Armstol med stel i eg.

En læser har en lille let lænestol og vil gerne have have rede på, hvem der har tegnet den.

stol eg col 1

Svaret bliver et kvalificeret gæt. Stolen kan være tegnet af Arne Hovmand-Olsen og kan være fremstillet på møbelfabrikken Komfort.

Jeg har fundet en stol næsten magen til i Designmuseum Danmarks møbeldatabase. Ryglænet og monteringen ved armlænene er her lidt anderledes, men ellers er stiltræk og konstruktion meget tæt på din stol. Find den ved at vælge Category: Easy Chair og Designer: Hovmand, så dukker den op i række 10. Stolen er også vist i en annonce i tidsskriftet Mobilia fra 1955.

stol eg col 2x

Designmuseum Danmark synes ikke at skelne mellem Randers Møbelfabrik og møbelfabrikken Komfort, men det var to forskellige virksomheder. Iflg. Møbelfabrikantforeningens fortegnelse over medlemmer fra 1967 lå Randers Møbelfabrik på Kristrupvej, mens Komfort lå på Boiesvej i Vorup lidt uden for Randers.

Skruerne i stolens stel peger på, at den er beregnet for oversøisk eksport. Arne Hovmand Olsen tegnede i 1955 møbler for nogle mindre jyske fabrikanter. Enkeltvis var de ikke store nok til at løfte udfordringerne på det amerikanske marked. Derfor gik de sammen om fælles markedsføring og oprettede organisationen Jutex.

Jutex col

For at reducere transportomkostningerne blev møblerne skilt ad og pakket i særlige containere. Hver eneste centimeter var vigtig. Det gjalt om at få så mange møblerne med i containeren som muligt. På den måde kunne møblernes salgspris på det vanskelige amerikanske marked sænkes.

I bogen “Da danske møbler blev moderne” (Aschehoug 2006) fortæller Per H. Hansen, at nogle danske møbelfabrikker kunne finde på at rette ind efter de amerikanske forbrugeres præferencer og tilpasse formgivningen efter det amerikanske marked. Måske er det sket med din stol. Det kan forklare de små forskelle ved ryglæn og armlæn.

Ligesom annoncen fra Komfort er også Jutex plakaten og damen med de pakkede møbler hentet fra Mobilia 1955.

Forf: JM

Signaturen HK.

Humlebæk, Hedehusene eller …?

“Der diskuteres af og til i “loppeland”om, hvor især de riflede fade, som dem på de vedhæftede fotos kommer fra. Nogle mener Humlebæk; Andre er lodret uenige. Kan I hjælpe og finde ud af hvor de vedhæftede ting kommer fra? På forhånd tak / Gitte”

Sign HK col1

Flere keramikværksteder hed noget med H og så keramik. Hedebo, Haunsø og Holbæk brugte altid det fulde navn, så de kan udelukkes. Tilbage er så Humlebæk Keramik og Hedehus Keramik. Begge brugte signaturen HK.

I Vingedals bog om porcelæns- og keramikmærker er vist nogle eksempler på Humlebæks signatur. Her står H over K med en vandret streg imellem. Humlebæks signatur skifter dog flere gange og har flere variationer end dem i Vingedals bog. På hjemmesiden strandrokeramik.dk ses et nyere mærke med HK ved siden af hinanden omkranset af Humlebæk i en cirkel.

Søger du på Nettet, får du hits på både Hedehusene Keramik og Hedehus Keramik, men jeg tror, at det må være det samme værksted, og at den korrekte betegnelse er Hedehus Keramik. Kun Hedehus Keramik kan lokaliseres i Kraks provinsregister. Jeg har søgt i forskellige årgange.

Humlebæk og Hedehus col2

Dit fad ligner ikke umiddelbart de andre ting fra Humlebæks produktion. Derfor er jeg næsten sikker på, at det stammer fra Hedehus Keramik, og at det er lavet i 60’erne.

Værkstedet Hedehus Keramik blev dannet af tre brødre: Gunnar, Evald og Ivar Jensen. Det eksisterede i perioden 1946-1989. De havde i 60’erne en stor produktion af støbte keramikvarer. Lervælling hældtes ned i gipsforme. Efter et stykke tid hældte de den overskydende lermasse ud igen. Tilbage var en skal på gipsvæggen, som efter nogle timer kunne tages ud. Næste dag blev skallen så overtrukket med en ny lervælling, f.eks med chamotte, altså ler blandet med brændte knuste ildfaste sten. Teknikken gav overfladen en varieret struktur.

Senere rafinerede værkstedet teknikken og erstattede støbningen med en pressemaskine. Den byggede de selv af dele hentet fra landingsstellet til et gammel tysk Heinkel-fly fundet hos en ophugger i Værløse.

Ruth Jensen viser i en lokalhistorisk artikel et eksempel på et presset reklameaskebæger, der er lavet hos Hedehus Keramik. Det minder en del om dit fad.

Referencer: 

Porslinsmärken” af S. E. Vingedal, Forlaget Forum 6. udgave 2001, isbn. 91-37-07996-4.

Hedehus Keramikaf Ruth Jensen. Trykt i Årsskrift – Byhistorisk Samling og Arkiv i Høje-Taastrup Kommune 1992, side 74-84 .

Kraks Provinsregister. Årgang 1962.

Forf: JM

Identifikation af finsk glas.

Designlasi.com er en nyttig portal med viden om finsk glas.

Det meste foregår på finsk, men danske læsere kan vælge at få noget af indholdet oversat til engelsk. Læser du ikke finsk, går du desværre glip af de fleste spørgsmål og svar i de forskellige fora. Et enkelt forum er med engelske tekster, men det dækker kun sølle 123 af det samlede indhold på næsten 7000 emner.

Databasen hvor du kan lede efter glaskunst rummer 1166 billeder, og her kan du vælge engelsk. Fritekst søgning er en mulighed, men de forskellige søgeparametre med rullemenuer er i de fleste tilfælde et langt bedre og mere sikkert valg. Designlasi skriver, at basen dækker kunstglas fra perioden ca. 1930 til 1989, men du kan også finde nyere ting, f.eks nogle af Oiva Toikka’s fugle fra Nuutajärvi (senere Iittala).

Oiva Toikka

Billederne er gode og skarpe, og du kan vælge at få dem forstørret. Niveauet for data svinger en del. Nogle emner er mere detaljeret beskrevet end andre. De fleste har oplysning om designer, glasværk, varianter, størrelser samt hvornår emnet er designet og hvor længe det var i produktion.

søgning Stromboli

1166 billeder lyder af en del, men man opdager hurtigt, at der er temmelig mange mangler. Aimo Okkolin’s vaser i serien Stromboli findes i et utal varianter. Designlasi viser kun 3.

Som det meste finske kunstglas er Stromboli serien signeret. Det gør det nemt at søge i databasen, men står du med et stykke usigneret glas, tager det lang tid at finde det rigtige. Søger du f.eks. på kategorien vaser, skal du igennem 20 sider med hver 21 billeder.

Link til Designlasi’s database.

Forf: JM

Loftslampe af træ.

En læser har fundet en sjov lampe af træ. Han har sendt et billede og vil gerne vide, hvornår den er fra og hvem der har lavet den?

Coll Conus A

Din lampe hedder Conus. Den er designet af Jørgen Wolff og er også fremstillet hos ham. Træet er orgeon pine.

Jørgen Wolff var snedkermester med forretning i Hellerup. Nogle af lamperne var stemplet indvendigt med et brændmærke som det øverst til højre.

Dateringen er jeg lidt usikker på, men Jørgen Wolff’s Møbelsnedkeri deltog flere gange i 50’erne og 60’erne på Københavns Snedkerlaugs udstillinger på Kunstindustrimuseet. I 1959 og 1960 hang der lamper magen til din over møblerne på hans stand. Billedet nederst til venstre er fra 1959 og er affotograferet fra Grete Jalk’s bog om dansk møbelkunst.

Ophænget ser ud til at mangle. Er du fiks på fingrene, kan du måske selv lave et, som skal hvile på de tre små tapper, der sidder inde i lampen. Du kan se, hvordan det originale ophæng er konstrueret nederst til højre.

Coll Conus C

Alternativt kan du tænke omvendt og bygge en montering i den anden ende, så din lampe kan stå på gulvet.

Svenske Modernity viser på deres hjemmeside en udgave af Conus som standerlampe. De mener, at Jørgen Wolff har fået den fremstillet hos Torben Ørskov, men deres oplysning kan jeg ikke verificere andre steder.

Referencer:

“Dansk Møbelkunst gennem 40 aar” af Grete Jalk. Bind 4 1957-1966 side 106-107, Teknologisk Instituts Forlag 1987, isbn. 87-7511-714-2.

Eureka Premium Vintage Collection, græsk hjemmeside hvorfra billedet af ophænget er hentet.

Modernity, forretning i Stockholm med high-end skandinavisk design, hvorfra billederne af brændmærket og gulvlampen er hentet.

Forf: JM

Poul Volthers tremmestol.

Poul Volther tegnede i 1946 en pindestol for FDB Møbler. Farstrup Møbelfabrik har også produceret en pindestol. Hvordan ser man forskel? Det vil Lasse gerne vide:

“Jeg har været heldig og fået fingrene i nogle pindestole som jeg først troede var fra FDB men jeg har senere fundet ud af at de højst sandsynligt er fra Farstrup Møbelfabrik. Nu er jeg dog stadig lidt i tvivl om det er rigtigt og om de er designet af Poul M. Volther. Håber I kan hjælpe mig”.

Poul Volther J46 col

Dine pindestole er fra Farstrup, men minder meget om Poul Volthers FDB model J46. Nogle vil sikkert mene, at Farstrup stolen er en kopi af FDB stolen.

FDB mærkede sine møbler med papirmærke eller brændemærke, men papirmærket kan være fjernet, så er man i tvivl, skal der kigges grundigt på små detaljer. Og det er ikke helt nemt, med mindre man har begge udgaver ved siden af hinanden.

De to billeder til højre er efter tilladelse hentet fra Lauritz.com. Det er et lot fra 2013 med to Farstrup stole og to FDB stole.

Se f.eks. på ryglænets kopstykke (det øverste tværstykke på stoleryggen). På Farstrup stolene er det mere afrundet end på FDB stolen. En anden forskel er placeringen af den lange tværpind nederst. Den er trukket en anelse længere tilbage på stolene fra Farstrup.

Forf: JM

Kähler crash event.

Mere end 500 mennesker mødes på Konges Nytorv for at kyle Kähler vaser i asfalten. Det sker søndag den 20. december.

Initiativtageren er Dina Dinesen, som fik nogle grimme Kählervaser til sin fødselsdag.

k-vaser

Eventet er tænkt som en reaktion på hypet i sommeren 2014, hvor Imercos hjemmeside blev lagt ned af kunder, som ville sikre sig et eksemplar af Omaggio vasen – den store jubilæumsudgave med guldstriberne.

“Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at en vase kunne være så vigtig” fortæller Dina Dinesen til dagbladet Politiken. Hun har oprettet sit event på Facebook, hvor der udspiller sig en livlig debat. Nogle er forargerede. Andre begejstrede.

Udklip5

Ideen er faktisk ikke helt ny. Allerede i august 2014 fandt tatovørkæden House of Ink på at bruge jubilæumsvasen til en sjov video happening.

Vi andre kan kun folde hænderne og bede til, at ingen møder op på Kongens Nytorv med klassisk hornmalet kunstkeramik fra Kählers glansperiode i begyndelse af 1900-tallet.

Forf: JM

Den store danske møbelguide.

I 2005 kom første udgave af Den store danske møbelguide. Gennem årene er guiden flere gange blevet revideret. Den seneste udgave fra 2015 er den sjette i rækken. Er der forskel på udgaverne, og er der nogen grund til at investere i den nyeste?

Svaret kommer helt an på, hvad du skal bruge bogen til?

Tager du 1. udgaven fra 2005 og 6. udgaven fra 2015 og bladrer i dem parallelt, er det ved første øjekast den samme bog. De samme 500 møbler, de samme beskrivelser og de samme billeder. Oversigten bagerst med producenterne og deres mærker samt de indledende historiske kapitler om møbelklassikerne er også helt ens.
col1 omslag møbelguide

Den vigtigste forskel er justeringen af møblernes brugtpriser. Her er der sket noget i løbet af 10 år, og priserne i den nye udgave er blevet opdateret med nye vurderinger baseret på auktioners hammerslagspriser.

Så går din interesse på handel med møbler og prisudvikling, er de tidligere udgaver forældede. Nok ikke særlig overraskende, men interessant er det, når du går ned i detaljerne, at nogle møbelarkitekter er steget markant, mens andre er stagneret eller ligefrem er faldet i pris.

col opslag møbelguide

Kai Kristiansen er en af højdespringerne. Hans lænestol nummer 121 produceret fra 1956 hos Magnus Olesen lå i 2005 på 500-700 kr. Ti år senere vurderes den til 4000-6000 kr. Priserne på N. O. Møllers stole ændrer sig ikke særlig meget. Det samme gælder Rud Thygesen og Johnny Sørensen, Verner Panton samt de fleste af Arne Jacobsens møbler, mens Christian Hvidts store klassiske skrivebord SM76 fra Søborg Møbelfabrik er faldet drastisk i pris.

Nogle af arkitekterne er kun repræsenteret med ganske få møbler, så du skal selvfølgelig passe på at udlede noget om hele deres produktion. Andre har mange flere opslag. Finn Juhl, Børge Mogensen og Hans J. Wegner har hhv. 38, 39 og 75 møbler med.

De biografiske data er løbende blevet korrigeret. Færre arkitekter er nulevende, og i det fine afsluttende afsnit “Hvis du vil vide mere” er væsentlige afsnit skrevet helt om. Det gælder især links til auktionshuse samt danske og internationale hjemmesider, mens der i fortegnelsen over relevante bøger til gengæld mangler nogle markante udgivelser, som er udkommet siden 2005, f.eks. den ene forfatters fremragende bog om FDB Møbler fra 2014.

“Den store danske møbelguide” af Per H. Hansen og Klaus Petersen, Lindhardt og Ringhof  6. udgave 2015, isbn 978-87-11-44462-7. pris 299,95 kr.

Bogomslagene øverst viser fra venstre mod højre 1. udgave fra 2005, 4. udgave fra 2013 og 5. udgave fra 2015. Collagen nederst med de tre møbelopslag er hentet fra 5. udgave.

Forf: JM

Tekopper.

Du har købt en kop på et loppemarked, men er usikker på hvad stellet hedder. En svensk hjemmeside prøver at give dig svaret.

Siden viser billedeeksempler på tekopper, som du kan klikke på og få mere at vide om. Intentionen er rigtig god, men siden er desværre sjusket, rodet og med alvorlige mangler.

Langt de fleste kopper er svenske, men der er også enkelte finske, engelske og danske. Bing og Grøndal er repræsenteret med en kop af stentøj. Det er ikke meget, du får at vide om den, selvom den nemt andre steder på Nettet kan identificeres som hørende til stellet Columbia. Lidt bedre går det med de svenske og finske kopper. Her får du oplysninger om fabrik, stelnavn og i nogle tilfælde også hvem der har formgivet.

tekoppar Valencia col

Alle kopperne er tagget med metadata. Du kan klikke på “etiket” og få dem sorteret alfabetisk efter navn, men sidens layout er direkte uheldigt udført. Farvevalget gør det stort set umuligt at orientere sig med lysegrå tekster på mørkerød baggrund. Til venstre er der en rullemenu kaldet Flipcard. Her kan du vælge at sortere efter forskellige kriterier. Et af dem er tidsinterval. Havde det været en kronologisk sortering efter produktionsperiode, ville det være nyttigt, men sorteringen refererer blot til, hvornår billederne er lagt på siden. Hvad skal man bruge det til?

Øverste findes en frame med links til forskellige sider. Nogle er inaktive eller fører ikke til andet end “not found”. Til højre er også en søgeboks, som fungerer okay i forhold til de metadata, som hver kop er tagget med. Du kan f.eks. søge på Stig Lindberg og få vist hans kopper.

Der er foreløbig 263 kopper. De første er lagt på i juni 2012 og de seneste i oktober 2015.

Spørgsmålet er om siden overhovedet har en berettigelse? Det har den, for billederne er skarpe og i god kvalitet. Og hvis der bliver rettet op på mangler og sjusk og samtidig bliver dækket op med flere kopper end de nuværende 263, er der potentiale til en fremragende ressource til identifikation af kopper.

Du finder siden her: tekoppar.blogspot.se

Hvis du vil vide mere om svenske kopper og stel, skal du have fat i bøgerne Svenske kaffeserviser 1920-1980 eller Svenske stel 1950-1975.

Forf: JM