Byg din egen genbrugslampe.

Det svenske designkollektiv Oddbirds har fundet på en sjov form for genbrug. Konceptet går ud på at genanvende det, som andre kasserer, men på en ny og anderledes måde.

“An odd bird” er en, som går sin egen vej, og som ikke føler sig begrænset af gængse normer og adfærd, altså en sær fugl.

Oddbirds har lanceret en serie lamper, som er noget udover det sædvanlige, og hver eneste er helt unik. Den store gulvlampe hedder “Gunnar Gulvlys”. Den er sat sammen af 15 forskellige dele gammelt blandet porcelæn: Vaser, kopper, flødekander og tallerkener.

oddbirdslamper4

Ideen er lige til at kopiere, og det har en svensk blogger gjort. På siden Loppisgalen er der en meget detaljeret anvisning af, hvordan du bygger din egen Oddbird lampe. Det kræver en god portion tålmodighed og et særligt bor, sådan et der er beregnet til at bore i glas og kakler.

Lidt i sammen boldgade er den danske Nilfisk lampe, der er lavet af overdelen fra en gammel støvsuger, eller lamper som oprindelig har haft en fortid som tørrehjelme.

Byg din egen genbrugslampe3

Billedet af Nilfisk lampen er hentet fra bloggen Kingscorner, hvor du også finder en billedmontage, som trin for trin viser hvordan du bygger din støvsuger om. Tørrehjelmene fås i forretningen Davids Engle på Østerbro.

Forf: JM

1 comments

Skriv en kommentar