Nyhed på loppefund.

Nu kommer der retro annoncer på bloggen.

Gamle reklamer er sjove. De fortæller kulturhistorie om mode, kønsroller og syn på autoriteter.

Til at begynde med publicerer vi gamle møbelreklamer. De er måske knap så morsomme som Silva annoncen fra Langaa Træindustri, men de kan bruges til at identificere møbler, du har set på Nettet eller fundet hos marskandiseren eller på et loppemarked.

I 50’erne røg 80 % af mændene tobak og 40 % af kvinderne. Det foregik indendørs og udendørs og det foregik overalt – i tog og busser – i klasseværelser og børnehaver. Møbelindustrien var selvfølgelig klar med særlige rygeborde til hjemmet med plads til askebægrene.

Gorm Møbler var en fabrik på Trøjborg i Århus, der havde specialiseret sig i rygeborde i tidens moderne nyreformede stil.

Rygebordene kunne fås som samlesæt og blev leveret i en praktisk gaveæske. Ekstra tilbehør var en udtræksskuffe til at opbevare cigaretter, cigarer eller cerutter. Man kunne også montere en holder til aviser og blade, sådan at al underholdning under rygningen var indenfor nem rækkevidde.

Også Kolds Savværk i Kerteminde havde et rygebord i kataloget. Se hvordan det så ud i den nye sektion med retro reklamer. Her finder du også andre eksempler på møbler fra 50’erne.

Forf: JM

Scandinavian Retro fra februar 2015.

Temaerne i årets første nummer spænder vidt. Der sættes lup på Stig Lindbergs fajanceserie Karneval, tekstiler af Ritva Wahlström, stable-legetøj fra Brio, Triva møbler fra NK og køkkenredskaber fra Nilsjohan.

Desuden er der mindre features om skindjakker, Anita Ekberg, norsk melodi grand prix 1985, en Crescent motionscykel fra 1960 samt et par boligreportager og en retroguide til shopping i Hamburg.

Da Gustavsberg introducerede Stig Lindbergs Karneval i 1957 blev mange af fajancemalerne godt sure. Før havde Studio malerne haft en vis frihed til at male ud fra en tegning eller et forlæg. Nu skulle de sidde og udfylde med farver indenfor færdigtrykte sorte omrids. En af dem valgte simpelthen i protest at flytte til noget andet arbejde hos Gustavsberg. Hun nægtede at sidde som et treårigt barn “och fylla i eländet Karneval”.

I det hele taget var der mange problemer. Glasuren var usund og vanskelig at arbejde med. Det var svært at få den til at binde ordentligt. Og selve fajancen var meget porøs og gik nemt i stykker. Så allerede i 1962 indstillede fabrikken produktionen, men inden da nåede serien op på at omfatte omkring 32 dele.

Scandinavian Retro viser dem allesammen og har lavet en omfattende guide med brugtpriser og en anvisning på, hvordan du kan få mere at vide om de forskellige fajancemaleres signaturer.

Køkkenredskaberne fra firmaet Nilsjohan var mere robuste og konstrueret med tanke på at holde i mange år. To af de største succeser var hjulpiskeren Cyklon og dåseåbneren Clara. Dåseåbneren var opkaldt efter en ungdomskærlighed til Jonas Nilsson, manden bag firmaet.

Artiklen i Scandinavian Retro fylder 11 sider og viser 119 forskellige redskaber. Den er spækket med autentiske billeder fra gamle kataloger og brochurer, og der fortælles nogle små sjove historier.

Storhedstiden var 50’erne, 60’erne og 70’erne. Nilsjohan havde eget prøvekøkken i Stockholm. Her testede teknikere og husholdningslærerinder alle redskaberne. Filosofien var at modernisere køkkenarbejdet og gøre hverdagen nemmere for Sveriges kvinder. Markedsføringen peger tilbage på en tid med traditionelle kønsroller, hvor manden gik på arbejde og kvinden indtog rollen som husmor.

Nilsjohan havde sit eget blad Köks-klubben, som i slutningen af 60’erne udkom i et oplag på mere end 1,3 million eksemplarer. Næsten hver anden svensk husstand modtog bladet, men Nilsjohans produkter blev ikke kun solgt i Sverige. En stor del af sortimentet blev også eksporteret især til de andre nordisk lande.

Du kan følge Scandinavian Retro på deres Facebook.

Forf: JM

Kender du signaturen?

Hvilken keramiker er ophav til denne kop. Det vil Marie gerne have opklaret.

“Jeg har fundet denne søde kop og vil så gerne finde mere af samme keramiker. Men mit problem er at jeg ikke kan finde ud af hvem der har lavet den. Har ledt stolpe op og stolpe ned efter disse initialer – vh/ MB”

Vi kan heller ikke rigtig tyde initialerne i signaturen, men det kan godt ligne bogstaverne A m h.

Keramikeren Anne Mette Hjortshøj er det ikke, for hun bruger en helt anden signatur og arbejder i et lidt andet formsprog.

I fortegnelserne over aktive danske kunsthåndværkere og danske pottemagere er der ingen keramiker, som umiddelbart matcher signaturen. Opslag i S. E. Vingedals bog “Porslinsmärken”, hvor der er et kapitel om danske mærker, gav heller ikke noget resultat.

Der er tale om en flot grov saltglasur – og vores fornemmelse er, at din kop kan være lavet i 80’erne eller 90’erne.

Hvis nogen kan genkende signaturen, så klik på “skriv en kommentar”.

Forf: MF & JM

Telefonbord i palisander.

EBH har sendt et billede af et skuffemøbel og vil gerne vide, hvad det har været beregnet til og hvem der har tegnet det. Der er ingen etiket eller stempel.

Møblet er et entremøbel eller et telefonbord. Der kan lige akkurat blive plads til et par store telefonbøger i de to rum til højre. Telefonen kunne så placeres på toppen.

Et lignende møbel er vist på 1stdibs, en international portal med annoncer fra forskellige sælgere. Her tilskrives det møbelarkitekten Arne Vodder, dog uden dokumentation eller reference. Den spanske sælger hedder Modernario. Slår du op på deres hjemmeside (Muebles Contenedores), bliver Arne Vodder slet ikke nævnt, og oplysningerne er i det hele taget meget sparsomme.

Arne Vodder samarbejde i 50’erne og 60’erne med møbelfabrikken Sibast på Fyn. Det førte til, at Sibast producerede en lang række kontor-, konference- og opbevaringsmøbler i et meget enkelt og funktionalistisk formsprog. Skuffernes buede forkanter er markante stiltræk, der går igen på flere af Sibast møblerne fra den periode. Måske er det den samme iagtagelse folkene på 1stdibs har bemærket. Til gengæld er de meget synlige not og fer samlinger atypiske for Sibast.

Telefonbordet matcher ikke noget opslag i Designmuseum Denmarks møbeldatabase Furnitureindex. Til gengæld er en næsten lignende overdel i teak og uden skuffer vist på et radikalt anderledes understel af stål. Det kan se hos forretningen Roxy Klassik, hvor Heinrich Roepstorff anføres som ophav. Heinrich Roepstorff var producent af kontormøbler.

Desværre kan jeg ikke kommer videre i opklaringen af, hvem der har tegnet og fremstillet dit telefonbord. Skulle der være en læser, som kan kaste yderligere lys over bordets historie, så må du meget gerne lægge en kommentar under artiklen.

Forf: JM

Antik Loppemarked i Århus i januar-februar 2015.

De populære antikloppemarkeder i Ridehuset i Århus plejer at finde sted de to første week-ender i januar. Denne gang er de rykket lidt frem i kalenderen til week-enderne 30.1 – 1.2 samt 7.2 – 8.2.2015.

Udstillerne er ikke de samme. Efter den første week-end pakkes der sammen, og den næste week-end er det nogle andre sælgere, som stiller deres ting frem.

Første Antik-Loppemarked i Århus havde premiere tilbage i august 2000. Siden da har der i årenes løb været et hav af arrangementer. De fleste i januar måned i Ridehuset.

Der har også været holdt antik loppemarkeder om foråret, om sommeren og om efteråret. Nogle gange i Stadionhallen, Marselisborghallen eller Århus Arena, men konceptet med høj standard og fokus på design, antikviteter, samleobjekter samt bedre loppemarkedsting har hver gang været det samme.

Forf: JM

Gammelt norsk sølv.

10 år tog det at færdiggøre et stort hovedværk om ældre norsk sølv. Det første bind udkom i 2003. Det andet er fra 2013.

Mere end 4000 mesterstempler, bystempler og guardeinstempler omfatter bindene. En komplet beskrivelse af norsk guld- og sølvsmedehåndværk fra middelalderen og indtil 1870. Værket er et kulturhistorisk essay om Norges arvesølv, men er samtidig også tænkt som håndbog og opslagsværk.

Det hele er ordnet i kapitler efter Norges fylker. Hvert område er disponeret efter den samme skabelon. Et kapitel begynder med en historisk fremstilling, hvor vægten er lagt på genstandenes stilmæssige udvikling. Dernæst en oversigt over bymærker, guardeinstempler og så biografierne om de enkelte sølvsmede i fylket. Til sidst kommer et billedkatalog, som for de store fylkers vedkommende er meget omfattende. Alene Bergen er dokumenteret med billeder af genstande på hele 146 sider.

Sidder du i med et stykke ældre norsk sølv i hånden, vil indgangen til identifikation typisk være værkets alfabetiske stempelregister. Hvert mærke har et reference-nummer, som henviser til biografien i et af kapitlerne. Du kan ikke med det samme i registret se, hvilket kapitel eller fylke du skal slå op under, så der skal bladres lidt, før du rammer den rigtige biografi.

Heldigvis er alle mærkerne hele vejen igennem værket ordnet kronologisk efter reference-nummeret, men du skal forbi flere billedsider, før du havner på det rigtige opslag. Lidt tungt at arbejde med. Det havde været nemmere, hvis fylket også havde været nævnt i stempelregistret. Et opslag i stempelregistret skal nogle gange foretages dobbelt, fordi værket jo består af to bind. Registrene går ikke på tværs af begge bind.

Der er anvendt digitalt baseret fototeknik. Resultatet er derefter. Samtlige illustrationer – både mærker og billeder af genstande – er i knivskarp fantastisk kvalitet.

Værket henvender sig selvfølgelig primært til norske samlere, men under unionen mellem Danmark og Norge indtil 1814 har nogle af mestrene også arbejdet i Danmark.

Prisen begrænser måske købelysten hos danske samlere og antikvitetshandlere. Bind 1 koster 1990 n.kroner, mens bind 2 koster 2900 n.kroner. Alternativet kan være at låne værket på biblioteket. Du kan finde det her eller her.

“Norsk sølv – Gullsmeder gjennom 600 år. Bind 1: Østlandet, Agder,  Rogaland” af Jorunn Fossberg og Sigrid Wegge Tandberg, Cappelen Damm 2003, isbn. 978-82-49-60233-9. Pris 1990 n. kroner.

“Norsk sølv – Gullsmeder gjennom 600 år. Bind 2: Bergen, Møre og Romsdal, Trøndelag, Nord-Norge” af Sigrid Wegge Tandberg, Cappelen Damm 2013, isbn. 978-82-02-42218-9. Pris 2900 n. kroner.

Forf: JM

Loppemarkedsfund i billedkunsten.

Dansk billedkunstner har fyldt sit atelier med design, kitsch og sjove fund fra loppemarkeder. Tingene inspirerer, og nogle gange flytter hun dem over i sine værker.

Kunstneren er Karen Kjær Laursen. Indtil 1. februar vises nogle af loppemarkedstingene sammen med et stort udvalg af malerier og keramik på en stor retrospektiv udstilling på Kvindemuseet i Århus.

Malerierne er ikke sådan nogle, du lige bliver færdige med i et hug. Farverne er stærke og tætte. Stilen er ekspressiv. Billederne er mættet med symbolik. Der fortælles historier fra et univers fyldt med begær, humor og spidsfindigheder. Du får rigtig mange indtryk med hjem.

I en stor montre midt i et af udstillingens lokaler har Karen Kjær Laursen samlet nogle af de spøjse fund sammen med skitser til elementerne i de store malerier. Det er godt fundet på.

En lille satyrfigur med kæmpefallos fra atelieret spiller en helt central rolle i fortællingen “Eros og Vårhare” fra 1989. En orange krenitskål har inspireret til et stort oliemaleri “Herberts muse” fra 2008, og i værket “Lam i rosmarin” fra 2011 ses en gul Per Lütken Carnaby vase.

Selvom de fleste billeder er erotiske, kan du roligt tage børn med på udstillingen. De vil more sig med at spotte tingene fra montren i de store malerier. Billedkunst rører ved dem, der kigger på, og hvis det er børn, er udstillingen på Kvindemuseet fremragende til en snak om, hvordan symboler kan skabes og tolkes.

Du kan læse mere om Karen Kjær Laursen hos Billedkunstnernes Forbund eller i Weilbachs Kunstnerleksikon på Kulturstyrelsen hjemmeside. Desværre er flere af afsnittene ikke opdateret. Du kan også se eksempler på værker hos Galerie Moderne I Silkeborg.

 Forf: JM

Togmodeller fra Pilot.

I sine forældres lejlighed på Østerbro begynder Henning Cortsen i 1932 at støbe små modeller af skibe udført i bly.

Hurtigt bliver pladsen for trang, så fabrikationen flyttes i 1933 til bedre forhold i en anden københavnsk lejlighed. Samtidig lanceres navnet Pilot Modeller. Det navn fandt han på, fordi hans far arbejdede som lods. Pilot er det engelsk ord for lods.

Allerede i 1936 er der igen brug for mere plads, og Henning Cortsen finder nogle større lokaler på H. C. Ørstedsvej. Lige før 2. verdenskrig er produktionen på sit højeste. Nu beskæftiger virksomheden 20-25 ansatte.

Blyskibene er de mest kendte, men fra 1935 og indtil 1947-48 blev der også lavet små modeller af tog i skala 1:170. De var ikke grebet ud af fri fantasi. Ligesom skibene havde togmodellerne også forbilleder i virkeligheden. De fleste fra De Danske Statsbaner, men til enkelte tog var inspirationen hentet i Tyskland. Måske fordi Henning Cortsen var samarbejdspartner og nær ven med grundlæggeren af det tyske foretagende Wiking, der også fremstillede miniature skibe i bly.

Bagerst til venstre holder et københavnsk litra MM/FM S-tog. Det kostede 3 kroner i 1936. Motorvognen mangler på taget sine pantografer til strømaftag fra luftledningen. De knækkede nemt af, men man kunne købe et ekstra sæt for 25 øre. Bag den danske sneplov ses en model af det tyske damplokomotiv Baureihe 03-10 med strømlinet beklædning. Den røde rangertraktor er også tysk. Til højre en model af Statsbanernes 3-vognslyntog litra MS og iltogslokomotivet litra K. Alle dele har små messinghjul og kører med håndkraft.

Modellerne stammer fra min egen samling. De er ikke i særlig god stand og har kostet mellem 20-100 kroner stykket. Kun sjældent møder man de små Pilot tog på loppemarked eller hos antikvitetshandlere, men når det endelig sker, skal du være heldig for at finde et fint eksemplar uden alt for mange skrammer i malingen.

I temmelig dårlig stand er ofte de senere modeller fremstillet fra 1940 og frem til årene lige efter 1945. De kan være ramt af zinkpest. Under krigen havde rustningsindustrien brug for alt det bly, der kunne skaffes. Alternativet måtte så blive legeringer med et højt zinkindhold. En model ramt af zinkpest kan kendes på bobler i malingen eller en belægning af løst hvidt pulver på den umalede underside. I slemme tilfælde er korrosionen så fremskreden, at modellen simpelthen er igang med at smuldre.

At datere de enkelte Pilot modeller er ikke let. Kun få kataloger kendes. Samleren Torben Ziegler har på sin hjemmeside danskmodel.dk gjort et stort arbejde med at dokumentere den omfattende produktion af skibe, biler og tog. I Pilot kataloget fra 1934 ses kun ganske få togmodeller, men allerede i 1936 er der kommet flere til. Nu kan man også få tilbehør som skinner, skiftespor, signaler, en station og en remise.

På danskmodel.dk. er Pilot togene gemt lidt af vejen. Vælg først modelbiler i framen til venstre, derefter Pilot og til sidst scroller du et godt stykke ned i teksten til lige før “kilder”, hvor der er et link til “generelt om firmaet”. Der er også en artikel i pdf-format af Poul Bech om Pilots historie. Den kommer fra tidsskriftet Samler & Genbrugssprøjten fra juni 1986. De gamle kataloger finder du øverst på siden ved at klikke på ikonet, der forestiller en hånd med et tekstark.

 Forf: JM