Retro tapet.

Tapeter har fået en renæssance i boligindretningen. Ny bog kigger tilbage på de gamle retro tapeter fra perioden 1930 til 1965 og fokuserer på de mønstre, som blev tegnet af danske kunstnere.

I begyndelsen af 30′erne var det en ørkenvandring at bladre i en tapetprøvebog. Dommen over tidens tapetproduktion var “Brun sovs med savsmuld”. Det var så galt, at man i en bog om boligindretning ligefrem anbefalede bare at købe et billigt tapet og tapetsere det med bagsiden udad. Men fra 1933 drejer udviklingen.

Kendte grafikere, billedkunstnere, arkitekter og kunsthåndværkere begynder at samarbejde med tapetfabrikkerne om at højde tapeternes grafiske kvalitet. Flere af fabrikkerne, Foreningen for Kunsthåndværk og Dansk Tapethandlerforening udskrev med få års mellemrum konkurrencer.

Axel Salto, Arne Jacobsen, Grethe Jalk, Edvard og Tove Kindt-Larsen, Magnus Stephensen, Aage Rasmussen, Ib Andersen og mange andre deltog, En af de mest aktive var arkitekten Bent Karlby, som i dag især forbindes med lampedesign for Lyfa.

Nogle tapeter  -  de såkaldte kombinationstapeter – var voldsomt stormønstrede og var beregnet til kun at dække en enkelt flade i et rum. De skulle kombineres med malede vægge eller andre mere diskrete tapeter.

Bogen udspringer af et større forskningsprojekt på Nationalmuseet. Intentionen har været at skrive et oversigtsværk om udviklingen af danske kunstnertapeter. Samtidig er bogen tænkt som et opslagsværk til bestemmelse af konkrete bevarede tapeter fra perioden. Dem er der ikke mange tilbage af, men i ny og næ dukker der nogle ruller op på loppemarkeder eller antikvitetsmesser. Bogens kan sikkert også tjene som inspiration til indretning af nutidens retrohjem.

Det er en spændende og usædvanlig velskrevet bog. Undervejs er der talrige illustrationer i flot kvalitet, og bagerst er der desuden 28 sider med et udvalg af tapeter gengivet i målestoksforhold 1:1 samt et omfattende personregister og en meget udførlig illustrationsliste

“Danske Kunstnertapeter 1930-1965″ af Vibeke Andersson Møller, Rhodos 2013, isbn. 978-87-7245-995-0. Pris 388 kr.

Forf: JM

Mærkværdige hammerslag.

På DR sendes for tiden programmet Antikduellen. Efter to runder står det klart, at noget går helt skævt, når tingene skal sættes på auktion.

Konceptet er overtaget og tillempet fra BBC. To antikfolk duellerer om at gøre de bedste fund. Når dagen er gået, vurderes tingene af en ekspert, som afgør hvem der har gjort dagens kup. Efter en uges samles det hele sammen og sættes under hammeren. Vinderen er den, som i ugens løb har handlet sig til flest penge.

Det er Auktionshuset Hørsholm, der svinger hammeren. Og det er her noget synes at køre af sporet.

Publikum er mildest talt ikke særlig budivrige, og med enkelte undtagelser går flere af tingene langt under vurderingen. Især duellanterne i den første runde var tydeligt lamslåede. “Det er godt nok tungt”, som en af dem sagde, da en stor Gerhard Henning figur med en vurdering på 6000 gik for bare 2600 kroner.

Man kan selvfølgelig hævde, at ting aldrig er mere værd, end hvad de bliver solgt for. Og er der ikke det rigtige publikum på dagen, falder hammeren meget let.

Men auktionarius bærer også sin store del af ansvaret. Han skal have øjenkontakt og føling med, hvad der sker i salen. Og vigtigst af alt: Han skal kæmpe for sagen og holde de helt rigtige småpauser på de helt rigtige tidspunkter. Det handler om flair og særlig auktionspsykologi. Alt det synes at være fraværende i Hørsholm. Det går alt for stærkt. Startbudene jappes lynhurtigt ned, før buddene kan nå at komme i gang.

Så hjælper det heller ikke ligefrem, at det hele skal sælges. Der er altså ingen mulighed for at trække tingene ud, hvis de ikke opnår en given minimumspris. Det er atypisk, men sådan er udsendelsens koncept, og det ved budgiverne selvfølgelig på forhånd.

Programmerne sendes hverdage kl. 18:00, men kan også ses på Nettet.

Forf: JM

Keramik fra Søholm.

Bornholm har været hjemsted for mange keramikværksteder. Søholm var et af de tre store, og den fabrik som havde længst levetid fra 1835 til 1996. Niels Thomsen har samlet 5000 stykker keramik fra Søholm. Mange af dem kan ses på hans website.

Fabrikken var fra 1939 ejet og drevet af fagforeningen Keramisk Forbund, som i 1987 blev fusioneret med SID. Produktionen var meget forskelligartet. Man satsede i de senere år overvejende på et populært og billigt sortiment, der kunne tilgodese et bredt folkeligt behov, og kun i mindre grad på mere sofistikeret kunsthåndværk.

Niels Thomsens website hedder s-holm.dk og er primært et salgssted, men det kan også sagtens bruges til at identificere de forskellige genstande.

Ved første øjekast forekommer det hele temmelig uoverskueligt. I venstre side er der en frame med forskellige kategorier. Der er f.eks. fire kategorier med lamper og hele otte kategorier med stentøjsstel nummeret fra 1 til 8. Du skal altså ind og ud af kategorierne flere gange, hvis du leder efter noget bestemt.

En anden kategori hedder diverse ting – en noget upræcis betegnelse! Bag den gemmer sig lysestager, fade, skåle og kander. Det havde været meget nemmere, hvis kategorien havde været splittet op eller havde været udstyret med underkategorier.

Heldigvis er der også en anden indgang til den omfattende samling i form af produktsøgning. Her bør du vælge avanceret søgning, hvor der er mulighed for forskellige kombinatoriske søgninger. Og det fungerer fint, hvis man tænker sig om og er opmærksom på nogle få svipsere og faldgrupper.

En af Søholms meget produktive kunstnere var Joseph Simon. Du kan søge alle hans ting frem indenfor de forskellige kategorier. Du kan også indskrænke dig til kun at få vist hans relieffer. Søgesystemet er godt tænkt, men kun til at stole på i det omfang genstandene er katalogiseret korrekt i den bagvedliggende database.

Et eksempel er Joseph Simons relief med den røde kat. Det er mit eget, og det findes også på s-holm.dk. Men desværre finder du ikke katten, hvis du søger på simon og relief, fordi den hverken er tagget med simon i databasen eller i billedteksten.

Forf: JM

Sølvbestik – hvad hedder mønstret?

Guldsmed Skov Larsen i Aarhus har lavet en fremragende guide på Nettet med sølvbestik.

Netguiden omfatter 131 gængse danske bestikmønstre. Fra listen til venstre klikker du dig ind på det navn, du vil se. Du kan også scrolle ned i indholdsruden og vælge et mønstre derfra. Klikker du en gang til på et af de små billeder, kommer der oplysning om producenten.

Billederne kan forstørres. De er skarpe og professionelt fotograferet på den sorte baggrund. En smart detalje er centimetermålet i bunden, så er der ingen tvivl om emnets længde. Det er enkelt og godt fundet på.

Det er nærliggende at sammenligne Skov Larsens guide med i de trykte fortegnelser, som Guldsmedefagets Fællesråd har udgivet. Dem er der tre af. En fra 1953, en fra 1965 og en fra 1980.

Problemet med de trykte fortegnelser er den dårlige billedkvalitet, især den ældste fortegnelse fra 1953 er slem. Udgaven fra 1980 er en smule bedre, men langt fra så god som i Skov Larsens guide.

Hvilken er så den mest komplette – guiden på Nettet eller de trykte fortegnelser?

En hurtig optælling afslører, at Skov Larsen har 131 bestikmønstre, mens der i Guldsmedefagets fortegnelse fra 1980 vises 234 mønstre. Alligevel er Skov Larsens guide den mest komplette, vel at mærke hvis det drejer sig om “ægte” sølv – altså 830S og 925S.

Det skyldes, at de trykte guider også medtager bestik af plet og stål. Og trækker man disse fra i fortegnelsen fra 1980, har den kun 116 mønstre tilbage. Dermed giver netguiden den mest komplette oversigt. Forskellen fra 116 til 131 i Skov Larsens favør hænger selvfølgelig sammen med, at der jo også er kommet nye bestikmønstre til efter 1980. Trinita fra Cohr på billedet er et eksempel på et af de nye mønster fra efter 1980.

Her finder du Skov Larsens guide til danske bestikmønstre i sølv.

Her kan du se hvilke biblioteker, som har Guldsmedefagets “Fortegnelse over bestikmønstre”.

Forf: JM

Hus och Hem Retro fra april 2013.

Det andet nummer i 2013 af svenske Retro er nu udkommet.

Siden premieren i sommeren 2011 er det foreløbig blevet til 9 numre med fokus på ting fra 50′erne, 60′erne og 70′erne.

Hvert nummer udkommer med et oplag på ca. 30.000 eksemplarer. Det er ret meget, og Retro overhaler dermed Antikvärlden, som er det andet store svenske magasin om gamle ting.

Antikvärlden er mere bredt favnende og traditionelt, men beskæftiger sig også tit med retrodesign. Deres oplag ligger på 21.000 eksemplarer.

En danske livsstils- og fremtidsforsker erklærede i 2002 i Berlingske Tidende retrobølgen død, men interessen er siden boomet og holder stadigvæk. Måske er det grunden til, at bladet selvbevidst i sin subtitel ikke længere kalder sig “nytt magasin om indredning og design”, men “succémagasinet om indredning og design”.

Det fine ved Hus och Hem Retro er den høje kvalitet og den grundige research – og så at siderne ikke er overhældt med mere eller mindre ligegyldige reklamer, sådan som man f.eks. ser det i danske Bo Bedre.

Denne gang handler det bla. om rulleborde, grafisk design af Olle Eksell, finske Marjatta Metsovaaras tekstiler fra 60′erne og 70′erne, Gustavsbergs kopper formgivet af Karin Björquist samt Bengt Orups farverige glas for glasværket Johannesfors. Desuden er der nogle mindre artikler, et par boligreportager og en stor retroguide til byerne Nörrköping, Linköping og Jönköping.

Skriv hus hem retro i søgeboksen til højre, hvis du vil læse om de tidligere numre af Hus och Hem Retro eller gå på deres facebook side, hvis du vil have nogle smagsprøver fra bladet.

Oplysningerne om oplagstal er hentet fra Forma Publishings website og fra brancheforeningen Sveriges Tidskrifter.

Forf: JM

DR planlægger nyt antikprogram.

“Guld på godset” er titlen på DR’s nye programserie om antikviteter, som sendes fra den 26. juni 2013 og 8 uger frem.

Allerede nu går de i gang med at optage udsendelserne på forskellige godser landet over, og DR leder efter medvirkende, der har samlerting, arvestykker eller antikviteter, som man gerne vil have eksperter til at vurdere.

Billedet er fra Clausholm, men det første sted bliver Ledreborg Gods ved Lejre den 13-14. april.

Konceptet minder meget om det populære svenske Antikrundan.

Et særligt indslag i Guld på godset kommer til at handle om de ekstra værdifulde sager. Hvis du har en ting til en værdi af mere end 15.000 kroner, er der nemlig auktion for åbent kamera, hvor 4 professionelle eksperter afgiver hver deres bud med mulighed for, at din ting bliver solgt direkte i udsendelsen.

Programmet har sin egen hjemmeside. Der kan du læse meget mere om, hvornår det foregår og hvordan du kan melde dig til.

Forf: JM

Foldebord i palisander.

En læser af bloggen har sendt et billede af et foldebord, som hun har fundet på et loppemarked.

“Bordet er lavet af massiv palisander. Der er ikke noget stempel eller mærkat. Har I nogen ide om, hvem der har lavet det og hvornår det er fra? / Venlig hilsen I.L.”

Uden stempel eller mærkat er der ikke meget at gå efter. Det er jo heller ikke et møbel, man lige møder hver dag, men klik på billedet og læg mærke til de ret specielle tapper i krydspunktet, hvor understellet foldes. Det var de tapper, som ledte mig på sporet.

Bordet er tegnet af Illum Wikkelsø og er fremstillet på C.F. Christensens møbelfabrik i Silkeborg.

Sandsynligvis har der engang været en etiket, der nu er gået tabt. C.F Christensen brugte en sølvfarvet mærkat med initialerne CFC og den sorte cirkel med Danish Furniture Makers Control.

Det er en del af et sæt bestående af tre mindre foldeborde samt et større bord, der bruges som en slags kabinet, hvor man kan opmagasinere de mindre borde, når de er klappet sammen. Tapperne på foldebordenes understel fungerer samtidig som greb, når man vil trække dem ud eller skubbe dem på plads i kabinettet.

Foldebordene blev både lavet i palisander og teak. Jeg har fundet dem i et gammelt eksportkatalog med dansk møbeldesign.

Kataloget er desværre udateret, men på en af siderne vises Per Iversens Combi bordlampe. Den blev lanceret i 1967. Et andet sted er der et foto af kongefamilien med Kong Frederik den 9, men uden Prins Henrik. Derfor antager jeg, at kataloget er udgivet før 1972 – og sikkert temmelig tæt på 1967.

Hvis du google på Internettet og søger på “Illum Wikkelsø” og foldeborde, kan du lidt nede i rankingen finde et lot hos lauritz.com fra marts 2007 med fine billeder, der viser et komplet sæt i palisander. Udgaven i teak kan også ses på Internettet hos en canadisk forhandler af skandinavisk vintage design.

Reference: “Design from Denmark”, editor: Kirsten Bjerregaard, udgivet af Behrndt Bogtryk/Word Pictures Corporation som et fælles firmafremstød beregnet til eksportmarkeder.

Forf: JM

Bagagerumsmarkeder i Århus 2013.

Påsken havde premiere på det første af sommerhalvårets mange udendørs loppemarkeder i Århus.

En udpræget kold omgang. Der blev slået mange kuskeslag og drukket endnu flere kopper varm kaffe, men trods kulden og et par lette byger med sne var markedet alligevel pænt besøgt.

Bagagerumsmarkederne på Bispertorv har taget hul på sin tredje sæson. Det er et af de tre store udendørs Århus loppemarkeder med chance for at gøre gode fund.

De andre to er Lions på Ingerslevs Boulevard, som begynder  den 21. april og Foreningen Flagstangs i Mølleparken, som begynder den 14. april

Her kan du finde flere informationer om de kommende markeder på Bispetorv, Ingerslevs Boulevard og Mølleparken.

Forf: JM

Rörstrands kunstnere.

På Rörstrand Museums website præsenteres nogle af de designere, der har været tilknyttet foretagendet gennem tidens løb.

Hertha Bengtsson, som tegnede stellene Blå Eld i 1952 og Koka i 1955 samt Marianne Westman med Picknick fra 1956 er to af dem.

På billedet er det Marianne til højre med to forskellige tepotter fra stellet Mon Amie, som blev introduceret i 1952. På et tidspunkt stod hendes produktion for næsten 45 % af Rörstrands samlede omsætning.

Desværre er der på Rörstrand Museum kun blevet plads til at præsentere 66 designere. Der mangler altså en betydelig del, og de 66, som trods alt er medtaget, er meget summarisk beskrevet.

Hvis du vil vide mere om dem, kan du slå op i det svenske online kunstnerleksikon Amanda eller i Wikipedias svenske udgave. Her finder du ganske vist langt fra dem alle, men dem de er, er mere udførligt biograferet.

Hvis du er særskilt interesseret i de forskellige middags- og kaffestel, som er fremstillet på Rörstrand, er bogen Svenske serviser et absolut must.

Forf: JM

SAS på postkort.

Postkortsamlere finder hurtigt ud af at begrænse sig til bestemte motiver og temaer. Barbro og Leif Gustafsson samler på postkort med flyvemaskiner. De har lagt hele deres imponerende samling på Nettet. Der er flest med SAS.

Du kan vælge to veje ind i SAS-samlingen. Enten via flytype eller via postkort producent. Postkortene dækker hele SAS perioden, og især de ældste er sjove. Der er tale om reklamepostkort, som er et interessant stykke reklame- og kulturhistorie.

Fra samlingens hovedside er der links til andre luftfartsselskaber end SAS, og der er sektioner med postkort fra destinationer eller med reklamer for maden ombord.

Søger du i Google på ordene aviation og postcards kommer der en masse andre sites om flypostkort. De fleste er amerikanske eller engelsk, men ikke alle er lige gode. Mange bærer præg af ikke at være opdateret i lang tid og har en skov af døde links.

Et af de bedre og mest omfattende tilhører englænderen Mike Charlton. Samlingen er overvældende. Det er lidt svært at orientere sig systematisk i den, men går du ind i hans arkiv, får du et indtryk af samlingens omfang.

Forf: JM

Husmoderens køkken.

Bogudsalget blev skudt i gang den 27. februar. Et hurtigt kig i kataloget afslører, at der i år ikke er noget særlig interessant for samlerfolket – måske lige bortset fra én enkelt titel.

Husmoderens køkken er egentlig en kogebog med opskrifter fra 50′erne og 60′erne. Her finder du opskrifter som kødrand, sprængt tunge, bygvandgrød og diplomatbudding. Retter de fleste i dag nok vil betakke sig for. Men bogen indeholder meget mere end gamle opskrifter.

For samlere af retroting er bogen især morsom i kraft af de mange autentiske illustrationer. Det er sjovt at se vor tids samlerobjekter – som krenit skålene, Quistgaards gryder eller Aluminias og Rörstrands stel – sat i sammenhæng med datidens madbilleder. Husmoderens køkken er desuden spækket med en masse herlige gamle reklamer, som fortæller et stykke kulturhistorie om danskernes kønsroller og madvaner.

Byhusmoderens rolle forandrede sig i 60′erne. Selvom mange var kommet ud på arbejdsmarkedet, stod de stadig for den hjemlige husholdning. Samtidig blev flere og flere dagligvarer industrielt fremstillet. Færdigretterne i form af konserves og dybfrost holdt sit indtog. Så nemt det hele blev. Det indebar en mindre arbejdeindsats i køkkenet, og det kom den udearbejdende husmoder til gode – om ikke andet så i hvert fald i reklamerne.

“Husmoderens køkken i 50′erne og 60′erne” af Claes Benthien, Forlaget Vandkunsten 2009, isbn. 978-87-7695-145-0. Nedsat fra 249,95 til 49,95 kr.

Forf:JM

En samlers gener.

Danmarks Keramikmuseum – Grimmerhus har af to omgange erhvervet sig en imponerende samling dansk samtidskeramik. I alt mere end 1000 stykker. Flere af dem præsenteres lige nu på en udstilling og i en pragtbog.

Samlingen dækker moderne keramik fra slutningen af 1800-tallet og op til i dag. Både værksteds- og studiokeramik er repræsenteret. Der er tale er tale om high-end arbejder, hvoraf mange er unika værker.

Manden, der har skænket sin samling, hedder Erik Veistrup, og bogen er primært en billedbog.

En af dens store styrker er, at Erik Veistrup løbende kommenterer sin samling. På den måde får bogen en charmerende personlig vinkel, og du kommer ind under huden på samleren. Man kan egentlig godt sige, at samlergenet afdækkes.

Billederne i collagen er alle klippet fra bogen og viser Søren Kongstrands vaser, John Kørners redningskrans fra 2006, og nederst Per Ahllmanns Respector Lux i glaseret lertøj fra 2006. Om den siger Veistrup: “Først køber jeg to-tre stykker og så sker det nogle gange, at jeg går lidt amok og køber en masse, simpelthen fordi jeg bliver grebet af hans stil, glasurerne, eller hvad det nu kan være. Så forsvinder jeg helt ind i Per Ahlmanns verden et stykke tid”

Bogens udstyr er absolut ikke fedtet. Tværtimod – der er intet sparet. Sjældent har man set så flotte illustrationer. At fange noget så intenst og stofligt som glasur på et stykke papir er en rigtig stor udfordring, men det lykkes. Det er næsten som at sidde med genstandene i hånden.

Udstillingen på Grimmerhus løber til den 1. april 2013.

“Fra sans til samling – Ny donation fra samleren Erik Veistrup” af Pia Wirnfeldt m. fl., Danmarks Keramikmuseum – Grimmerhus 2012, isbn. 978-87-91135-37-8. Pris 375 kr.

Forf: JM