Hvad har avanceret kompasteknologi og formpressede serverings-bakker med hinanden at gøre?
Svaret finder du i Sverige og med en afstikker til Danmark. Serveringsbakker af formpresset træ var et kæmpe hit i 50’erne og 60’erne. Hvis du går en tur på et loppemarked eller besøger en retroshop er de nemme at finde. De blev masseproduceret.
Langt de fleste bakker bærer mærket Silva. De kan kendes på det karakteristiske grantræ. Præcis det samme bomærke findes også på svenske kompasser fra 50’erne og 60’erne, fordi bakker og kompasser kommer fra det samme selskab Aktiebolaget Bröderna Kjellström i Stockholm.
De tre Kjellström brødre havde teknisk uddannelser og var samtidig ivrige orienteringsløbere. Det førte til opfindelsen af et væskefyldt kompas, som hurtigt og sikkert tillod kompasnålen at pege mod nord. Det var epokegørende og et teknologisk tigerspring. Sveriges militær blev storaftager af de avancerede kompasser, men de blev også almindelige i private hjem.
Orienteringsløb i Sverige foregår i vinterhalvåret ofte på ski. Aktiebolaget Bröderna Kjellström producerede også skiudstyr. Både bakker og ski er fremstillet med den samme teknologi som en formpresset sandwich-konstruktion.
Silva er latinsk og betyder skov. Navnet Silva samt bomærket med grantræet blev patentanmeldt i 1948. Virksomhedens mange forskelligartede produkter var alle mønsterbeskyttet med Silva grantræet.
De formpressede bakker er belagt med en blank glat melaminoverflade. Det gjorde dem robuste og lette at vedligeholde. Det var helt nyt i 50’erne. Så ligesom kompasserne blev også bakkerne et hit i private hjem, i kantiner og storkøkkener samt ikke mindst på tidens nye smarte fænomen cafeteriet.
Klart at andre traditionelle bakkeproducenter skævende bekymret til Silvabakkerne. Så da der blev mulighed for at producere på licens, stod mange på spring både i og udenfor Sverige.
I Danmark var det Langaa Træindustri, der fik licensen. Med den svenske teknologi lancerede fabrikken i Langaa et hav af modeller i forskellige størrelser.
Hurtigt blev Silva bakkerne fra Langaa dominerende på det danske marked for serveringsbakker. Den formpressede teknologi med melamin var langt billigere at producere sammenlignet med traditionelle massive træbakker.
Bomærket med grantræet kan være en farvet etiket, et guldagtigt præget mærke, et rødt-grønt stempel eller et sort brændemærke.
I 1967 udløb licensen, men Langaa Træindustri havde lært teknikken og fortsatte produktionen under navnet Langva. Nu satsede man på eksport i større stil. Derfor har Langva bakkerne ofte mærker med engelsk tekst. Under tiden brugte man et jernbanespor som symbol. For selvom Langaa i 60’erne var en lille stationsby, var den samtidig et stort jernbaneknudepunkt.
De formpressede bakker blev en succes, men de havde alligevel ikke den samme eksklusivitet som bakker af massivt træ. Så Aktiebolaget Bröderna Kjellström holdt fast i en nicheproduktion af traditionelle klassiske træbakker under mærket Silva Super-Teak.
Langaa træindustri havde i 1970 ca. 40 medarbejdere i beskæftigelse med bakkeproduktion. I 80’erne udvidede man sortimentet til også at omfatte formspændte komponenter til stole og borde som underleverandør til en række møbelfabrikker. I 1996 blev virksomheden overtaget af Form Press A/S, der fortsatte produktionen af formstøbte elementer.
Referencer: silvasweden.com ; skellefteamuseum.se ; arbetarbladet.se ; Kraks Vejviser Handelskalender 1969 ; Registreringstidende for Vare- og Fællesmærker 1951, nr 16 ; Langaa Træindustri & Kværnfabrik, artikel publiceret i Lokalhistorisk Årbog 2013 side 18-23, udgivet af Langå Lokalhistoriske Forening.
Silvabakkerne i billedcolagerne tilhører – eller har tilhørt – denne artikels forfatter. Billedet af kompasset i den første collage er hentet fra ebay.pl. Billedet af arbejderne i produktionshallen i den tredje collage er hentet fra silvasweden.com
Text @ copyright: Loppefund_Research
Forf: Jens Møller
Loppefund 