Ny udgave af bogen om emaljeskilte.

Gadens blikfang er kommet i en ny opdateret 2. udgave. Et mesterværk ligesom den forrige fra 2002.

Flere skilte er beskrevet. Nu er der 1768 med, mens den gamle udgave havde 1380. De kultur- og industrihistoriske afsnit er udvidet og skrevet fuldstændig om med mange nye illustrationer. Nyt er også en kronologisk kavalkade med emaljeskiltetyper i forskellige perioder.

Plattenslageri og forfalskninger er fulgt i kølvandet på stigende interesse for gamle skilte. Bogen advarer mod dygtige konservatorer, som med en mirakelkur kan forvandle en rustbunke af et gammelt motivskilt. Ofte er renoveringen temmelig svær at gennemskue, med mindre du bruger en lampe med infrarødt lys.

GB col 1

Ikke alle 1768 skilte er vist som illustration. Til gengæld er de alle detaljeret beskrevet i bogens katalogdel med et index på 100 sider. Har du et skilt, som ikke er illustreret i bogen, er det altså muligt at lave en sikker identifikation på grundlag af data i katalogdelen.

Som opslagsværk må der bladres en del. Nogle gange skal du bladre om til et selvstændigt afsnit med noter til index, og du skal måske også slå op for se, om der er en illustration. Bogen kan derfor godt virke lidt tung at orientere sig i, men egentlig er den ret logisk opbygget. Indexet er emneopdelt efter varegrupper. Der er en meget udførlig vejledning til at bruge det, og registrene bagerst i bogen er trimmet og gjort mere overskuelige i forhold til den tidligere udgave fra 2002.

Illustrationerne er second to none. Skarpe og trykt på lækkert blankt papir – både de mange store helsides illustrationer og alle de lidt mindre.

Gadens blikfang er underholdende, velskrevet og vidner om et kæmpe stykke research. Et must for samlere. Har du allerede udgaven fra 2002, kan du med fordel supplere med den nye. Også marskandisere, antikvitetshandlere og auktionshusenes kuratorer kan hente nyttig viden i bogen.

“Gadens Blikfang” af John Juhler Hansen, Forlaget Permild & Rosengreen 2016, isbn. 978-87-990816-4-6. Pris 349 kr.

Bogen kan ikke købes hos boghandleren, men leveres direkte fra forlaget.

Forf: JM

Arkivskab fra Bjerringbro.

Søren fortæller, at han har købt et arkivskab i palisander:

“Der er et Danish Furniture Makers Control mærke – og der står 8850 Bjerringbro Danmark. Men selvom jeg har søgt på Bjerringbro Møbelfabrik eller lignende, kommer der ikke rigtig noget frem. Måske kan I hjælpe med, hvad firmaet hedder? Og måske endda hvem der har tegnet det smukke møbel?”

BS col 1

Hvem der har tegnet skabet, kan jeg ikke opklare, men det er fremstillet på virksomheden Bjerringbro Savværk.

Allerede i slutningen af 30’erne begyndte de at specialisere sig i kontormøbler. Dit møbel er sikkert fra slut 60’erne eller første halvdel af 70’erne. Det har været i produktion i en længere årrække. I 80’erne indgik det i serien System B8, men dit eksemplar må være lidt tidligere. Det vurderer jeg ud fra etiketten.

Lidt svært at se hvad der har stået længst til venstre. Der mangler noget, men jeg tror, der har været et stort B omkranset af et hvidt S. Sådan var etiketten nemlig i 60’erne og 70’erne. Senere kom der til at stå System B8 til venstre.

Jeg har fundet nogle billeder af en gammel og en ny etiket. Den gamle er til højre.

BS col 2

Bjerringbro Savværk skiftede i 1985 navn til System B8 og senere igen til Duba B8 efter en fusion med møbelfabrikken Duba på Falster. Virksomheden ligger stadig i Bjerringbro, og da den fyldte 100 år i 2014, skrev Viborg Stifts Folkeblad en jubilæumsartikel.

I Loppefunds sektion med Retro Reklamer er der kommet en ny kategori med kontor- og opbevaringsmøbler. Her kan du se et par eksempler på ældre møbler fra Bjerringbro Savværk.

Forf: JM

Lotus fra Cathrineholm.

Hvor mange farvevarianter er der i Lotus serien?

Spørgsmålet stilles i det nyeste nummer af Scandinavian Retro, som har en stor og informativ guide på 10 sider om emaljevarerne med Lotus dekoration fra norske Cathrineholm i Halden.

CaH col 1

Redaktionen har talt sig frem til 20, men de er ikke helt sikre. Nogle farver blev kun lavet i kort tid og i begrænset oplag. En lyserød variant blev udelukkende markedsført i USA og er ekstrem sjælden og værdifuld.

Også de mere almindelige farver er eftertragtede. Den mindste skål på 10 cm i turkis kostede i december 1965 hos en dansk isenkræmmer 9,35 kr. En tilsvarende skål i perfekt stand vurderes i Scandinavian Retro til mellem 500-1000 sv.kr.

Guiden kommer hele vejen rundt om Lotus temaet og viser repertoiret af skåle, fade, kasseroller, gryder og kander. Også de knap så almindelige ting er med. Enkelte dele blev faktisk slet ikke fremstillet i Norge. Dåserne findes både i emalje og blik. Dem af blik blev fremstillet på licens i Japan.

I Danmark blev Lotus mønstret brugt af Lyngby Porcelænsfabrik som en variation på deres Danild og Trend stel. Også danske Lundtofte Stål har haft et samarbejde med Cathrineholm. Hvordan sammenhængen præcis har været er uklar. Lotus tingene kan være blevet fremstillet på licens i Danmark. Mere sandsynligt er det, at Lundtofte Stål har været agent og importør af de norske produkter på det danske marked.

Cah col 2 xx

Designeren Grete Prytz Kittelsen er formgiver til skålene i Cathrine serien fra 1956 samt gryderne og kasserollerne i Sensasjons serien fra 1964. Først i 1965 satte fabrikken Lotus på. Hvem der fandt på mønstret var længe uklart. Grete Prytz Kittelsen brød sig ikke om det: “Særlig synes jeg lotusbladene ødela kjelene og pannene. Og de bollene og fatene som fikk den minste varianten av lotusbladene som en pyntebord langs kanten, er ikke gode”, udtalte hun mange år senere.

Idag er det anerkendt , at det var dekoratøren Arne Clausen fra Cathrineholm, som tegnede det, men forud gik en bitter strid mellem Arne Clausens børn og en inspektør fra Nasjonalmuseet i Oslo. Først da datteren kunne fremlægge dokumentation i form af nogle signerede skitser faldt tingene på plads.

Emaljetingene blev løbende produktudviklet. En af de sidste udgaver af gryderne havde praktisk teflonbelægning, så maden ikke brændte på. Til gengæld nedbrændte hele fabrikken i 1972, og produktionen i Norge ophørte.

Ikke alle tingene er signeret. Nogle har et trykt logo i form af en C-bue tegnet af Grete Prytz Kittelsen, andre har blot teksten Made in Norway, mens andre igen har en label af papir.

CH col mrk

Varemærket Lotus blev registreret af Cathrineholm i august 1966 og udløb i marts 1992.

Det danske firma Lucie Kaas har nu erhvervet retten til Lotus mønstret og har sat det på en serie keramik og porcelæn, der bliver fremstillet i Portugal, og som ikke har tilknytning til de originale emaljeting fra Norge.

Referencer:

Scandinavian Retro, nummer 2 (april) 2016

Månedsmagasinet Bo Bedre, nummer 12 (december) 1965.

Aftenposten, 24. november 2013

Trademarkia.com

“Grete Prytz Kittelsen – emalje og design” af Karianne Bjellås Gilje m.fl., Norsk Gyldendal 2008, isbn: 978-82-05-37653-3. 

Forf: JM

En samling saltkar.

At holde styre på flere end 2600 saltkar kræver et godt overblik. En samler har fotograferet hele sin samling og lagt den på Nettet.

Alle saltkar er beskrevet og lagt i en database. Det er nemt at finde rundt med flere forskellige søgekriterier, som kan kombineres. Ikke alle er lige brugbare. De mest relevante er materiale, producent og hvilket land saltkaret kommer fra.

saltkar ns

Man savner en søgeboks eller flere valgmuligheder blandt producenter. Leder du efter kar fra Hjorth, kan du kalde dem frem ved at kombinere keramik og Hjorth. Der er 23. Men for at finde samlingens 3 saltkar fra Dybdahl Keramik må du bladre igennem samtlige 159 i kategorien keramik. Det ville også være rart, hvis der i oprindelseland kunne skelnes mellem Finland og Norge. Som det er nu, er de slået sammen til Øvrige Norden.

Billederne er en fornøjelse. Alle karrene er vist fra flere forskellige vinkler. Er der stempler eller mærker er det også med. Ting af glas og især sølv er svære at have at gøre med foran en linse, men her er det hele skarpt og i fin kvalitet uden generende genspejling.

Saltkar.dk kan varmt anbefales. Siden er et fremragende eksempel på, hvordan en samling kan præsenteres, så det bliver interessant og brugbart for andre. For dem, der gerne vil læse videre om emnet, er der links og forslag til litteratur..

Forf: JM

Historien om Lego minifigurer.

I 1975 kom den første prototype. I 1978 udviklede Lego figuren, og siden er den lavet i mange tusinde varianter. Idag er minifigurerne blevet internationalt samleobjekt.

De fleste er justerbare med bevægelige hoveder, hænder, arme og ben. Minifigurerne kan skilles ad og sættes sammen med dele fra andre figurer eller bygges på Lego klodser.

Selvom de er beregnet til børn og leg, findes der mange voksne samlere. I 2014 udgav det engelske forlag Dorling Kindersley en guide med alle minifigurerne. Den er blevet oversat til dansk og udgivet af Nyt Nordisk Forlag.

mini col 1

Bogen er bygget op som en kronologisk kavalkade. For en samler er det vigtigt, at guiden er komplet. Det er den – ihvertfald indtil 2014. Til gengæld er der ikke gjort særlig meget ud af teksterne, som har karakter af små korte statements. Alligevel er der rundt omkring i bogen mange sjove og nyttige data.

Fra 1975 og frem til 1979 blev der lavet 50 prototyper. De første blev savet ud af almindelige Legoklodser, siden blev de modeleret i plast og støbt i tin. Flere af figurerne er lanceret i temaserier som Star Wars, Super Heroes, Harry Potter eller Ringenes Herre.

Lego pigefigur

Nogle figurer er ekstremt sjældne, fordi de kun er lavet i meget begrænset oplag som en del af en konkurrence eller kampagne. Andre af de sjældne kom med et særligt certifikat. Den slags er vigtigt for samlere, og bogen kan bruges til at få overblik.

På Nettet kan du finde utallige sider for samlere af Lego minifigurer. En af de mere kompetente er Brickipedia, et komplet leksikon med artikler, katalogoversigter, et chatforum og flere andre ting. En anden side har specialiseret sig med salg af displays til figurerne, og på minifigure.org kan du hente en app med guider og kataloger til dine mobile enheder.

Minifigures app

“Lego minifigurer år for år. En visuel historie” af Gregory Farshtey og Daniel Lipkowitz, Nyt Nordisk Forlag 2015, isbn. 978-87-17-04420-3. Pris 300 kr.

Forf: JM

Beholder med indsats.

En stor beholder af kobber og messing med en indsats af zink. Alex har fået sådan en og vil gerne vide, hvad den har været brugt til, og hvorfra den kommer?

opsats col1

Mon ikke din beholder er beregnet til planter. Altså en urtepotteskjuler. Låget har man lagt på, når der ingen plante var i skjuleren, så behøvede man jo ikke at gemme den væk. Den var stadig en pryd, der kunne stå fremme i stuen og pynte.

Hvor den kommer fra er svært at vurdere. Den kan sagtens være dansk, men den kan også være importeret fra Tyskland eller Sverige.

Ornamenterne er lavet med en træform, som en billedskærer har skåret med mønstret spejlvendt på den indvendige side. Bagefter har kobbersmeden lagt kobber- og messingpladerne i formen og har banket dem ud og formet dem.

Stilen peger tilbage på klunketiden mellem ca. 1880-1900. Perioden kaldes også historicismen. Arkitektur og boligindretning var en sammenblanding af stiltræk fra mange forskellige historiske perioder. Jeg synes, at opsatsen både har noget orientalsk over sig, men også klassisk antik inspiration.

I et perfekt klunkehjem havde man gerne bregner og eksotiske planter som en del af interiøret. Bregnerne stod typisk på en piedestal.

Jeg har fundet nogle billeder fra klunkehjem. Din opsats passer perfekt i stilen.

opsats col2

Den grønne stue kommer fra et skrædderhjem i Den Gamle By i Århus, mens den røde stue er en af salonerne i Nationalmuseets såkaldte klunkehjem. En grossererbolig indrettet i 1890. Museet overtog den stort set uforandret i 1963.

Der er begrænset adgang til hjemmet, men du kan se en video derfra på museets hjemmeside.

Forf: JM

Retro på svensk og dansk.

Svenskerne har haft det siden juli 2011. Danskerne har lige fået det. Et magasin med navnet Retro om design fra 50’erne, 60’erne og 70’erne.

Målgruppe og fokus er stort set ens. Ved første øjekast er der mange ligheder, alligevel er de to ret forskellige, når du kigger dem nærmere efter.

Aller Press står bag det nye danske Antik og Auktion Retro. Ingen tvivl om at de har kigget hen over Øresund og hentet inspiration fra det svenske Scandinavian Retro, der er udgivet af Egmont Gruppen.

Retro da sv omslag

Begge er bygget op omkring boligreportager og har store og mindre featureartikler. Begge har guider og er krydret med gamle fotos eller retroreklamer. Scandinavian Retro kalder dem retro øjeblikke og bruger den slags flere steder rundt omkring i bladet – meget mere end det danske magasin gør.

Billedet fra Antik og Auktion Retro af 60’ernes moderne mand er fantastisk. Skuespillerparret Arne Weel og Karen Marie Løwert i køkkenet hvor manden tager en tjans til ære for fotografen.

moderne mand 2x

Danske Antik og Auktion Retro er også rettet mod nye ting i gammel retro stil. Boligreportagerne og nogle af featureartiklerne efterfølges af sider med inspiration til shopping og hvordan du selv kan gribe stilen. Det ser du markant mindre af i Scandinavian Retro.

Fair nok også at fokusere på nye ting. Måske et valg, der er med til at finansiere bladet. Men for en læser, som kun gider det originale gamle retrolook, er det lidt ligegyldigt.

Retro da sv opslag

En anden forskel er feature artiklernes antal og dybde. Du fornemmer, at der ligger mere grundig research bag Scandinavian Retro. Eksperter inddrages, og folk med samtidig relation til emnet interviewes. Temartiklen i det seneste nummer 1 fra 2016 om Mariannne Westmanns krukker fra Rörstrand er et godt eksempel. Den bygger bla. på en samtale med en tidligere arbejdskollega til Mariannne Westman, har en samtale med et samler ægtepar og inddrager to porcelænsbloggere.

Battler du de to seneste udgaver af retro magasinerne i en statistikdyst, ser du forskel.

Scandinavian Retro har 7 større eller mindre feature artikler på ialt 50 sider. Antik og Auktion Retro har også 7, men de fylder kun 29 sider. I det svenske fylder reklamer og sider med omtale af nye ting 15%, i det danske er det 20,5 % (reklamer samt grib stilen/shopping/mood board).

Scandinavian Retro, 2016 nummer 1 (februar). Magasinet udkommer med 6 numre om året. Pris i løssalg 65 kroner eller du kan abonnere.

Antik og Auktion Retro, 2016 nummer 2 (februar). Magasinet udkommer med 4 numre om året. Sælges i sampak med Antik og Auktion. Pris i løssalg 65 kroner. Det ene blad følger med ved køb af det andet. Du får to blade for et blads pris eller du kan abonnere.

Forf: JM

Veckla og Pungo.

I 50’erne lancerede Gustavsberg to serier kunstkeramik med bløde organiske former og tegnet af Stig Lindberg.

De eksponeredes på internationale udstillinger og vakte stor opmærksomhed, men solgte ikke særlig godt. Idag har de fået status som eftertragtede designikoner og priserne er høje.

Veckla serien var i produktion fra 1950 til 1960. Pungo blev præsenteret i 1953. Få år senere ville Gustavsbergs salgskontor indstille produktionen, men Pungo fik lov at leve videre indtil 1964.

col Pungo Veckla 2

Til Veckla og Pungo brugte man en særlig mat marmoragtig glasur kaldet carrara. Pungo kom også en kort overgang i en sort udgave med tynd hvid kant.

Det er skrøbelige sager af tyndt gods, så perfekte eksemplarer er sjældne.

I det seneste nummer af magasinet Scandinavian Retro er der en guide med priser hentet fra retroshops, antikforretninger og auktioner. Nogle af de største vaser og skåle i Veckla serien handles til over 4000 sv. kroner.

Reference: Scandinavian Retro, nr. 1, februar 2016

Forf: JM

Armstol med stel i eg.

En læser har en lille let lænestol og vil gerne have have rede på, hvem der har tegnet den.

stol eg col 1

Svaret bliver et kvalificeret gæt. Stolen kan være tegnet af Arne Hovmand-Olsen og kan være fremstillet på møbelfabrikken Komfort.

Jeg har fundet en stol næsten magen til i Designmuseum Danmarks møbeldatabase. Ryglænet og monteringen ved armlænene er her lidt anderledes, men ellers er stiltræk og konstruktion meget tæt på din stol. Find den ved at vælge Category: Easy Chair og Designer: Hovmand, så dukker den op i række 10. Stolen er også vist i en annonce i tidsskriftet Mobilia fra 1955.

stol eg col 2x

Designmuseum Danmark synes ikke at skelne mellem Randers Møbelfabrik og møbelfabrikken Komfort, men det var to forskellige virksomheder. Iflg. Møbelfabrikantforeningens fortegnelse over medlemmer fra 1967 lå Randers Møbelfabrik på Kristrupvej, mens Komfort lå på Boiesvej i Vorup lidt uden for Randers.

Skruerne i stolens stel peger på, at den er beregnet for oversøisk eksport. Arne Hovmand Olsen tegnede i 1955 møbler for nogle mindre jyske fabrikanter. Enkeltvis var de ikke store nok til at løfte udfordringerne på det amerikanske marked. Derfor gik de sammen om fælles markedsføring og oprettede organisationen Jutex.

Jutex col

For at reducere transportomkostningerne blev møblerne skilt ad og pakket i særlige containere. Hver eneste centimeter var vigtig. Det gjalt om at få så mange møblerne med i containeren som muligt. På den måde kunne møblernes salgspris på det vanskelige amerikanske marked sænkes.

I bogen “Da danske møbler blev moderne” (Aschehoug 2006) fortæller Per H. Hansen, at nogle danske møbelfabrikker kunne finde på at rette ind efter de amerikanske forbrugeres præferencer og tilpasse formgivningen efter det amerikanske marked. Måske er det sket med din stol. Det kan forklare de små forskelle ved ryglæn og armlæn.

Ligesom annoncen fra Komfort er også Jutex plakaten og damen med de pakkede møbler hentet fra Mobilia 1955.

Forf: JM