To ikoniske stel fra keramikfabrikken Eslau.

Amerikanske Ted Nierenberg fik Eslau til at producere to stel i stentøj til sit firma Dansk Designs. Begge blev gevaldige salgssuccesser i USA, men det ene stel var tæt på at knække fabrikken.

Flamestone hed det første stel, tegnet af Jens Harald Quistgaard og produceret på Eslau fra 1957. Fabrikken i Sengeløse skulle nu til at levere store partier til det amerikanske marked.

Det var en kæmpe udfordring. To nye ovne og en ny stor transformator blev bygget. Når begge ovne var i gang, kunne det mærkes i hele byens strømforsyning. Så meget at filmapparatet på den nærliggende skole gik i stå.

Til Flamestone brugtes to stentøjsmasser. Først en mørk til korpus og senere en lys til den hvide glatte inderside. Det var svært at få de to masser til at arbejde sammen. Ved brændingen svandt den mørke mere end den lyse, så risikoen for, at hele partiet sprængtes ved den efterfølgende nedkøling, var høj.

“Vi kom hovedkulds ud på det amerikanske marked. Eksporten var meget kapitalkrævende, og vi skulle fra dag til dag forøge produktionen. Virksomheden var ikke gearet til det”, udtalte den ene af Eslaus ejere senere.

Banken ville efterhånden ikke mere, så Ted Nierenberg måtte træde til med ny kapital. Konstant var der problemer. Eslau kunne ikke levere i de mængder, som Dansk Designs ville have. En kort overgang forsøgte man at få Kronjyden i Randers til at supplere produktionen. Færdig forarbejdet og indfarvet stentøjsmasse blev sendt til Randers, men det blev ingen succes. I 1974 valgte Eslau helt at droppe produktionen af Flamestone, der herefter blev fremstillet i Japan.

Afløseren som eksportsucces til det amerikanske marked blev tegnet af Niels Refsgaard i 1964. Stellet hed Generation. Helt anderledes rustikt i sit udtryk og karakteristisk med de mange brune pletter. De fremkom ved at glødeskaller af jern blev knust og blandet i stentøjsmassen. Nogle af delene er dekoreret. Der findes 12 forskellige mønstre. Alle håndmalet med kohornsteknik.

Denne gang løb Eslau ikke ind i vanskeligheder. Generation reddede fabrikken og blev en rigtig god forretning. Færre arbejdsgange og mindre energiforbrug. Til Flamestone skulle der bruges tre medarbejdere til at fremstille 400 tallerkener, mens to mand kunne klare 3000 Generation tallerkener på samme tid.

Mærkerne under Flamestone har ændret sig gennem årene. Der er flere varianter. Alle bærer Quistgaards initialer IHQ. Kun de dansk fremstillede dele er mærket Danmark eller Denmark.

Niels Refsgaards initialer NR sidder altid under Generation. Mærkerne kan enten være blåmalede eller præget i godset uden brug af farve.

Reference: “50 år med Eslau. En dansk keramikfabriks historie” af Jørgen Bjerre. Jubilæumsskrift Eslau 1994.

Du kan læse en kort præsentation af Eslau’s historie på virksomhedens hjemmeside. Eksempler på andre arbejder af Niels Refsgaard finder du på hans hjemmeside.

Billederne af Flamestone er fra bogen og fra lauritz.com. Generation steldelene er fotograferet hos forretningen DesignRetro i Odense. Øvrige billeder kommer fra etsy.com og ebay.com.

Forf: JM

Stol med mærket NM.

En læser vil gerne vide mere om sin stol, som er brændemærket NM og Danish Furniture Makers Control.

Danish Furniture Makers Control er et kvalitetsmærke. Det blev introduceret i 1959 og eksisterer stadig.

Din stol er tegnet af Axel Bender Madsen og Ejner Larsen og fremstillet hos Næstved Møbelfabrik. Modellen har nummer 1754 og er tegnet omkring 1961.

Axel Bender Madsen og Ejner Larsen er begge udlært som møbelsnedkere og blev efterfølgende uddannet som møbelarkitekter.

Deres biografiske data er næsten ens. De var studiekammerater på Kunsthåndværkerskolens Møbelskole, hvor de tog afgang i 1940, og hvor de begge kom til at undervise i slutningen af 40’erne og starten af 50’erne. I 1947 etablerede de fælles tegnestue. Privat boede de næsten ved siden af hinanden i samme rækkehusbebyggelse på Mulvad i Lyngby.

Tegnestuen var meget produktiv. De har tegnet for møbelsnedkerne Ludvig Pontoppidan og Willy Beck og har samarbejdet med flere møbelfabrikker. Udover Næsteved Møbelfabrik også for Fritz Hansen, Odense Møbelfabrik, Sorø Møbelfabrik samt Brande Møbelfabrik.

Referencer: Kraks blå Bog 1974, Den Store Danske Møbelguide, 1 udgave 2005, side 228 samt opslag på furnitureindex.dk

Forf: JM

Osteklokken Benny.

Norske Hadeland Glassverk lancerede i 1961 en serie brugsglas, der fik navn efter designeren Benny Motzfeldt.

Løgformen med den lille praktiske gribeknop i spidsen er et særlig raffineret stiltræk, som går igen i alle seriens dele.

Der blev blæst krukker i mange størrelser og faconer beregnet til alt lige fra sild til marmelade. En af de mest markante dele var osteklokken. Den blev lavet i to størrelser og stod på en rund base af teak. Men netop basen er lidt af et mysterium.

Googler du Hadeland og cheese dome på Nettet, møder du osteklokken Benny med base i mange forskellige varianter. Nogle er oplagt “forkerte”. Det er dem i bøgetræ, marmor eller glas, og så er der dem, hvor størrelse eller fals helt tydeligt ikke passer til klokken.

Tilbage er to runde varianter, som umiddelbart er rigtige ud.

Den ene med næsten lige kant, den anden buer indad og har facon nærmest som en tallerken. Hvilken er mon den originale?

Varianten med den næsten lige kant har nogle gange et brændemærke med teksten “Genuine teak made in Norway”, mens den tallerkenformede kan have en label med teksten “Danwood Design Falle Uldal”.

Falle Uldall var en dansk guldsmed og designer, som udførte arbejde for Georg Jensen, Cohr og De Danske Guldsmedes Sølvvarefabrik i Slagelse, men han beskæftigede sig samtidig med mange andre ting. Han tegnede også skåle i melamin til Rosti og trævare ting til Danwood.

Et nærmere kig i gamle varekataloger peger på, at begge varianter sikkert er den rigtige.

Benny serien blev lanceret i 1961. Allerede samme år havde Illum den med i sit julekatalog. Her er det den tallerkenformede base, der er vist. Få år senere i 1965 udgiver Hadeland et stort katalog med alle deres brugsglas. Nu står osteklokken på basen med den næsten lige kant.

Hadeland udskifter altså basen på et tidspunkt mellem 1961 og 1965. Egentlig en rigtig dum ide, for den tallerkenformede variant er meget mere funktionel og gribevenlig.

Et gæt kan være, at Hadeland i begyndelsen har forhandlet en særlig aftale på plads med danske Danwood som underleverandør. Efter nogle år er der opstået en tvist. Parterne blev uenige, eller leverancerne blev for dyre. Hadeland har villet ud af aftalen og har i stedet for fundet en norsk underleverandør. For ikke at krænke Falle Uldalls designrettighed, måtte teakbasen således have en ny form.

Den virkelige forklaring står hen i det uvisse, men begge varianter er altså autentiske.

Referencer: Illums julekatalog 1961 side 30, Det Kgl. Biblioteks småtrykssamling samt Hadeland Glassverk katalog 1965 side 36, Mats Linder reklame.

Illustrationerne i de tre øverste collager er dels hentet fra media.snl.no, collectorsweekly.com samt fra forfatterens egen samling.

Forf: JM

Kandem Lamper.

Christian Dells lamper for Kaiser & Co Leuchten er ikoniske. Men også andre lampefabrikanter samarbejdede med designerne fra Bauhaus skolen i 20’erne og 30’erne.

Begge parter fik noget ud af det. Fabrikkerne fik sig nogle kreative samarbejdspartnere. Bauhaus folkene fik nogle producenter, som kunne realisere deres ideer, og samtidig fik de forståelse for og erfaring med den industrielle produktions metoder.

Ikke altid gik partnerskabet uden gnidninger. Et af de mest vellykkede var Körting & Mathiesen i Leipzig. Deres lamper blev solgt under varemærket Kandem. To af de mest markante designere var Marianne Brandt og Hin Bredendieck. Hele tiden udviklede designerne lamperne sammen med fabrikken og fortog mindre eller større modifikationer. Derfor findes der et hav af varianter af de forskellige grundmodeller.

Et rigtig godt sted at få et hurtigt overblik er hjemmesiden kandemlampen.de, som viser mange modeller med beskrivelse og datering.

Men hvis du går mere grundigt til værks og vil dykke ned i detaljerne mellem modellerne, så kommer du ikke udenom bogen Bauhausleuchten – Kandemlicht.

Her får du en gennemgang af de forskellige generationer af modeller og alle variationerne på sokler, fatningshuse og kontakter.

Bogen udkom i 2002 i forbindelse med en udstilling på Museum für Kunsthandwerk i Leipzig. Katalogdelen udgør hovedparten af siderne, men der er også designerbiografier, historiske afsnit og en oversigt over lampernes mærkning.

De ældste lamper er mærket K & M. Det ændredes senere til Kandem i et tandhjul. Tandhjulet beholdt fabrikken indtil 1934, hvor den nydannede nazistiske organisation Deutsche Arbeitsfront benyttede et lignende tandhjul i deres logo. Herefter redesignede fabrikken deres mærke til en rund cirkel omkring Kandem. Mærket kan være præget på undersiden af lampernes sokkel eller det kan være trykt på en label. Efter krigen endte Leipzig i Øst og fabrikken skiftede navn til VEB Leuchtenbau Leipzig. Efterkrigstidens design byggede videre på de gamle modeller fra før krigen og er mærket LBL.

“Bauhausleuchten? – Kandemlicht!” af Justus A. Binroth m.fl. Arnoldsche 2002, isbn. 3-89790-181-1.

Forf: JM

Bestil artikler fra Antik og Auktion.

Gå på Nettet og bestil artikler fra tidsskriftet Antik & Auktion og få dem leveret direkte til din egen mailbox. Det er gratis.

Du bestiller artiklerne på tjenesten bibliotek.dk og får dem leveret som pdf-filer fra Det Kgl. Bibliotek i Århus, der har lavet en aftale med Copydan om adgang til digitaliserede artikler fra trykte tidsskrifter.

Ordningen kræver kun to ting, som begge er gratis, og som alle kan bruge. Du skal oprette en profil på bibliotek.dk. Samtidig skal du være bruger på dit lokale bibliotek.

Bestik af tidens smag hedder en artikel fra 2012 af Majken Eliasen. Du finder den i bibliotek.dk ved at bruge søgevinduet under fanebladet “Artikler”.

Udfylder du feltet “Tidsskrift eller avis” er det vigtigt at bruge tegnet “&” i Antik & Auktion. Skriver du “og” får du nemlig intet resultat, når du klikker “Søg”.

I vinduet kan du se en kort visning af posten med Majken Eliasens artikel. Nu skal du klikke på titlen for at få posten til at folde sig ud, så du kan komme til at bestille din gratis kopi. Du skal ikke bruge de turkise knapper, men klikke på det røde link for at havne det rigtige sted.

Når du har aktiveret det røde link, åbner der et nyt vindue. Her bliver du først bedt om at logge dig på bibliotek.dk. Derefter skal du indtaste din mailadresse.

Du får besked på mail med et link til dit lokale bibliotek, når artiklen er klar. Selvom den kommer fra Det Kgl. Bibliotek i Århus, skal den altså hentes via dit login til dit lokale bibliotek, hvor den ligger som pdf fil.

Det Kgl. bibliotek har nemlig ikke lov til at sende artiklen direkte til dig, men må gerne sende den til din profil på dit lokale bibliotek. Proceduren er temmelig omstændig og skyldes juridiske vilkår om ophavsret i aftalen med Copydan.

Er der tale om en allerede digitaliseret artikel, går det hurtigt, og du får den i løbet af få minutter. Hvis artiklen endnu ikke er digitaliseret, er leveringstiden under et døgn på hverdage. Artikler fra det nyeste nummer kan ikke leveres på selve udgivelsesdagen. Der går nogle uger, før de er til rådighed.

De fleste artikelkopier leveres i farver. Kvaliteten er rimelig læsbar, men der kan være striber og folder. Du kan godt se, at det er en scannet kopi fra et trykt tidsskrift.

Artiklen hedder noget volapyk, som begynder med “ekopi”. Derfor kan det være en praktisk ide at omdøbe den til noget mere mundret, før du gemmer den på din harddisk.

Næsten alle folkebiblioteker og et enkelt universitetsbibliotek er tilsluttet ordningen med gratis digital artikelservice hos bibliotek.dk.

Forf: JM

Nyt blad for tingfindere.

Loppe Deluxe hedder et nyt blad for folk, der er vilde med loppefund.

Navnet deler bladet med programmer på TV2, som siden sommeren 2014 har været sendt i flere sæsoner. Plottet går ud på, at to hold dyster om først at gøre de bedste fund på loppemarkeder og bagefter sælge dem videre med størst fortjeneste.

Strømmen af TV programmer om antik, retro og loppefund har de senere år været massiv. Nu er der også ved at være trængsel på bladfronten. Loppe Deluxe stiller op i kioskerne ved siden af Antik & Auktion, der har været på banen i mange år samt de nyere danske og svenske Retro blade.

Loppe Deluxe vil to ting: At gå bag om deltagerne fra TV2 programmerne og at give inspiration til, hvordan man kan indrette sig med loppefund og bruge tingene på nye måder.

Derfor er mange artikler skåret over læsten “Hjemme hos”, “Sådan bor deltagerne” og “Det samler vi på”. Bagefter kommer så inspirationen i form af nogle korte opslag kaldet “Få stilen” eller et par længere feature-artikler om emner som for eksempel keramik og tonet glas.

Får du så noget for de 70 kroner, som Loppe Deluxe koster?

Svaret blivet et både-og. Du får præcis det, der loves sat op i nogle flotte montager med lækre billeder. Bladet går bag om personerne i velskrevne portrætter, men kommer ikke for alvor bag om tingene.

Artiklen om keramik er dog et lille lyspunkt og en af de bedre og mere seriøse. Her får du en kort introduktion til glasurer og navne, som det er værd at hold øje med.

Flere steder undervejs føler du dig lidt til grin. Der lægges op til loppefund, men en stor del af tingene i “Få stilen” er helt nye ting. Artiklen om glas med transparente toner, der har fået en renæssance, er næsten komisk. “Kend dine glasværker i Skandinavien” står der nederst på en af siderne, selvom de viste glas er nye og kommer fra Ikea, Søstrene Grene, Muubs, Cozy Living og Notre Dame.

Forventede du research, bliver du slemt skuffet. Indsigt og journalistik er skubbet i baggrunden. Boligstylisterne har sat sig på det meste. Jagten på klassiske eller antikke fund bliver forvandlet til underholdning.

“Loppe Deluxe”, nr. 1, 2017. Egmont Publishing & TV2 Danmark. Pris 69,95 kr.

Forf: JM

Til varme og kolde drikke.

Termoflasken får sit store gennembrud i slutningen af 40’erne, men opfindelsen var ikke ny. Den stammer helt tilbage fra 1892, hvor den skotske fysiker James Dewar fandt på ideen med vakuum mellem to beholdere.

I 50’erne og 60’erne bliver de for alvor populære. Bilismen vinder frem, folk bliver campister eller tager på udflugt med madpakke og picnic kurv. Termoflasken bliver helt uundværlig og får plads i kurven. Den holder kaffen varm.

De første termoflasker blev lavet med kapper af letmetal, men snart kommer plastindustrien på banen, og designet bliver mere farvestrålende.

Det nye nummer af Scandinavian Retro har en 9 siders temaartikel om termoflaskens historie og udvikling i Sverige. Der var mange producenter. Artiklen viser flasker fra 9 producenter. Nogle af dem er i dag samleobjekter og kan nemt koste op mod 500 kroner, især hvis de er formgivet af en dygtig designer.

Jönköpings Vacuumindustri hyrede Arne Erckers til at tegne nye modeller og dekorationer. Deres termoflasker blev solgt under varemærket “June Flaskan” og regnes blandt de mest eftertragtede. Gustavsberg solgte også termoflasker. De var tegnet af Stig Lindberg, mens Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn formgav serien Taffel for Husqvarna Børstefabrik, som senere blev overtaget af Hammarplast.

James Dewar, som startede det hele i 1892, blev aldrig rig. Han forsømte at få taget patent på sin opfindelse. Det skyndte firmaet Thermos sig derimod at gøre. Dewar mente sig bestjålet og lagde sag an, men Thermos vandt, beholdt ophavsretten og blev dem, der tjente alle pengene.

En af de største samlinger af termoflasker findes i Cleveland, USA. Kyle Bitters har specialiserede sig i ældre amerikanske udgaver med kappe af metal. Han begyndte at samle i 1990 og har i dag omkring 5000 eksemplarer.

Referencer: Scandinavian Retro, 2017, nummer 2 samt mypapercrane.com/blog

Farvebillederne er affotograferet fra Scandinavian Retro. Det sort-hvide billede kommer fra Det Kgl. Biblioteks online billedsamling.

Forf: JM

Klassiske danske smykker.

Næsten 1000 danske smykker fra det 20. århundrede udstilles i Århus. Samlingen blev oprindelig skabt af et tysk ægtepar og er nu erhvervet af Den Gamle By. Til udstillingen er der også udgivet en bog.

Danske sølvsmede gjorde oprør i begyndelsen af 1900 tallet. De gik ud i naturen og lod sig inspirerer af, hvad de kunne finde i grøftekanter, på markerne og ved stranden. Det var et oprør på flere niveauer. De vendte sig samtidig imod massefremstilling samt støbte og maskinprægede smykker. Nu skulle det gode håndværk tilbage i fokus. Stilen fik betegnelsen skønvirke, og det er her både udstilling og bog begynder.

Bogen indledes med et fint og veldisponeret periodisk overblik, hvor læseren introduceres til de forskellige stilarter. Udover skønvirke er det funktionalisme, modernisme og tiden efter 1970, som lidt upræcist blot kaldes nye tider.

Herefter kommer en katalogdel med fortegnelse over samlingens enkelte stykker. 516 smykker er udførligt dokumenteret med illustration og beskrivelse, mens de øvrige 429 kun er summarisk nævnt.

I udstillingen er der dunkelt. Det er svært at se alle detaljer på afstand bag montrerne, og der er generende genskind fra de små LED lamper. Sådan er det ikke i bogen. Her er alle illustrationer knivskarpe og smykkerne er gengivet næsten, som hvis du sad med dem i hånden. En mesterlig fotografering og en billedbehandling i topklasse.

Bogens intention er også at være opslagsværk. Her fungerer den knapt så godt. Vil du lave opslag på en enkelt designer eller sølvsmed, skal du bladre lidt rundt og lede. Informationerne er spredt. Det er naturligvis, fordi bogen er kronologisk disponeret efter stilarterne.

Bagerst er der en kunstnerbiografi på 19 sider, der samtidig fungerer som en slags register med nummerreferencer til katalogdelen. En alvorlig mangel er fraværet af stempler. De er ganske vist beskrevet i katalogdelen, men ikke illustreret. Det havde ellers været oplagt at indsætte billeder af stemplerne i det biografiske afsnit. Kun enkelte steder undervejs i katalogdelen vises ganske få stempler, men de kommer sådan lidt tilfældigt og dækker ikke alle designere. Det er simpelthen ikke godt nok, når bogen skal bruges som opslagsværk.

En reaktion imod skønvirke stilen brød igennem i 1930’erne. Smykkerne ændrede udseende og form med enkle rene linjer og væk med overflødig dekoration.

Karl Gustav Hansen var eksponent for den nye funktionalistiske stil, som var stærkt inspireret af den tyske Bauhausskole. Han ville lave nogle smykker, som verden aldrig havde set mage til før.

Med afsæt i bjælken som geometrisk form skabte han en serie på 50 forskellige brocher. Alle helt enkle og i modsætning til skønvirkes naturinspirerede dekorationer var den nye stil non-figurativ. Serien kaldte han Future, og Hans Hansens sølvsmedje i Kolding blev et af de mest toneangivende værksteder i Danmark.

“Smykkeskrinet – Dansk smykkekunst 1900-2000” af Jens Ingvordsen, Strandberg Publishing & Den Gamle By 2017, isbn. 978-87-92949-80-6. Pris 289 kr.

http://www.dengamleby.dk/smykkeskrinet/

Forf: JM

Krom, lak og fælge.

Drenge i alle aldre med benzin i blodet tager til Fredericia for at kaste sultne blikke efter gamle biler. To gange om året holder de vintage bilmesse. Næste gang den 25 og 26 marts 2017.

Her kan man få det meste, som har med gamle biler og motorcykler at gøre. Reservedele, skilte og en masse forskellige samlerting. I en af hallerne er der desuden traditionelt loppemarked med antikviteter og retro ting.

Når de er kørt hjem, kan de drømme videre og lade nostalgiske billeder fra 50’erne og 60’erne tone frem. Bogen “Dengang vi fik bil” er en slags bilernes kulturhistorie med minder fra bilismens guldalder. Forfatteren har samlet gamle postkort og brugt private billedsamlinger. Han tager dig med ud på landet og rundt i byerne, holder hvil på rastepladser og kører på tankstation for at få fyldt op.

I dag er der selvbetjening på tanken, men dengang var det personale, som ordnede påfyldning og service. Der var tid til betjening. Konkurrencen mellem benzinselskaberne var hård, og prisen var ikke det eneste parameter. Nogle reklamerede med tørre saglige facts og lange udredninger om oktantal. Andre brugte populære iøjnefaldende brands.

Esso var især god til den slags. Dråbemanden blev lanceret under besættelsen og blev brugt til information om rationeringer. Han blev skabt af den danske tegner Vilhelm Hansen og vandt senere international udbredelse. I midten af 60’erne gled han lidt i baggrunden og blev afløst af kampagnen “Put en tiger i tanken” om øget energiindhold i benzinen og dermed længere på literen.

Forskellige gæsteskribenter har også leveret bidrag og fortæller om deres oplevelser som barn på bagsædet og senere også bag rattet i deres første bil. Personlige anekdoter fortalt lige ud ad landevejen i en humoristisk tone og ofte med nogle sjove skarpe pointer.

Undervejs er der lidt nørderi, som når forfatteren går i gang med at opremse hvilke køretøjer, han kan spotte på gader og parkeringspladser. Det bliver til adskillige Folkevogne, Ford Taunus’er og Opel Rekord’er.

Bilmessen i Fredercia holdes i Messe C (Dronning Margrethe hallerne) og har en hjemmeside med oplysninger om åbningstider. Billederne i den øverste collage er hentet herfra.

“Dengang vi fik bil” af Flemming Søeborg, Gyldendal 2016, isbn. 978-87-02-21087-3. Pris 399,95 kr.

Forf: JM