Ægte julehjerter – og de falske.

Man skal vogte sig for kopier. Det måtte en læser af bloggen sande, da hun fandt to hjertestager.

“Jeg har aldrig ejet en ægte hjertestage fra Aluminia, så jeg greb dem bare hurtigt og tænkte: Yes Yes”. Men da hun kom hjem og fik pakket ud, meldte tvivlen sig, fortæller hun.

hj-kopier

Og ganske rigtigt. Hendes stager til venstre er desværre hjertesuk. Kopier fremstillet ca. 2005 for firmaet Lisbeth Dahl. De er ikke signeret, ligesom farve og dekoration også er helt anderledes. De originale stager fra Aluminia har heller ikke guldkanter ved foden eller på manchetten, men har en bølgekant omkring hjertet.

Stagen til højre er også en kopi. Her har man ikke anstrengt sig for at plagiere originalen. Foden og manchetten er riflet. Der er ingen huller til grankviste. På sin vis er den mere ærlig i sit udtryk, fordi den ikke kan forveksles. På Nettet kan den købes som ny til omkring 50 kr. Den importeres af engrosvirksomheden Ib Laursen.

De originale hjertestager blev lanceret i 1940 i farverne blå, rød, grøn og gul og er tegnet af Hans Henrik Hansen, uofficielt kaldt “Stakit-Hansen” på grund af initialerne HHH.

hj-col-n-g

I 1969 gik Aluminianavnet ud og blev ændret til Royal Copenhagen Fajance, og model-nummeret 2231 bliver trykt i bunden. Samtidig ændres bemalingen, idet kontraststriberne forsvinder fra fod og manchet. Farverne er som udgangspunkt de samme gennem årene. Alligevel kan der være forskelle i nuancerne både på de gamle og de senere udgaver.

Om der har været flere grundfarver end de fire oprindelige er et interessant spørgsmål, der rejses på bloggen brenneke.dk, som viser en næsten brun variant. Måske har malerne på fabrikken fusket og malet særlige farver til sig selv? Kun farverne blå, rød, grøn og gul er dog omtalt i E. W. Flensborgs store bogværk om Aluminia.

Hjertestagerne har i mange år været et populært samleobjekt. De er svære at opstøve, så priserne er derefter. De blå og røde er de mest almindelige. Gule og grønne er mere sjældne og kan koste op til 800-900 kr.

Billederne af de originale hjertestager er hentet på lauritz.com, hvor du af og til kan være heldig at finde mange stykker i et lot.

“Aluminia” af E. W. Flensborg, Bind 1-2, Rhodos 2008, isbn. 87-7245-970-0.

Forf: JM

To stole og en sofa.

En læser har overtaget nogle møbler fra sin svigermor og vil gerne finde ud af, hvem der har lavet dem:

“De er købt samlet ca 1959/60. De er siden blevet ombetrukket. Min svigermor oplyser, at de kostede en mindre formue dengang, og hun fik at vide, at det var en anerkendt dansk designer, men hvilken kan hun ikke huske / AHO”

IW col 1

IW col 2

De to stole og sofaen er alle tegnet af møbelarkitekten Illum Wikkelsø og fremstillet hos A. Mikael Laursen i Århus.

Iflg. Håndbog for medlemmer af Møbelfabrikantforeningen 1967 havde A. Mikael Laursen adresse på Sct Pauls Kirkeplads 9C. Det er midt i Århus, hvor jeg selv bor. Jeg kan ikke forstå, hvordan der har været plads til en møbelfabrik der, men den har sikkert ligget inde i baggården.

Illum Wikkelsø har tegnet møbler for mange forskellige producenter.

De krydsstillede ben, hvor de bagerste næsten “sparker” flat bagud, er et karakteristisk stiltræk ved de polstermøbler, som Wikkelsø tegnede for A. Mikael Laursen.

Omkring 1960-61 tegnede han sofaen ML 140 og lænestolene ML 141 og 142. Jeg tror, at sofaen og den røde stol er nogle lidt tidligere – og lidt anderledes modeller – fra omkring 1957-58. Og det passer jo meget godt med tidspunktet, hvor de er købt. Siden 1stdibs viser en sofa magen til din gule.

Borset fra ryglænets facon minder den lave lænestol med lyst betræk en del om nogle andre høje og lave stole med model nummer ML 90. Stole af samme slags kan ses på siderne Retrostart og Classic Modern.

Forf: JM

Norsk designklassiker fundet i Frankrig.

Armlænken sidder på en usædvanlig heldig hånd. Den er fundet på et loppemarked i Frankrig, men stammer fra Norge og er tegnet af Grete Prytz Kittelsen.

Et regulært kup gjort af Karen en regnfuld torsdag i oktober på et lille sydfransk loppemarked i Marseillan. Måske sådan et fund der kun sker once in a life-time.

boelge-armlaenke

Lænken kom fra et dødsbo, og da prisen var beskedne 45 € svarende til 335 kroner, gjaldt det om at bevare masken og slå til med det samme, selvom pulsen steg. En auktionsvurdering vil formentlig ligge et sted mellem 8000-10.000 kroner.

Karen samler på ting af Grethe Prytz Kittelsen. En af Norges helt store designere, især kendt for formgivningen af de ikoniske lotusskåle for emaljeværket Cathrineholm, men Kittelsen har også tegnet en lang række smykker, sølvgenstande og hverdagsbrugsting. Hun regnes for en central aktør indenfor norsk designhistorie.

Armlænken stammer fra en mindre serie kaldet Bølge, som også omfatter broche, halssmykke, ørevedhæng og nogle fingerringe. Bølge er tegnet i 1947 og fremstillet i sølv og spejlemalje hos guldsmedefirmaet J. Tostrup.

Her eksperimenterede Grete Prytz Kittelsen med nye former og teknikker. Ofte klippede hun til at starte med formen ud i papir og foldede og bøjede det, indtil hun kom frem til den færdige skabelon helt uden brug af dyrt specialværktøj

Tiden lige efter 2. verdenskrig var præget af materialemangel. Ved brug af valsemaskine kunne det kostbare sølv udnyttes rationelt. Sølvet blev stanset ud i ultra tynde plader formet efter skabelonen, dernæst håndfræset og fyldt med emalje. Med den teknik kunne man øge volumen og samtidig sænke omkostningerne.

Bølgeserien vakte opsigt og vandt priser på nordiske og internationale udstillinger af brugskunst, og serien blev forløber for en lang række andre emaljesmykker designet af Grete Prytz Kittelsen for J. Tostrup.

litt-gpk

Et overblik over de mange smykker finder du i Karianne Bjellås Giljes store biografi om Grete Prytz Kittelsen, der udkom på norsk i 2008 og senere på engelsk i 2012. Bogen har et kapitel på 38 sider om hendes smykker samt en komplet værkfortegnelse over alt hun har formgivet, også skålene fra Cathrineholm.

Du kan også læse om Grete Prytz Kittelsen i Jan-Lauritz Opstads værk om norsk emalje, hvor der er to kapitler på i alt 28 sider om efterkrigstidens emaljekunst.

“Grete Prytz Kittelsen – Emalje og design” af Karianne Bjellås Gilje m. fl., Norsk Gyldendal 2008, isbn. 9788205376533.

“Grete Prytz Kittelsen – The Art of Enamel Design” by Karianne Bjellås Gilje et al., Norton Inc., isbn. 9780393733310.

“Norsk emalje – kunsthåndverk i verdenstoppen” af Jan-Lauritz Opstad, C. Huitfeldt Forlag 1994, isbn. 8270031275.

Bølgesmykkerne er udstillet på det norske Nasjonalmuseum og det Nordenfjeldske Kunstindustri-museum. Det er Grete Prytz Kittelsens egne eksemplarer, som er testamenteret til museerne. De kan ses online på digitaltmuseum.no.

Forf: KKL & JM

Kuglelampe i Panton stil.

Hvad er det for en lampe, vil Jonna gerne vide. Hun har sendt et billede af en standerlampe med rød kugleformet skærm.

ml-2

Din lampe hedder Mooon Light. Den er produceret af danske Quality System og er tegnet af Preben Jacobsen og Flemming Brylle.

Dateringen er jeg lidt usikker på. Mit gæt er omkring 1969-1970. Moon Light var en serie lamper, der blev produceret i forskellige versioner. Mest almindelig er den lille bordlampe. Den kan også monteres med vægophæng som lampet. Derudover er der en stor bordlampe, en pendel samt en standerlampe.

Quality Systems Moon Light er futuristisk i sit formsprog og kan minde lidt om astronauternes hjelme.

Da Neil Armstrong i juli 1969 som det første menneske satte sine fødder på Månen var det en teknologisk bedrift. En trumf for USA i rumkapløbet med Sovjetunionen. Begivenheden var i flere måneder før omgivet af et gigantiske hype, som kulminerede med selve landingen den 21. juli, og som blev transmitteret til milliarder af TV-seere verden over. Alle talte om det. Sikkert også Preben Jacobsen og Flemming Brylle.

qs-3

Annoncen er fra Bo Bedres juni nummer i 1970. Altså kort tid før månelandingen. Standerlampen er ikke vist. Måske er den først kommet til på et senere tidspunkt.

Quality System var ellers mest kendt for nogle helt andre lamper fremstillet i plast og baseret på et gør-det-selv princip, hvor forbrugerne selv skulle samle lamperne. Formerne spænder fra det helt enkle udtryk til det meget sofistikerede og skulpturelle.

De første plastlamper kom i 1965, firmaet lukkede i 1985, men genopstod atter i 2010 under medvirken af de oprindelige stiftere Preben Jacobsen og Flemming Brylle.

lampesamlerens hjemmeside finder du en kort præsentation af Quality System, og i tidsskriftet Mobilia nr. 215 fra juni 1973 har Klaus Meedom skrevet en artikel om Quality System og deres produktionsfilosofi.

Forf: JM

Danske møblers storhed og fald.

Fortællingen om hvordan dansk møbeldesign blev en eksportsucces udkom første gang i bogform i 2006. Nu er der kommet en ny udgave.

Hverken den gamle eller den nye udgave giver en gennemgang af møbler fra perioden. Det er historien om interne magtkampe mellem netværket af møbelsnedkere, arkitekter, fabrikanter og designkritikere, men også om iscenesættelsen af den gode kvalitet og smag samt en forståelse af, hvorfor Danish Modern i 50’erne blev en stor succes hos bestemte kunder. En fortælling om hvordan netværket dygtigt lykkedes med at markedsføre dansk møbeldesign til storhed, men mod slutningen af 60’erne også forsømte at forny sig.

forsider-da-dk-moe

Forfatteren Per H. Hansen har lavet enkelte opdateringer og indraget ny litteratur fra efter 2006. Nogle pointer er strammet op og uddybet, men bogens kapitler er grundlæggende uændrede. Billederne er også de samme, men flere af de sort-hvide er trykt i bedre gengivelse og fremstår skarpere. Nogle af dem er desuden forstørret.

Alligevel er der sket en væsentlig tilføjelse. Den nye udgave er vokset med 52 sider til 696 sider. En tung sag at sidde med i hånden. Kapitel 21 er stærkt udvidet, og sammen med et helt nyt kapitel 22 tages der fat på det, som var den første udgaves lidt svage punkt, nemlig den nyeste historie.

Dansk Møbeldesign i dag har tre spor. Markedet for de originale gamle danske møbelklassikere, der nu er blevet vintage. Markedet for de samme møbelklassikere, blot som nyproducerede. Dem betegner forfatteren lidt misvisende som retromøbler. Og endelig er der markedet for en helt ny generation af danske møbelarkitekters design.

En original Finn Juhl høvdingestol produceret i 50’erne hos snedkermester Niels Vodder kunne i 1999 ikke sælges på auktion hos Christies for vurderingen på £ 8-10.000, men i 2013 fik en tilsvarende stol hammerslag ved £ 422.500. Eksemplet illustrerer hvad der er sket med danske vintage møbler i løbet af de 14 år.

hoevdingestol-2

Per H. Hansen afdækker, hvordan et nyt netværk af medier, store internationale auktionshuse og ikke mindst gallerier er aktører på markedet for danske vintage møbler. Gallerierne prøver benhårdt at styre udbuddet, og netværket er lykkes med at opfinde en ny branding omkring de danske møbelklassikere, hvor man systematisk i fællesskab opbygger viden og skaber behov.

En branding som har paralleller til den gamle fortælling fra møblernes storhedstid i 50’erne, men nu løftet om på et højere og endnu mere eksklusivt niveau. Igen er det den gamle fortælling om kvalitet og samarbejdet mellem snedkere og arkitekter, der trækkes frem.

De bedste kulturværdier handles ud af landet til priser, som de færreste danskere kan følge med til. Noget der kan lade sig gøre, fordi en kreds af internationale feinschmeckere bruger dem til at iscenesætte deres identitet og livsstil.

“Da danske møbler blev moderne” af Per H. Hansen, Lindhardt og Ringhof 2. udgave 2016, isbn. 978-87-11-54154-8.

Vejledende pris fra forlaget er 499,95 kr. Men du skal se dig for. På Nettet svinger prisen inkl. fragt på anden udgaven mellem 406-532 kr. med Bogreolen som den billigste og Bog & Ide som den dyreste.

Det kan absolut anbefales at investere i den nye udgave. Den gamle fra 2006 har i længere tid været udsolgt fra forlaget. Noget der ofte afspejles i ublu priser i landets antikvariater. Rekorden har et århusiansk antikvariat, som i skrivende stund på antikvariat.net tilbyder den gamle udgave til 1250 kr, men så skulle det også være et velholdt eksemplar.

Forf: JM

Svensk porcelæn.

Med en ambition om at lave den største fortegnelse af svensk porcelæn på Nettet gik Charlotte i gang med at samle billeder sammen fra private og webshops.

Ideen er fremragende og et godt eksempel på, hvordan Nettet kan bruges på en smart måde, når flere slår sig sammen. Desværre er projektet gået i stå og har ikke været opdateret i mange år.

svenskt-porslin-dump3

Alligevel rummer siden svenskt-porslin.net rigtig mange stel. Du kan finde billeder af stel fra 1900-tallets tre store svenske porcelænsfabrikker: Rörstrand, Gustavsberg og Gefle.

Du vælger først fabrik. Derefter er indgangen til billederne alfabetisk. Altså er det en fordel på forhånd at kende navnet. Det meste svenske porcelæn er mærket med producent og ofte også stellets navn, så det bør ikke være noget problem. Ellers må man bladre rundt på siderne. Det er nemt, men lidt mere tidskrævende.

svenskt-pors-dump1

Billederne på svenskt-porslin,net er af vekslende kvalitet. De fleste er rimelige, nogle er rigtig gode og kan forstørres op. Sådan må det nødvendigvis være, når der er flere fotoleverandører.

I en særlig sektion er der bogtips. Her mangler der rigtig mange af de senere års udgivelser om emnet. Vil du fordybe dig i svensk porcelæn og få flere data om stellene, kommer du f.eks. ikke udenom nyere bøger som Svenska serviser 1950-1975, Svenska kaffeserviser 1920-1980 eller Keramik & porslin gennem 700 år.

Forf: JM

Arne Bang stentøj.

At skabe smukke funktionelle ting til hverdagsbrug og overkommelige priser, så det store publikum kunne få fat på det. Sådan var tanken bag Arne Bangs stentøjsting fra Holmegaard. I dag er samlerinteressen for hans ting stor og priserne høje.

Især det riflede stentøjsgods, der kom frem fra midten af 30’erne, er efterspurgt og i meget høj kurs. I 1957 kunne man i Magasin få en lille rund skål på 12 cm i diameter til 20 kr, mens de nu sagtens kan runde et 4-cifret beløb. Den lyse skål til venstre fra freeforms.com, er 21,5 cm og koster ca. 8000 kr.

Arne Bang col1

Efter sin afgang fra Kunstakademiet bliver Arne Bang i 1929 knyttet til Holmegaards Glasværk, hvor hans bror Jacob året før var blevet kunstnerisk leder. Man byggede en ovn og satte gang i stentøjsproduktionen. De tidlige ting er signeret HG for Holmegaard, men hurtig skifter mærket til AB. Det daglige arbejde blev udført af 12-15 mand efter de modelnumre, som Arne Bang havde tegnet.

På Vejen Museum er de specialister i dansk keramik. Museet har lavet en omfattende database, som du kan bruge til at identificere Arne Bangs stentøj. Hver genstand er registreret med mærke, mål, modelnummer og – hvis muligt – datering i forhold til katalogerne fra 1932 eller 1937.

Vejen oversigt

Fra hovedsiden vælger du Kunsten, klikker på feltet med Arne Bang og dernæst værkoversigt, hvor der også er links til fulltekst udgaver af de to kataloger fra 1932 og 1937.

Bakker du tilbage til Arne Bang feltet, kan du også vælge at læse en fremragende kronologisk biografi på 41 sider eller se en oversigt over Arne Bangs arbejder i metal for bl.a Evald Nielsens og Anton Michelsens sølvsmedier.

Tilbage til værkoversigten. Den er formentlig den mest komplette gennemgang på Nettet af Arne Bangs arbejder. Billederne er dog ikke alle lige gode. Nogle er små og kan ikke forstørres.

Du kan supplere med hjemmesiderne grothcollection.comkunstform.dk eller klassik.dk. Her er der færre genstande. Til gengæld er billederne bedre, og signaturene bliver ikke kun beskrevet, men også vist. Det spiller en rolle, fordi AB signaturen godt kan variere.

Arne Bang col2

A’et kan være stejlt eller mere blødt. Sammenfletningen mellem bogstaverne kan være forskellig. Nogle gange er bogstaverne indridset, andre gange malet på godset. A og B står dog altid ved siden af hinanden.

Har du en ting mærket med A, som står ovenover B, er det ikke Arne Bang, men derimod keramik eller porcelæn formgivet af Axel Brüel.

Annoncen fra 1957 stammer fra Magasins julekatalog og er hentet på Det kongelige Biblioteks hjemmeside med digitaliserede varehuskataloger. Signaturbillederne er fra grothcollection.com, bortset fra det nederste fra kunstform.dk

Forf: JM

Tysk lampeklassiker.

Henne om hjørnet hos den lokale marskandiser har jeg købt en gammel tysk bordlampe. Den fremstår i god stand med den originale bemaling.

Formen er inspireret af Bauhausskolen, og konstruktionen er genial. Overskærmen sidder på et stativ, der klemmes fast på en tragtformet underskærm. Når pæren skal skiftes, er det nemt at frigøre og løfte overskærmen, som samtidig er så tilpas overdimensioneret, at den spreder lyset uden at blænde.

Schröder Schumacher col

Lampen er ikke sjælden og findes i flere farver. Mest almindelig i sort eller mørk grøn. Med jævne mellemrum dukker den op på internationale auktioner. Formentlig er den produceret gennem en længere årrække. Alligevel er det begrænset, hvad det er muligt at grave frem om dens historie.

Den er fremstillet hos metalvarefabrikken Werner Schröder i Lobenstein, har modelnummeret Schröder 2000 og er tegnet i 1934 af billedhuggeren Max Schumacher til Luftfartsministeriet i Det tredje Rige.

Rettighederne til lampen overlod Max Schumacher til Werner Schröder. Det fortælles, at han som honorar fik stillet et hus i Lobenstein til rådighed.

Lobenstein ligger i Thüringen, som efter 1945 ender i den sovjetiske besættelseszone. Metallwerk Werner Schröder skifter i DDR tiden navn til VEB Mewa Lobenstein og senere igen til Lomafa, men nu fremstilles der primært militærudstyr og hjulkapsler til biler.

Produktionen af Schröder 2000 lampen i efterkrigsårene taber sig i det uvisse. Modernes Berlin og Avisen Die Zeit mener, at den fremstilles i Neheim, Sauerland i Nordrhein-Westfalen.

Her ligger da også en belysningsfabrik med navnet Schröder & Co, men den er næppe lavet der. For det er en helt anden virksomhed grundlagt i 1895, hvis lamper sælges under varemærkerne Esco og Escolux.

Referencer: www.modernesberlin.de  www.zeit.de  www.otz.de  www.designretter.de

Forf: JM

Salg fra automaten.

Klokken er mange, og bageren har lukket. Så måtte man nøjes med en kage eller et stykke wienerbrød fra automaten.

Dengang da forretningerne aldrig havde længe åbent, og døgnkiosker var et ukendt begreb, fortsatte salget efter lukketid fra vareautomaterne. Købmanden, bageren og tobakshandleren havde sådan en hængende på facaden.

bager Århus

I dag er de væk fra gadebilledet, men dukker af og til op på auktioner, hos marskandisere og i retroshops. Udbudet i Danmark er ikke så stort, men i England og USA er der mange. Google på kombinationer med ordene: vending machine retro old og suppler med +sale eller +auction. Så finder du mange eksempler.

Vareautomaterne har det rigtige rå industrielle look. Dem med små rum bag glaslåger egner sig til praktisk opbevaring. Brug dem til dine briller, små ting i køkkenet eller måske til at udstille en samling Teknobiler. Mulighederne er uendelige.

automatlåge

Der er også nogle, som ligefrem samler på vareautomater. En af dem har en blog med gode råd og tips til, hvordan du kan reparere og restaurere en automat. Han har også udgivet en bog om danske automater fra perioden 1880 til 1960.

Bogen er en fremragende registrant over danske automatfabrikker og deres produktion. Udførligt dokumenteret med praktiske informationer om mål, konstruktion og datering. Forfatteren har studeret et omfattende kildemateriale med tegninger og billeder af automater og butiksfacader.

Wittenborg 1

I Danmark har der været mindst 15 producenter af vareautomater. En af de store var Wittenborg i Odense. De lavede automater til tobak, frugt, slik og chokolade. Nogle med flere kolonner, men det kunne godt være en udfordring at fylde på. Forretningen måtte jo sørge for, at hver kolonne havde varer til den samme pris.

Mangefyldeautomaterne opfandt Wittenborg i 50’erne. Bag lågerne var en tromle, der automatisk drejede efter lågen blev lukket. Det var en praktisk nyskabelse. Automaten kunne rumme mange flere varer og skulle ikke påfyldes så ofte. Fine luksusmodeller havde indbygget lys og spejle som eksponerede indholdet bag ruderne.

“Danske vareautomater. Vare- og købmandsautomater fra perioden 1880-1960” af Tommy Richard Fogh Andersen, Books on Demand, Kbh. 2015, isbn. 978-87-7170-385-6. Pris 199 kr.

Bogen kan bestilles fra forfatterens hjemmeside og på hans blog er der råd og tips om at restaurere gamle automater.

Forf: JM