Det begyndte i 1968 med køb af to plakater på Louisianna. I løbet af de næste 50 år blev det til en samling på mere end 200.000.
Begrebet “ekstrem samler” ligger næsten på tungen, men her i ordets positive betydning. En sand ildsjæl drevet af nysgerrighed og entusiasme. Ildsjælen er kunstneren og museumsmanden Peder Stougaard.
Nede i kælderen opbyggede han sit arkiv af store papmapper. Systematisk og ihærdig indsamling gjorde, at det dagligt væltede ind med plakater. Derfor blev der lavet et hul i muren til venstre for hoveddøren, så postbuddet bare kunne aflevere plakatrør uden at skulle ringe på.

Plakaterne voksede efterhånden ud af den private bolig og blev senere grundstammen i Dansk Plakatmuseum. Fortællingen om samlingen og museet er skildret i bogen Plakatmanden.
Peder Stougaard er en formidabel formidler. Det skinner igennem i bogen, der er en slags tour de force gennem de mange udstillinger, han har sat op. Genrer, perioder og forskellige kunstneriske udtryk præsenteres. Det hele er righoldigt illustreret. Mange plakater har helt fortjent fået tildelt en hel side. Billederne fremstår skarpe, blanke og med perfekt trykt farvegengivelse.
Aage Rasmussen var en af de store danske plakatkunstnere. Lyntogsplakaten fra 1937 er ikonisk og en klassiker. Det moderne lyntog suser frem fra mørket mod beskueren med spedometret som glorie og symbol på en ny tid, mens røgen fra det modkørende damplokomotiv forsvinder ind i mørket og fortiden.

Inspirationen fra franske A. M. Cassandre er til at få øje på. Begge kunstnere går ned i knæ og bruger det samme perspektivistiske greb.
I 1996 viste Plakatmuseet i samarbejde med House of Prince en udstilling med tobaksplakater.

Nogle af de ældste fra begyndelse af 1900-tallet forkommer i dag aldeles politisk ukorrekte, men de er sjove kulturhistoriske eksempler på datidens helt uproblematiske syn på tobak og sundhed.
De første udstillinger blev holdt i Peder Stougaards eget lillle galleri indrettet i en tidligere slikbutik foran hans lejlighed i det centrale Aarhus. En af dem handlede om plakater fra Polen.

Udstillingen med polske plakater blev et tilløbsstykke og var et godt eksempel på Stougaards systematik. Han skrev til den polske ambassade og bad om plakater til sin udstilling og desuden om adresser på kunstnere og museer, som han selv kunne kontakte. Det varede ikke længe, før postbuddet fik travlt, da plakaterne fra Polen begyndte at vælte ind gennem røret ved siden af entredøren.
Reference: “Plakatmanden – 200.000 plakater og en samler” af Lise Seisbøll, Forlaget på Tredje 2022, isbn. 978-87-89232-48-5.
Artiklens billeder er dels affotograferet fra bogen, og dels downloaded fra forlagets side med pressefotos.
Text © copyright: Loppefund_Research
Forf: Jens Møller