Tysk lampeklassiker.

Henne om hjørnet hos den lokale marskandiser har jeg købt en gammel tysk bordlampe. Den fremstår i god stand med den originale bemaling.

Formen er inspireret af Bauhausskolen, og konstruktionen er genial. Overskærmen sidder på et stativ, der klemmes fast på en tragtformet underskærm. Når pæren skal skiftes, er det nemt at frigøre og løfte overskærmen, som samtidig er så tilpas overdimensioneret, at den spreder lyset uden at blænde.

Lampen er ikke sjælden og findes i flere farver. Mest almindelig i sort eller mørk grøn. Med jævne mellemrum dukker den op på internationale auktioner. Formentlig er den produceret gennem en længere årrække. Alligevel er det begrænset, hvad det er muligt at grave frem om dens historie.

Den er fremstillet hos metalvarefabrikken Werner Schröder i Lobenstein, har modelnummeret Schröder 2000 og er tegnet i 1934 af billedhuggeren Max Schumacher til Luftfartsministeriet i Det tredje Rige.

Rettighederne til lampen overlod Max Schumacher til Werner Schröder. Det fortælles, at han som honorar fik stillet et hus i Lobenstein til rådighed.

Lobenstein ligger i Thüringen, som efter 1945 ender i den sovjetiske besættelseszone. Metallwerk Werner Schröder skifter i DDR tiden navn til VEB Mewa Lobenstein og senere igen til Lomafa, men nu fremstilles der primært militærudstyr og hjulkapsler til biler.

Produktionen af Schröder 2000 lampen i efterkrigsårene taber sig i det uvisse. Modernes Berlin og Avisen Die Zeit mener, at den fremstilles i Neheim, Sauerland i Nordrhein-Westfalen.

Her ligger da også en belysningsfabrik med navnet Schröder & Co, men den er næppe lavet der. For det er en helt anden virksomhed grundlagt i 1895, hvis lamper sælges under varemærkerne Esco og Escolux.

Referencer: www.modernesberlin.de  www.zeit.de  www.otz.de  www.designretter.de

Forf: JM

Salg fra automaten.

Klokken er mange, og bageren har lukket. Så måtte man nøjes med en kage eller et stykke wienerbrød fra automaten.

Dengang da forretningerne aldrig havde længe åbent, og døgnkiosker var et ukendt begreb, fortsatte salget efter lukketid fra vareautomaterne. Købmanden, bageren og tobakshandleren havde sådan en hængende på facaden.

I dag er de væk fra gadebilledet, men dukker af og til op på auktioner, hos marskandisere og i retroshops. Udbudet i Danmark er ikke så stort, men i England og USA er der mange. Google på kombinationer med ordene: vending machine retro old og suppler med +sale eller +auction. Så finder du mange eksempler.

Vareautomaterne har det rigtige rå industrielle look. Dem med små rum bag glaslåger egner sig til praktisk opbevaring. Brug dem til dine briller, små ting i køkkenet eller måske til at udstille en samling Teknobiler. Mulighederne er uendelige.

Der er også nogle, som ligefrem samler på vareautomater. En af dem har en blog med gode råd og tips til, hvordan du kan reparere og restaurere en automat. Han har også udgivet en bog om danske automater fra perioden 1880 til 1960.

Bogen er en fremragende registrant over danske automatfabrikker og deres produktion. Udførligt dokumenteret med praktiske informationer om mål, konstruktion og datering. Forfatteren har studeret et omfattende kildemateriale med tegninger og billeder af automater og butiksfacader.

I Danmark har der været mindst 15 producenter af vareautomater. En af de store var Wittenborg i Odense. De lavede automater til tobak, frugt, slik og chokolade. Nogle med flere kolonner, men det kunne godt være en udfordring at fylde på. Forretningen måtte jo sørge for, at hver kolonne havde varer til den samme pris.

Mangefyldeautomaterne opfandt Wittenborg i 50’erne. Bag lågerne var en tromle, der automatisk drejede efter lågen blev lukket. Det var en praktisk nyskabelse. Automaten kunne rumme mange flere varer og skulle ikke påfyldes så ofte. Fine luksusmodeller havde indbygget lys og spejle som eksponerede indholdet bag ruderne.

“Danske vareautomater. Vare- og købmandsautomater fra perioden 1880-1960” af Tommy Richard Fogh Andersen, Books on Demand, Kbh. 2015, isbn. 978-87-7170-385-6. Pris 199 kr.

Bogen kan bestilles fra forfatterens hjemmeside og på hans blog er der råd og tips om at restaurere gamle automater.

Forf: JM

Sofabord med flere funktioner.

Jesper har sendt nogle billeder af et sofabord med skuffe, udtræksplade og underliggende hylde.

“Jeg har et sofabord i teak, som jeg godt kunne tænke mig at kende fabrikanten på. Der står noget ret utydeligt under bunden. 32 vistnok og så et tegn med noget tekst, jeg ikke kan tyde”.

FDB’s Møbelfabrik har fremstillet sofabordet, som er tegnet i 1955 af Ejvind A. Johansson.

Arkitekten Ejvind A. Johansson blev først udlært som møbelsnedker i 1942. Derefter kom han på Kunsthåndværkerskolen, hvorfra han tog afgang i 1949. Fra 1955 til 1958 var han leder af FDB’s møbeltegnestue.

Det er et super praktisk sofabord med flere funktioner. I skuffen har der nok oprindelig været en indsats med forskellige rum til garnnøgler, sytråd og nåle. Mens husmoderen sad og nørklede med sit sytøj, kunne manden i den anden ende slappe af og nyde en kold pilsner. Udtrækspladen af formica er beregnet til flasker og glas. Her kunne den slags anbringes, så den fine bordplade blev skånet for rande og mærker.

Der var to udgaver D 32 og D 33. Begge udført enten helt i eg eller i eg med plade af teak. Jeg har fundet bordet i en gammel møbelannonce fra 1956. Her præsenteres D 32 som udgaven uden skuffe. Lidt sært for dit bord er jo stemplet 32 og har skuffe. Pladerne er helt ens, så måske har fabrikken kludret i det og er kommet til at montere en “forkert” plade.

Endnu mere sært er det, at dit bord har det røde runde bomærke, som jeg heller ikke kan tyde, men det er ihvertfald ikke FDB Møblers mærke. De brugte altid deres logo. Det kunne være som et brændemærke eller især på de senere møbler som en etiket.

Næsten alle FDB møblerne blev fremstillet på Tarm Stole- og Møbelfabrik, som FDB havde købt i 1947 og omdøbt til FDB’s Møbelfabrik. I begyndelsen af 60’erne kunne fabrikken slet ikke følge med. De blev nødt til at udvide, men indtil det skete, trådte andre møblelfabrikker med ledig kapacitet til som underleverandører. Det kan være forklaringen på det ukendte bomærke, men det er meget usandsynligt, at der ikke også engang har været et FDB mærke. Formentlig en etiket der senere er faldet af.

Historien om FDB møbler er dokumenteret i Per H. Hansens bog: En lys og lykkelig fremtid fra 2014. Annoncen fra 1956 stammer fra tidsskriftet Dansk Kunsthaandværk 1956 nummer 10.

D 32 og D 33 er også vist i Designmuseum Danmarks møbeldatabase. Find det ved at skrive 32 i feltet “Model/Description” og johansson i feltet “Designer”.

Forf: JM

Guide til tyske porcelænsmærker.

Før 2003 var han totalt uinteresseret i porcelæn. Så døde en slægtning, og de stod med en stor samling, der skulle vurderes og sælges. Det blev begyndelsen til en registrant over tyske porcelænsmærker.

13 år senere er registranten vokset og lagt online. Manden bag hedder Christopher. Han indså, at det ikke gav mening blot at publicere alle mærkerne uden også at kende til fabrikkernes historie. Det var nemlig forudsætningen for at kunne lave tidslinjer over mærkerne.

Indgangen fra hovedsiden er geografisk. Du vælger en region i ruden til venstre, f.eks. Sachsen-Anhalt. Til højre kommer der en liste over alle regionens porcelænsfabrikker samt en historisk præsentation.

Hver fabrik har et hovednummer. Hvis der er billeder af mærker, finde du dem længere nede under samme hovednummer. Er der flere billeder, er der flere løbenumre efter hovednummeret. Nogle fabrikker skifter navn, selvom det er samme virksomhed. De får så et nyt hovednummer som i eksemplet med Annaburg. I DDR tiden hed fabrikken V.E.B. Annaburg Porzellan. Før krigen var navnet Annaburger Steingutfabrik A.G.

Du opdager hurtigt, at registranten er meget grundig og kompetent. I starten er der meget lange loadtider, men det retter sig efterhånden, som du klikker rundt, og undersiderne får lagt cookies i din browser.

At registranten er geografisk opbygget betyder, at du ikke kan liste alle billederne på én gang. Står du i hånden med et stykke tysk porcelæn, hvis mærke du slet ikke kan identificere, har du altså ingen nytte af registranten, med mindre du selvfølgelig begynder fra en ende af og klikker på samtlige områder og fabrikker. Et uoverskueligt og tidkrævende projekt.

Men der er en søgemaskine, som måske kan hjælpe. I billedeeksemplet ovenover kan du bruge den til 6 af de 8 mærker. Søgemaskinen understøtter wildcards, så du kan trunkere din søgning med * og finde fabrikkerne ved at skrive anna*.

Langt det meste er der fri adgang til. Enkelte fabrikker er dog markeret med rødt og er ikke klikbare. Så skal du oprette dig som medlem på siden for at få adgang.

Verdenshistorien har rykket på Tysklands grænser. Derfor finder du også data om fabrikker fra Schlesien, Mähren, Böhmen og Lothringen, selvom disse regioner ikke i dag ligger i Tyskland.

PM&M: Porcelain Marks and More

Forf: JM

Kataloger fra Den Permanente.

Den Permanente var en forretning i København med kunsthåndværk og møbler oprettet i 1931 som et kooperativt foretagende.

I 1950’erne og 1960’erne havde Den Permanente på Vesterbrogade status som et internationalt kendt mekka for dansk design. Chicago Herald Tribune anbefalede i 1971 i en rejseguide sine amerikanske læsere at bruge mindst 2 timer i forretningen. Turister kunne bestille direkte fra udstillingen, få ordnet betalingen med det samme og få tingene pakket og sendt hjem.

Hvert år udgav Den Permanente et omfattende katalog. De er alle bevaret i Det Kongelige Biblioteks småtrykssamling, og nogle af dem er blevet digitaliseret og kan læses på Nettet.

Ikke alle producenter blev lukket ind. Den Permanente var en censureret udstilling. Tingene skulle have kvalitet. Små værksteder fik på den måde chancen for at markedsføre sig til et internationalt publikum.

Snedkeren Alfred Klitgaard er repræsenteret i flere af katalogerne med sine sublime trææsker, som i dag er samleobjekter. Du kan også finde keramik, tekstilkunst, smykker og glas.

Siderne i collagen er skærmdumps fra 1967 kataloget. På Det Kongelige Biblioteks hjemmeside. kan du finde kataloger med kunsthåndværk fra årene 1967, 1972, 1979 og 1982. Der er også et enkelt møbelkatalog fra 1965.

Hvis du vil læse mere om Den Permanentes historie, skal du have fat i Per Hansens bog om dansk møbeldesigns storhedstid.

“Da danske møbler blev moderne” af Per H. Hansen, Aschehoug 2006, isbn. 87-11-23196-3.

Forf: JM

En samling fliser til offentlig skue.

I Århus ligger der en gammel byejendom med en helt usædvanlig facadebeklædning.

Stueetagen er dekoreret med alle mulige forskellige slags fliser, kakler og platter i varierende form og størrelse.

Junk vil mange sikkert synes, men her er et hus med sit helt eget særpræg og et eksempel på, at der også kan være plads til finurlige indslag i byrummet. Forbipasserende stopper op, smiler og kigger nærmere på de mange detaljer.

Det fortælles, at den tidligere ejer var murer og ivrig samler. Han har været glad for hunde. For de optræder som motiv på flere af kaklerne.

Han har sikkert også været glad for chokolade. Facaden vidner om, at han må have spist sig igennem adskillige æsker fra hollandske A. Driessen. De stammer fra 70’erne og 80’erne, og i hver æske lå der 2 små miniature kakler med forskellige klassiske motiver.

Huset i Århus ligger i Knudrisgade 42.

Forf: JM

Bakkebord i teak.

Et rundt bakkebord i teak og med hjul. Intet stempel eller mærkat. Det tilhører Jonna, som gerne vil vide, hvem der har lavet det?

Dit bord er dansk og fremstillet af Sika Møbler. Formentlig fra slutningen af 60’erne eller tidligt i 70’erne.

Flere møbelfabrikker producerede bakkeborde. Dit bord har to særlige stiltræk. De trekantede stolper og de markante sinker i bakkernes ramme.

Googler du på ordene: danish teak trolley round og vælger billedvisning, finder du et bord magen til på okayart.com. De skriver, at det er fremstillet hos Sika Møbler. Nu kan du udvide søgningen med producenten og kan finde flere lignende eksempler. Hvis du vil se, hvordan den manglende etiket har set ud, finder du den på Antiques on Kent.

Sika Møbler er mest kendt for sine flettede kurvemøbler i rattan, men i 60’erne og 70’erne lavede de også indskudsborde, bakkeborde og syborde. Desuden nogle ikoniske havemøbler i Bangok teak, som idag er eftertragtede samleobjekter. Se annoncen fra 1965 i Loppefunds sektion med gamle reklamer.

Firmaet eksisterer stadig. Sika præsenterer nogle historiske højdepunkter på deres hjemmeside. Her kan du finde denne collage fra 60’erne.

Det er lidt utydeligt, men hvis du klikker på billedet, så det åbner forstørret i en ny fane, kan du sikkert genkende dit bakkebord i nederste højre hjørne.

Idag ligger Sika i Rynkeby, men i 1965 holdt de til i Odense og en overgang i 60’erne havde de også produktion i Langeskov.

Forf: JM

Retro Ikea Museum.

I Älmhult ligger verdens ældste Ikea varehus. Det åbnede i 1958 og lukkede igen i 2012, da man byggede et nyt ved siden af. Det gamle varehus er nu omdannet til museum.

Ikeas grundlægger Ingvar Kamprad siges at være ekstremt sparsommelig. Intet må gå til spilde. Han har sagt om sig selv: “Jeg er nærig, og det er jeg stolt af”. Museet afspejler på en måde hans filosofi. I stedet for at rive det gamle varehus ned, bliver det genbrugt og får nyt liv.

Bygningen er restaureret og ført tilbage i sin oprindelige skikkelse fra 1958. Indenfor kan man gå rundt i klassiske Ikea miljøer fra 1958 og årene frem. I restauranten serveres naturligvis de ægte köttbullar lavet efter originalopskriften.

Museet fokuserer på tre temaer. Ikeas rødder, Ikeas fortællinger og kundernes oplevelser med nogle af de mest ikoniske møbler gennem tiden: Billy reolen og Klippan sofaen.

Museets kuratorer har brugt de gamle årskataloger som en helt central kilde til at genskabe de autentiske miljøer. Nogle ting er hentet i Ikeas eget arkiv, mens andre er købt på loppemarked eller auktion.

Ikea’s årskataloger siges at udkomme i større oplag end Biblen, og i modsætning til den er det svært at skaffe gamle eksemplarer. Kunne Ikea Museum ikke tage initiativ til at digitalisere hele deres samling og få den publiceret på hjemmesiden.

Kun sjældent udbydes Ikea kataloger til salg på Nettet. Du kan dog få et begrænset, men gratis kig. En blogger har lagt nogle sider fra 1965 kataloget på Nettet. En anden har gjort det med katalogerne fra 1958, 1977 og 1985.

Ikea Museum ligger i Småland. Fra København er det nemt at komme dertil. Med bil tager det 2 timer. Med tog varer turen en halv time længere med skift til Øresundstog på Copenhagen Airport (enkelte afgange også i Hässleholm). Der er 6 minutters gang fra Älmhult station til museet.

Artiklens Referencer:

Ikea Museum, Forbes Lifestyle, curbed.com, Scandinavian Retro nr. 3, 2016.

Forf: JM