Rörstrand

Svensk porcelæn.

Med en ambition om at lave den største fortegnelse af svensk porcelæn på Nettet gik Charlotte i gang med at samle billeder sammen fra private og webshops.

Ideen er fremragende og et godt eksempel på, hvordan Nettet kan bruges på en smart måde, når flere slår sig sammen. Desværre er projektet gået i stå og har ikke været opdateret i mange år.

svenskt-porslin-dump3

Alligevel rummer siden svenskt-porslin.net rigtig mange stel. Du kan finde billeder af stel fra 1900-tallets tre store svenske porcelænsfabrikker: Rörstrand, Gustavsberg og Gefle.

Du vælger først fabrik. Derefter er indgangen til billederne alfabetisk. Altså er det en fordel på forhånd at kende navnet. Det meste svenske porcelæn er mærket med producent og ofte også stellets navn, så det bør ikke være noget problem. Ellers må man bladre rundt på siderne. Det er nemt, men lidt mere tidskrævende.

svenskt-pors-dump1

Billederne på svenskt-porslin,net er af vekslende kvalitet. De fleste er rimelige, nogle er rigtig gode og kan forstørres op. Sådan må det nødvendigvis være, når der er flere fotoleverandører.

I en særlig sektion er der bogtips. Her mangler der rigtig mange af de senere års udgivelser om emnet. Vil du fordybe dig i svensk porcelæn og få flere data om stellene, kommer du f.eks. ikke udenom nyere bøger som Svenska serviser 1950-1975, Svenska kaffeserviser 1920-1980 eller Keramik & porslin gennem 700 år.

Forf: JM

Reklamer

Svenske kaffestel.

Ny bog om svenske kaffestel.

Begrebet “coffee table books” bruges ofte lidt nedsættende om letlæselige bøger med mange billeder, som er beregnet til at lægge fem på sofabordet og som skal underholde gæsterne, så de ikke keder sig. Svenska kaffeserviser er på sin vis sådan en bog, men samtidig er den også et eksempel på, at genren langt fra behøver at være banal.

omslagBogen er bygget op som en kronologisk kavalkade over 100 svenske kaffestel fra 1920 til 1980. Alle stel præsenteres først med korte data om dekoration, stelform, materiale samt hvornår det var i produktion og hvilken fabrik, der fremstillede det. Derefter kommer en uddybende fortælling om stellet historie, stiltræk og omstændighederne ved dets tilblivelse. Forfatteren kan sit stof, og du fornemmer, at der ligger seriøs og grundig research bag teksterne.

Forrest i bogen er der en meget summarisk oversigt over de forskellige fabrikker efterfulgt af en mere grundig præsentation af 30 forskellige designere. Bagerst i bogen finder du en prisguide.

Svenska kaffeserviser colStig Lindbergs Tahiti fra Gustavsberg med ekspressive blomsterdekorationer blev kun produceret i 1971. Stellet er i dag meget sjældent, og det ses på brugtprisen. En kaffekop sælges typisk til mellem 760-960 sv. kroner. Tekopper koster endnu mere. I prisguiden er sådan en sat til 1600 sv. kroner.

I den modsatte ende af prisskalaen befinder sig det blå-brune riflede stel Kosmos fra 1966. Det er formgivet af Berit Ternell for Gefle, og det blev en rigtig storsælger lige indtil 1977, hvor stellet pludseligt måtte tages ud af produktion. Blyindhold i glasuren var alt for høj, og Institutet för Folkhälsan fandt, at det udgjorde en dramatisk sundhedsrisiko. Brugtprisen for en Kosmos kaffekop ligger helt nede på omkring 40 sv. kroner.

Et andet stel fra Gefle blev i folkemunde kaldt Rød Fluesvamp, men her var glasuren ikke giftig. Stellet hedder officielt Amanita og var i produktion mellem 1946-1957. Det er tegnet af Helmer Ringström. Den røde udgave er den mest almindelig, men stellet blev også lavet i farverne blå, gul og grøn. En rød Amanita koster iflg. prisguiden 195 sv. kroner, mens den gule koster 675 sv. kroner.

“Svenska kaffeserviser 1920-1980” af Michél Carlsson og Urban Orzolek, ICA Bokförlag 2014, isbn. 978-91-534-3968-4. Pris 239 sv.kr.

Forfatterne har tidligere udgivet en anden fremragende bog om “Svenska serviser 1950-1975”, som er sat op på næsten samme måde som “Svenska kaffeserviser 1920-1980”, og selvom der er enkelte overlap, så supplerer de to værker fint hinanden.

Forf: JM

Rörstrands kunstnere.

På Rörstrand Museums website præsenteres nogle af de designere, der har været tilknyttet foretagendet gennem tidens løb.

Hertha Bengtsson, som tegnede stellene Blå Eld i 1952 og Koka i 1955 samt Marianne Westman med Picknick fra 1956 er to af dem.

På billedet er det Marianne til højre med to forskellige tepotter fra stellet Mon Amie, som blev introduceret i 1952. På et tidspunkt stod hendes produktion for næsten 45 % af Rörstrands samlede omsætning.

Rörstrand kunstnere1

Desværre er der på Rörstrand Museum kun blevet plads til at præsentere 66 designere. Der mangler altså en betydelig del, og de 66, som trods alt er medtaget, er meget summarisk beskrevet.

Hvis du vil vide mere om dem, kan du slå op i det svenske online kunstnerleksikon Amanda eller i Wikipedias svenske udgave. Her finder du ganske vist langt fra dem alle, men dem de er, er mere udførligt biograferet.

Hvis du er særskilt interesseret i de forskellige middags- og kaffestel, som er fremstillet på Rörstrand, er bogen Svenske serviser et absolut must.

Forf: JM

Svenske stel 1950-1975.

Designeren Marianne Westman, som tegnede Picknick og Pomona stellene til Rörstrand, blev engang spurgt, om det så ikke også var hende, der lavede stellet Eden.

“Nej”, svarede hun: “Det er lavet af en af Rörstrands malerpiger”. Historien om skabelsen af Eden kan du læse i en ny bog om nogle af efterkrigstidens mest populære svenske spise- og kaffestel.

Eden blev lanceret i 1960, og malerpigen hed Sigrid Richter. Den store stjerne på Rörstrand var dengang Marianne Westman, men hun opholdt sig i USA på et længere stipendium, og fabrikken var i bekneb for ideer til nye steldekorationer. Derfor fik Sigrid Richter chancen. Hun menes at være ophav til flere af 60’ernes anonyme Rörstrand stel.

Bogen Svenske Serviser giver en fyldig karakteristik af ca.140 stel fra 1950-1975. Perioden bliver tit kaldt guldalderen indenfor svensk porcelæns- og fajanceindustri. Mange af stellene er i dag eftertragtede samlerobjekter, men bogen beskæftiger sig ikke kun med de kendte og udbredte stel og de mest fremtrædende formgivere. Der er også mange hverdagsstel, som blev solgt år efter år uden at de fik ikonstatus, og sjældne stel med kort levetid, fordi de var alt for dyre at fremstille. Lidt mere banale stel, som egentlig bare var imitationer af billige udenlandske importstel, er også kommet med.

Det hele præsenteres kronologisk, så du kan følge, hvordan mode og stil forandres i løbet af årene. Der er også blevet plads til nogle korte afsnit om de mest toneangivende fabrikker (Rörstrand, Gustavsberg, Gefle og Karlskrona) og 10 af de mest markante designere. Bogen har et okay register, den er let at orientere sig i og egner sig fint som opslagsværk.

Målgruppen er samlere og nostalgikere, og bagerst i bogen er der en prisguide med typiske brugtpriser på de forskellige stel. Guiden er baseret på hammerslagspriser på middagstallerkener hentet fra auktionssitet Tradera. Hvor pålidelig og sikker sådan en guide er kan diskuteres, og forfatterne indrømmer også, at mange faktorer – først og fremmest brugsstand – spiller helt afgørende ind. Flere af de anslåede priser strækker sig da også over så stort et prisspænd, at det ikke rigtig giver nogen mening.

“Svenska serviser 1950-1975” af Michél Carlsson og Urban Orzolek, ICA Bokförlag 2010, isbn. 978-91-534-3474-0. Pris 199 sv. kr.

Forf: JM

Varefakta på svensk porcelæn.

Loppefund har fået et spørgsmål om VDN mærket på svensk porcelæn.

“Jeg har læst jeres hjemmeside med interesse og kan se, at I skrive om porcelæn og fajance – så det kan være, I kan svare på mit spørgsmål. Jeg har på et loppemarked købt et stel fra Rörstrand. Bag på står der Carmen, og på nogle af delene står der desuden VDN F555. Hvad kan det betyde? vh/Else Jakobsen”

VDN 001 xStellet Carmen er tegnet af Carl Harry Stålhane – og det var i produktion mellem 1971-77. De dele som er mærket VDN F555 er ældst. VDN står for “Varudeklarationsnämnden”. I Sverige begyndte man at varedeklarere porcelæn i 1960’erne, men ordningen ophørte allerede i 1973. F betyder Flintgods og tallene redegør for glasurens egenskaber. Illustrationen viser én af min egne Koka tallerkener, hvor P er betegnelsen for fältspatsporslin.

Det første ciffer angiver holdbarheden ved varmepåvirkning: 5 = ingen risiko for glasursprækker, 3 = risiko for glasursprækker ved hurtige temperaturskift, f.eks mellem kold og varm væske, 1 = tåler ikke hurtige temperaturskift.

Det andet ciffer angiver om glasuren tåler forskellige madretter: 5 = tåler alt, 3 = tåler ikke længere tids berøring med syreholdige retter, f.eks. rababer eller sennep, 1 = tåler ikke syreholdige retter.

Det tredje ciffer angiver egenskaber i forbindelse med opvask: 5 = tåler maskinopvask, 3 = tåler opvask i hånden, 1 = risiko for skader ved opvask.

Jeg har oplysningerne om VDN  fra bogen: “Gustavsberg – porslinet, fabriken, konstnärerna” af Gösta Arvidsson, Nordstedts Förlag 2007, isbn. 978-91-1-301639-9

Du kan også tjekke VDN ved at lave et opslag online på Wikipedia: http://sv.wikipedia.org/wiki/VDN

Forf: JM

Svensk porcelæn – find stellet.

Her er to fremragende guider til at identificere svenske stel.

Svensk porcelæn col

En samling retro porcelæn fra Rörstrand, Gefle og Upsala-Ekeby vises på en svensk blog. “Herr Movarp” er manden bag – og han præsenterer sig som “en galen porslinsamlare”. Blog’en er meget stemningsfuld og bærer præg af stor samlerindsigt. Der er mange billeder i god kvalitet, som er velegnet til at identificere nyere svenske porcelænsstel fra 1950-70. Han har også en hjemmeside med en del billeder af stel og dekorationer.

http://porslinsbloggen.blogspot.com/

http://www.tallbacken.net/porslin/Porslin.html

En oversigt med svenske stelmønstre er Aletorp Antik’s svenske porcelænsregister. Her vises ca. 370 stel – og deres register medtager ikke kun retrostel. Du kan begrænse visningen til kun at se stel fra en enkelte porcelænsfabrik, hvilket letter overblikket. Til mange af stellene, især de nyere, er der flere billeder – f.eks af porcelænsmærkerne.

http://aletorpantik.se/register/porslin/

Forf: JM