemmer, at du sidder på en stol foran en skærm. Du træder ind i Quistgaards stuer og ind i hans univers.

Jens Harald Ouistgaard, der døde næsten 90 år gammel i januar 2008, opfattede sig som billedhugger. Tingene skal have skønhed, men samtidig også være rare at røre ved og at bruge. Han rører meget ved sine ting og forklarer lidenskabeligt om profiler og linjeforløb. Selv har jeg ikke så mange af Quistgaards arbejder, men jeg ejer da fem af hans høje messingstager (to af dem ses på billedet), som jeg efter filmen straks hev frem og betragtede på en ny anderledes måde.

Filmen er komponeret som et portræt krydret med gamle filmoptagelser og varereklamer. Ved siden af filmen er der 8 bonusklip med fokus på enkelte temaer bla. stokkestolen, dåseåbneren fra Raadvad, Flamestone kaffekanden fra Eslau, Kobenstyle gryderne og flere af hans bestik. Med følger også en lille booklet på 55 sider.

“Designeren Jens Quistgaard – en gryde til min kone. En dokumentarfilm af Stig Guldberg”, ABCFilm & Forlaget Klim 2010, isbn. 978-87-7955–770-3. Pris 299,95 kr.

Forf: JM

IHQ og Richard Nissen fra Langå.

Kulturhistorisk Museum i Randers har udgivet en fin lille bog om Richard Nissens Trævarefabrik.

Museet har i eftersommeren 2009 vist en udstilling med eksempler på brugskunst fra fabrikken, der lå i Langå.

Fra 1954 til 1971 fremstillede Nissens Trævarefabrik en lang række af de lækre produkter, som blev markedsført af Dansk Designs og formgivet af Jens Harald Quistgaard. Bogen fortæller bla. om samarbejdet mellem designer og fabrik.

IHQ isspand

Det er historien om,  hvordan hverdagens brugsgenstande bliver funktionelle og geniale,  når designer og producent forstår at række ud mod hinanden og kan respektere deres forskellige tilgangsvinkler til opgaven. Jens Quistgaard dikterede ikke bare, hvordan tingene skulle se ud. Ofte gav fabrikkens folk feed-back og kom med forslag til ændringer i designet.

For samlere og Quistgaard-freaks er bogen et oplagt must. Efter 1971 sluttede samarbejdet, men Richard Nissen kunne også selv og fortsatte med at designe gedigen brugskunst.

Bogen er flot illustreret, og de sidste ca. 20 sider er et billedkatalog over nogle af de genstande, som blev vist på udstillingen. Selvom udstillingen sluttede den 31. august, kan bogen stadig købes hos Kulturhistorisk Museum i Randers.

“Form – fra tønder til trend” af Anders Have Espersen og Thomas Dickson, Kulturhistorisk Museum Randers 2009, isbn. 978-87-887-3235-5. Pris 98, – kr.

Forf: JM