Statens kontormøbler.

Tina har et lille skrivebord fra Næstved Møbelfabrik, som hun gerne vil vide lidt mere om.

Bordet er af en type, der stod på utallige statslige kontorer i 50’erne, 60’erne og 70’erne. De var solide. Mange steder gik de først på pension, da mere komfortable tidssvarende hæve-sænke-borde holdt deres indtog.

At bordet er fremstillet på Næstved Møbelfabrik er lidt udsædvanligt. Langt de fleste møbler til staten blev nemlig fremstillet i fængslerne under navnet SKM, som er en forkortelse af Statens Kontormøbler. Fangerne kunne jo lige så godt lave noget nyttigt, mens de afsonede deres straf.

SKM producerede til et lukket marked. De statslige institutioner var pålagt at købe møbler fra fængslerne. Det var en torn i øjet på Møbelfabrikantforeningen. Når det politiske pres blev for stort, måtte SKM undtagelsesvis lade nogle af møblerne producere privat udenfor fængslerne.

De har sjusket med blækstemplet på Tinas bord. Bogstavet S er næsten forsvundet. Til gengæld kan man tydeligt se, at det er model L-2, som var det mindste skrivebord i SKMs sortiment. På et postkontor eller i godsekspeditionen på en jernbane-station har der kun været behov for et lille bord, hvor en ekspedient kunne sidde og stemple blanketter.

Boligministeriet udgav møbelkataloger og bestemte, hvor de forskellige møbeltyper skulle laves. Skriveborde kom normalt fra Statsfængslet i Horsens, og det er også ministeriets tegnestue, der har slået stregerne.

Designet ændrer sig ikke meget. De mørkebrune sparkelister, jalousilågerne og stålgrebene går igen, men i 60’erne kom der større modeller og endnu flere varianter med forskellige bensæt. Som noget nyt kunne nu også leveres mødeborde med hollandsk udtræk og skrivemaskineborde på hjul.

Referencer: Udstillingstekst fra Fængselsmuseet i Horsens ; Arbejde bag tremmer – træk af Kriminalforsorgens arbejdsdrift gennem 100 år af Henrik Fode, Fængselshistorisk Selskab 2013 ; Katalogside fra SKM (udateret). Billederne i de to sidste collager stammer fra Det Kongelige Biblioteks museumsudstilling i Århus med effekter fra det tidligere Statsbibliotek.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Legetøjsfigurer fra Reisler.

Angela Merkel til 19,49 Euro. Hun er i plastik og kommer fra Preiser, der fremstiller miniature figurer til modeljernbaner. Små figurer bliver i dag typisk brugt til modelbyggeri, souvenir eller fantasy rollespil.

Men engang var det anderledes. For få generationer siden var de små figurer populært legetøj. Tyskland var helt fremme i fronten, og den førende producent hed Hausser-Elastolin. I 1939 begyndte de at eksperimentere med plastik. Indtil da var figurerne lavet af savsmuld og lim – kaldet masse.

Danmark kom med på vognen i 1949, da Kai Reisler gik i gang med at fremstille figurer af støbt plastik. Først var den hård, senere gik man over til blød plastik. Bemalingen var udliciteret. Man havde aftaler med hjemmegående husmødre, der sad hjemme i stuerne og malede. I 2007 var det forbi og fabrikken lukkede. Børnene havde flyttet interessen til andre ting og gad ikke længere de små figurer.

Nøjagtig som hos Elastolin producerede Reisler også figurerne i serier. Temaerne er hentet fra de tyske forbilleder. Soldater, cowboys og indianere, dyr fra bondegården eller de mere eksotiske fra Zoologisk Have.

Ligesom Elastolin er figurerne fra Reisler et stort samlerobjekt. Der afspejles på flere netsteder. Mest omfattende er siden tohan.dk.

I 2019 udkom en Reisler-bog skrevet af en pasioneret samler. Ideen har været at præsentere de forskellige figurer. Hans samling er uhyre omfattende, så bogen fungerer næsten som et komplet katalog. Også æsker, kasser, poser samt displays til at udstille figurerne er dokumenteret.

Som kildemateriale er brugt varekataloger, prislister, korrespondancer mellem fabrikken og en legetøjsbutik samt artikler i Legetøjstidende. Samlere kan fint bruge bogen til identifikation. Det er let at orientere sig i det store materiale, fordi det hele er organiseret efter serier.

En stor del af kildematerialet er også publiceret på tohan.dk. Her kan du se hele sortimentet fra kataloger og bladre i prislisterne. Den mulighed får du ikke i bogen. Til gengæld gennemgår bogen nogle detaljer om produktionen og samarbejder mellem Reisler og andre fabrikanter, som du ikke finder på Nettet.

Billederne på tohan.dk er generelt af en lidt bedre kvalitet. I bogen er nogle illustrationer for små til, at det giver brugbar mening. Andre er en anelse slørede eller uskarpe. Herunder ses katalog nummer 2053 “Tiger på træstamme” – med bogens billede til højre.

Støbeformene var dyre at fremstille. Reisler genbrugte derfor den samme form til brune bjørne og isbjørne, selvom de to dyrs anatomi er vidt forskellig. Genbrug af forme ses også til pantere, tigre og leoparder.

Nogle af Reislers soldater blev indrulleret og kom til at gøre tjeneste i Hjemmeværnet. Her blev de brugt til undervisning på terrænborde og som øvelsesfigurer i bykamp. Samarbejdet ophørte i 1954. Legetøjsbranchen var stærkt utilfreds og havde klaget, fordi nogle figurer blev solgt videre og annonceret til salg i Hjemmeværnsbladet til stærkt nedsatte priser.

Referencer: “Reisler Legetøjsfigurer” af Martin S. Nielsen, SB-Forlag 2019, isbn. 978-87-998904-2-2 ; tohan.dk ; chakoten.dk ; Billederne af figur-grupperne er hentet fra lauritz.com og Angela Merkel kommer fra despite.eu

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Begejstring for finsk emalje blev til en bog.

Liisa Laukka har altid været vild med finsk emalje, men det var svært at finde information om emnet. Så tog hun til Helsinki og begyndte selv at forske i Designmuseets arkiv.

Det er der kommet en flot og spændende bog ud af. Emnet er køkkentøj fra Wärtsilä koncernen, der stod bag varemærkerne Finel og Arabia, og som købte svenske Kockums emaljefabrik i 1971 og videreførte deres produkter.

Fokus er især på sortimentet fra 50’erne og frem til slutningen af 70*erne, som er perioden, hvor kendte formgivere blev engageret til at arbejde med design af emaljevarer.

I 50’erne fik Wärtsilä Kaj Franck til at tegne en serie skåle markedsført som Finel. Senere formgav Seppo Mallart en tilhørende dåse. Serien lanceredes i klare farver. I begyndelsen kun rød og hvid, men senere også andre farver. Den høje skål, der oprindelig var tænkt som salatskål, vandt første præmie på en stor designmesse i Sacramento i 1961.

Præmien satte for alvor skub i eksporten til USA, hvor skålene blev en succes. Populariteten steg yderligere da man fra 1964 fandt på at sætte grafiske mønstre tegnet af forskellige kunstnere på skålene. I årene frem til 2000 kom der hele tiden nye mønstre til, og de bredte sig fra skålene til gryderne og kasserollerne i Wärtsiläs øvrige sortiment.

Bogen kan bruges som opslagsværk og historisk katalog over den samlede produktion. Det er her forfatterens forskning bliver værdifuld.

Ved at kortlægge de forskellige dekorationer og sammenholde med stempler eller etiketter, kan de enkelte genstande tidsbestemmes. Nogle er af ukendt ophav, men de fleste kan henføres til en navngiven kunstner.

Bag i bogen er der en række tabeller med oversigter over dekorationer, deres numre og årstal samt kunstnere. Wärtsiläs komplette produktion fra 1972 er også dokumenteret i tabelform.

I 1974 begynder Wärtsilä at samarbejde med den danske lampeproducent Fog & Mørup.

Populært sagt tog man en 21 cm Arabia skål, vendte den om, borede et hul og monterede fatning og ledning. Kort efter lavede Fog & Mørup også en udgave, som var skaleret op til 30 cm.

Lamperne kom med to dekorationer hentet fra skålene. Den første var Primavera fra 1974 med blomster i forskellige farver. Hos Fog & Mørup fik serien navnet Arabia. I 1975 lanceredes serien Trubadur med kvinder i brune dragter fra middelalderen. Begge dekorationer er tegnet af Raija Uosikkinen.

Referencer: “Rakas Finel ja Arabia-emali / Kärlek till Finel och Arabia emalj” af Liisa Laukka, Forlaget jolisas.se 2016, isbn 978-91-639-0800-2 samt Fog & Mørups produktkatalog 1976-77.

Artiklens billeder er affotograferet fra bogen og fra Fog & Mørups katalog, bortset fra de røde og hvide skåle som tilhører denne artikels forfatter.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Strik en Salto.

Efter et besøg på Clay Keramik-museum i Middelfart fandt en gæst på at strikke trøjer inspireret af Axel Saltos keramik.

Det er der kommet en sjov og utraditionel strikke og keramik bog ud af. Saltos riflede, knobbede og spirende stentøj har givet inspiration til 15 forskellige trøjer og cardicans.

Bogen giver opskrifter til, hvordan ærmer, forstykker, foer, skuldre, ryg og forstykker strikkes og til sidst sys sammen. Der er også anvisninger på hvilke strikkepinde og hvilken slags garn, man skal bruge. For mig er det ren volapyk, men opskrifterne er så detaljerede, at folk der kan strikke, vil forstå instruktionerne.

Med et glimt i øjet hævder forfatteren, at Axel Salto nok var inspireret af sin mors strikketøj. En finurlig tanke som dog ikke har rod i virkeligheden. Saltos stentøj er skulpturelle fortolkninger af naturens former. Det er i hvert fald, hvad han selv har fortalt om sin kunst.

Men strikkebogen er et fint eksempel på, hvordan stor kunst med fantasi kan transformeres til nye udtryksformer.

Keramikentusiaster skal købe bogen og forære den til en, som kan strikke. For det er da ærlig talt temmelig blæret at kunne iføre sig en ægte Salto.

“Ridser i overfladen” af Annette Danielsen, Kristensen & Ko 2018, isbn. 978-87-93252-39-4. 

Man se smagsprøver fra bogen på forfatterens hjemmeside, hvor der også er en masse anden strikke-inspiration.

Artiklens billeder er affotograferet fra bogen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Museum for Danish Modern.

“Verdens førende museum for skandinavisk design” – Ambitionerne er skyhøje hos folkene bag netstedet Danish Modern Museum.

De vil fortælle og bevare historien om Danish Modern, inden den smelter væk. Og det haster med at få dokumenteret historien, før det bliver for sent. Den dag ansatte og samarbejdspartnere ikke er der længere, forsvinder vigtig viden og detaljer om baggrunden for dansk kunsthåndværk og møbelkultur.

Visonen er med tiden at etablere fysiske rum med udstillinger både i Danmark og i andre lande. Til en start begynder man med et online univers.

Designer-biografier samt en journal med formidling af nyheder og information er museets to bærende elementer. Rammerne for 31 biografier er allerede lagt op, men endnu uden indhold.

De første biografier vil komme i løbet af 2019. Intentionen er samtidig at præsentere komplette værkfortegnelser.

En af de 31 blive møbelarkitekten Arne Wahl Iversen. Han var uhyre produktiv. Man møder ham i gamle fagblade, kataloger og brochurer. Wahl-Iversen fik sine møbler produceret på en lang række danske møbelfabrikker og har også samarbejdet med Ikea. En værkfortegnelse bliver et kæmpe projekt, men vil være nyttig for alle de, der handler med eller samler på danske retro møbler.

Omridset til en enkelt af biografierne om Tove og Edvard Kindt-Larsen ser dog ud til at være på plads, men den er ikke lagt under designere. Man finder den under journal sektionen. Den er ret kort. Spørgsmålet er, om biografien egentlig er helt færdig. Museet skriver, at man gennemgår Kindt-Larsens designarkiv. Det skulle være sket i 2017, men gennemgangen har endnu ikke ført til publicering af en værkfortegnelse.

Danish Modern Museum er iflg. DK-hostmasters data først oprettet i november 2018. Kort tid efter er domænet kommet på plads med struktur og layout, men på Facebook og Instagram har museet været i gang siden august 2016.

På Instagram er der 105 opslag. Aktiviteten er koncentreret omkring 2016 og 2017 med hhv. 54 og 43 opslag. I 2018 er der kun 8 og intet senere end december 2018. Det samme mønster ses på Facebook. Også her er aktiviteten koncentreret omkring 2016 og 2017.

Et gigantisk brød er slået op. Desværre med risiko for at gå i stå. Det vil være en stor skam, for projektet har et lækkert setup og er særdeles lovende og kompetent udført.

Referencer: danishmodernmuseum.dk, Instagram, Facebook, dk-hostmaster.dk

Billederne er hentet fra Danish Modern Museums website.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Monkey Business – historien om en abe og en løve.

Kay Bojesen ikoniske abe har hovedrollen i sjov billedebog for børn, men denne artikel handler mest om løven.

Aben blev født i 1951. Arkitekten Steen Eiler Rasmussen ringede til Bojesen. Han skulle bruge en knage til et barneværelse. “Så gik jeg ned på værkstedet om aftenen, og efter at have arbejdet med mine hænder i fire timer var abekatten færdig”.

Den blev med det samme en succes. Allerede året efter blev der solgt 4000 aber. De blev drejet hos Magne Monsen, som havde værksted nær ved Bojesens butik i Bredgade. At aben virkelig blev født på kun fire timer er nok en skrøne. Kay Bojesen skæmtede ofte og holdt af røverhistorier.

Billedebogen er fotograferet og fortalt af Knud Ellitsgaard-Rasmussen. Han mødte aben i 1952. Bogen følger aben på små eventyr i roller som fuglefanger, vinduespudser, ballonskipper og på safari. Blandt de øvrige medvirkende er også Kay Bojesens zebra, elefant, søpapegøjen og hans bjørne. I mindre biroller ses derudover en løve og en fugl, begge fremstillet af tovværk. Løven vender vi tilbage til.

Bogen bygger på gamle lysbilleder med abe i fantasifulde tableauer. Forfatteren viste billederne til Kay Bojesen, der foreslog at udgive en bog med dem, men det blev ikke til noget før mange år senere i 2003, hvor bogen udkom.

Vil man vide mere om forfatteren og projektet med bogen, må der graves lidt på Nettet. Knud Ellitsgaard-Rasmussen var geolog med speciale i grønlandske bjergarter. Lysbillederne med abe blev første gang vist til en fest i de geologi-studerendes klub Steno. Det var i 1954. Altså året efter at Kay Bojesens elefant blev lanceret. Og det er samtidig forklaringen på, at flodhesten og kaninen ikke medvirker. De to er nemlig født efter 1954.

Billedbogens løve og fugl af tovværk ligner umiddelbart ikke noget fra Kay Bojensens univers og fortjener lidt nærmere research.

Google man på “kay bojesen robe lion”, er der rigtig mange hits fra salgs- og auktionssider som 1stdibs, worthpoint og ebay. Løven tilskrives Jørgen Bloch og skulle være fremstillet i samarbejde med Kay Bojesen. Også danske sider som lauritz.com og retrodesign.dk bringer den samme fortælling.

Lars Hedebo Olsen nævner ikke noget om tov-figurene i sit store hovedværk om Kay Bojesen. Til gengæld er løven vist i Den Permanente’s salgskatalog fra 1967. Her ses den som artikel nummer 1005 med Jørgen Bloch som formgiver, men intet om Kay Bojesen.

Nu skulle sagen måske være opklaret, men det er den ikke. Den viser sig faktisk at være ret tricky.

Hvem Jørgen Bloch er, fortaber sig i intetheden. Det har ikke været muligt at finde data om ham. Måske eksisterer han ikke. Men det gjorde en anden designer, og han gør krav på løven.

Det er Gunnar Flørning, som i årene 1955-1965 stod bag adskillige figurer udført i træ og tovværk. Løven af tov lanceres omkring 1956 og bliver produceret i 50.000 eksemplarer.

Gunnar Flørning fremstillede figurer og kunsthåndværk. Først med leverancer til Illums Bolighus, senere sælger han gennem design-købmanden Laurids Lønborg. I 1965 stopper det. Flørning skifter erhverv og tager en uddannelses som ejendomsmægler. Og det skal nu vise sig, at Laurids Lønborg har nøglen til at forstå, hvordan det hele hænger sammen.

Tiden spoles frem til marts 2019. Her blev der på dba.dk slået en annonce op med en løve af tov med sin originale etiket. Etiketten er fra Laurids Lønborg.

Før sin død i 2014 bragte TV2 Lorry i maj 2013 et interview med den dengang 81 årige Gunnar Flørning. Flørning bladrer i en scrapbog med udklip om hans ting. Løven er med.

“Dit navn er ikke så godt at sætte bag på – så derfor sætter jeg mine plakater bag på”, fortæller Gunnar Flørning, som altså blev overtalt til, at hans ting skulle mærkes med Lønborgs etiketter. “Han snuppede æren – men pyt med det”, siger Gunnar Flørning i interviewet.

Referencer: “Eventyret om Abe” af Knud Ellitsgaard-Rasmussen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2003 ; “Kay Bojesen – linjen skal smile” af Lars Hedebo Olsen, Gyldendal 2014 ; Knud Ellitsgaard-Rasmussen – In Memoriam, trykt i Geologisk tidsskrift 2010 ; lauritz.com ; retrodesign.dk ; Den Permanente, katalog 1967, side 176 (digital udgave fra Det Kongelige Bibliotek) ; aniform.dk ; dba.dk ; TV2 Lorry

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Bakken i rodekassen.

I en skrammelkasse på et loppemarked syd for Århus kunne man finde en gammel bakke for en halvtredser.

Men så fulgte der også en bonbonniere og tre ballonglas med i handlen. Bakken er absolut den mest interessante.

Den er af sølv, vejer 130 gram og er af ældre dato. Stilen er helt enkel og kunne for så vidt ligne et moderne arbejde fra Georg Jensen, men bakken er fra 1821 og i empire stil.

Empiren er en klassicistisk stil med navn efter Napoleon Bonaparte. I Frankrig brugte stilen et ofte voldsom symbolsprog med inspiration fra oldtidens Egypten, Grækenland og Rom. Formålet var at udtrykke magt og glorificere sejre som f.eks. Napoleons felttog til Egypten i 1798-1801.

I Danmark fik empire stilen et mere enkelt udtryk. Et typisk eksempel er den bådformede bakke med de svungne hanke fra loppemarkedets skrammelkasse.

Med bunden i vejret fortæller bakken en hel del om sig selv. Modsat provinssølv, der kun havde et mestermærke og i nogle tilfælde også et mærke med byvåben, så var der flere mærker på sølvet fra København.

Det første stempel fra venstre er Københavns bymærke med de tre tårne. Tallet 21 er 1821.

Det næste stempel er guardeinen Frederik Fabritius. Guardein betyder “ham der vogter” og er altså et kontrol og kvalitetsmærke. Det var nødvendigt at kontrollere lødigheden, fordi der altid blev blandet lidt kobber i sølvet, ellers var det umuligt at smede, men indholdet af sølv skulle mindst være 833 af 1000. Ordningen med guardeinstempler var lovbestemt i København mellem 1677 og 1892. Derefter blev det en frivillig sag at stemple.

Det tredje er et mesterstempel. Det er lidt svært at tyde og vender på hovedet, men initialerne er CW, som peger på Casper Julius Worm. Han var fra Odense, men fik borgerskab i København i juli 1810. Casper Worm blev en af de fineste mestre i København med en betydelig produktion. Han var blandt andet med til at fremstille et stort sølvservice med fade, terriner og 144 tallerkener til Prins Ferdinand og Prinsesse Carolines bryllup i 1829. Året efter blev Casper Worm oldermand for det københavnske guldsmedelav.

Yderst til højre ses det såkaldte månedsmærke. Man brugte tegn fra dyrekredsen, og tegnet på bakken ligner med lidt god vilje en tyr. Brug af månedsmærker med dyretegn på københavnsk sølv fandt sted i perioden 1676 til 1852.

Bakken fortæller ikke, hvad den har været beregnet til. Måske har der hørt flere dele til. Salt og peberbøsser kunne være et bud, men den kan også blot have være brugt til visitkort.

Referencer: antikabc.dk, wikipedia.dk, denstoredanske.dk, nobelantik.dk, Danske guld og sølv smedemærker før 1870 af Chr. A. Bøje, Bind 1, 1979.

All content © copyright: Loppefund_Research

Forf: HSN og JM

Designbog skrevet til børn.

Tun dine børn ind på interessen for ikoniske samleobjekter og godt design.

Den lille bog om dansk design er skrevet for børn, men kan også nydes af voksne med en barnlig sjæl.

Ret usædvanligt for en designbog er der ingen fotos. Alle illustrationerne er akvareller tegnet af Kitt Stuart Schwenn. Hun er designer fra Kunstakademiets Designskole og hendes tegninger fungerer rigtigt godt. Mange af dem med et strejf af humor eller underfundighed. Teksterne er skrevet af tekstildesigneren Marie Hugsted, også designer fra Kunstakademiets Designskole.Hvad kom først hønen eller ægget? Vidste du, at Arne Jacobsen om sin stol engang har sagt, at den er så enkel, at man kan tisse formen i sneen. I 2007 indrettede McDonald’s nogle af sine restauranter med Ægget. Fast food indtaget i ikonisk design. Stolene blev dog fjernet igen, fordi det viste sig, at McDonald’s nogle steder havde blandet ægte Æg med kopier.

Provenceskålen blev formgivet af Per Lütken i 1955. Dengang hed den Arne skålen. Opkaldt efter direktøren på Holmegaard Glasværk. Skålen slog ikke rigtig an og gik ud af sortimentet, men blev igen sat i produktion i 1983 under det nuværende navn Provence. Om det nye navn var grunden til skålens succes i 2. forsøg er uvist, men den er stadig i produktion.

Bogen fortæller historien om 50 danske ting fra hverdagen. Kendte klassikere og samleobjekter samt nogle, som måske er på vej til at blive det. Formålet er at gøre begrebet design tilgængeligt for børn og samtidig fortælle historien om, hvordan ideer er blevet testet og tingene er blevet til. Bogen er god underholdning – også for den voksne læser.

“Den lille bog om dansk design – for børn og barnlige sjæle” af Marie Hugsted og Kitt Stuart Schwenn, Strandberg Publishing 2918, isbn. 978-87-93604-34-6.

Artiklens billeder er affotograferet fra bogen.

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM

Reoler fra Søborg Møbelfabrik.

Marie har arvet nogle reoler fra Søborg Møbelfabrik og vil gerne vide hvem, der har tegnet dem.

Reolerne er formgivet af arkitekterne Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen. De er vist i Søborg Møbelfabriks katalog fra 1964, men er ifølge Design Museum Danmarks møbeldatabase lanceret allerede i 1952.

Massiv teak med en kvalitet helt i top. Kabinetternes sammenføjninger er tappet uden brug af skruer. Fronterne er elegant profilerede. Det er sublimt håndværk. Reolernes udtryk er meget klassisk og tydeligt inspireret af Kaare Klints formgivning.

Serien består af moduler, som kan kombineres på forskellige måder. Boghylderne hedder 300. Som undersektion er der forskellige varianter. Dine er model 301 og 302 med jalousi. Andre varianter har faste låger eller skuffer. Skufferne kunne kombineres med skriveklap eller barskab.

Peter Hvidt og Orla Mølgaard-Nielsen havde i en årrække fælles tegnestue. De er især kendt for deres møbler til Søborg Møbelfabrik og Fritz Hansen, men parret spændte vidt og har også tegnet bygningsværker. Orla Mølgaard-Nielsen er arkitekten bag Lillebæltsbroen fra 1970 og broen over Vejle Fjord fra 1980.

Søborg Møbler ophørte i 2017. På deres hjemmeside havde de publiceret historiske kataloger. Et super initiativ og et nyttigt redskab for samlere og handlere med interesse for dansk møbelkultur.

Nu er siden lukket og katalogerne væk. Carl Hansen og Søn, der har købt rettighederne til Søborg Møblers kollektion og designarkiv, har valgt ikke at flytte dem over på deres hjemmeside. Firmaet har ikke svaret på henvendelser om de gamle kataloger.

Et enkelt af Søborg Møblers kataloger kan imidlertid findes på nettet. Det er kataloget fra 1964, som er publiceret på en norsk hjemmeside.

Referencer: matslinder.no, furnitureindex.dk, woodsupply.dk, da.wikipedia.org

Text © copyright: Loppefund_Research

Forf: JM