Silva bakker

Hvad har avanceret kompasteknologi og formpressede serverings-bakker med hinanden at gøre?

Svaret finder du i Sverige og med en afstikker til Danmark. Serveringsbakker af formpresset træ var et kæmpe hit i 50’erne og 60’erne. Hvis du går en tur på et loppemarked eller besøger en retroshop er de nemme at finde. De blev masseproduceret.

Langt de fleste bakker bærer mærket Silva. De kan kendes på det karakteristiske grantræ. Præcis det samme bomærke findes også på svenske kompasser fra 50’erne og 60’erne, fordi bakker og kompasser kommer fra det samme selskab Aktiebolaget Bröderna Kjellström i Stockholm.

De tre Kjellström brødre havde teknisk uddannelser og var samtidig ivrige orienteringsløbere. Det førte til opfindelsen af et væskefyldt kompas, som hurtigt og sikkert tillod kompasnålen at pege mod nord. Det var epokegørende og et teknologisk tigerspring. Sveriges militær blev storaftager af de avancerede kompasser, men de blev også almindelige i private hjem.

Orienteringsløb i Sverige foregår i vinterhalvåret ofte på ski. Aktiebolaget Bröderna Kjellström producerede også skiudstyr. Både bakker og ski er fremstillet med den samme teknologi som en formpresset sandwich-konstruktion.

Silva er latinsk og betyder skov. Navnet Silva samt bomærket med grantræet blev patentanmeldt i 1948. Virksomhedens mange forskelligartede produkter var alle mønsterbeskyttet med Silva grantræet.

De formpressede bakker er belagt med en blank glat melaminoverflade. Det gjorde dem robuste og lette at vedligeholde. Det var helt nyt i 50’erne. Så ligesom kompasserne blev også bakkerne et hit i private hjem, i kantiner og storkøkkener samt ikke mindst på tidens nye smarte fænomen cafeteriet.

Klart at andre traditionelle bakkeproducenter skævende bekymret til Silvabakkerne. Så da der blev mulighed for at producere på licens, stod mange på spring både i og udenfor Sverige.

I Danmark var det Langaa Træindustri, der fik licensen. Med den svenske teknologi lancerede fabrikken i Langaa et hav af modeller i forskellige størrelser.

Hurtigt blev Silva bakkerne fra Langaa dominerende på det danske marked for serveringsbakker. Den formpressede teknologi med melamin var langt billigere at producere sammenlignet med traditionelle massive træbakker.

Bomærket med grantræet kan være en farvet etiket, et guldagtigt præget mærke, et rødt-grønt stempel eller et sort brændemærke.

I 1967 udløb licensen, men Langaa Træindustri havde lært teknikken og fortsatte produktionen under navnet Langva. Nu satsede man på eksport i større stil. Derfor har Langva bakkerne ofte mærker med engelsk tekst. Under tiden brugte man et jernbanespor som symbol. For selvom Langaa i 60’erne var en lille stationsby, var den samtidig et stort jernbaneknudepunkt.

De formpressede bakker blev en succes, men de havde alligevel ikke den samme eksklusivitet som bakker af massivt træ. Så Aktiebolaget Bröderna Kjellström holdt fast i en nicheproduktion af traditionelle klassiske træbakker under mærket Silva Super-Teak.

Langaa træindustri havde i 1970 ca. 40 medarbejdere i beskæftigelse med bakkeproduktion. I 80’erne udvidede man sortimentet til også at omfatte formspændte komponenter til stole og borde som underleverandør til en række møbelfabrikker. I 1996 blev virksomheden overtaget af Form Press A/S, der fortsatte produktionen af formstøbte elementer.

Referencer: silvasweden.com ; skellefteamuseum.se ; arbetarbladet.se ; Kraks Vejviser Handelskalender 1969 ; Registreringstidende for Vare- og Fællesmærker 1951, nr 16 ; Langaa Træindustri & Kværnfabrik, artikel publiceret i Lokalhistorisk Årbog 2013 side 18-23, udgivet af Langå Lokalhistoriske Forening.

Silvabakkerne i billedcolagerne tilhører – eller har tilhørt – denne artikels forfatter. Billedet af kompasset i den første collage er hentet fra ebay.pl. Billedet af arbejderne i produktionshallen i den tredje collage er hentet fra silvasweden.com

Text @ copyright: Loppefund_Research

Forf: Jens Møller

Tidsrejse med Ikea

At bladre i gamle møbelkataloger er en rejse gennem tidens boligmode og indretningsdrømme. Ikeamuseum har lagt alle kataloger fra 1950 til 2021 frem på Nettet.

Turen gemmen katalogerne er samtidig fortællingen om, hvordan markedesføring og teknologi ændrer karakter. I de tidlige kataloger vises møblerne med primitive tegninger og enkelte sort-hvide fotos, men allerede i slutningen af 50’erne anvendes næsten udelukkende fotos – og nu i farver.

I 60’erne domineres katalogerne af dansk designede møbler. Formgivere som Kai Kristiansen, Arne Wahl-Iversen, Preben Fabricius, Theodor Harlev og Erik Wørts har tegnet møbler for Ikea. Næsten alle dansk-designede møbler blev produceret i Danmark. Enkelte modeller var tegnet eksklusivt til Ikea, mens de fleste i Sverige forhandledes med eneret for Ikea.

Lænestolen Rondell kostede 135 kroner ved lanceringen i 1962. Den er også med i katalogerne fra 1963 og 1964, men udgår derefter af sortimentet. Rondell er iflg. Ikea tegnet af den danske møbelarkitekt Erik Wørts, men det meget mærkelige er, at den på en prik ligner Nanna Ditzels lænestol Model 83, som hun tegnede i 1952.

Man kan sagtens være heldig at møde de danske Ikea møbler fra 60’erne i svenske retroshops eller på loppis. I Danmark skal man derimod lede længe. Ganske vist drog enkelte danskere fra København eller hovedstadsområdet til Älmhult i Småland, men det var ret omstændigt selv at fragte møblerne hjem til Danmark. Det ændrer sig i 1969, da Ikea åbnede sit første varehus i Ballerup. Til gengæld var moden nu gledet væk fra dansk designet teak.

Ikea har altid satset på flere segmenter. Derfor kan man også i 1969 kataloget se møblementer i gustavianske stil eller tung rokoko, men det er langt fra den slags, der dominerer ved indgangen til 70’erne. På vej frem er stærke popfarver i materialer som stål, polyeter og polylon.

De stærke farver – og til en vis grad også de syntestiske materieler – er 10 år senere stort set væk og afløst af brun og beige. Betræk i 1979 er typisk fremstillet i fløjl eller canvas, og stålstel har fået selskab af fyrretræ eller formbøjet bøg.

Den danske arkitekt Niels Gammelgaard var begyndt at tegne for Ikea i 1975. Det samarbejde holdt i mange år. I 80’erne skifter moden til af high-tech med stål og glas som materialevalg.

Serien Moment bestod af flere dele. Sofaen introduceredes i 1985 og spisebordet kom året efter. Bordet er en simpel konstruktion lavet af hærdet materet glas samt lakerede industrielle ståltråd og fladjern. Det vandt designprisen “Utmärkt Svensk Form” og vakte international anerkendelse.

I 2021 udkom det trykte Ikea katalog for sidste gang. Kunderne søger i stigende grad inspiration online på Ikeas hjemmesider. Desuden har det været en del af Ikeas bæredygtighedspolitik at reducere forbruget af papir til gavn for miljøet.

Reference: Ikeamuseum: Kataloger ; Historien bakom produkterna .

Artiklens billeder kommer fra ikeamusem.com, bortset fra det 2. billede i 4. collage som er hentet fra Designmuseum Danmarks Furnitureindex, og det 3. billede i 7. collage som viser forfatterens eget bord.

Text @ copyright: Loppefund_Research

Forf: Jens Møller

Irma nostalgi

Findes der noget så ukunstnerisk som dagligvarehandel?

Gå ind i en Coop butik. De fremstår som triste og uinspirerende mausulæer. Irmas gennemførte blå brand var anderledes.

Det vakte ramaskrig, da Coop sidste år slagtede kæden. Men Irma lever videre i en bog, der kom i slutningen af 2023 og indtil august 2024 også i en lille udstilling på Designmuseum Danmark.

Bog og udstilling sætter fokus på det, som Irma kunne. At sætte en retning og skabe et univers, der var nemt at identificere. For en stor del handlede det om design i samarbejde med tidens bedste kunstnere. Mest kendt er selvfølgelig kunstdåserne, som idag er et stort samleobjekt.

Men der var mange andre ikoniske varer. Nogle er ligesom dåserne populære samleobjekter. Det er den slags både bogen og udstillingen viser.

Irmas legtøj er nogle af de mere sjældne ting. Ofte var legetøjet på en eller anden måde knyttet til Irmas Kaffe, som måske var det mest gennemarbejdede af alle Irmas brands.

Irmas kaffelastbil – en model af Ford D800 – var udviklet af Termax for Kirk Legetøj, men den blev produceret og forhandlet af Tekno indtil 1969, hvorefter Kirk selv overtog produktionen. Kirk gik konkurs i 1971, og produktionen vendte tilbage til Tekno, som i mellemtiden var flyttet til Hjørring og fusioneret med Algrema. Da den virksomhed også lukkede, endte produktionen i Holland.

Irma kaffelastbilen blev solgt over en lang årrække og kan nogenlunde dateres ud fra stemplet i bunden, hvor der kan stå Termax, Kirk, Tekno eller Tekno Holland.

Byggeklodserne levede derimod kun kort. De fulgte med, når de voksne købte kaffe, eller man kunne få dem udleveret, når man havde tilstrækkeligt med samlemærker. Lego brød sig ikke om klodserne og hævdede, at de var et plagiat af deres klodser. Irma og Lego indgik forlig. Klodserne blev trukket tilbage, men i stedet for destruktion, gik Lego med til, at Irma måtte donere dem til københavnske børnehaver.

Bogen og udstillingen kan noget forskelligt. Der er vist flere varer og samleobjekter i bogen, men skal du have den særlige Irma blå ind under huden, kan udstillingen noget andet end bogen.

Referencer: “Irma – Alt det, du havde glemt, du kunne huske” af Dorthe Chakravarty, Strandberg Publishing 2023, isbn. 978-87-94418-11-9 ; Designmuseum Danmark ; Teknosamleren – Ford D800 ; Loppefund – Irma som samleobjekt ; Billederne er hentet fra bogen og udstillingen samt loppefund.dk

Text @ copyright: Loppefund_Research

Forf: Jens Møller

Hun regnede sine glasurer ud i tal og tegn

Nathalie Krebs var glasurkunstner med en baggrund som kemiingeniør. Hun var direktør på værkstedet Saxbo, som åbnede i 1929 og lukkede i 1968.

Den flydende sennepsfarvede glasur fangede straks mit øje på et loppemarked for nogle år siden. Jeg tog vasen i hånden og vidste med det samme, at den måtte jeg bare eje. Betalte 75 kroner og gik glad hjem for senere at tjekke stemplerne i bunden nærmere.

Vasen er formgivet af Henning Koppel i 1962, og glasuren er udviklet af Nathalie Krebs. Hun gik fuldstændig systematisk til værks. Målet var at opnå total kontrol over stentøjets transformation under brændingen.

Til stadighed udviklede hun på sine glasurer, der blev tilpasset hvert enkelt stykke stentøj. Skår blev aldrig smidt ud, men gemt og påført koder i arbejdet med at tilpasse glasurerne.

Nathalie Krebs etablerede værksted i 1929 sammen med billedhuggeren Gunnar Nylund. Allerede året efter rejste Nylund videre til Rörstrand, og værkstedet fik navnet Saxbo. Mange formgivere arbejdede der. Nogle var løst tilknyttet, mens andre var ansat i en længere årrække. En stor del af Saxbos stentøj var formgivet af Eva Stjær Nielsen, der var på værkstedet fra 1932 til 1968.

Et af Eva Stjær Nielsens mest ikoniske værker er spaltekanden fra 1932, som blev lavet frem til lukningen i 1968. I 1967 kostede den mellem 90 og 120 kroner. I dag handles den ofte til mellem 3000 og 9000 kroner.

Med sin bløde organiske form er spaltekanden karakteristisk for Eva Stær Nielsen tidlige arbejder, men den er også speciel, fordi den i modsætning til det meste andet stentøj fra Saxbo ikke er drejet, men støbt i gipsform.

Som så mange andre danske design blev spaltekanden plagieret og kopieret. I dag fremstilles i Portugal en tarvelig hvid kopi til 349 kroner. Formen er næsten den samme, men kopien er uden den originale levende og magiske glasur.

I december 2023 udkom en biografi om Nathalie Krebs og Saxbo. Bogen er et must for samlere af stentøj. Du lærer om glasurer og ovnbrænding. Den gennemgår bundmærker og viser eksempler på de forskellige kunstneres værker.

Biografien er på samme tid seriøs analytisk samt underholdende med mange anekdoter. Der vises originale billeder fra værkstedet, scrapbøger og samtidige annoncer

I 1957 røg Nathalie Krebs ind i en fejde med Palshus Stentøj, hvis former og matte glasurer lå meget tæt på Saxbos. Hun opfattede nogle af tingene fra Palshus som uselvstændige kopier, der merkantilt udnyttede forbillederne fra hendes eget værksted.

Nathalie Krebs var pioneer med kunstnerisk succes. Anerkendt både nationalt og internationalt for den kompromisløse kvalitet, men økonomisk hang værkstedet ofte i bremsen. Hver mandag var Nathalie Krebs nervøs for, om der var tilstrækkelig penge til at udbetale løn senere på ugen. Af og til måtte hun ind til kulfirmaet, hvor hun i forvejen skyldte, og låne til ugelønningerne.

Slog en brænding fejl, kunne det være katastrofalt. Stemningen var derfor anspændt, når ovnen blev åbnet og resultatet kunne vurderes, og selvom Nathalie Krebs var direktør, deltog hun i hele processen, også når der skulle hentes og skovles kul til ovnen.

Reference: “Saxbo og Nathalie Krebs” af Anders Uhrskov m. fl., Gads Forlag 2023, isbn. 978-87-12-07093-1. Alle billeder i artiklen er affotograferet fra bogen, bortset fra billederne af Henning Koppel vasen i den første collage.

Loppefund har tidligere skrevet artikler om Vejen Museums Saxbo database og Filmcentralens film om Saxbo

Text @ copyright: Loppefund_Research

Forf: Jens Møller

Kaiser-idell model 6556

Fra 1933/34 og flere år frem tegnede Christian Dell lamper til Kaiser Leuchten i Neheim-Hüsten. Mange af dem var variationer med afsæt i standard bordlampen model 6556 med asymetrisk justerbar skærm.

Betegnelsen Kaiser-idell blev kun brugt på de lamper, som Christian Dell tegnede. “Idell” er en sammentrækning af Idee Christian Dell.

6556 er tegnet i 1934 og vises første gang i kataloget fra 1936/37. I løbet af de næste næsten 50 år udvikles og forbedres lampen med flere mindre eller større ændringer. En af de mest markante er varianten 6556 Super med en lidt større skærm. Den udvikles umiddelbart efter 2. verdenskrig og er tænkt til arbejdspladser med skrivemaskiner, hvor en lidt større spredning af lyskeglen er praktisk.

De tidlige lamper kunne leveres i farverne sort, brun og elfenben, som var beregnet på sygehuse, klinikker og laboratorier.

Kugleleddet er en Christian Dell specialitet, som tillader at bevæge skærmen op og ned. Kuglen er sat mellem to klemmebeslag, som efter behov kan strammes eller løsnes. Skruerne var oprindelig ikke forkromet. På de ældre lamper fra før krigen har skruerne derfor ofte rustangreb.

Det er ret nemt at finde en 6556 på loppemarkeder, antikmesser eller i retroshops og på Nettet. De har også optrådt i adskillige film og TV-serier.

Da Holger fra Matador i episode 6 kaldes ind til værkføren på Korn- og Foderstof forretningen, står der en 6556 på bordet. De har været tidligt ude i Korsbæk, for historien udfolder sig i 1933. Et år før lampen blev tegnet.

Helt galt er det også gået i den tyske politiserie Babylon Berlin. I sæson 4, der foregår i 1930/31, ses både en 6556 super i elfenben og en almindelig sort 6556. Altså flere år før lamperne blev sat i produktion.

På Nettet findes mange misinformationer om Kaiser Idell lamperne, fx er artiklerne på Wikipedia fyldt med fejl. Vil man aldersbestemme sin 6556 korrekt, skal man gribe fat i gamle kataloger og samtidige reklamer.

En nem måde at skelne mellem ældre og nyere udgaver er fatningshuset. På de ældre i kataloget fra 1936/37 er fatningshuset højere og har en mere konisk form.

Er der ikke præget Kaiser-idell på toppen, kan der være tale om en af de allertidligste udgaver. Måske en prototype. Christian Dell var en habil håndværker, som selv lavede flere udkast, før lamperne senere gik i serieproduktion.

De ældste lamper er på indersiden af skærmen belagt med mørk sølvbronze, men ret hurtigt gik man over til hvidlakering, fordi det gav en langt bedre lysreflektion.

I 1945 havde de første lamper næsten 10 år på bagen, og man konstaterede forskellige uheldige skavanker. Værst var det, at malingen bandt dårligt, og lamperne var derfor udsat for rustangreb. Efterkrigslamperne har fået en anden type lak med bedre bindeevne.

Alle udgaver har en skjult base af støbejern, som sikre lampen stabilitet. På eksemplarer fra før krigen er fodens dæksel også af støbejern, mens det efter krigen er af blik.

Den lille kuppel på foden beskytter et kugleled. Før krigen er kuplen hælvet, mens den på et tidspunkt efter krigen bliver fladere. Præcis hvornår denne ændring implementeres er usikkert, men den er slået igennem i produktkataloget fra 1960.

Referencer: Kaiser-idell katalog – Arbeitslampen 1936/37, nr. 1 ; Kaiser-idell katalog 1960, nr. 7 ; Idee Christian Dell – Einfache zweckmässige Arbeitsleuchten aus Nieheim af Peter M. Kleine & Klaus Struve, Museum für Licht und Beleuchtung Arnsberg 1995 ; de.wikipedia.org/Kaiser-leuchten ; de.wikipedia.org/Christian Dell ; Babylon Berlin sæson 4, episode 2 (linket udløber 12. juli 2024)

Konstruktionstegningen af kugleleddet er affotograferet fra bogen Idee Christian Dell ; Katalogerne fra 1936/37 og 1960 er trykte udgaver, som tilhører denne artikels forfatter. De viste lamper tilhører også artiklens forfatter.

Text @ copyright: Loppefund_Research

Forf: Jens Møller