Stig ombord i toget, men husk at vise hensyn og ret dig efter reglerne.
For en generation tilbage var der skilte overalt i toget med anvisninger på, hvad man måtte og især ikke måtte eller skulle tage sig i agt for.
På loppemarkeder kan man i dag være heldig at falde over gamle skilte, der er blevet skrællet fra udrangeret materiel. En af de store skrotpladser var Henriksens ophug langs sporområdet i Åby ved Aarhus. Her kunne man efter aftale hente skilte, bagagereoler og andet inventar.
Nødbremseskiltet er fundet på et gademarked i Aarhus. Det kostede 150 kroner og stammer fra en ældre DSB vogn fra 30’erne godkendt til brug i internationale tog. Teksten er på dansk, fransk, tysk og italiensk. Man har ikke ment det nødvendigt med engelsk, for vognen kørte jo kun på kontinentet.
Egoisme og hensynløs adfærd blandt de rejsende var også førhen et stort problem. For at komme den slags til livs allierede DSB sig i 1948 med reklamebureauet Sylvester Hvid samt reklame- og plakattegneren Kaj Engholm. Det blev til en lille pjece med satiriske illustrationer om alt det, som ikke var særlig smart adfærd.
Noget af det mest farlige var at hænge ud af et vindue. Man risikerede at banke sit hoved mod signaler eller master langs sporene. I de ældste vogne var vinduerne ikke delt på midten, men kunne rulles helt ned til karmen. Børn kunne kravle op og nemt falde ud.
Det var præcis, hvad der skete den 1. november 1919. En dreng faldt af toget. Nødbremsen blev trukket, og toget standsede. Drengen slap med brækkede ben, men episoden blev medvirkende årsag til en af Danmarkshistoriens største togkatastrofer, fordi et efterfølgende tog buldrede ind i det holdende tog.
Men det var ikke kun passagererne, som skulle tage sig i agt. På damplokomotiver kunne det være svært at se ud på strækningen gennem de ret små frontvinduer. Af og til måtte man tage et kig ud af togets sidevinduer for at holde øje med signaler eller andre advarsler langs sporet.
Det lille emaljeskilte til 20 kroner lå i en rodekasse på et loppemarked. Skiltet findes i forskellige versioner afhængig af om det har siddet til venstre eller til højre i førerhuset. Mit skilt har siddet i fyrbøderens side. Hans plads var altid til venstre.
Referencer: “Danske personvogne” af Jens Bruun-Petersen & Ulrik Tarp Jensen, Banebøger 2012 ; “Vandalernes Tog” af Kaj Engholm, Sylvester Hvid 1948 ; jernbanen.dk ;
Billedet fra ulykken i Vigerslev i 1919 er taget af pressefotograf Holger Damgaard og publiceret på wikipedia ; Billedet af signalerne i den sidste collage er hentet fra jernbanekilder.dk ; Alle øvrige billeder er taget af denne artikels forfatter
Text © copyright: Loppefund_Research
Forf: Jens Møller
Loppefund 