Museum for Danish Modern.

“Verdens førende museum for skandinavisk design” – Ambitionerne er skyhøje hos folkene bag netstedet Danish Modern Museum.

De vil fortælle og bevare historien om Danish Modern, inden den smelter væk. Og det haster med at få dokumenteret historien, før det bliver for sent. Den dag ansatte og samarbejdspartnere ikke er der længere, forsvinder vigtig viden og detaljer om baggrunden for dansk kunsthåndværk og møbelkultur.

Visonen er med tiden at etablere fysiske rum med udstillinger både i Danmark og i andre lande. Til en start begynder man med et online univers.

Designer-biografier samt en journal med formidling af nyheder og information er museets to bærende elementer. Rammerne for 31 biografier er allerede lagt op, men endnu uden indhold.

De første biografier vil komme i løbet af 2019. Intentionen er samtidig at præsentere komplette værkfortegnelser.

En af de 31 blive møbelarkitekten Arne Wahl Iversen. Han var uhyre produktiv. Man møder ham i gamle fagblade, kataloger og brochurer. Wahl-Iversen fik sine møbler produceret på en lang række danske møbelfabrikker og har også samarbejdet med Ikea. En værkfortegnelse bliver et kæmpe projekt, men vil være nyttig for alle de, der handler med eller samler på danske retro møbler.

Omridset til en enkelt af biografierne om Tove og Edvard Kindt-Larsen ser dog ud til at være på plads, men den er ikke lagt under designere. Man finder den under journal sektionen. Den er ret kort. Spørgsmålet er, om biografien egentlig er helt færdig. Museet skriver, at man gennemgår Kindt-Larsens designarkiv. Det skulle være sket i 2017, men gennemgangen har endnu ikke ført til publicering af en værkfortegnelse.

Danish Modern Museum er iflg. DK-hostmasters data først oprettet i november 2018. Kort tid efter er domænet kommet på plads med struktur og layout, men på Facebook og Instagram har museet været i gang siden august 2016.

På Instagram er der 105 opslag. Aktiviteten er koncentreret omkring 2016 og 2017 med hhv. 54 og 43 opslag. I 2018 er der kun 8 og intet senere end december 2018. Det samme mønster ses på Facebook. Også her er aktiviteten koncentreret omkring 2016 og 2017.

Et gigantisk brød er slået op. Desværre med risiko for at gå i stå. Det vil være en stor skam, for projektet har et lækkert setup og er særdeles lovende og kompetent udført.

Referencer: danishmodernmuseum.dk, Instagram, Facebook, dk-hostmaster.dk

Billederne er hentet fra Danish Modern Museums website.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Monkey Business – historien om en abe og en løve.

Kay Bojesen ikoniske abe har hovedrollen i sjov billedebog for børn, men denne artikel handler mest om løven.

Aben blev født i 1951. Arkitekten Steen Eiler Rasmussen ringede til Bojesen. Han skulle bruge en knage til et barneværelse. “Så gik jeg ned på værkstedet om aftenen, og efter at have arbejdet med mine hænder i fire timer var abekatten færdig”.

Den blev med det samme en succes. Allerede året efter blev der solgt 4000 aber. De blev drejet hos Magne Monsen, som havde værksted nær ved Bojesens butik i Bredgade. At aben virkelig blev født på kun fire timer er nok en skrøne. Kay Bojesen skæmtede ofte og holdt af røverhistorier.

Billedebogen er fotograferet og fortalt af Knud Ellitsgaard-Rasmussen. Han mødte aben i 1952. Bogen følger aben på små eventyr i roller som fuglefanger, vinduespudser, ballonskipper og på safari. Blandt de øvrige medvirkende er også Kay Bojesens zebra, elefant, søpapegøjen og hans bjørne. I mindre biroller ses derudover en løve og en fugl, begge fremstillet af tovværk. Løven vender vi tilbage til.

Bogen bygger på gamle lysbilleder med abe i fantasifulde tableauer. Forfatteren viste billederne til Kay Bojesen, der foreslog at udgive en bog med dem, men det blev ikke til noget før mange år senere i 2003, hvor bogen udkom.

Vil man vide mere om forfatteren og projektet med bogen, må der graves lidt på Nettet. Knud Ellitsgaard-Rasmussen var geolog med speciale i grønlandske bjergarter. Lysbillederne med abe blev første gang vist til en fest i de geologi-studerendes klub Steno. Det var i 1954. Altså året efter at Kay Bojesens elefant blev lanceret. Og det er samtidig forklaringen på, at flodhesten og kaninen ikke medvirker. De to er nemlig født efter 1954.

Billedbogens løve og fugl af tovværk ligner umiddelbart ikke noget fra Kay Bojensens univers og fortjener lidt nærmere research.

Google man på “kay bojesen robe lion”, er der rigtig mange hits fra salgs- og auktionssider som 1stdibs, worthpoint og ebay. Løven tilskrives Jørgen Bloch og skulle være fremstillet i samarbejde med Kay Bojesen. Også danske sider som lauritz.com og retrodesign.dk bringer den samme fortælling.

Lars Hedebo Olsen nævner ikke noget om tov-figurene i sit store hovedværk om Kay Bojesen. Til gengæld er løven vist i Den Permanente’s salgskatalog fra 1967. Her ses den som artikel nummer 1005 med Jørgen Bloch som formgiver, men intet om Kay Bojesen.

Nu skulle sagen måske være opklaret, men det er den ikke. Den viser sig faktisk at være ret tricky.

Hvem Jørgen Bloch er, fortaber sig i intetheden. Det har ikke været muligt at finde data om ham. Måske eksisterer han ikke. Men det gjorde en anden designer, og han gør krav på løven.

Det er Gunnar Flørning, som i årene 1955-1965 stod bag adskillige figurer udført i træ og tovværk. Løven af tov lanceres omkring 1956 og bliver produceret i 50.000 eksemplarer.

Gunnar Flørning fremstillede figurer og kunsthåndværk. Først med leverancer til Illums Bolighus, senere sælger han gennem design-købmanden Laurids Lønborg. I 1965 stopper det. Flørning skifter erhverv og tager en uddannelses som ejendomsmægler. Og det skal nu vise sig, at Laurids Lønborg har nøglen til at forstå, hvordan det hele hænger sammen.

Tiden spoles frem til marts 2019. Her blev der på dba.dk slået en annonce op med en løve af tov med sin originale etiket. Etiketten er fra Laurids Lønborg.

Før sin død i 2014 bragte TV2 Lorry i maj 2013 et interview med den dengang 81 årige Gunnar Flørning. Flørning bladrer i en scrapbog med udklip om hans ting. Løven er med.

“Dit navn er ikke så godt at sætte bag på – så derfor sætter jeg mine plakater bag på”, fortæller Gunnar Flørning, som altså blev overtalt til, at hans ting skulle mærkes med Lønborgs etiketter. “Han snuppede æren – men pyt med det”, siger Gunnar Flørning i interviewet.

Referencer: “Eventyret om Abe” af Knud Ellitsgaard-Rasmussen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2003 ; “Kay Bojesen – linjen skal smile” af Lars Hedebo Olsen, Gyldendal 2014 ; Knud Ellitsgaard-Rasmussen – In Memoriam, trykt i Geologisk tidsskrift 2010 ; lauritz.com ; retrodesign.dk ; Den Permanente, katalog 1967, side 176 (digital udgave fra Det Kongelige Bibliotek) ; aniform.dk ; dba.dk ; TV2 Lorry

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Bakken i rodekassen.

I en skrammelkasse på et loppemarked syd for Århus kunne man finde en gammel bakke for en halvtredser.

Men så fulgte der også en bonbonniere og tre ballonglas med i handlen. Bakken er absolut den mest interessante.

Den er af sølv, vejer 130 gram og er af ældre dato. Stilen er helt enkel og kunne for så vidt ligne et moderne arbejde fra Georg Jensen, men bakken er fra 1821 og i empire stil.

Empiren er en klassicistisk stil med navn efter Napoleon Bonaparte. I Frankrig brugte stilen et ofte voldsom symbolsprog med inspiration fra oldtidens Egypten, Grækenland og Rom. Formålet var at udtrykke magt og glorificere sejre som f.eks. Napoleons felttog til Egypten i 1798-1801.

I Danmark fik empire stilen et mere enkelt udtryk. Et typisk eksempel er den bådformede bakke med de svungne hanke fra loppemarkedets skrammelkasse.

Med bunden i vejret fortæller bakken en hel del om sig selv. Modsat provinssølv, der kun havde et mestermærke og i nogle tilfælde også et mærke med byvåben, så var der flere mærker på sølvet fra København.

Det første stempel fra venstre er Københavns bymærke med de tre tårne. Tallet 21 er 1821.

Det næste stempel er guardeinen Frederik Fabritius. Guardein betyder “ham der vogter” og er altså et kontrol og kvalitetsmærke. Det var nødvendigt at kontrollere lødigheden, fordi der altid blev blandet lidt kobber i sølvet, ellers var det umuligt at smede, men indholdet af sølv skulle mindst være 833 af 1000. Ordningen med guardeinstempler var lovbestemt i København mellem 1677 og 1892. Derefter blev det en frivillig sag at stemple.

Det tredje er et mesterstempel. Det er lidt svært at tyde og vender på hovedet, men initialerne er CW, som peger på Casper Julius Worm. Han var fra Odense, men fik borgerskab i København i juli 1810. Casper Worm blev en af de fineste mestre i København med en betydelig produktion. Han var blandt andet med til at fremstille et stort sølvservice med fade, terriner og 144 tallerkener til Prins Ferdinand og Prinsesse Carolines bryllup i 1829. Året efter blev Casper Worm oldermand for det københavnske guldsmedelav.

Yderst til højre ses det såkaldte månedsmærke. Man brugte tegn fra dyrekredsen, og tegnet på bakken ligner med lidt god vilje en tyr. Brug af månedsmærker med dyretegn på københavnsk sølv fandt sted i perioden 1676 til 1852.

Bakken fortæller ikke, hvad den har været beregnet til. Måske har der hørt flere dele til. Salt og peberbøsser kunne være et bud, men den kan også blot have være brugt til visitkort.

Referencer: antikabc.dk, wikipedia.dk, denstoredanske.dk, nobelantik.dk, Danske guld og sølv smedemærker før 1870 af Chr. A. Bøje, Bind 1, 1979.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: HSN og JM

Designbog skrevet til børn.

Tun dine børn ind på interessen for ikoniske samleobjekter og godt design.

Den lille bog om dansk design er skrevet for børn, men kan også nydes af voksne med en barnlig sjæl.

Ret usædvanligt for en designbog er der ingen fotos. Alle illustrationerne er akvareller tegnet af Kitt Stuart Schwenn. Hun er designer fra Kunstakademiets Designskole og hendes tegninger fungerer rigtigt godt. Mange af dem med et strejf af humor eller underfundighed. Teksterne er skrevet af tekstildesigneren Marie Hugsted, også designer fra Kunstakademiets Designskole.Hvad kom først hønen eller ægget? Vidste du, at Arne Jacobsen om sin stol engang har sagt, at den er så enkel, at man kan tisse formen i sneen. I 2007 indrettede McDonald’s nogle af sine restauranter med Ægget. Fast food indtaget i ikonisk design. Stolene blev dog fjernet igen, fordi det viste sig, at McDonald’s nogle steder havde blandet ægte Æg med kopier.

Provenceskålen blev formgivet af Per Lütken i 1955. Dengang hed den Arne skålen. Opkaldt efter direktøren på Holmegaard Glasværk. Skålen slog ikke rigtig an og gik ud af sortimentet, men blev igen sat i produktion i 1983 under det nuværende navn Provence. Om det nye navn var grunden til skålens succes i 2. forsøg er uvist, men den er stadig i produktion.

Bogen fortæller historien om 50 danske ting fra hverdagen. Kendte klassikere og samleobjekter samt nogle, som måske er på vej til at blive det. Formålet er at gøre begrebet design tilgængeligt for børn og samtidig fortælle historien om, hvordan ideer er blevet testet og tingene er blevet til. Bogen er god underholdning – også for den voksne læser.

“Den lille bog om dansk design – for børn og barnlige sjæle” af Marie Hugsted og Kitt Stuart Schwenn, Strandberg Publishing 2918, isbn. 978-87-93604-34-6.

Artiklens billeder er affotograferet fra bogen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Reoler fra Søborg Møbelfabrik.

Marie har arvet nogle reoler fra Søborg Møbelfabrik og vil gerne vide hvem, der har tegnet dem.

Reolerne er formgivet af arkitekterne Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen. De er vist i Søborg Møbelfabriks katalog fra 1964, men er ifølge Design Museum Danmarks møbeldatabase lanceret allerede i 1952.

Massiv teak med en kvalitet helt i top. Kabinetternes sammenføjninger er tappet uden brug af skruer. Fronterne er elegant profilerede. Det er sublimt håndværk. Reolernes udtryk er meget klassisk og tydeligt inspireret af Kaare Klints formgivning.

Serien består af moduler, som kan kombineres på forskellige måder. Boghylderne hedder 300. Som undersektion er der forskellige varianter. Dine er model 301 og 302 med jalousi. Andre varianter har faste låger eller skuffer. Skufferne kunne kombineres med skriveklap eller barskab.

Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen havde i en årrække fælles tegnestue. De er især kendt for deres møbler til Søborg Møbelfabrik og Fritz Hansen, men parret spændte vidt og har også tegnet bygningsværker. Orla Mølgaard-Nielsen er arkitekten bag Lillebæltsbroen fra 1970 og broen over Vejle Fjord fra 1980.

Søborg Møbler ophørte i 2017. På deres hjemmeside havde de publiceret historiske kataloger. Et super initiativ og et nyttigt redskab for samlere og handlere med interesse for dansk møbelkultur.

Nu er siden lukket og katalogerne væk. Carl Hansen og Søn, der har købt rettighederne til Søborg Møblers kollektion og designarkiv, har valgt ikke at flytte dem over på deres hjemmeside. Firmaet har ikke svaret på henvendelser om de gamle kataloger.

Et enkelt af Søborg Møblers kataloger kan imidlertid findes på nettet. Det er kataloget fra 1964, som er publiceret på en norsk hjemmeside.

Referencer: matslinder.no, furnitureindex.dk, woodsupply.dk, da.wikipedia.org

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Gamle blikskilte.

Emaljeskilte har længe været et stort samlerobjekt. Blikskiltene har stået lidt i skyggen, men nu er der kommet en bog om dem.

Bogen handler om reklameskilte af blik. Materialet kunne være aluminium, messing, jern eller kobber. Et blikskilt var fremstillet af tyndt metal med grafisk tryk. Trykket kunne være direkte på metallet eller udstanset. En tredje måde at lave trykket på var at lægge det på en overflade af celluloid.

Forfatteren har fotograferet blikskilte, når han kom forbi dem på loppemarkeder, hos private eller på museer. Han har haft professionelt udstyr. Det kan man se, for billederne i bogen er i sublim kvalitet. Trykt på blankt papir med høj glans, så farverne komme til sin ret.

Desværre har den tekniske producent – Books on Demand – skåret siderne alt for tæt. Man savner en ordentlig margen ind mod bogens ryg. Læseren må flere steder presse sider fra hinanden for at kunne se billeder og tekst. Det holder limen i ryggen næppe til ret længe, heller ikke selvom der er påsyet et forstærkningbånd  bag limen i bogblokken. Uprofessionelt sjusk som ikke må forekomme i en bog til næsten 400 kr.

Forfatteren fortæller, at han har brugt flere år til at lave research. Derfor er det ærgerligt, at læseren ikke får noget at vide om de fabrikker, der har fremstillet skiltene. Sammenlignet med John Juhler Hansens bog om danske emaljeskilte eller Peter Pluntkys bog om de svenske skilte mangler der i det hele taget rigtig mange oplysninger, som ville have været relevante for en samler.

Ud for hvert skilt er angivet mål samt materiale, f.eks. jernblik eller celluloid. Det er det. Der er intet om skiltenes anvendelse – og endnu værre – heller ingen datering.

I afsnittet om øl og mineralvand optræder begrebet kasseskilt uden nærmere forklaring. I de første butikker med delvis selvbetjening hængte købmanden et skilt på siden af trækasserne, så kunderne kunne se hvilken sodavand eller øl, der var i kassen. En interessant historie, som bogen sagtens kunne have fortalt, men ikke gør.

Få steder er der små spotartikler om de produkter, der reklameres for, f.eks Bryggeriet Stjernen, Rønbjerg Is eller Sadolin & Holmblad. Spotsene fungerer fint, men de er sporadisk, og valget af dem virker lidt tilfældigt.

Bogen om blikskilte bygger ikke på grundig forskning som i de danske og svenske bøger om emaljeskilte. Samlere med behov for baggrundsviden lades i stikken. Til gengæld har bogen kvalitet som en lækker fotobog, der egner sig fint til at hyggebladre i.

“Blikskilte – Danske reklameskilte” af Tommy Richard Fogh Andersen, Books on Demand, isbn. 978-87-7188-458-6. Vejledende pris 499 kr.

Bestiller du bogen på Nettet, skal du være omhyggelig med at tjekke prisen. Den svinger. Jeg fik mit eksemplar fra wiliamdam.dk til 331 kr. (356 kr. med GLS levering).

Artiklens billeder er affotograferet fra bogen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Den danske stol – bog om stoledesign og formtradition.

Ny bog giver en visuel introduktion til den danske stols udvikling.

Danmark er et land uden dramatiske revolutioner. Det samme gælder for stoledesign. Den gamle bondekulturs tradition for sparsommelighed og optimal materialeudnyttelse afspejler sig også i moderne dansk møbelkunst.

Snusfornuftig tilgang til nye internationale tendenser forfinet med fokus på brugsværdi og lokale materialer. Sådan lyder bogens bærende tese, og den passer som fod i hose med arkitekter som Børge Mogensen og Hans J. Wegner. Begge elever af Kaare Klint, der satte sine studerende til at opmåle historiske møbeltyper. Bogens 113 stole er kategoriseret ud fra 10 grundtyper.

Kunstakademiets klassiske engelske Winsor stol fra midten af 1800-tallet var standardpensum for møbelstuderende. Flere danske møbelarkitekter har prøvet kræfter med typen. Nogle endda flere gange.

Herunder ses den engelsk udgave til venstre. I midten øverst er det Børge Mogensens J52 stol til FDB fra 1944, og nederst Ole Wanschers Winsor stol til Fritz Hansen fra samme år. De to billeder til højre viser øverst Hans J. Wegners stol til Nyborg Bibliotek fra 1939 og nederst hans Winsor fortolkning fra 1949.

For at opnå et enkelt og moderne udtryk har Wegner forfinet stolene og fjernet nogle dekorative detaljer. “Der skal være træ dér, hvor der er brug for det, og kun dér”.

Frisvingeren er en anden stoletype. Et teknologisk gennembrud og eksponent for international modernisme. Svævende og uden bagben. Idealet var en næsten usynlig stol. Beskuerens blik måtte ikke forstyrres, når det vandrede gennem et åbent rumforløb.

Bauhaus designeren Marcel Breuers B64 fra 1928 er arketypen på en frisvinger-stol. Seks år efter lancerede Fritz Hansen deres bud. Den lægger sig tæt op af Breuers originale stol. Det er meget svært at se forskel. Det er Breuers stol til venstre herover.

Nemt var det ikke at sælge stålrørsmøbler i 30’erne. Danskerne brød sig ikke om den klinikagtige stil. Satirikeren Storm P lavede en tegning med to mænd siddende i hver sin stålrørsstol: “Rigtig hyggeligt bliver det først, når der kommer varmt vand i rørene”, siger den ene.

Poul Henningsen forsøgte sig også med en frisvinger. Hans slangestol fra 1934 er konstrueret med kun et rør. Det giver et let udtryk, men den var hverken stabil eller solid og havde svært ved at bære tunge personer.

Verner Panton tegnede også frisvinger-stole. S-stolen fra 1956 er i sin form inspireret af Arne Jacobsens skalstole, men Panton havde også tidligere været ansat på Jacobsens tegnestue og havde været med til at udvikle skalstolene. S-stolen kan ses som en forløber for plaststolen fra 1960.

Selvom nogle af frisvinger-stolene ikke passer særlig godt med bogens grundtese og fortællingen om snusfornuft, brugsværdi og lokale materialer, så kommer den med et anderledes bud og et nyt perspektiv på danske stoles formtradition og historie.

Bogens billedemateriale er i top. Alle stole er vist i helfigur ledsaget af et detaljebillede. Teksterne er kortfattede af leksikal karakter og skrevet i et tilgængeligt sprog. Formatet er handy. Man kan sidde med den i hånden. Dejligt for en gangs skyld at slippe for de murstenstunge værker af coffee-table typen, som de senere år har været det foretrukne format, når der skal udgives bøger om møbler og dansk design.

“Den danske stol – en international affære” af Christian Holmsted Olesen, Strandberg Publishing og Designmuseum Danmark, isbn. 978-87-93604-26-1. Pris 349,50 kr. Findes også i en udgave på engelsk.

Artiklens billeder er affotograferet fra bogen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Ikoniske retrolamper fra Fase.

De deler vandene. Nogle elsker dem, andre hader dem, men alle har en mening om dem. Spanske lamper fra Fase er i særklasse anderledes.

Fase lamperne med det futuristiske udtryk har en vis lighed med Enterprise skibet fra Star Trek og forestillingen om, hvordan en UFO fra en fjern galaxe kan se ud.

Nogle har et innovativt system med kugleled i soklen, så lampen kan rotere 360 grader hele vejen rund om sin egen base. Et andet kugleled tillader skærmen at dreje horisontalt eller vertikalt.

De mest eksklusive er President serien, som findes i flere varianter. Alle er konstrueret med en kombination af træ og metal. President er tegnet af Luis Péres de la Oliva. Sammen med Pedro Martin står han også bag Boomerang 64, som var en af Fases første lamper. Boomerang 64 er en ganske heavy sag på 7,4 kg. Efter sigende findes der kopier af Boomerang, men en original Fase lampe er altid mærket flere steder.

Fabrikken blev grundlagt i Madrid af Pedro Martin i 1964. I begyndelsen leveredes lamperne kun til offentlige kontorer, hvor de stod i ministerier, styrelser og på politistationer rundt omkring i Spanien. Jo højere rang, jo finere model. President hos politidirektørene og Boomerang længere nede i hierarkiet. Navnet Fase er dannet som en sammentrækning af de første bogstaver i fabricaciones seridas.

Efter nogle år åbnede fabrikken for salg til private. Senere blev lamperne også solgt til andre lande. Den største eksport gik til USA. I 80’erne tabte fabrikken pusten, og salget faldt. Man satsede nu på halogen lamper. Bortset fra President og Boomerang blev de gamle spektakulære modeller droppet. I 1998 var det slut, og fabrikken lukkede. Nogle forklarer lukningen med, at mange spaniere opfattede lamperne som repræsentant for Franco-tiden, som de ønskede at distancere sig fra.

Der findes ikke megen litteratur om Fase lamperne. Et par samlere har derfor udgivet en bog. Den skulle være anmeldt her, men bestiller du den online fra hjemmesiden, får du besked om, at den ikke leveres til Danmark.

Til gengæld er det muligt at finde et par digitaliserede kataloger på Nettet. Originale trykte kataloger er sjældne og handles til skyhøje priser. Nogle gange til mere end hvad lamperne koster, og de er heller ikke billige.

I ruden herover ses fra venstre mod højre modellerne Falux, Torpedo, Apollo, Tharsis, Sauce og President. Perfekte eksemplarer hører til i brugtmarkedets dyre ende. Ved brugtkøb skal man være meget opmærksom. Modeller som Boomerang, President og Falux har alle en reflektor af glas eller acryl. Dem af glas er skrøbelige, og hvis sådan en mangler, er lampen ikke meget værd.

I dag – 20 år efter fabrikkens lukning – har Fase lamperne status som ikoner. Tunge og solide, men samtidig stiliserede med et moderne udtryk.

Referencer: fasethebook.com, gancemania.com (med links til 2 kataloger, det ene fra 1974), kunstbus.nl, condecorate.com

Billederne af Boomerang 64 viser forfatterens egen lampe. De øvrige billeder er hentet fra fasethebook.com, gancemania.com, condecorate.com samt etsy.com.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Bestik til natmad og cocktail-parties.

Vårens stora schlager i 1959 var ikke bare en sang på Svensktoppen, men også en vickningsgaffel. Et særligt spiseredskab som var gaffel, kniv og ske samlet i et stykke.

Producenten var Gense. Vickningsgaflen fik navnet Piruett. Den var designet til nattsexa – også kaldt vickning – et let måltid mad serveret efter kl. 18. Pressen tog med begejstring imod det nye redskab: “Vårens stora schlager”, skrev en avis.

Genses markedsføring var ikke kun rettet mod Sverige. De satsede også stort på det amerikanske marked, hvor vickningsgaflen solgtes som snacker sets i æsker med 4 dele. Perfekt til cocktail parties, når gæsterne stående skal balancere med tallerken, og hvor det samtidig er besværligt at jonglere med særskilt gaffel, kniv og ske.

Formgiveren Pierre Forssell havde i lang tid eksperimenteret med adskillige prototyper. Inden produktionen gik i gang, skulle de testes. Genses forretningsfører Lars Hedlund blev sat på opgaven. Hver dag til frokost måtte han med Piruett spise skinke og ærter. Det blev til mange portioner, før man lagde sig fast på den endelige version.

Graver man lidt i vickningsgaflens historie, viser det sig, at Piruett slet ikke var så nyskabende, da den blev lanceret i 1959. Andre svenske producenter havde i årene før lanceret lignende bestik.

Servus fra Sigurd Persson Silver & Stål kom allerede i midten af 50’erne, og GABs Party gaffel blev lanceret i 1957, men det var Piruett, som løb med opmærksomheden og fik succes i USA.

Referencer: “Pierre Forssell – 50-talsmästare i metall” i Antik Världen 2010 nr. 1; “Bordets bästa” i Scandinavian Retro (Hus & Hem Retro) 2012 nr. 2 og 3.

Øverste billede viser forfatterens eget bestik. Billederne i midterste collage er hente fra Flickr og Pinterest. Billedet af vickningsgaflerne nederst er affotograferet fra Hus & Hem Retro 2012 nr. 3 (artiklen findes i nr. 2 med forkert billedetekst. Bladet bragte igen illustrationen med rettelser i det efterfølgende nr. 3)

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM