sølv

Klassiske danske smykker.

Næsten 1000 danske smykker fra det 20. århundrede udstilles i Århus. Samlingen blev oprindelig skabt af et tysk ægtepar og er nu erhvervet af Den Gamle By. Til udstillingen er der også udgivet en bog.

Danske sølvsmede gjorde oprør i begyndelsen af 1900 tallet. De gik ud i naturen og lod sig inspirerer af, hvad de kunne finde i grøftekanter, på markerne og ved stranden. Det var et oprør på flere niveauer. De vendte sig samtidig imod massefremstilling samt støbte og maskinprægede smykker. Nu skulle det gode håndværk tilbage i fokus. Stilen fik betegnelsen skønvirke, og det er her både udstilling og bog begynder.

Bogen indledes med et fint og veldisponeret periodisk overblik, hvor læseren introduceres til de forskellige stilarter. Udover skønvirke er det funktionalisme, modernisme og tiden efter 1970, som lidt upræcist blot kaldes nye tider.

Herefter kommer en katalogdel med fortegnelse over samlingens enkelte stykker. 516 smykker er udførligt dokumenteret med illustration og beskrivelse, mens de øvrige 429 kun er summarisk nævnt.

I udstillingen er der dunkelt. Det er svært at se alle detaljer på afstand bag montrerne, og der er generende genskind fra de små LED lamper. Sådan er det ikke i bogen. Her er alle illustrationer knivskarpe og smykkerne er gengivet næsten, som hvis du sad med dem i hånden. En mesterlig fotografering og en billedbehandling i topklasse.

Bogens intention er også at være opslagsværk. Her fungerer den knapt så godt. Vil du lave opslag på en enkelt designer eller sølvsmed, skal du bladre lidt rundt og lede. Informationerne er spredt. Det er naturligvis, fordi bogen er kronologisk disponeret efter stilarterne.

Bagerst er der en kunstnerbiografi på 19 sider, der samtidig fungerer som en slags register med nummerreferencer til katalogdelen. En alvorlig mangel er fraværet af stempler. De er ganske vist beskrevet i katalogdelen, men ikke illustreret. Det havde ellers været oplagt at indsætte billeder af stemplerne i det biografiske afsnit. Kun enkelte steder undervejs i katalogdelen vises ganske få stempler, men de kommer sådan lidt tilfældigt og dækker ikke alle designere. Det er simpelthen ikke godt nok, når bogen skal bruges som opslagsværk.

En reaktion imod skønvirke stilen brød igennem i 1930’erne. Smykkerne ændrede udseende og form med enkle rene linjer og væk med overflødig dekoration.

Karl Gustav Hansen var eksponent for den nye funktionalistiske stil, som var stærkt inspireret af den tyske Bauhausskole. Han ville lave nogle smykker, som verden aldrig havde set mage til før.

Med afsæt i bjælken som geometrisk form skabte han en serie på 50 forskellige brocher. Alle helt enkle og i modsætning til skønvirkes naturinspirerede dekorationer var den nye stil non-figurativ. Serien kaldte han Future, og Hans Hansens sølvsmedje i Kolding blev et af de mest toneangivende værksteder i Danmark.

“Smykkeskrinet – Dansk smykkekunst 1900-2000” af Jens Ingvordsen, Strandberg Publishing & Den Gamle By 2017, isbn. 978-87-92949-80-6. Pris 289 kr.

http://www.dengamleby.dk/smykkeskrinet/

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Reklamer

Norsk designklassiker fundet i Frankrig.

Armlænken sidder på en usædvanlig heldig hånd. Den er fundet på et loppemarked i Frankrig, men stammer fra Norge og er tegnet af Grete Prytz Kittelsen.

Et regulært kup gjort af Karen en regnfuld torsdag i oktober på et lille sydfransk loppemarked i Marseillan. Måske sådan et fund der kun sker once in a life-time.

boelge-armlaenke

Lænken kom fra et dødsbo, og da prisen var beskedne 45 € svarende til 335 kroner, gjaldt det om at bevare masken og slå til med det samme, selvom pulsen steg. En auktionsvurdering vil formentlig ligge et sted mellem 8000-10.000 kroner.

Karen samler på ting af Grethe Prytz Kittelsen. En af Norges helt store designere, især kendt for formgivningen af de ikoniske lotusskåle for emaljeværket Cathrineholm, men Kittelsen har også tegnet en lang række smykker, sølvgenstande og hverdagsbrugsting. Hun regnes for en central aktør indenfor norsk designhistorie.

Armlænken stammer fra en mindre serie kaldet Bølge, som også omfatter broche, halssmykke, ørevedhæng og nogle fingerringe. Bølge er tegnet i 1947 og fremstillet i sølv og spejlemalje hos guldsmedefirmaet J. Tostrup.

Her eksperimenterede Grete Prytz Kittelsen med nye former og teknikker. Ofte klippede hun til at starte med formen ud i papir og foldede og bøjede det, indtil hun kom frem til den færdige skabelon helt uden brug af dyrt specialværktøj

Tiden lige efter 2. verdenskrig var præget af materialemangel. Ved brug af valsemaskine kunne det kostbare sølv udnyttes rationelt. Sølvet blev stanset ud i ultra tynde plader formet efter skabelonen, dernæst håndfræset og fyldt med emalje. Med den teknik kunne man øge volumen og samtidig sænke omkostningerne.

Bølgeserien vakte opsigt og vandt priser på nordiske og internationale udstillinger af brugskunst, og serien blev forløber for en lang række andre emaljesmykker designet af Grete Prytz Kittelsen for J. Tostrup.

litt-gpk

Et overblik over de mange smykker finder du i Karianne Bjellås Giljes store biografi om Grete Prytz Kittelsen, der udkom på norsk i 2008 og senere på engelsk i 2012. Bogen har et kapitel på 38 sider om hendes smykker samt en komplet værkfortegnelse over alt hun har formgivet, også skålene fra Cathrineholm.

Du kan også læse om Grete Prytz Kittelsen i Jan-Lauritz Opstads værk om norsk emalje, hvor der er to kapitler på i alt 28 sider om efterkrigstidens emaljekunst.

“Grete Prytz Kittelsen – Emalje og design” af Karianne Bjellås Gilje m. fl., Norsk Gyldendal 2008, isbn. 9788205376533.

“Grete Prytz Kittelsen – The Art of Enamel Design” by Karianne Bjellås Gilje et al., Norton Inc., isbn. 9780393733310.

“Norsk emalje – kunsthåndverk i verdenstoppen” af Jan-Lauritz Opstad, C. Huitfeldt Forlag 1994, isbn. 8270031275.

Bølgesmykkerne er udstillet på det norske Nasjonalmuseum og det Nordenfjeldske Kunstindustri-museum. Det er Grete Prytz Kittelsens egne eksemplarer, som er testamenteret til museerne. De kan ses online på digitaltmuseum.no.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: KKL & JM

Ny bog om guldsmede og sølvsmede i Danmark.

Vibeke Maarssø har udgivet endnu en bog i serien om danske guld- og sølvsmede.

Forfatteren fortæller, at bogen er skrevet i stor respekt for guld- og sølvsmedene, der gennem århundreder har bevaret og videreført det smukke gamle kunsthåndværk. Gennem 9 år har hun været i arkiverne og har opsøgt efterlevende familiemedlemmer. Virkelig beundringsværdigt at det har kunne lade sig gøre at finde tilstrækkeligt stof til bogen, som er den 6 og måske også den sidste i serien.

Bogen beskriver mest guldsmede fra nyere tid, men der er også blandet et par ældre mestre ind imellem.

Den gamle mester Sivert Thorsteinsson (1714-1799) ses på maleriet herunder. Om ham berettes der på hele 15 sider. Sivert kom oprindelig fra Island, men fik borgerskab i København i 1742 og havde en meget stor produktion i høj kvalitet. Fire gange blev han genvalgt som laugets oldermand, hvilket siger noget om den store tillid, han nød.

Sivert Thorsteinsson PR2

Også en Aarhus-mester er repræsenteret, nemlig Carl Christian Hansen (1785-1847). Med borgerskab i 1812 fik han sin sag for, idet tiderne ikke var særlige gunstige omkring statsbankerotten. Bogen bringer uddrag fra to regnskabsbøger fra 1826-1836. Her kan man studere datidens priser og lønninger.

Af de moderne guldsmede kan nævnes Peter Vang (1943-2010) og Poul Warmind (1929-). Også flere kvindelige guldsmede er der blevet plads til, bl.a Eva Dora Lamm (1952-), Agnete Dinesen (1943-) og den japanskfødte Yuki Ferdinandsen (1958-).

Bagerst i bogen er der et navneregister, som dækker samtlige guldsmede fra alle Vibeke Maarssøs 6 bøger. Nyttigt og meget praktisk.

Forfatteren fremsætter i forordet et ønske om etablering af et guldsmedemuseum, der kan have skiftende og permanente udstillinger med engagerede museumsfolk og med “rigelige mængder pudseklude”. Ikke nogen dårlig ide.

“Guldsmede og sølvsmede i Danmark: Rundt om udvalgte guldsmede og sølvsmede i Danmark og deres efterkommere med samme fag” af Vibeke Maarssø, Books on Demand 2015, isbn. 9788771701593. Pris 354 kr.

Portrættet af Sivert Thorsteinsson er malet i 1764 af E. H. Løffler og tilhører anmelderen.

Forf: HSN

Udlærte guldsmede og sølvsmede.

Den seneste bog om udvalgte guldsmede er nummer fem i rækken fra forfatterens hånd.

Som de foregående bøger er også denne med til at bevare en dansk kulturarv, samtidig med at den fortæller personlige livsforløb.

Guldsmede sælger i dag for det meste kun maskinfremstillede genstande, og det er efterhånden meget få, der mestrer at lave tingene i hånden, sådan som man eller har gjort det i århundreder. Vibeke Maarssøs bøger kan måske være en inspiration til, at der kommer flere lærlinge til faget, som ellers er i fare for at forsvinde.

Maarssø 5 forsideBogen fortæller om 66 guld- og sølvsmede, hvis livsforløb strækker sig over en meget lang periode fra 1707-1975. Der er tydeligvis gjort et meget stort stykke arbejde for at få de forskellige oplysninger frem. Det har været en fordel, at der i bogen er flere biografier fra forrige århundrede, da der stadigvæk lever mennesker, der har kendt personerne. Når man betænker, hvor lang tid en enkelt oplysning kan tage at finde frem, så må man beundre den entusiasme, som er lagt for dagen. Det kan kun skyldes, at forfatteren har både glæde ved – og evne til at fuldføre værkerne.

Lidt malurt må jeg dog komme i bægeret. Man har blandet en masse biografier sammen og så anbragt dem i vilkårlig rækkefølge. Det betyder, at man kan starte med P. E. Boesen (1906-1991) og hans familie. Dernæst Ib Christiansen (f. 1930) og Carl Jürgens (1836-1921) og så springe tilbage til Niclas Lindenlöf (1719-1766), hvorefter kommer Samuel Prahl (1800-1885). Derefter følger der flere fra 1900-tallet og 1700-tallet osv.

En alternativ indgangsvinkel, som nogle museer er begyndt at anlægge, er at forske i et bestemt geografisk område – og så få alle de dér kendte guldsmede beskrevet. På den måde springer man ikke fra den ene egn til den anden og fra det ene århundrede til det andet.

Et minus ved bogen, som også gælder de foregående bøger, er manglen på mestermærker i form af tegninger eller fotos. Det er givetvis et spørgsmål om økonomi – ligesom bogen er trykt on demand på papir, der ikke lever op til en ønskelig standard.

Men alt i alt er her tale om et godt initiativ, som mange sølvinteresserede kan få glæde af.

“Udlærte guldsmede og sølvsmede – Rundt om udvalgte guldsmede og sølvsmede i Danmark og deres efterkommere med samme fag” af Vibeke Maarssø, Books on Demand GmbH, isbn. 978-87-7145-709-4. Pris 391,90 kr.

Forf: HSN

Guldsmede i generationer.

Vibeke Maarssø har udgivet den fjerde bog i rækken af historier om guldsmede og deres virke. Denne gang om udvalgte guld- og sølvsmede i Danmark og deres efterkommere med samme fag.

Guldsmede i generationer består som de foregående bøger af en række biografier af guldsmede – deres familier og liv og færden. Der er omtalt over 50 guldsmede.

Guldsmed i genIsær kan fremhæves Johan Isbrand (1779-1862) og hans efterkommere. Her er en fin beskrivelse af familien med fotos af guldsmedene og nogle af deres arbejder.

Også Otto Reppien (1885-1954) er værd at nævne. Selv om Jens Ingvordsen fra Den Gamle By tidligere har skrevet om guldsmeden fra Skanderborg, har Vibeke Maarssø formået at finde en del nyt materiale frem.

Frederik F. Erlandsen (1829-1915) fra Lemvig er også flot beskrevet tillige med hans søn og sønnesøn. Her er tale om et virkeligt guldsmededynasti.

Fra Tønder er omtalt Andreas Bödewatt (1736-1815) og hans efterkommere. Også denne familie er før behandlet – nemlig af Sigurd Schoubye. Men forfatteren har også her formået at finde nyt materiale frem. Især er forbindelsen til Skt. Petersborg interessant.

Alt i alt er det en udmærket bog. Men selvom der er tale om “udvalgte guldsmede”, så kunne man måske ønske sig, at de ikke var så spredte. Det kan være svært at begrænse sig, men forfatteren har en tendens til at gå lidt for meget op i detaljer. Alligevel kan vi godt glæde os til den næste udgivelse i rækken, som jeg ved er under udarbejdelse.

“Guldsmed i generationer” af Vibeke Maarssø, Books on Demand 2013, isbn. 978-87-7145-571-7. Pris 307 kr.

Forf: HSN

Med titel af guldsmed.

Med en stor forkærlighed for danske guldsmede og deres virke har Vibeke Maarssø indhentet mange vigtige oplysninger omkring guldsmedeslægter og udgivet en ny bog.

Den nye bog “Med titel af guldsmed” følger efter “Hvis det kan more Dem, saa ..”, som udkom i 2010 og omhandlede de første kvindelige sølv- og guldsmede i Danmark.

“Med titel af guldsmed” er en dybdegående bog omkring såkaldte guldsmededynastier, hvor søn følger far, eller hvor der er flere familiemedlemmer, der vælger at blive guldsmede. Den ældste guldsmed er født i 1834 og den yngste i 1973, så det er en bred vifte af 41 guldsmede, som bliver beskrevet. Forfatteren kommer med stor respekt rundt om de faglige, familiemæssige og forretningsmæssige aspekter.

Der er, især fra 1900-tallet, ikke megen litteratur om de danske guldsmede, når man lige undtager “de store” , Georg Jensen, Evald Nielsen m. fl. Det har derfor længe været et ønske for samlere, at der blev taget hul på denne opgave.

Bogen er på 148 sider, hvoraf der kun er ca. 57 sider tekst og hele 10 sider med henvisninger og kilder. Dette opvejes dog ved, at der er mange billeder i bogen, for ét billede siger som bekendt mere end mange ord!

Som det var tilfældet i den forrige bog fra 2010, så savner man også her fotos eller tegninger af mestrenes stempler. Ved henvendelse til forfatteren fik jeg at vide, at det udelukkende skyldes, at det blev for dyrt med løn til en fotograf!

“Med titel af guldsmed” af Vibeke Maarssø, Books on Demand 2012, isbn 978-87-7114-459-8. Pris 377, 90 kr.

Forf: HSN

Ny bog om nogle af de første kvindelige sølvsmede i Danmark.

Man kommer i denne ”on demand” bog rundt om nogle af de første kvindelige sølv- og guldsmede i Danmark i begyndelsen af 1900-tallet.

Det var en brydningstid, hvor der blev arrangeret udstillinger og grundlagt uddannelsesinstitutioner, og et af højdepunkterne var kvindernes valgret i 1915. Bogen beskriver 23 kvinder, der lærte sig sølv- og guldsmedefaget, som før den tid var en ren mandeverden. Godt nok var der en del enker efter guldsmede, der fik titlen. Men i realiteten havde disse kvinder en mestersvend ansat, og de deltog ikke selv på værkstedet.

Titlen på bogen og dens forsidefoto er fra afsnittet om Caroline von Rosen, som selv kaldte sig FRØKEN, og det siger lidt om den tid, hvor kvinderne måtte op på barrikaderne for at blive hørt.

Der er ingen tvivl om, at der ligger flere års forskning bag bogens 23 afsnit, men til tider forledes forfatteren til at komme ud på nogle sidespor, som ikke er så interessante. Det kan måske skyldes, at der ikke har været så forfærdelig mange oplysninger at hente om en bestemt kvinde. Men der er lidt for meget fyldstof, som læseren godt kunne undvære. Set fra en slægtsforskers synspunkt kan det naturligvis være interessant at vide lidt om familierne, men nogle gange tager det overhånd, og vi er ude på for mange sidespor!

Beretningerne ligger måske nok over AOF-stadiet, men der er en del oplysninger, man kunne ønske sig. Kilderne har ikke altid været tilstrækkelige, men f.eks. kvindernes mestermærker er dog i de allerfleste tilfælde tilgængelige.

For sølvsamlere er mesterens stempel næsten lige så vigtig som selve genstanden. Men i bogen nævnes stemplet kun sammen med kvindens fulde navn, f.eks.:Stempel:ICS. Det er da udmærket, men hvordan ser stemplet ud? Der er ikke ét eneste foto af et stempel i bogen, og det er virkelig et område, der burde have været repræsenteret. Man har derimod vist nogle eksempler på diverse arbejder, og det havde været en smal sag at tage et foto af stemplerne (eller tegne dem, som man gør i Chr. A Bøjes: Danske Guld- og Sølvsmedemærker før 1870)

Trods diverse mangler beskriver bogen disse 23 kvinders liv og virke i et kulturhistorisk lys, og i den retning har bogen sin berettigelse.

“Hvis det kan more Dem, saa … “, af Vibeke Maarssø, Books on Demand 2010, isbn 978-87-7114-127-6. Pris 403 kr.

Forf: HSN

Bog om A. Michelsen.

Dansk high-end sølv er meget andet end Georg Jensen – f.eks. de fornemme arbejder fra hofjuveler Anton Michelsen, som nu har fået sin historie fortalt i et rigtig flot og rigt illustreret værk på knap 300 sider.

Intentionen har været at lave en “fag- og nydelsesbog” – og det er lykkedes, men det har været nødvendigt at foretage en del begrænsninger. Der er ikke så voldsomt meget om alle smykkerne og ordenerne, som Michelsen ellers bl.a er kendt for.

Bogen lægger i stedet for sin hovedvægt på de mange korpusarbejder, specielt de mere sjældne genstande, og der en en meget grundig og interessant præsentation af de formgivere, som har sat sin signatur på Michelsens produktion.

Der er også et par andre omfattende kapitler, dels med en komplet gennemgang af firmaets store produktion af erindrings- og juleskeer, og dels med en fortælling om relationerne til det danske kongehus.

For royalt interesserede læsere byder bogen på adskillige historier og kig på spektakulære bestillingsarbejder: En trillebør af sølv, de sølvbesatte hove fra hesten, som Christian X red på over grænsen ved Dybbøl i 1920 eller en fantastisk model af en jernbanevogn – en Wagons-Lits fra 1935 – fremstillet i sølv og emalje. Her kunne Frederik den IX opbevare sine cigaretter og sit fyrtøj.

Perioden fra slutningen af 1940’erne og op til slutningen af 1960’erne synes jeg er den allermest spændende. Korpusarbejderne fra denne tid er kendetegnet ved et meget stringent og funktionelt formsprog, hvor Søren Sass, Ole Hagen, Erik Herløw og Ibi Trier Mørch er nogle af de markante navne. Også flere af tidens helt store arkitekter, som ellers mest forbindes med keramik, møbler eller bygningsarkitektur, har været forbi, f.eks. Arne Bang, Tove og Edvard Kindt-Larsen samt Kay Fisker. Sidstnævnte tegnede i 1948 cocktailshakeren, der er vist herover.

Bagerst i bogen er der en fyldig litteraturliste, en tabel med årstalkoder og en tavle med Michelsens forskellige stempler. Tavlen fungerer ikke helt perfekt, fordi gengivelsen af stemplerne fremstår temmelig gnidret.

Hofjuveler A. Michelsen – fra stilkopi til arkitektsølv af Malene Dybbøl og Sabrina Ulrich Vinther, Nyt Nordisk Forlag 2009, isbn, 978-87-17-04065-6. Pris 299, – kr.

Forf: JM

Lidt om nordamerikansk sølv.

Nordamerikansk sølv kendes fra omkring midten af det 17. årh., da europæere indvandrede. Især engelske sølvsmede prøvede lykken i “Den Nye Verden”, og derfor bærer ældre amerikansk sølv da også udprægede tegn på at være engelsk.

Men ved nærmere eftersyn mangler man som regel de engelske kendetegn på sølv, nemlig løven og bymærket. Meget få sølvsmede stemplede med et stats/bymærke – en undtagelse er J. Fries fra Philadelphia i midten af 1800-tallet.

J. Fries 2

Man brugte kun et mestermærke som kendetegn og kendte heller ikke til guardein, som det var tilfældet i Danmark og andre europæiske lande. Dog er der enkelte sølvsmede, bl.a. fra Philadelphia, der bruger årstalsbogstaver (1815-30). Også den amerikanske ørn, en løve, en vægt, en indianer og andre figurer ses på især senere sølv: Altså ingen regel uden undtagelse! Philadelphia var iøvrigt én af de stater, som havde rigtig mange sølvsmede, men Massachusetts havde nok flest. Af de oprindelige 13 stater var det udover de to nævnte New York og Rhode Island, der havde sølvsmede i USA’s første år indtil ca. 1825.

For at kunne identificere et amerikansk sølvsmede mærke må man ty til de sider på nettet, som har lister over sølvsmedemærker.

En udmærket side er: http://freepages.genealogy.rootsweb.ancestry.com/~silversmiths/makers/silversmiths/index.htm Her er mestrene sat i alfabetisk rækkefølge, og nogle stater er samlet under et. Men man mangler en samlet oversigt over, hvor de forskellige sølvsmede havde deres virke.

En anden side er: http://www.925-1000.com/

Nyere amerikansk sølv er normalt kun stemplet med “STERLING” (925S) og eventuelt et fabriksmærke eller design/kunstnermærke. “Tiffany & Co” (etabl. 1837) er nok det mest kendte firma, men der er mange andre. Nyere amerikansk sølv virker tit mere “overdådig” end europæisk sølv. Den amerikanske smag slår også igennem på dette område!

Forf: HSN